Hjælp hvad gør jeg

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 17 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #8931
    soester59
    Deltager

    Jeg har læst indlæg fra applepie og læst jeres gode svar. Jeg har et problem som minder lidt om det. Jeg har mødt en mand på netdating, han er sød, flink og hjælpsom over for alle. Han ville plukke månen ned til mig hvis han kunne.
    Jeg har kendt ham i to år nu og vi har boet sammen i et år. Jeg har to voksne piger og 4 børnebørn som jeg elsker over alt. Han har 3 voksne børn og 5 børnebørn. Jeg er blevet taget vældigt godt imod i hans familie og der er ingen problemer, problemet er min familie. Den ene af mine døtre kan ikke li ham og i starten måtte mine børnebørn slet ikke se ham, der gik 4 mdr inden de overhovedet fik afvide at jeg havde fundet mig en kæreste. Jeg besøgte dem så tit jeg kunne i forhold til at jeg også gerne ville være sammen med min nye kæreste. Jeg måtte bare ikke nævne noget omkring ham. Jeg er blevet beskyldt at jeg svigter mine børnebørn fordi jeg ikke har tid til dem mere, siger min datter. Min anden datter accepterer mit valg men er ligeglad med om han er der eller ej, hun siger tingene lige ud og synes han er en klovn der burde hilde sin mund når han er med. Jeg er flov over mine piger, har spurgt hvordan han har det med det, han er ligeglad. Jeg er ked af at de behandler ham sådan, det ødelægger stemningen når vi er sammen med dem og jeg bruger meget krudt på at tænke på det )-:

    #8943
    lillehjerte
    Deltager

    Men kan du ikke uddybe noget mere hvad der er deres grunde til at de ikke kan lide ham? er han grænseoverskridende eller mangler han situationsfornemmelse eller hvad er den egentlige årsag.

    #8977
    soester59
    Deltager

    Den ene af mine døtre har lige fra start synes at det var for hurtigt efter mit sidste brud ( et halvt år ) det er hende hvor børnene ikke måtte vide noget. Børnene måtte ikke vide noget for hvis det nu kun varede 2 mdr, mit sidste forhold varede 4 år og ham var de ok med. Ham jeg kender nu har sine meget bestemte meninger og til tider en lidt forkert måde at frembringe dem på. Det kan jo i sig selv være grænseoverskridende og kan ses som mangel på situationsfornemmelse. Han får sagt nogen uheldige ting til tider, men er godheden selv. Har prøvet at forklare det for mine piger men det er jo også svært at lave om på et voksent menneske (ham).

    #8980
    Aries
    Deltager

    Hvorfor kan kan du ikke bare se dine børn uden at din kæreste er med. I to er kærester og det skal i nyde, så kan du besøge dine børn uden ham. Det er jo dit behov at have ham i dit liv og ikke dine døtres. Alt for ofte kæmper vi kampe der ikke burde kæmpes. Acceptér at de ikke bryder sig om ham. Sæt ord på at der er okay for dig og at du så bare kommer forbi uden ham.

    Både du og dine døtre er slemme på hver jeres måde. I prøver nemlig at presse jeres egne behov ned over hinanden. lad være med det og nyd hinanden uden din kæreste. Ham kan du så nyde i alle andre sammenhænge 🙂

    Aries

    #8983
    chokoladefro
    Deltager

    Jeg må så sige, at jeg synes, at dine børn er meget lidt tolerante. Hvis det vitterligt er rigtigt, at det kun er fordi, at han fremkommer med sine holdninger på en lidt speciel måde, så undre det mig, at de ikke vil tage imod ham.
    Det er jo dit liv og ikke deres. Svært at sige hvad du kan gøre ved det.
    Måske tale med dine piger og sige, at det gør dig ked af det, at I ikke allesammen kan være sammen.

    De behøver jo ikke at kunne forstå dit valg af mand – men de bør respektere dit valg.

    #8987
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg kan godt forstå dine døtre og at de ikke har lyst til at bruge deres energi på at rumme ham hvis han er grænseoverskridende i sine ytringer.
    Som Aries siger, så se dem uden at han er med- og(min holdning) lad være med at beklage dig over at han ikke er med overfor dem. Det er ikke dem der har valgt ham. Det er dig. Man skal ikke altid rumme alle altid.

    #8988
    Salamina
    Deltager

    Jeg synes det er for langt ude, at du skal se manden uden at dine børn er med, når du bor sammen med manden. Det var jeg aldrig gået med til og min kæreste ej heller. Det er simpelthen ikke i orden, at børn skal styre deres forældres liv på en sådan måde, at selv forældrenes bofæller ikke kan være i hjemmet, hvis børnene fx kommer forbi på besøg. Det er da topmålet af intolerance at lære sine børn. Og det går sgu heller ingen andre steder i deres tilværelse alligevel. De kan jo heller ikke selv resten af livet vælge hvilke kolleger de gider at være i rum med. Hvad er det snart for en verden af u-rummelige egotrippere vi er i gang med at opmuntre til nul tolerance. Nu må det da lige stoppe!

    #8989
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg kommer med mine mening og IGEN sidder du og sviner én til. Nøj hvor er du trættende salamina.

    #8990
    Salamina
    Deltager

    Og så er min mening ikke i orden Lillehjerte. Du må gerne komme med din. Jeg må ikke komme min. Se – der har vi jo sagens kerne i en nøddeskal!
    Freakshow. Jeg peger ikke fingre af DIG Lillehjerte. Jeg peger fingre af intolerance. DU peger fingre af mig. DIT valg… Kan du se forskellen…
    NEJ det har du lige vist at du ikke kan.

    #8991
    Salamina
    Deltager

    Hvis jeg ellers lige kan få lov til at skrive til dig soester59 og uden at lillehjerte kaster sig frådende over sin egen dagsorden med sine personlige angreb på mig igen.

    Så vil jeg sige til dig soester59, at jeg mener du kan gribe sagen an ved, at tale med dine døtre og forklare dem, at din kæreste, som du bor sammen med, er din tryghed og din primære base og nærmest fortrolige i dit liv, din nærmeste støtte og det menneske, som er der for dig dag og nat. Dine voksne døtre kan ikke erstatte hans rolle (og de vil sikkert heller ikke fordi de har deres eget voksenliv nu kan de ikke være både noget for dig dag og nat og deres egen familie), sådan er livet (med mindre man er italiener eller græker for eksempel, hvor hele familien er familie på tværs af alle generationer, men nu lever vi så i dansk kultur og i Danmark).
    Dine døtre er i dag voksne men indeni er de også børn, der gerne vil ses og høres – det er ALLE mennesker – vi har alle begge sider i os. Vi har både den voksne – men også det lille barn som ind imellem titter frem og siger: jeg vil også ses og høres og have ros og anerkendelse osv osv – og i ALLE sammenhæng: privat og på job og alle steder. Det er alt sammen, som det er. Men jeg vil gætte på, at du høster nok mere ros og anerkendelse og bliver mere set og hørt af din kæreste end af dine døtre. Dine døtre stiller krav til dig. Det må de sådan set også gerne. Og de behøver dybest set ikke decideret respektere din kæreste, det må de jo selv finde ud af, om de kan og vil eller ej, men jeg mener de er nødt til at acceptere, at han er den vigtigste omsorgsperson i dit liv og de må også acceptere at være i stue med ham, og så i øvrigt glæde sig over, at du har fundet kærlighed.
    Slut færdig. Længere behøver den ikke at være.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 17 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.