Hjælp ønskes til en (usikker) mand, der ikke vil binde sig

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #19342
    Yannie
    Deltager

    Hej! Jeg håber at nogen gider at læse den lange smøre igennem og har et råd til en ulykkelig 32-årig.

    Jeg (32 år) har et problem med min, nu ekskæreste (37 år), som jeg ikke formår at løse selv:

    Jeg har kendt ham i 1,5 år og har hele tiden haft en fornemmelse af at det er ham jeg gerne vil blive gammel og skabe familie med. Jeg har været i både længerevarende forhold (11 år som det længste) og i korte (2-3 måneder), men det her med ham har altid føltes anderledes. Det har føltes rigtigt! De få gange vi har været uvenner over noget, har været når jeg har ønsket at forholdet skulle tages til det næste skridt – at flytte sammen, hvor han hele tiden siger at han ikke er klar.
    For 4-5 måneder siden begyndte han at trække sig følelsesmæssigt og var ikke længere den første, der sagde ”jeg elsker dig”, men han svarede dog altid, når jeg sagde det til ham. Vi har mødt hinandens familier flere gange og er begge blevet taget rigtig godt imod, og vi har opdaget at vores familier ligner hinanden meget, så det er ikke fordi han kommer fra et utrygt eller forstyrret hjem (vores opdragelse har også været meget ens).

    For ca to måneder siden begyndte tingene at gå rigtig skævt og det var svært for os begge at finde tid til at se hinanden. Jeg havde eksamener og han havde travlt med sit nye arbejde, men vi prøvede at få det hele til at hænge sammen. Jeg prøvede nok mere end ham. Jeg konfronterede ham med at det føltes som om at han ikke ville mig længere, hvortil han svarede, at ”selvfølgelig vil jeg være sammen med dig, hvorfor tror du ellers at jeg har brugt 1,5 år sammen med dig?”. Det eskalerede i en større diskussion, og derefter følte jeg mig ikke længere lige så tryg i forholdet, og vi blev oftere og oftere uvenner over småting, der dybest set handlede om at jeg følte mig overset, og at han lavede planer for sit eget liv uden at inkludere mig (han var begyndt at kigge på hus, men var ikke interesseret i at det var noget vi skulle kigge på sammen).

    For en måned siden var vi ude at rejse sammen. To uger ned til varmen, som for mig lidt blev en prøvelse af om vi kunne finde ud af at være sammen 24/7, for det havde vi jo ikke prøvet før. Det er den mest fantastiske ferie jeg længe har haft, og vi følte os begge meget forelskede i hinanden. Den ferie fik mig til at føle mig tryg igen og han bekræftede flere gange at han holdt af mig (dog uden at sige ”jeg elsker dig”).

    To uger efter vi er kommet hjem fra ferie bliver vi af et familiemedlem spurgt om vi ikke snart skulle flytte sammen, og vi snakkede bagefter om at være blevet stillet det spørgsmål. Jeg fortalte ham at det var et ømt punkt, fordi han jo godt ved at jeg ER klar. Det hele endte i en større diskussion, hvor jeg desværre fik stillet det op som et ultimatum, at enten er vi sammen, eller også er vi ikke – og han mente at jeg allerede havde besluttet at forholdet ikke skulle blive til mere. Jeg tudede i 3 dage og aftalte så med ham at jeg skulle komme forbi, fordi jeg havde nogle ting liggende hos ham, som jeg gerne ville have tilbage. Den aften jeg henter mine ting, snakker vi sammen i 4 timer og har den mest åbne og ærlige samtale nogensinde! Han fortæller mig at han ikke har nogle forestilling om at lave planer for fremtiden, med nogen-som-helst, for i hans Verden ender man bare som to gamle mennesker, der ikke har noget at tale om. Det er meget langt fra hvordan min opfattelse er af at blive gammel med nogen, men han har åbenbart altid haft den tanke. Hele samtalen bar præg af, at han dybest set er et ufatteligt usikkert menneske, der hele tiden prøver at beskytte sig selv, og kun gør de ting han selv har lyst til. Han har før prøvet at bo sammen med en kæreste, men stort set alle hans break-ups har været fordi han ikke ville binde sig. Han fortæller mig at han ikke har åbnet op for andre om disse ting, andet med hans bedste ven (og en enkelt psykolog), at han kun har gode ting at sige om mig, og at han meget nødig vil have at vi bliver uvenner. Han fortalte at næsten alle tidligere break-ups var endt med kæmpe skænderier og det ønskede han virkelig ikke med mig.

    Nu er der gået en uge mere og jeg kan ikke holde det her ud. Jeg elsker ham så utrolig højt og kan slet ikke holde tanken om aldrig at se ham mere, ud. Jeg har aldrig holdt af nogen på denne måde før og har en eller anden trang til at vise ham at det ikke er farligt at blive gammel og skabe en familie (han siger også at han gerne vil have 2 børn en dag). Samtidig er jeg godt klar over at jeg ikke skal være hans psykolog, men jeg tror på at han kunne få det så meget bedre hvis han prøvede at være mere åben og se at verden er ikke så slem, som han har gjort den til.
    Det jeg gerne vil have hjælp til er: Hvordan tackler jeg hele situationen? Der kan ikke komme noget godt ud af at være sammen med én, hvis man ved at man vil i forskellige retninger, men samtidig føler jeg ikke en egentlig afslutning – for han valgte at åbne op for mig, og han spurgte om vi kunne ses om noget tid.

    Hvad gør man, når man gerne vil være sammen med en mand, der ikke tør at binde sig? Og har jeg ødelagt det fuldstændigt for mig selv ved at tvinge ham til at vælge?

    #19343
    level
    Deltager

    Hej Yannie

    Det lyder som en rigtig træls situation du er havnet i. Av av…

    Men i min verden bør du
    Practice what you preach!

    Jeg forstår godt du (kom til) at stille ham et ultimatum, men hvis du ikke tager konsekvensen og går – som var dit ultimatum – kan han få rigtig svært ved at respektere dig. Det er selv sagt ikke noget hit.

    Måske kan i være venner. Det betyder nul fysisk aktivitet a la kys, knus, sex osv. Måske vil han “vågne op” når han ikke kan få dig på sine betingelser – måske ikke.

    Det lyder på mig ikke som om, du helt er kvinden i hans liv, desværre. Var du det ville han ikke lade dig gå særlig længe…
    Det er jo fair nok at han ikke vil rykke sammen, men han ville da helt sikkert forsikre dig på en anden måde.

    For mig ser det ud som om du er ved at ryge ud i klassikeren; den ene vil det hele, den anden vil kun det sjove. Den ene bliver stadig mere desperat og strammer snoren, i stedet for at give den anden luft. Den anden føler sig mere og mere ansvarlig for den enes lykke og føler sig mere og mere kvalt og trækker sig yderligere. Den ene bliver endnu mere desperat og strammer snoren endnu en tak. Osv osv osv.

    Ved godt det gør ondt, og det er rigtig øv.

    For mig at se, næsen i sky, hold ved det du har sagt og vis ham at du er konsekvent. Ikke flere skænderier/diskussioner om det, ellers virker det falsk. Hold dig (for evigt) for stor til det. Samtaler, hvor man lytter og gir plads, er ok.

    Kh Level

    #19345
    hexia D trix
    Deltager

    Kan du godt elske nogen uendeligt højt og samtidig ønske at lave dem om?

    Kan du godt elske en mand der giver dig smerte?

    Er du sikker på du ikke er afhængig af ham/forholdet?

    Hvis du kunne vælge imellem den mand du skriver om og en anden mand fuldstændig magen til der samtidig har de menneskelige ressourcer til både at ville og kunne dig, hvad ville du så vælge?

    #19346
    lillehjerte
    Deltager

    Han er ikke klar og bliver det aldrig og det kan du ikke ændre på og det vil han heller ikke. Giv dig selv chancen for at finde den mand der gerne vil det fælles liv.Han er derude og måske er han også ved at sige farvel til en kvinde der ikke tør binde sig…altså ham som er lige til dig.

    #19347
    hexia D trix
    Deltager

    Forresten

    Knus 😉

    #19348
    Yannie
    Deltager

    Tusind tak for svar.
    Nogle gange er det virkelig forfriskende at høre det fra vildt fremmede mennesker, fremfor veninder/venner som jo selvfølgelig er farvet af at de har set mig være så ked af det – så de vil jo gerne hjælpe.

    Jeg tror at det er fuldstændig rigtigt at det blev et forhold, hvor jo mere jeg efterspurgte,des mindre havde han lyst til at give mig det jeg efterspurgte. Og fuldstændig rigtigt gjorde det mig mere desperat.

    Jeg er nået frem til en del-konklusion, som jeg gerne vil høre jeres mening om:
    Han har foreslået at vi ses om et par dage, og jeg har sagt ja, for jeg var på det tidspunkt bange for at lukke en dør som jeg ikke kunne åbne igen. Jeg er klar over at det er mig selv der har forsøgt at lukke døren, men i min verden er der ikke noget i vejen for at indrømme at man har taget fejl. Kan godt se dét som Level skriver, at han så måske ikke vil respektere mig, hvis der ikke er konsekvens af mit ultimatum. .. og dét er så langt jeg er nået med den tanke.. Kan I sætte jer ind i hvordan jeg tænker?

    p.s. til Hexia: (det er ikke ment så hårdt, som det måske kan lyde) jeg ville ikke have den tanke at det var muligt at han ændrede sig, hvis han ikke selv havde sagt at han selv ser det som et problem. Jeg ønsker egentlig bare at hjælpe ham, også selvom det ikke er min plads at hjælpe ham, for han er et godt menneske, og jeg synes at det er skrækkeligt at han ikke ser sig selv som jeg gør. Samtidig ved jeg godt at det ikke nødvendigvis kommer mig til gode, men det gør ondt at finde ud af at et menneske, som jeg holder så meget af, har det så dårligt. Dårlig selvværd kan man godt få hjælp til. Jeg har ingen forestilling om at man kan have et problem-frit forhold, så ja, jeg kan godt elske en mand, der sårer mig, når bare han er villig til at gøre det godt igen 🙂

    #19349
    Laerke
    Deltager

    Du kan jo afvente og høre hvad han har at sige. Samtidig kan du gøre dig klart, hvad dine egne ønsker og behov er til et parforhold. I har kendt hinanden 1 1/2 år, så det er vel naturligt, at du har lyst til at rykke videre i forholdet. Lyt til det han siger. Hans og dit syn på parforhold lader til at være forskellige og han har en historie med at trække sig i sine forhold. Det lader til at være op ad bakke med ham.

    #19350
    level
    Deltager

    Hej Yannie.

    Men man kan jo ikke bare smide om sig med den slags ultimati, uden at stå ved det?
    Selvfølgelig kan vi dumme os, men at true med at gå og så ikke gøre det, betyder bare at de ord ikke vil blive taget seriøst mere. Næste gang du når så langt ud i tovene, hvad vil du så true ham med?

    Du skriver han er kæmpe usikker på sig selv;
    Måske ønsker du ham mere usikker end han i virkeligheden er?
    Det ville jo betyde at hans manglende binding, dybest set ikke er fordi du ikke er den eneste ene for ham. Noget a la så ved han jo ikke hvad han føler og har ikke set lyset – i dig – endnu. Pas på du ikke bedrager dig selv.
    De fleste mennesker ønsker at finde den eneste, og når de finder ham/hende ønsker de fleste at skabe et fælles liv med børn, fælles bolig osv. Jeg synes, ud fra hvad du fortæller, at han indikerer, at det ikke er dig han ønsker det liv med, desværre.

    Har han bedt om din hjælp i den forbindelse? Hvis nej, ønsker han den sikkert ikke, og kan blive ret irriteret hvis du pådutter ham din frelse.

    Jeg synes du skal aflyse/udsætte den aftale I har om et par dage. Giv dig selv noget tid til at få pulsen ned, og finde din værdighed frem, så det er værdighed du kommer med når/hvis I engang mødes.
    Hvis han føler han er det eneste der betyder noget for dig i dit liv, kan du være 100 p på at han, i bedste fald, løber stor-skrigende til Langtbortistan.
    I værste fald vil han bruge dig til præcis hvad han vil, præcis så længe han gider og derefter dumpe dig for hårdt.

    Kh Level

    #19351
    jydinden
    Deltager

    Ja jeg er meget enig med Level når jeg læser dit indlæg. For nogle år siden var der en film der hed – HE is not into to you. Og det er den jeg sidder tilbage med. Du er så forelsket og hooked at du hugger en hæl og klipper en tå. Han skal frelses og hjælpes til at se lyset – som du definerer det. Been there done that. Den går ikke. Er han hooked kan han både få børn og gå op ad kirkegulvet – at han ikke vil med dig viser at han ikke er det samme sted som dig og du har fortjent noget andet. Hvis jeg var dig ville jeg gøre som Level siger men desværre ved jeg godt at når man er i sine følelsers vold har man det med at gå ud på de glødende kul.

    #19352
    Gniske
    Deltager

    Jeg ser flere ting i det:

    1) I har egentlig et godt kæresteforhold, som vi er mange, der ville være tilfreds med, som det er (fordi vi har fået børn og ikke har store ønsker at flytte sammen). Der er lidt asymmetri pt. – forstået på den måde, at du søger ham mere, end han søger dig – men det er sandsynligvis et resultat af, at du har et helt legitimt og naturligt ønske om at tage forholdet til næste niveau, som han ikke har. Han viger for presset.

    2) Manden ønsker næppe børn de næste 3-5 år. Mange mænd i 30’erne føler sig som jaget vildt mht. at stifte familie. Og de har desværre mere tid at løbe på end kvinderne. Som resultat går nogle mænd i 30’erne op og får forhold med kvinder i 40’erne i nogle år, for at slippe for presset, indtil de føler sig klar (det er noget jeg selv oplever meget af på dating – og det har overrasket mig, hvor stort det er). Patetisk og umodent, kan man sige, når han trods alt er 37, men ikke desto mindre en realitet.

    3) Han kigger på hus på egen hånd. Dvs. det er ikke fordi han ønsker at rejse jorden rundt eller leve som kunstner på loftsværelset. Men at købe hus med dig betyder for ham et ja til børn snart og med dig, og desuden en stor økonomisk klemme på hinanden – og det ønsker han ikke. For andre mænd på 37 ville det være en fantastisk mulighed.

    4) Drop mere med at være hans “psykolog”. Du er dybt involveret part i sagen, og kan ikke regne med, hvad han siger. Lyder som en lidt selvhøjtidelig og patetisk sludder for en sladder, han giver dig. Det kan da også være sandheden, at han aldrig vil noget med nogen som helst, men det gør det bestemt ikke bedre. Parterapi kunne være en mulighed, men det vil han næppe.

    5) Du kan godt gå tilbage til ham, hvis du kan leve fint med, at han køber hus på egen hånd, og forholdet kan blive på nuværende niveau i årevis, og blive centreret om hans ønsker og hans bindingsangst. Ligeledes at han – hvis han bliver klar – meget vel kan blive det med en anden, som ikke er en del af forhistorien, og ikke kender til hans trælse bindingsangst. Så får han pludselig mulighed for at se sig selv i et nyt lys.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.