HJÆLP – hvad skal jeg tro???

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #8058
    unicorn
    Deltager

    Står i en situation hvor jeg ikke ved hvad jeg skal gøre eller tænke længere….
    For at gøre en lang historie kort så begyndte jeg for 9 måneder siden at træne med en mand, hvilket udviklede sig til en spirende forelskelse for os begge. Vi har tidligere arbejdet på samme arbejdsplads, og fundet hinanden tiltrækkende, ingen af os har handlet på dette da vi begge var gift. Vi er begge i start 40’erne, har begge 2 børn og lange ægteskaber bag os.
    Affæren blev for mit vedkommende opdaget stort set inden den var startet, da min mand læste nogle sms’er. Det medførte at jeg flyttede i sommerhus en måned for at finde ud af mig selv. Det var en stor lettelse for mig at komme hjemmefra og jeg nød friheden og roen det gav. Jeg valgte at flytte hjem igen for at mærke ordentligt efter. Det var ikke muligt for mig at slippe min forelskelse og resultatet efter parterapi og mange tanker og overvejelser er blevet en separation og flytning i december.
    Situationen er at han hele tiden har været et par skridt efter mig, han gav udtryk for at han vidste at han ville miste mig hvis han ikke speedede sin proces op, ift at få taget en beslutning. Jeg har efter mange måneder ønsket svar på hvad han vil med os.
    Han fortalte hans familie i december at han ønskede at flytte for sig selv i 3 måneder for at finde ud af om han ønsker at fortsætte sit ægteskab. Hensigten var på daværende tidspunkt at det så ligeledes ville give os noget tid til at få lært hinanden bedre at kende. Han har været for sig selv i lidt over en uge nu, og melder ud at han har brug for at få fokus på sig selv for at kunne tage en endelig beslutning, hvilket betyder ingen kontakt mellem os. På en måde forstår jeg det godt, og tænker også at det er det rigtige og bedste. Samtidig er jeg så frustreret da jeg havde håbet vi nu endelig kunne få noget tid sammen, efter alle de måneder hvor vi begge har ventet. Han har sagt at han tror det ender med at han flyttet endeligt for sig selv, men han kan jo ikke love noget med sikkerhed og ønsker ikke at såre mig. Jeg har givet udtryk for at jeg ikke ønsker at være hende han er sammen med for efterflg at vende tilbage til konen.
    Håber ikke alt er blevet for rodet og uforståeligt. Mine spørgsmål går på, hvad skal jeg gøre nu, skal jeg bare afholde mig fuldstændig fra kontakt de næste par måneder?? Tanken om det gør så ondt….
    Og hvad tror i han vælger – ville så meget ønske jeg kunne se ind i fremtiden, så jeg kunne træffe de rigtige valg for mig selv. Oplever at jeg nu er placeret i en venteposition hvilket jeg ikke rigtig synes er rimeligt, og samtidig forstår jeg godt at han har brug for tid til at få alle følelserne på plads, et evt brud er en stor ting.
    Håber i vil dele jeres tanker med mig.

    #8059
    Salamina
    Deltager

    Hej unicorn

    Har han givet dig en mere eller mindre konkret tidshorisont for hans mærken efter og hans isolation for sig selv?

    Umiddelbart vil jeg mene, at jeres aftale var, at I skulle lære hinanden bedre at kende netop nu, hvor I er i den “frie” zone begge to, men det er så blot “formalia” nu åbenbart, hvis du skal tage hans status til efterretning.

    Det er altid en balance og svær stillingtagen, om man skal handle på sine følelser eller det rationelle plan. På det rationelle plan overholder han faktisk ikke jeres aftale (formalia). På dit følelsesmæssige plan overholder han slet ikke jeres aftale.

    Jeg ville i den situation handle på det følelsesmæssige og sige til ham, at det er nu vi lærer hinanden at kende eller aldrig. Samtidigt er du jo dog nødt til at tænke og rumme det rationelle ind i helheden, at der er en risiko for, at I opdager, at I ikke klikker under samme tag over længere tid. Forstået som, at du kan næppe opretholde og stå fast på dit følelsesmæssige krav om at han flytter i dit sommerhus for eksempel og samtidigt forvente, at det udvikler sig til et “rationelt” forhold, som giver reelt mening på sigt.

    Men jeg ville nu alligevel handle på det følelsesmæssige og stille krav på det følelsesmæssige fordi du derved (måske) får hevet ham ind i om det kan briste eller bære. Omvendt kan du ikke hver eneste dag under samme tag stille ham til regnskab, hvad han føler og tænker nu, for så driver I hinanden til vanvid, tænker jeg.

    Men et eller andet sted, så har I lavet en aftale, som han nu svigter. Som jeg ser det. Og jeg mener godt du kan gøre ham klart, at han svigter den aftale lige nu. Og det er ikke i orden med dig, følelsesmæssigt.

    Ude fra set føler manden sig nok sat under et pres af både hans kone og af dig. Men egentlig kan du ikke rigtigt gøre andet end at definere dine egne klare aftaler med ham og anfægte, at hvis han svigter dem, så svigter han dig. Hvilket efter min opfattelse er sandheden!

    #8060
    unicorn
    Deltager

    Hej Salamina

    Tak for at du har brugt tid på at forsøge at sætte dig ind i min situation, det sætter jeg virkelig pris på.

    Tidshorisonten er ultimo marts da han derefter ikke har sommerhus længere. Men han har ikke nødvendigvis brug for så lang tid, han ved bare ikke hvor længe (dette ifølge ham selv)

    Han har valgt at flytte for sig selv en periode da han hele tiden tænkte på mig og os, og havde tanker om hvordan tingene kunne lykkes. Han troede at han kunne os mens han blev endelig afklaret, nu kan han så mærke at det kan han ikke. Jeg har også kunnet mærke at han følelsesmæssigt ikke har været helt tilstede, hvilket har gjort mig ked af det. Det hele er også en vældig uhensigtsmæssig opstart på et forhold – jeg har nok bare tænkt at når vi så længe ikke har kunnet stoppe med at ses så måtte tingene da falde på plads og lykkes i sidste ende….

    Der har ingen planer været om at bo sammen i vores “frirum” da vi begge har børn der pt ikke skal inddrages i noget.

    Og du har helt bestemt ret i at han føler sig presset og har mange tanker om hvad det rette valg er.

    Har helt bestemt lyst til at sige til ham at han ikke overholder vores aftale og at det gør mig skide ked af det, frustreret og gør jeg føler mig fravalgt. Tænker blot at det vil gøre at han føler sig utilstrækkelig og måske ikke vil gavne…
    Samtidig har jeg heller ikke lyst til at være hende den dumme og naive der håber og længes de næste måneder, og så bare finder ud af at han flytter hjem igen…

    Er der nogen erfaringer med hvad mænd vælger i sådan en situation?? Kender godt statistikken ift mænd der går fra konen…. Men han er jo flyttet midlertidigt i denne situation, giver det et andet billede??

    Håber du Martin har lyst til at give dit besyv med.

    #8067
    Tintin
    Deltager

    Først er utroskab for mig et ikke en ting mellem dig og din elsker. Men et symbol på, at de 2 ægteskaber er i krise.

    Derfor er det meget modent af jer og jeres ægtefæller, at I flyttede ud (sommerhus etc.) og mærkede efter. Det må være første skridt, da det netop er en sag mellem ægtefolk.

    DEREFTER kan I forholde sig til hvad nu. Gå tilbage eller starte på en ny. Hvis I begge ønsker at starte på en ny, så er det her, at din elsker og dig skal finde ud af, od det så skal være jer.

    Jeg tænker at I har gjort meget rigtigt, og du må vente på, at han finde du af hvor han står. Det svære består i, at du er længere i processen end ham ganske som du selv skriver.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.