Hjælp!

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 13 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #14112
    Michelletd
    Deltager

    Hej folkens.

    Jeg har brug for lidt tips.

    Jeg mødte den skønneste 26årige fyr fra Irland da jeg var ude at rejse for et år siden. Vi blev ved med at have kontakt, og jeg har sjældent følt noget lignende. Han skrev så til mig, at han ville komme til Danmark og besøge mig, hvilket han gjorde i oktober og vi havde den bedste weekend. En rigtig pladder romantisk weekend (som jeg normalt slet ikke er til) men med ham var det fantastisk. Han kunne bogstavligt talt slet ikke holde fingrene fra og fik mig til at føle mig som en prinsesse.
    Vi blev ved at holde kontakten, nærmest dagligt også selvom han rejste til Thailand med nogle venner.
    Inden han rejste til Thailand i december, spurgte han om jeg ville med til Barcelona med nogle af hans vennepar i februar. Først sagde jeg ja, og da han spurgte igen, sagde jeg, jeg ville vende tilbage da jeg ikke vidste hvordan mine eksaminer lå. Vi blev så enige om at jeg skulle komme til Irland på besøg (det skal nævnes at jeg aldrig fik vendt tilbage mht. til Barcelona) tænkte vi ville snakke om det, når jeg besøgte ham.
    Jeg tog så til Irland med ideen om at det skulle være round 2 af pladder romantik, men det var det slet ikke.
    Det ene øjeblik følte jeg han ville have mig, det andet slet ikke. Der var ingen kyssen i offentligheden eller holde i hånd som vi gjorde i Danmark. Herren bor stadig hjemme, så vi var i hus med hans mor og stedfar, hvilket måske også gjorde det lidt mærkeligt og han kendte nærmest alle lige meget hvor vi befandt os. Jeg vidste slet ikke hvad ben jeg skulle stå på til sidst, da jeg slet ikke kunne finde ud af ham. Følte nogle gange jeg gik ham lidt på nerverne. Det blev så akavet for mig at jeg endte med at tage indtil Dublin alene (sagde jeg skulle shoppe) bare for at få lidt afstand til det.
    Da jeg kom tilbage var han igen lidt hooked følte jeg, men det svingede helt vildt.
    Jeg ved udemærket godt at han ikke leder efter et forhold, han er noget af det mest impulsive jeg længe har mødt, han rejser hver weekend, men det er nok også det jeg er faldet for. Da jeg kom hjem fra Irland, har vi næsten ikke snakket sammen, det har været meget korte samtaler og jeg er snotforvirret over hvad ben jeg skal stå på. Jeg ønsker stadig kontakt kan jeg mærke og har egentlig mest lyst til at spørge ind til hvad fanden der skete den weekend, når det hele var så perfekt op til, men er bange for at være hende den besværlige der vil snakke om følelser og så skræmme ham væk, for der er virkelig meget run på i hans liv. Vi har ikke snakket sammen i en uge nu, hvilket er mærkeligt taget i betragtning at vi nærmest snakkede hver dag.

    Så hvad synes i? Skal jeg skrive om høre om den weekend, eller bare let it go?

    Tak på forhånd og beklager romanen! 🙂

    #14143
    Sidsel
    Deltager

    Kære du!

    Lad mig begynde med slutningen af dit indlæg: det er ingen roman, som du skal beklage. Tværtimod nyttig baggrundsviden. Du tegner et klart portræt af en ung irsk mand med gang i sit liv. Lidt for MEGET gang. Nøjagtigt det har – som du selv er inde på – fascineret dig. Men heldigvis ikke mere, end at du prioriterer dine eksamina højere end en tur til Barcelona.

    To ting undrer mig: hvorfor bor en 26-årig hjemme hos moar? Og endnu mere: hvor har han pengene fra til ugentlige rejser? Især Thailand i december er ikke den billigste destination. Er han under uddannelse eller har han et vildt vellønnet job trods sin unge alder??

    Han bekendte sig ikke offentligt til dig ved dit besøg i Irland. Skulle noget skjules?

    Set fra mit helikopterperspektiv kan det hele også være så banalt – bortset fra, hvor pengene kommer fra – at han efter sit besøg hos dig mistede interessen, men på den anden side ikke kunne tage sig sammen til at aflyse dit besøg.

    Det sker. I er unge.

    Til dit spørgsmål, om du skal bede om en forklaring. Selvfølgelig. Du skal blot være opmærksom på, at du måske ikke får svar. Og hvis, så betyder det ikke, at han fortæller sandheden.

    Og så gå videre med din uddannelse. Det er det, der tæller for dig resten af dit liv.

    Et langdistanceforhold til en udenlandsk mand er alt for dyrt og opslidende. Især transporten.

    #14144
    Salamina
    Deltager

    Irlandske mænd er så totalt anderledes end danske mænd så man tror det er løgn. Men det er det ikke. Løgn altså.

    Min halvsøster boede i Irland i årevis, irske mænd er punkt 1. katolikker. Og med stort K.
    Prøv at se, hvornår fri abort blev indført i Irland. Det var i 2013 tror jeg nok !? Det fortæller bare lidt meget om, hvad du er oppe imod, i forhold til kulturen.
    Prøv at se, hvornår homoseksualitet blev afkriminaliseret i Irland. Det var i 1993 så vidt jeg husker.

    Hvis du studerer nærmere på, hvordan irske kvinder opfører sig, så har du en ret god pejling på, hvad der forventes af dig. Det opdager de fleste danske kvinder, som forelsker sig i en irsk mand bare for sent.

    Irske mænd går fx på pub, og ja, det kan en irsk kvinde da også, hvis hun følger med i snor agtigt sammen med sin mand.

    Det her er ikke noget, der tales eller siges åbent, men det er sådan det spiller eller måske ikke spiller.

    En af mine exer levede sammen med en irsk kvinde. Det stoppede fordi hun blev dømt ude af sit lokalsamfund, da min ex ikke giftede sig med hende. Så levede de jo på polsk, og det passede dem (de to) udmærket, men det passede bare ikke hendes lokalsamfund, og min ex ville ikke gifte sig af tvang og så gik det forhold i stykker.

    Du er oppe imod en kultur, som du skal træde varsomt i. Fordi de er så hyggelige og imødekommende. Dejlige mennesker. Men de har nogle regelsæt som er svære at lige spotte, men de er der. Og de fraviger ikke deres lokale kultur.

    #14146
    Salamina
    Deltager

    Irland er bare så smukt et land. Og menneskerne er virkeligt hjertevarme. Jeg kan sige og skrive rigtigt meget positivt om Irland.

    Men jeg kan også skrive om undertrykkelse og om, at jeg tror nok, at Irland har flere hjemløse og alkoholikere, end alle andre lande her i “vesten”. Og det er – tror jeg – fordi det enkelte menneske undertrykkes af en kultur, som er virkeligt konservativ. Jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skal formulere det. Måske findes der bedre ord for det.

    Men jeg kan sige, uden at sige for meget, at min halv-søster nok gennemlevede nogle af sine bedste og samtidigt værste år i Irland, jeg kan huske den periode i hendes liv så tydeligt, fordi vi skrev på messenger, hende og jeg. Hun ramte også en mur med de irske mænd så mange gange, hold nu op, hvor var det en svær tid. Jeg kan huske det sidste hun foretog sig i Irland, var at hun tog ud på en vandring alene, langs med en kyst, hvor der var flere hundrede meter klippegrund ned, der vandrede hun afsted, afsted i flere uger ALENE!!!, som OM hun valgte, at skæbnen måtte afgøre om hun måske faldt ned eller ej. Og vi kunne ikke komme i kontakt med hende, fordi hun kom helt uden for mobilradar. Det var faktisk uhyggeligt.

    Sidenhen har hun forliget sig med Irland igen. Men man skal vide, hvad det er for en kultur, fordi de har en dagsorden, som de ikke skilter med. Men den er der. Og den er stok konservativ. Og meget lidt rummelig.
    Men de kommer ikke med en vejledning.

    #14148
    Salamina
    Deltager

    Lars von Tries film “Idioterne” blev forbudt i Irland, i 1999, af den irske filmcensur. Fordi man i Irland mente, at den ville fordærve det irske folk….

    Ikke pga. den ene sexscene der er i filmen, men argumentet var, at film generelt kan fordærve og demoralisere publikum. Det var i 1999 filmen blev forbudt i Irland. Og den irske filmcensur mente, at filmen ville demoralisere den irske befolkning.

    #14157
    Michelletd
    Deltager

    Hej tak for svar. 🙂

    Ja, han er ingeniør og tjener kassen og ved at bo derhjemme sparer han op, han vil gerne købe sit eget hus snart. Jeg tror ikke nødvendigvis han mistede interessen efter sit besøg i Danmark, for der vidste vi ikke engang om vi skulle ses igen. Men det er efter den sidste weekend, der er sket et eller andet, hvad det er, må guderne vide. Jeg spørger ham. Du har ret. Hellere prøve at få en afklaring og komme videre!

    Tak for hjælpen! 🙂

    #14158
    Michelletd
    Deltager

    Salamina, tak for al den info omkring Irland, det lyder som lidt af en rutsjebane! Jeg elsker Irland, det er der ingen der må ødelægge for mig!

    #14159
    Salamina
    Deltager

    Jeg ønsker heller ikke at ødelægge det for dig.

    Jeg forsøger bare, at svare dig på, hvad det er for en kultur, der hersker imellem køn i Irland. Den er så langt fra dansk kultur, som du overhovedet næsten kan komme og videre endnu.

    Men det er ikke noget de skilter med. For de vil jo gerne have sex og intimitet. Men det skal jo godkendes af mor i sidste ende, hvis det skal være noget for alvor, og det bliver det nok ikke, hvis du har kastet dig i grams 🙂

    #14160
    Salamina
    Deltager

    For lidt over cirka 2 år siden mødte jeg en irsk mand, som havde kassen i Grækenland, han var en stenrig modefotograf. Og sejlede rundt i det græske ø-hav på sin egen yacht. Han fløj også rundt med en privat helikopter, som det nu passede ham.
    Det var ikke noget med kærlighed. Jeg mødte ham fordi jeg stod alene med 2 børn i nok mit livs største break-down pga et dødsfald i min familie i Grækenland.
    Og så trådte han ind på scenen fordi han så mig og den tilstand jeg var i. Og så levede jeg og mine børn som prinsesser i en uge eller faktisk lidt mere end en uge. Det var helt vildt. Han betalte alt for os og han var så sød.
    Der var som sagt ikke tale om kærlighed. Han var meget yngre end jeg. Han havde bare røven fuld af penge og syntes åbenbart, at han ville gøre en forskel i vores liv. Og det gjorde han også. Jeg glemmer ham da aldrig for det. Jeg var på renden af nervesammenbrud, da han trådte ind på scenen.
    Men det var helt klart, at han også demonstrerede sin magt. Og jeg tænkte faktisk flere gange på, at hvis jeg nu havde været i stand til at forelske mig i ham eller omvendt, så havde han knust mig.
    Han havde lige præcis den der irske stil, som er rigtigt svær ikke at elske, men også rigtigt svær, at være underlagt, hvis man forelsker sig i ham. Jeg kan ikke helt lige nu sætte ord på det. Men det bekom ham vel, at han havde magten. Og det bekom mig vel, at jeg ikke skulle tænke en tanke. For det kunne jeg alligevel ikke.
    Men han var så irsk, især når jeg ser det i bagspejlet, på godt og ondt, mest godt, men alligevel, det var også en magtdemonstration fra hans side.

    #14163
    Michelletd
    Deltager

    Jamen du har helt ret, det oplevede jeg også! Det er bare anderledes, selvom man ikke skulle tro det. Det er sjovt, jeg havde faktisk slet ikke tænkt på det, før end du sagde det. Irland/Danmark same same, men nej. Der er bare forskelle. Hold da op. Det lyder som en på opleveren, men også en farlig type. Det er ham her også. Rigtig farlig og jeg har sat ham helt op på et stadie, hvor han slet ikke hører hjemme! Den kærlighed altså 🙂

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 13 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.