Hmmm?

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #16867
    M2be
    Deltager

    Hej alle.
    Det er et langt skriv men jeg håber i gider læse og give jeres mening. Jeg har forsøgt at få svar før men nu har jeg skrevet liiiiidt yderligere.
    Hmm nok mest fordi jeg er p…. hamrende forvirret!Jeg har kendt den her mand i 7 år. Jeg mødte ham samtidig med at jeg blev skilt fra mine børns far.
    Det var absolut ikke min plan men han fejede simpelthen benene væk under mig.
    Jeg har altid lidt af for lidt selvværd og aldrig følt mig “rigtig”. På trods af det er jeg udadvendt og snakker med alle.
    Det gik ret hurtigt med os, og jeg følte mig tryg. Langsomt gik det ned af bakke med mig og jeg røg ind i min gamle rytme fra mit ægteskab. Jeg vrissede af ham, løj og ville kun mine egne behov. Var træt stresset og irritabel.
    Sådan levede vi i 6 år, han blev ved med at fortælle mig at han også havde nogle behov og at han mærkede han blev nedbrudt. Jeg elskede ham men magtede ikke at ofre mig. For godt et år siden gik han fra mig. Det fik mig helt i kulkælderen. Lang historie,,,,, men jeg blev dianosticeret med adhd (add- udgaven) og en depression sidst på året sidste år. Mange brikker faldt på plads og add’en kom hurtigt under kontrol men depressionen var svær. X har hele vejen været en del af mit liv på vennebasis men vi har begge haft en forhåbning om at finde hinanden igen. Han syntes det var op til mig at fylde hans “depoter” og bevise min kærlighed. Hvorend jeg gerne ville kæmpe så var depressionen og overlevelsen overskyggende.
    Ind over sommeren har vi haft nogle op og nedture, begge frustreret over vi ikke lykkedes. Han havde nogle behov og det fik jeg efterhånden også. Desværre ikke det samme behov. Jeg fik “hudsult”, jeg manglede berøring, jeg følte mig tom og ku ikke mærke mig selv. Han ku ikke give mig hvad jeg havde behov for når han følte sig drænet på sit behov fra mig, så jeg tog en beslutning og var sammen med en anden.
    Efterfølgende har jeg løjet om min “utroskab”, det fandt han ud af. Vi havde et skænderi hvor jeg i afmagt fik sagt at vi nok bare var bedst hver for sig. Han var enig. Han sagde han elskede mig men han turde ikke springe ind i forholdet igen uden at han var sikker på at jeg kunne give hvad der skulle til. Han savnede mig og mit selskab men turde ikke.
    Herefter havde vi lidt mindre kontakt end vi plejer men sås stadig. Pausen fik mig til at indse at han er manden i mit liv og jeg ville kæmpe med næb og kløer. Jeg var på det her tidspunkt begyndt virkelig at ku mærke at depressionen slap og havde energien. Samtidig med at jeg gik med beslutningstanker, møder han en anden, det finder jeg ud af knapt 3 uger efter vores skænderi.
    Endnu engang ned med flaget heldigvis ikke så længe, jeg var klar til kamp.
    Hun gav ham god opmærksomhed og han ku mærke han voksede igen i hendes selskab. Han fik hvad jeg ikke ku gi.
    Hun er stik modsat af hvad han altid har “tændt på” på alle planer.
    De har set i hinanden i ca 2 mdr nu og han har hele tiden sagt at hun er sød, intelligent, giver ham god energi og opmærksomhed. For en uge siden spurgte jeg ind til hvordan det gik. Og svaret var at han er okay og satser på hende.
    Jeg har nok været en smule for meget “på” overfor ham de sidste par måneder og han siger at han ikke kan tro på min forandring.
    Alligevel så siger han at han stadig elsker mig, mere end en ven, han kommer her mindst 2 gange om ugen ( børnene og ham er meget tætte ) og når han er her får jeg lange kram og han tager min hånd. Kigger mig dybt i øjnene og siger han finder ro sammen med mig.
    Han fortæller mig at jeg dufter dejligt og ser godt ud og jeg må gerne fortælle ham om mine følelser. For en måneds tid siden måtte jeg ha en pause og sagde at jeg ikke ville lege familie med ham, han måtte hente børnene og aflevere dem igen. Det gjorde ham ked af det og han skrev at han håbede at vi ville komme til at snakke sammen igen og at han ikke ville undvære mig i hans liv. Der var en aften jeg undveg hans knus, det gik ham så meget på at han havde snakket med hans 2 måneders flirt om det? I går fortalte jeg ham at mine følelser kun bliver stærkere dag for dag, han svarer ikke rigtigt andet end at han giver udtryk for at det er ok at fortælle ham om mine følelser. I dag fulgte jeg op på i går med en lille forklaring og undskyldning, på sms og har ingenting hørt. Hvorfor er han så forskellig når vi er sammen og ikke er? Jeg er så forvirret og ved ikke om jeg ser noget som ikke er? Undrer mig også over hvordan man på under 3 uger kan finde en ny som man satser på hvis man har satset og håbet så længe på en anden? Hvorfor har han lyst til/behov for at komme hjem og lege familie. Spørgsmålene hober sig op.
    Det blev et langt skriv- sorry.

    Mvh hende der er for gammel til at være needy- forelsket.

    #16873
    Maze
    Deltager

    Giv slip på ham.
    Han tror selv på at han kan blive lykkelig med den nye, en intelligent, sjov, dejlig kvinde, der som du selv skriver kan fylde ham op på alle de områder du ikke kunne.
    Han er forvirret, den nye er han forelsket i – og så er der den gamle der holder fast med næb og klør, selvfølelig bliver han påvirket i har en masse år sammen, det har den nye ikke at tilbyde ham. Det er trygt at holde fast i det gamle i overgangsfasen. I værste fald bruger han ubevist dig til at få det bedre med jeres situation og når han er klar giver han helt slip. Hvis du “giver op” tror du så ikke han kunne få det hele med den nye?
    Hvis du virkelig elsker ham prøver du ikke mere, og respektere hans nye kæreste.
    I har haft muligheden. 6 år hvor han selv gik, efterfølgende utroskab fra din side, og herefter frustrationer hvor i prøvede og prøvede men ikke kunne. Og nu hvor han har fundet en anden er du klar til kamp, hvorfor er det at vi kvinder nogle gange først sætter pris på noget når en anden kan se det gode i det?

    Jeg håber for dig at du vil overveje om det er dine behov du kæmper for her eller hvad der er bedst for ham. – Er han din, kommer han en dag tilbage af sig selv.

    #16879
    lillehjerte
    Deltager

    som jeg ser det så har I et eller andet on and off drama kørende( så er en af jer på så er en af jer ikke på, så er en af jer på, så er en af jer ikke på- on and on) Det er vidst tid til at skifte spor for jer begge og jeg tror I begge har brug for noget mere stabilt end det I kan tilbyde hinanden.

    #16888
    M2be
    Deltager

    Hej.
    Tusind tak for jeres svar.
    Jeg ved nu at i har ret- jeg har kunne mærke det i weekenden.
    Ikke mere drama i mit/vores liv!

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.