Hjælp :(

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #23543
    vaniljeis
    Deltager

    Jeg har en kæreste som jeg har været sammen med i lidt over 6 mdr. Han er sød, betænksom, nede på jorden og vi er samme sted i livet mht fremtidsplaner osv. Men vores sexliv har bare aldrig fungeret for mig. Vi kommer fra 2 forskellige baggrunde. Han er af en anden kultur end mig. Han har kun været sammen med 1 før mig, og sex er ikke noget der er vigtigt.

    Jeg har været sammen med en del, eksperimenteret og gået meget op i sex. Det har altid været naturligt for mig at snakke med mine tidligere sexpartnere/partnere
    om sex, hvad man tænder på, prøve noget nyt osv. Men min kæreste kan slet ikke snakke om det. Han er ikke til noget som helst, andet end helt almindelig sex, helst mig ridende på ham og en enkel gang imellem er han på mig.. Han hverken stønner, kan kigge mig i øjnene, rør rundt på kroppen eller noget. Faktisk synes jeg det er lidt akavet, for jeg kan slet ikke mærke hans gejst eller liderlighed. Når jeg giver ham blowjob, er det det samme. Han ligger bare helt stille og siger ikke en lyd eller bevæger sig. Jeg har prøvet at spørge til hvordan han bedst kan lide det og han siger bare “det er godt det du gør” også leder han samtalen over på noget andet.. Hvis jeg bliver ved at prøve at snakke om det, bliver han sur og siger jeg går for meget op i det og han slet ikke forstår hvorfor det fylder så meget.. At han ikke kan lide at snakke om sex, for det er ikke noget der burde fylde så meget og det ikke er naturligt for ham.

    Til at starte med tænkte jeg at det ville komme med tiden. At han bare lige skulle lære mig bedre at kende. Men nu er der gået et halvt år og han har ikke rykket sig en millimeter. Udover det ligger han aldrig selv op til sex, kys, kram eller noget. Jeg prøvede på et tidspunkt at gå 3 uger hvor jeg med vilje ikke lagde op til sex for at se hvornår han gjorde det.. Han gør det ikke. Jeg har prøvet at fortælle ham at jeg føler han ikke tænder på mig. Men han siger at det gør han, men jo mere jeg presser på, jo mindre lyst får han. Han synes jeg går alt alt for meget op i det.

    Det er super svært. Udover det er han generelt ikke god til at tage intiativ til noget. Han har aldrig inviteret mig ud, foreslået at lave noget sammen udover at sidde hjemme, er ikke god til at give eller tage imod komplimenter.. Han er altid frisk hvis jeg foreslår noget vi kan lave. Men han foreslår det ikke selv og jeg må altid bestemme hvad vi skal. “du bestemmer” er nok den mest brugte sætning i hans univers. Det gælder både hvad vi skal spise, hvad vi skal lave, hvad vi skal se i fjernsynet.. Alt. Jeg mangler noget MAND og noget mandighed.

    Nu har jeg så mødt en fyr. En som jeg faktisk har synes ser sød ud længe. Han kontaktede mig, og vi har skrevet sammen hver dag siden i mange timer om dagen. Han giver mig lidt det jeg savner hos min kæreste. Han har spurgt mange gange om vi skal ses, inviteret mig ud at spise, give komplimenter osv. Jeg har fortalt ham jeg har en kæreste, men at jeg gerne vil snakke på et venskabeligt plan. Det er han helt ok med. Jeg har afvist at tage med ud at spise, da jeg synes det er lige over grænsen.

    Men vi har mødtes et par gange hvor vi har siddet ved en bænk med kaffe og smøger. Han er super nem at snakke med og jeg føler jeg kender ham bedre end min kæreste. Min kæreste er lidt lukket og kan ikke snakke om alt og slet ikke svære ting. Ham her snakker åbent om alt. Jeg har sågar fortalt ham om mine udfordringer med min kæreste og det viser sig at han har haft de samme problemer med sin. Jeg er blevet helt afhængig af at skrive med ham, og jeg elsker når vi mødes og snakker.. Han oser af testetoron! Kan svare igen hvis jeg bliver for kæk og er bare super nem. Jeg er begyndt at dagdrømme om at kysse med ham og have vild sex med ham. Ikke at jeg vil gøre det, det vil jeg ikke. Men tankerne løber af med mig.. Jeg har lidt dårlig samvittighed fordi jeg får de tanker. Men ogås fordi min kæreste ikke ved noget som helst om ham. Jeg har ikke fortalt om mit nye venskab, fordi jeg VED det vil skabe stor konflikt. Han har før udtalt at han ser det som utroskab hvis man snakker med andre mænd (udenfor arbejdsmæssigt) og hvis han vidste hvor meget jeg har snakket med ham her ville han simpelthen blive eddertosset. Jeg er meget i tvivl om jeg skal fortsætte kontakten med min nye ven eller droppe det. Både fordi jeg ved min kæreste ikke vil acceptere det, men også fordi jeg har det tanker jeg har.. Eller skal jeg fortælle min kæreste jeg har fået en ny ven? Skal jeg drosle ned for kontakten med min nye ven? Jeg vil nødig gøre det, for jeg nyder virkelig hans selskab. Men jeg føler også bare jeg går bag ryggen på min kæreste 🙁 det skal siges at jeg ikke er interesseret i at gå fra ham og jeg ikke er interesseret i et forhold meden nye fyr.

    #23545
    hexia D trix
    Deltager

    Har du overvejet hvorfor du er sammen med den kæreste du beskriver? Hvilket liv du vil få sammen med ham?

    #23546
    r91
    Deltager

    Det er meget svært ud fra dit indlæg at læse hvorfor du egentlig er så stålfast på at blive sammen med din kæreste. Du skriver godt nok i starten, at han er sød, betænksom, nede på jorden og at i er samme sted i livet mht fremtidsplaner, men hvor er kærligheden, lidenskaben og tosomheden henne? Den fornemmer man ikke i det du skriver. Din beskrivelse af jeres forhold lyder nærmere som praktiske foranstaltninger, at du har fundet en sød gut, der garanteret er god for dig på mange områder og i vil det samme i livet.

    Jeg kan virkelig godt forstå dine frustrationer omkring jeres sexliv og det duer jo selvfølgelig ikke når han overhovedet ikke vil snakke om det. Det lyder jo til du virkelig har prøvet at gøre noget ved det i det halve år i har været sammen og hvor han så bare lukker helt af for den snak. Men sådan fungerer et forhold jo ikke. Man skal kunne snakke om tingene, og betyder sex meget for dig, så er det selvfølgelig et kæmpe problem, som der skal tages hånd om.

    Jeg tænker umiddelbart der fra hans side må ligge noget mere bag hans manglende sexlyst. Når han siger at sex ikke betyder særligt meget for ham og hans karaktertræk med altid at sige “det bestemmer du”, så kunne det for mig lyde som en mand der ikke har særligt meget selvværd eller selvtillid. I mange år sagde jeg “det ved jeg ikke” og “det bestemmer du” til alt og alle, fordi jeg ingen tro havde på mig selv, og derfor ikke følte jeg alligevel kunne bidrage med noget. Måske din kæreste har det på samme måde. Og måske siger han, at han ikke synes sex er vigtigt, fordi han ikke har særlig meget selvtillid på det område, og derfor hellere vil undgå det? Det er selvfølgelig bare spekulationer fra min side, men det var bare det jeg kom til at tænke på, da jeg læste dit indlæg.

    Nu har du så mødt den her nye fyr, som giver dig alt det din kæreste ikke giver dig. Ville du kunne se dig selv sammen med ham, hvis din kæreste ikke var i billedet? Hvordan ville livet med ham se ud?
    Og som Hexia skriver, hvordan vil livet med din kæreste se ud i fremtiden? Har du en fornemmelse der siger dig, at han på et tidspunkt vil åbne op og gøre noget ved jeres sexliv? Hvor lang tid kan du blive i et forhold der kører på den måde? Er du villig til at gå så meget på kompromis med dit sexliv?

    #23547
    vaniljeis
    Deltager

    Tusind tak for jeres svar!

    I begge spørger til hvilke liv jeg vil få med ham. I har ret i jeg tænker ret praktisk. Men også fordi han behandler mig godt. Jeg stoler fuldt ud på ham og jeg ved han vil gøre alt for mig. Jeg tror ikke på man finder en bedre mand end ham. For ham betyder familie alt og han vil gå gennem ild og vand for sin prinsesse. Men sex.. Der vil han bare ikke rykke sig. Eller jeg tror gerne han vil, men han tør ikke. Han ved at jeg har været sammen med mange flere end ham og ved at jeg har eksperimenteret meget. Jeg tror det har slået ham lidt ud, for måske at han er bange for ikke at kunne “leve” op til det jeg har prøvet før. Jeg ved det ikke.. Udover det så kommer han ekstremt hurtigt. Jeg prøvede at snakke med ham om det hvor han blev ret ked af det og sagde han havde prøvet at slå op på nettet hvad han kunne gøre men han ikke kunne gøre mere. Om han stadig øver sig ved jeg ikke, for det er jo ikke noget han sådan vil snakke om. Den nye fyr jeg har mødt kunne jeg slet ikke se mig selv med kæreste mæssigt. Han er for det første noget yngre end mig, han går ofte i byen, er bare ret “ung” i det og jeg tror slet ikke vi vil de samme ting på samme tidspunkt.. Han har også fortalt mig at han er meget jaloux og han ofte var efter sin eks og hun måtte ikke det ene og det andet.. Det har han ærligt fortalt mig, og det ville jeg bare ikke kunne være i..

    Jeg går jo og håber på at min kæreste åbner op for sexlivet på et tidspunkt. Vi har haft mange konflikter om det allerede fordi jeg er blevet så frustreret over vi ikke kan snakke om det. Han siger han føler han gør alting galt og jeg ikke er tilfreds med ham. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre. Og ved heller ikke hvad jeg skal gøre mht min nye ven..

    #23560
    r91
    Deltager

    At finde en mand der behandler dig godt, som du kan stole på og som har de samme fremtidsdrømme som dig, dem kan man finde massere af. Hvad man ikke så nemt kan finde er kærlighed, gnist, forelskelse og alle de andre følelser der vælter op i en når man finder en man virkelig elsker. Jeg tænker du måske skal overveje jeres forhold – hvad er hovedgrundende til at du er sammen med ham? Fordi i dit nye indlæg beskriver du igen kun praktiske grunde og beskriver ikke et kærlighedsforhold.

    Det du beskriver lyder netop som en mand der ikke tror på sig selv. Og derfor tror jeg også samtalerne skal starte et andet sted end ved sex, fordi det nok handler om så meget andet også. Vil du blive med ham er i nødt til at få snakket og arbejdet med de her ting, og der må du sætte foden ned og sige at du ikke kan leve i sådan et forhold, hvor man ikke kan snakke og bearbejde tingene. Jeg tvivler på han af sig selv kommer til at åbne sig mere op omkring det. Det er sikkert for ham at være der hvor han er nu, og derfor bevæger han sig nok ikke af sig selv ud på usikker grund.
    Mht. den nye fyr, så ved du jo godt selv at det er et skråplan. Er du seriøs omkring din kæreste og på at arbejde på de problemer der er mellem jer, så bør du enten afslutte ‘venskabet’ eller fortælle din kæreste åbent om dit bekendtskab.

    #23575
    vaniljeis
    Deltager

    opfølgning

    Jeg endte med at være min kæreste utro med min nye “ven”. Det var mig selv der lagde op til det. Det var helt fantastisk at føle min sensualitet igen og jeg mistede nærmest alle følelser for min kæreste. Jeg slog op med ham igår. Jeg har ikke fortalt noget om utroskaben, men jeg fortalte at jeg havde indset at uden intimitet og og fysisk nærvær kan jeg ikke fungere i et forhold.. Fortalte at mine følelser har ændret sig og jeg faktisk har mistet dem. Min nye “ven” snakker jeg stadig med og har lyst at se ham og være sammen med ham. Men jeg ser ham stadig ikke som en ny kæreste men lige nu giver han mig bare alt det jeg har savnet så meget.

    Mit dilemma er nu at min eks og jeg skulle på ferie sammen om et par uger. Hele rejsen er betalt.. Han er ikke interesseret i at sælge billetten. Han tager afsted og siger jeg selv må vælge om jeg tager med eller ej. Jeg er i syv sind om hvad jeg skal gøre..

    #23579
    Zoe2
    Deltager

    Pyha! Godt du fik knaldet med en anden, inden du i stædighed var blevet gift og fået børn med ham din sløve ex-kæreste.
    Og så lige en ting. Det er rent anekdotisk – jeg har ikke noget stort talmateriale. Men jeg har oplevet, at mænd der har for tidlig udløsning ikke oplever nogen stor orgasme. Det er som om, at udløsning for dem bare er et plut, og det var så det. De har ikke stor fornøjelse ved sex og gider derfor ikke rigtig. Jeg undgår dem. Der er teknikker, så man(d) kan gøre noget ved det, så jeg opfatter det også som en form for dovenskab eller manglende interesse i at få god sex.
    Drop den ferie – selvom den er betalt. Det er en lille omkostning i forhold til at komme ud af et håbløst forhold.

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.