Hans tidligere forelskelse – nu "venskab" – er jeg helt urimelig/ jaloux?

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 50 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5766
    Bella
    Deltager

    Mødte min kæreste for snart 2 år siden. Vi gled ligesom bare ind i hinandens liv, som om vi havde kendt hinanden forever. Fantastisk følelse. Alt er perfekt, vi taler fantastisk sammen om alt – også følelser, har fantastisk sex og nærhed, hans børn elsker mig og jeg dem. Men der er et skår i glæden for mig.

    Fra start fortalte han, at han har en veninde, som han i første omgang var vildt forelsket i, men at hun fra start meldte ud, at hun kun ønskede venskab. Han håbede længe uden resultat. Hun fik en kæreste. Han mødte mig. Han gjorde meget ud af at fortælle, hvor fantastisk deres venskab er og at de på et tidspunkt blev enige om, at de ikke vil dele deres venskab med andre. Deres venskab går meget ud på at gå i byen, have dybe samtaler om deres følelsesliv, danse og som regel drikke sig godt fulde sammen. Han siger, at han ikke længere er forelsket i hende og at hun bare er et fantastisk venskab, men jeg synes hans måde at behandle hende på og det de laver sammen går ud over et almindeligt venskab – af flere grunde:

    1. Hvorfor skal de altid være alene?
    2. Hvorfor køber han gaver til hende – har oplevet at stå i en lufthavn, hvor kan købte gave til hende uden at jeg vidste den var til hende.
    3. Kan hans varme følelser for hende virkelig være forsvundet?
    4. Er han stadig ubevidst på jagt?
    5. Hans aftaler med hende er hellige – intet kan komme i vejen, hvorimod vores planer/aftaler sagtens kan ændres.

    Han siger, at han føler et frirum, når han er sammen med hende. At han kommer helt væk fra hverdagen. Det kan jeg til dels godt forstå, da man får forskellige behov opfyldt af forskellige mennesker.
    Jeg har mødt hende én gang på de knap 2 år, helt for nylig. Jeg kunne ikke fornemme “forelskelse” mellem dem, men havde en klar fornemmelse af, at de ikke opførte sig som de plejer, når de er sammen. Hun er rigtig sød og vi talte godt sammen, men jeg fornemmer stadig, at hun de vil have hinanden for sig selv. Havde en fornemmelse af, at de har behov for min blåstempling af deres venskab. Hvorfor egentlig, hvis det bare er et venskab? Har mødt alle min kærestes andre venner uden problemer.

    Det skal siges, at hun er sprunget ud som lesbisk, men det ændrer ikke min kærestes følelser for hende. Jeg ved, at hun ikke vil andet end venskab, men det nager mig, hvis min kæreste stadig ubevidst har lidt for varme følelser for hende.

    Det nye er, at hun nu er flyttet langt væk, men at de stadig ses. Det betyder, at hvor de før var sammen en aften/nat i byen, er de nu sammen en hel weekend, dvs. med overnatning, senest denne weekend og uden at han så meget som sendte en sms eller gav et ring undervejs, til trods for, at han godt ved, hvordan jeg har det.

    Ved ikke hvad jeg skal gøre. Ved, at han ikke vil opgive sit venskab og det ønsker jeg sådan set heller ikke, men jeg har forsøgt at bede ham om at ændre formen til et mere “normalt” venneforhold. Det rider mig som en mare, hver gang de er sammen, er som regel en hel uge om at komme mig igen. Jeg får hjertebanken, kan ikke sove, føler mig svigtet, får angst.

    Måske er jeg for nem? Er stort set altid til rådighed. Giver rigtig meget af mig selv til både ham og hans børn, er han sparringspartner, legekammarat, elskerinde osv. Skal jeg trække mig lidt? Gøre ham lidt utryg i forhold til, hvor han har mig – gøre mig mere ikke tilgængelig? Vil det hjælpe?

    Alt dette lyder noget negativt, for vi har det fantastisk sammen, men jeg kan ikke finde ud af, om jeg bare skal acceptere hans venskab (er jeg urimeligt jaloux) eller om jeg skal slå i bordet og bede ham om at tage hensyn til mig, hvis han vil beholde mig?

    #5768
    Aries
    Deltager

    Først vil jeg starte med at fortælle at jeg selv mødte en mand på dating for 1½ år siden. Jeg blev helt vild med ham og havde en særlig kærlighed til ham. Vi kyssede lidt, men han meldte ud at han ikke fik kæreste følelser for mig. Det accepterede jeg. Han er så fantastsik for mig en hel særlig konstellation. Med ham kan jeg være dyb og nørdet på en måde jeg ikke kan med andre. Han er i dag en helt særlig og højt skattet ven for mig. Jeg vil ALDRIG undvære ham. Når vi er sammen er vi alene for det meste. Et par gange om året holde han Cognac aften og så er vi mange sammen. Der ændres vores udbytte af hinanden. Dvs. vi får ikke det samme ud af det, andet end en dejlig aften, som man gør med andre venner. Når jeg er sammen med min ven har jeg brug for at være alene med ham. Alt andet fungerer ikke. Jeg er single.

    Nu til dig:

    Hans venskab med hende er helt okay. Vi ejer ikke hinanden. Bolden ligger hos dig. Du bliver nød til at finde ud af hvad du kan accepterer og hvad du ikke kan. Du skal tale med ham om det. Han bliver nød til at lytte til dig og respektere din grænse. I må have nogle spilleregler for hvordan I kan tillade hinanden frihed uden at såre hinanden. Du skal ikke presse ham til noget. Hvis du er ved at gå ned over håbløshed, med ondt i maven og stress som følger af hans venskab, må du overveje jeres forhold. Kan du ikke længere kan du kæligt fortælle ham at du elsker ham og gerne vil ham. Men at der ikke er plads til Jer begge i hans liv. Træk dig og ønsk ham held og lykke. Så har du aktivt gjort noget. Elsker han dig vil han jo vælge dig. Det bedste er dog et kompromis hvor han måske kun har 1 overnating med hende og så kommer hjem. At drengene har behov for herreture ved vi jo….men de køber jo heller ikke gaver til hinanden.

    Den er lidt svær. Du må mærke efter.

    Aries

    #5770
    Salamina
    Deltager

    Det venskab er ikke en skid okay med dig. Og det er lige præcis, hvad du skal formidle. Det skal stoppes eller også stopper du dit forhold til ham. Længere er den sgu ikke. Du skal ikke engang sige det kærligt, du skal sige stop slut færdig finale, pis med ham.

    En dag her for nyligt, der sætter den ene af dem af mine naboer sig ud på sin terrasse og stiller mig et spørgsmål som vedrører hendes “trivsel” og hvad jeg vil foreslå hende at gøre samtidigt med, at hun sætter sig med ryggen til mig, og hun siger, ja, misforstå mig ikke, jeg vil gerne høre dit svar, men jeg vil bare gerne sidde med mit ansigt rettet imod solen imens. Okay, svarede jeg, og så gik direkte ind til mig selv og lukkede døren til min terrasse. Så sad hun og spillede uforstående. Fuck hende. Nogle mennesker vil bare have i pose og sæk. Fuck dem og fuck deres forkælede attituder. De er ikke værd at samle på.

    #5773
    Salamina
    Deltager

    Alternativ: Fortæl din kæreste, at du har fået en ny fortrolig mandlig ven, som hedder XXX, som du tager på weekend med i hele næste weekend, fra fredag og til omkring enten søndag eller mandag og at du i øvrigt skal finde en gave til XXX fordi han har fødselsdag og det skal være noget meget specielt, som repræsenterer dybden i dit venskab med XXX. Og så skal du sige, at du endnu ikke ved, om du kommer hjem søndag eller mandag, det afhænger lidt af om XXX er okay med at du tager afsted allerede søndag, men hvis han er meget nedren over det, så bliver du muligvis hos ham til mandag.

    #5774
    Bella
    Deltager

    Du har helt ret – vi ejer ikke hinanden og jeg har heller intet ønske om at hæmme min kæreste som sådan. Men når man deler hverdag, vasketøj, indkøb, madlavning og børneproblemer, synes jeg ikke det er ok, at han har en “hemmelig ven” eller en del af sit liv, han holder helt for sig selv. Det er ikke helt så enkelt bare at sige, at bolden er på min side, jeg synes også at han har et ansvar for at tage hensyn til mine følelser og ikke bare køre soloræs. Jeg synes det er ok, at han ser hende, jeg kan bare ikke snuppe den “dateform” venskabet har. Jeg har også gode mandlige venner, men jeg kunne aldrig drømme om at “skjule” dem på den måde. Ville du ikke undre dig, hvis du havde haft en kæreste gennem næsten 2 år og der gik over 1,5 år før du fik lov at møde din kærestes ven af modsat køn? Ville du ikke spørge dig selv hvorfor og være i tvivl om, hvor han har sit hjerte? De har sågar talt om at tage på rejse sammen – og det kan han ikke se noget problem i.

    #5776
    Bella
    Deltager

    Ja den med at “give ham sig egen medicin” har jeg også overvejet. Men det ligger ikke helt til mig at “gøre gengæld”. Men måske er det, hvad der skal til for at han kan mærke føleleserne på egen krop og dermed få større forståelse for min side af sagen. Han kan self. ikke se, at han gør noget forkert, for han har det jo bare sjovt med at gå i byen med en pige, der er 15 år yngre end ham og mig, en pige som ikke ved en skid om hverdagslivet i en familie med børn og som altid kun har haft sig selv at tage hensyn til.

    #5777
    sissi
    Deltager

    Jeg syntes da du skal sige til din kæreste, at du anerkender deres storebror/søster forhold, men at du syntes de “dating lignende møder ” er belastende for jeres forhold.. og hvad han tænker, han KAN gøre for at du får det bedre med det???

    #5778
    Zoe2
    Deltager

    Jeg syntes også, at han bruger voldsomt meget tid og energi på at pleje det venskab. Hvorfor gik der halvandet år førend du mødte hende? Hvem modsatte sig? Hende eller din kæreste? Min egen erfaring er, at venskaber med det modsatte køn samtidig med kæreste skal behandles med en vis varsomhed og at det gælder om at få introduceret vennen og kæresten hurtigst muligt for at få det afmystificeret. Så kæresten kan se, at der er ikke noget i mellem os. Hemmeligholdelse får et venskab til at virke suspekt.

    Det kan godt være, at han ikke har nogen følelser/tiltrækning for hende (hmmm), men deres venskab tager noget af det fortrolighedsrum han skal skal opbygge med dig.

    #5779
    Salamina
    Deltager

    Ja, jeg er helt enig med både Sissi og Zoe.

    Men jeg sidder og kommer i tanke om noget helt andet. Her for nyligt, da jeg mødte sådan en vildt verdensberømt modefotograf, han havde faktisk en slags on-off kæreste, som voldte ham meget store problemer, primært fordi hun havde sådan et eller andet med at spille ind i ringen, at hun havde været kæreste med skuespilleren Orlando Bloom, rimeligt absurd. Og det spillede hun ind i ringen on-off, helt latterligt, at nu havde hun lige talt med Orlando for 2 uger siden og sådan noget… Jeg havde ikke på noget som helst plan et intimt forhold med den modefotograf, det var ret platonisk fra min side og vist også fra hans når det kom til stykket, men jeg blev smask forvirret over det han fortalte om hans on-off kæreste, fordi jeg sagde, jamen, Orlando Bloom er sgu da gift og har været det længe og hva hva hva er det for no’ed din kæreste siger, at hun ser ham stadig eller what? Det forstår jeg ikke en fucking meter af. Og typisk mig, det må vi undersøge, okay, påstår hun, at hun har været decideret kæreste med Orlando Bloom i flere år og nu ser hun ham stadig som en ven… ja, sådan var det. Hva’ hedder hun? spurgte jeg ham min foto-ven der…

    Aj, jamen, det viste sig, at hun sgu da aldrig har været noget kæreste med ham Orlando Bloom, det var et lille jalousi-tændings trick hun havde brugt i årevis. Ham min foto-ven er stærkt or-blen, så han har aldrig cheket det nogen steder på nettet.

    #5780
    Bella
    Deltager

    Det var ham, der var længe om at arrangere et møde, for som han sagde “det skulle ske under de rigtige omstændigheder og han var længe i tvivl om, hvordan vi skulle mødes. Alene det, synes jeg er ret mærkeligt, for hvis hun bare er en ven, hvorfor var det så så svært at arrangere et møde. Jeg har mødt alle hans andre venner og veninder uden han havde tanker om, hvordan og hvorledes.

    Det med fortrolighedsrummet er nok noget af det der piner mig meget. Jeg synes det er lige lovlig fortroligt, at de fx har talt om mit/hans forhold – om ting, der egentlig kun rager ham og mig. Jeg ved det lyder åndssvagt, men jeg føler det som en form for utroskab.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 50 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.