Hvad er det med mænd??

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #12952
    kvinde42
    Deltager

    Hej med jer..

    Kunne godt bruge noget input her..

    Jeg mødte en mand på mit arbejde for nogle måneder siden, jeg var ret rolig til at starte med, da jeg har mødt min del af underlige mænd.
    Han er så helt vild fra starten af og som det udvikler sig, bliver han bare mere begejstret og forelsket. Jeg tør også op og bliver rigtig glad for ham, og så går det pludselig skævt.. Så begynder han at komme med udsagn om at han nok ikke er mand nok for mig, og jeg skal give ham garanti for, at jeg bliver hos ham altid.. Må så forklare ham at der i gen garantier er her i livet.. Og derfra startede vores uenigheder så, der blev så noget usikkerhed som vi ikke kunne komme væk fra igen, og han vælger så at sige at det er ikke os der skal være sammen..

    Jeg lader ham være, og efter en lille uge sender han mig en besked om at han savner mig, og gerne vil prøve stille og roligt igen.. Vi aftaler at mødes og det går stille og roligt, han vil komme tilbage og spise hos mig om aftenen.. Men da han er kørt fornemmer jeg, at han nok ikke gør det alligevel, og det får jeg ret i.. Beder ham om at lade mig være, da jeg ikke længere orker det spil frem og tilbage, som han har gang i…

    Jeg lader ham være igen, og efter en uge sender han mig atter en lang besked om hvordan han savner mig, og hvad han gerne vil, og han kan ikke leve uden mig osv… Jeg tænker en dags tid over, om jeg skal svare.. Inden jeg finder ud af det, får jeg en ny besked om jeg ikke nok vil svare og han vil gøre alt for at vi kan få tingene til at fungere … Skal lige tilføje at de gange jeg har skrevet til ham, har han forholdt sig tavs.. Så det der med kommunikation er ikke hans stærke side..

    Vi skriver lidt frem og tilbage og aftaler at ses på fredag, og jeg siger til ham at tavshed ikke er vejen frem, det lover han at stoppe med…
    Sender ham en besked igår, hvor jeg spørger ind til hvordan han mener det skal fungere , og gæt en gang, han forholder sig tavs endnu en gang…

    Så er det jeg godt kunne tænke mig at vide… Hvad i alverden foregår der oppe i hovedet på sådan en type?.. Hvorfor siger man så meget Bulls… Hvis man alligevel ikke står inde for det.. Jeg har så været observerende, da jeg havde min tvivl om ham..

    Hilsen den undrende kvinde

    #12953
    Tanken
    Deltager

    Kan det være at han bare er mega usikker på om du vil ham? Hvordan vil du gerne bekræftes? Og hvordan vil han gerne bekræftes?

    #12954
    kvinde42
    Deltager

    Hej tanken

    Det kan godt være at han søger bekræftelse, som du er inde på..
    Men når jeg så ligesom har fortalt ham, hvad jeg godt kan lide ved ham og roser ham, har det virket som om at han alligevel trækker sig..
    Det er også anstrengende at skulle bekræfte et andet menneske hele tiden.. Det har jeg ikke selv brug for… Det er dejligt nok at få komplimenter, men det kan også miste seriøsiteten i det hvis de bare skal væltes ud jævnligt… Han virker til at have et dårligt selvværd, men det kan jeg jo ikke fikse, og det ønsker jeg heller ikke.. De typer har jeg kendt nok af.. Hvor er det bare trættende at der bliver sagt noget, som der ikke kan stås inde for.. Så heller tie stille eller nøjes med at sige: jeg savner dig, skal vi ikke prøve at sætte os ned og snakke om hvordan vi løser det..

    #12957
    Tanken
    Deltager

    Jeg kan godt forstå at du synes det er svært. Det er heller ikke i orden at I aftaler et og han gør noget andet (f.eks. den om tavsheden eller middagen). Du må lytte til din mavefornemmelse. I øjeblikket flakker han rundt og kan ikke finde ud af hvad han vil. Hvis han har issues med sit selvværd så er det vigtigt at han arbejder med det, men det kan du ikke gøre for ham. Du kan højst arbejde på det sammen med ham, men det kræver at han åbner munden og fortæller dig hvordan han har det.
    Jeg bliver lidt nysgerrig på hvor længe I har været kærester? Du skriver at I arbejder sammen. Kan det give nogle udfordringer?

    Måske er det bedst at du fortæller ham (evt. skriver), at du rigtig gerne vil ham, men at du bliver forvirret over de miksede signaler han sender. Når han ikke overholder aftaler, bliver din tiltro til ham mindre, og det gør at du trækker dig. Hvis han vil dig, så må han vise det med handlinger og ikke længere blot bruge tomme ord der alligevel ikke bliver overholdt. Skriver du det til ham så ligger bolden på hans banehalvdel, og han må finde ud af hvad han vil.

    En lille tanke der sniger sig ind – er det altid op til weekenden at han skriver at han savner dig?

    #12960
    kvinde42
    Deltager

    Vi arbejder ikke sammen længere, jeg laver noget andet end han gør, men var på hans arbejdsplads i nogle mdr inden vi lavede en aftale om at mødes.. Vi mødtes i juni og det kørte fremragende i 3 mdr. Han siger så, at det der gjorde ham usikker var at han aldrig havde været så forelsket før og derfor blev bange for at der ville komme noget dårligt lige pludselig.. Det kunne ikke passe at han havde fortjent noget så godt… Skal lige tilføje at han har levet i et ægteskab i over 20 år hvor der ikke var nogen følelser imellem dem, og hvor hun endte med at blive gravid med en anden mand.. Først der blev de skilt..

    Jeg har selvfølgelig også oplevet min del af partnere, der har trådt på mig, og det har også sat sine spor.. Jeg er jo så blevet ret forsigtig med bare at give alt af mig selv, indtil jeg kan mærke at manden mener det han siger.. Alt det har vi også snakket om, og han har givet udtryk for, at han ikke forstår at jeg er blevet behandlet på den måde..
    Men jeg føler, at han gør nøjagtig det samme som jeg allerede har oplevet fra andre …
    Det med at skulle sige til ham at jeg gerne vil ham, er faktisk rigtigt svært for mig lige nu, for nu er det 3. gang at han laver det her nummer..
    Det er et langt tovtrækkeri som gør at jeg jo har lukket ned indeni mig. Jeg har, de andre gange hvor han har opført sig sådan, skrevet brev til ham, har sendt beskeder, endda kørt på besøg hos ham og snakket om det…
    På mig kommer han til at virke som om han bare gerne vil have noget opmærksomhed fordi det giver ham følelsen af at være betydelig..
    Han har aldrig haft andre end sin ekskone så jeg var nr 2.. Det var også mig der tog initiativ og bød på kaffe den første gang.. Han er ikke selv typen der tager det første skridt, han er alt for indelukket..
    Men når jeg har ladet ham være i fred, kan han pludselig nok kontakte mig og holde kontakten, indtil han vælger tavshed igen..
    Jeg synes faktisk det er uforskammet og har også sagt til ham, at jeg ingen respekt har for den tavshed..

    #12965
    Tanken
    Deltager

    Kan godt følge dig i at det er tarveligt. Jeg tror han har mange følelsesmæssige ting at slås med fra sit brud, som han bliver nød til at få bearbejdet først, inden han kan starte på en frisk. Det betyder ikke at han ikke har lyst til dig, han er bare ikke i stand til at elske dig på den måde du har brug for lige nu. Jeg synes til gengæld at det er flot at du mærker din egen grænse, og handler på det. Det vidner om en styrke i dig. Pas på dig selv.

    #12967
    kvinde42
    Deltager

    Vil lige afslutte med at jeg bad ham forklare mig hvorfor han sagde en masse ting, som han jo åbenbart ikke mente alligevel …
    Bad om et svar inden dagen var omme ellers sluttede al kommunikation … Intet svar så hermed er den lukket..
    Det har jeg det faktisk godt med 🙂

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.