Hjælp – farfar kommer :-)

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #7297
    kiwi
    Deltager

    Måske er det ikke det rette sted at spørge, men jeg prøver nu alligevel.
    Min kæreste og jeg kommer hver fra vores forliste ægteskaber. Hun har to børn på 6 og 10 år, mine børn er voksne. I hendes tidligere ægteskab var det en fast tradition at børnenes farfar kom fast på besøg en hel hverdagsaften. Efter min kæreste blev skilt har hun holdt fast i traditionen og børnenes farfar kommer hver anden uge hjemme hos hende og spiser med. Jeg synes det er fint at hendes børn har kontakt med deres farfar, men har svært ved at forstå hvorfor hun skal stå til rådighed på den måde….jeg mener farfaren bør vel nøjes med at se dem hver anden uge når de opholder sig hos exmanden.
    Min kæreste og jeg flytter snart sammen i et nyt fælles hjem, men jeg har ikke lyst til at stille “mit” hjem tilrådighed en aften hver anden uge til hendes ex-familie. Er der mig der er sippet? Min kæreste kan ikke se det gør noget.

    #7298
    lillehjerte
    Deltager

    jeg tænker om børnene vil være ked af at bryde med traditionen. I så fald kan du måske så se udover at det er en grænse du føler du skal sluge hvis det glæder børnene meget? ellers er der mulighed for at de tager ud til farfar i stedet for?

    #7302
    kiwi
    Deltager

    Børnene kunne i princippet godt besøge ham, men når vi alligevel skal hente og bringe – så er vi jo lige vidt. Hendes exmand hader mig virkelig. Jeg har aldrig generet ham, men alligevel HADER han mig og elsker at starte et skænderi med exkonen når han henter børnene. Jeg føler ikke jeg skylder exfamilien noget.
    Det er uhyggeligt svært at gøre alle glade når vi taler om to sammenbragte familier, der må prioterere den tid vi har sammen. Børnene ser kun deres forældre hver anden uge, undskyld mig men det bør også gælde bedsteforældrene. Jeg lyder måske som en sur gammel mand, det er jeg altså ikke 🙂

    #7303
    Salamina
    Deltager

    Hej Kiwi

    Jeg mener godt du kan tillade dig, at bruge jeres sammenflytning, som løftestang til at få verfet nogle af dine (jeres problemer af vejen).

    Du kan udmærket argumentere, at jeres snarlige flytning bliver en udfordring, både selve flytningen og indretningen mv. – opgaver af rent praktisk karakter – og i forhold til jeres etablering af et helt nyt hjem og en helt ny familie.
    Noget af det mest stressende for de fleste er at flytte og i jeres tilfælde taler vi inklusiv børn, sammenbragt familie og hele pakken.

    Du kan argumentere, at det vil være at udfordre skæbnen for meget, hvis I samtidigt skal have din kærestes skænderier med eksmanden ind over, når han henter børn samt den farfar på middag hver anden uge. Det har I/du simpelthen ikke tid og kræfter til i processen.

    Det er nu! du skal tage den argumentation og ikke først når eller imens I er i gang med jeres fælles sammenflytning.

    Hvor meget og hvor lidt du evt. vil gradbøje på dine forslag/forbehold/krav og evt. gøre disse forbehold ultimtive er op til dig. Jeg ville være ultimativ med begge krav, fordi fra min side ville det reelt være krav, men jeg har været syg med stress for nogle år siden, så jeg har både ret og pligt til at sige fra, når jeg ser, at her er noget under opsejling, som vil få mig til at slå en mental flik-flak så at sige, for jeg skal stadig resten af mit liv være varsom med, hvad jeg siger ja til.

    For dit vedkommende. Den ene del er farfaren, nå, jamen, der kan du forklare din kæreste, at der ikke bliver tid til at beværte og bespise hverken ham og næppe heller nogen andre #foreløbig# og slet ikke på fast ugeplan. Det kan man også sagtens forklare din kærestes to børn, at der bliver en #periode#, hvor fokus er på flytning og indretning og i den periode må det være det nye sted, der er det vigtigste. Farfaren kommer vel primært for at se sine børnebørn, han kommer vel ikke og hjælper med at ophænge persienner og gardiner og købe og samle nye møbler osv osv.
    Det kan farfaren givetvis også godt forstå, vil jeg tro. At der lige bliver en periode med pause på hans frekvente besøg.

    Hvorvidt disse besøg så skal genoptages, afhænger vel af om det på sigt munder ud i, om “du har held med”, at børnene trives ok med at det alene finder sted, når de er hos deres far.
    Men jeg vil nu være tilbøjelig til at tro, at det faktisk kan være en meget god og i øvrigt også både for børnene sund kontakt/alliance og for dig og din kæreste, at du og din kæreste kan genetablere og få med farfaren, hvis I på et tidspunkt begynder at invitere ham igen. Den der kontakt med bedsteforældre har ret stor betydning for de fleste børn – og børn der trives er “nemmere” børn end hvis de ikke trives eller savner osv.

    Desuden kan du foreslå, at hendes eksmand fremover henter børnene til samværet hos ham i deres skole/SFO-ordning i stedet for hjemme hos jer, det vil også være bedst for børnene, i stedet for at de evt. overværer/hører skænderierne. Derved undgår du også selv, at opleve uroen omkring hendes eksmands had og skænderier, samtidigt beskytter du også hendes børn imod det helvede det må være, hvis det foregår, når de er i nærheden eller at de kan høre det. Der er mange, som har skole/SFO, som både hente- og bringe sted i forbindelse med samvær, i stedet for at det foregår hos enten far eller mor, ofte kan det være for at børnene dermed hentes og bringes til og fra samvær i en neutralzone, hvor de to forældreparter således ikke mødes og ikke kan fare i totterne på hinanden.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.