Han vil ikke flytte sammen alligevel!!!

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5582
    Regnbue8
    Deltager

    Hej alle.
    Et lille forhistorie på mit dilemma her;
    Jeg datede forskellige fyre her i foråret som jeg alle havde mødt gennem et datingsite og som alle vidste, jeg ikke søgte en kæreste men godt selskab (god mad, samtaler, evt sex etc.)
    Jeg endte med at date en af dem særligt meget og selv om jeg holdt fast i, at vi ikke skulle være kærester, havde jeg pludselig ikke lyst til at date andre – for jeg var jo blevet vild med ham. Han var meget interesseret, ville ses meget, undlod dog at presse på og gav mig den plads, jeg havde brug for. Det i sig selv gjorde, at jeg bare ville ham endnu mere. Da han så en måned inde i vores bekendtskab spurgte om jeg ville være hans kæreste, kunne jeg ikke andet end at sige ja; for jeg var faldet for ham som jeg aldrig har prøvet før.
    Jeg er 32, han er 40, vi har begge prøvet at være gift, fået 2 børn hver – så vi har noget at sammenligne med så at sige.
    Efter vi blev kærester, tog vores forelskelse for alvor fart. Han sagde allerede dagen efter, han elskede mig og vi havde det helt fantastisk sammen. Over sommeren har vores små børn leget meget sammen, og vi kom virkelig tæt på hinanden. Kun få og små konflikter kom op der hurtigt blev løst og erstattet af kys og kram. Vi ville bare begge to denne her relation så meget.
    Imidlertid stod han pludselig i en dum boligsituation, hvor han var nødt til at fraflytte sin lejlighed ultimo august. Da vi alligevel bare ønskede at være sammen så meget som muligt, spurgte han, om det var fjollet, han ledte efter en ny lejlighed, hvis vi ligeså godt kunne bo sammen. Jeg der jo egentlig ikke skulle have en kæreste til at starte med, var lidt skeptisk, fordi jeg havde lovet mig selv ikke at involvere mine børn for meget, da det er sket før.
    Alligevel troede jeg SÅ meget på os, at jeg ikke kunne sige nej. Hele sommeren har vi glædet os, talt/skrevet om hvor dejligt det skulle blive, jeg har solgt noget inventar for at gøre plads til hans og forrige weekend pakkede vi sammen hans lejlighed ned. Jeg spørger med et skævt smil, om det nu er det rigtige vi gør. Til det svarer han, at det er det i hvertfald. I sidste uge med en stor buket blomster for at tilkendegive sin begejstring. I fredags holdt han fødselsdagsfest, hvor hans venner kom over og sagde, han havde fortalt vi flyttede sammen. Han var meget glad og stolt over mig til festen.
    Næste dag – et par dage inden han skal flytte sine store ting ind – skal han hente sin søn til samvær. Han kommer aldrig tilbage! Da jeg ringer og spørger, hvor han bliver af, lyder han kold og siger, han bare har lyst til at være alene med sin søn den dag men at de kommer senere. Men nogle timer efter skriver han, de tager til hans gamle lejlighed og sover og vi må mødes næste dag. Jeg panikker, da han næste morgen skriver, at han kører sine ting til opmagasinering i stedet. Da han kommer om eftermiddagen med sin søn, fortæller han mig, at han ikke er klar til at flytte sammen alligevel, at det skræmmer ham, at det går så stærkt. Vi får talt sammen, og han beslutter at give det en chance. Han virker super glad, og kysser mig hele tiden og fortæller mig, hvor højt han elsker mig. Jeg er skræmt over hans kovending, men han forsikrer mig, at alt er ok. Næste dag laver han aftaler med sine venner om aftenen og kommer først hjem ved midnat. Han siger, han bare vil i seng.
    Næste morgen er dagen han skal flytte sine ting. Han kysser mig farvel flere gange og siger, vi ses snart. Da vi så et par timer efter taler i telefonen siger han, at han er ked af det, men at han altså kører tingene til opmagasinering, flytter i et kolonihavehus fordi han har brug for space men at han elsker mig højt og håber, vi stadig kan være kærester.
    Jeg fortæller ham i gråd, at han har holdt mig for nar, at det er et tilbageskridt, og at man ikke kan bygge på et fundament der er smuldret, at jeg har mistet tilliden. Han holder fast i sin beslutning og henter senere samme dag en taske med tøj (da han har alle sine ting hos mig undtagen møbler) Han hverken krammer eller kysser mig men spørger, om han må ringe senere. Det gør han ikke men skriver i morges, at han faldt i søvn og ønsker mig en god dag!
    Jeg er i fuldstændig panik, ved ikke hvordan han kan køre den helt derud før han ombestemmer sig. Han har fået op til flere udgange uden at tage i mod dem. Jeg har ikke hørt fra ham siden den noget platoniske SMS i morges og ved ikke engang, om vi stadig er kærester.
    Jeg har bevidst valgt at lade ham være for at give ham plads. Han har været en idiot, så det må være ham der nu må vise, han vil os på trods af hans valg. Jeg har bare SÅ meget brug for at vide, at vi har en fremtid sammen. Dog er jeg bange for at det er hele mig han ender med at opgive pga denne krise.
    Så hvad gør jeg? Skal jeg bare lade han helt være og håbe han ender med at savne mig – eller tilkendegive kort og koncist, at jeg ønsker at arbejde videre herfra med risikoen for at blive afvist.
    Håber på hurtig respons, da det er et nu-og-her dilemma 🙁
    Bedste hilsner, Regnbue8

    #5583
    lillehjerte
    Deltager

    det eneste du kan gøre nu er at give ham “space” som han kalder det. Forhåbentlig kan det have en positiv effekt, men vides ikke. Men jeg kender desværre typen- pludselig tager de en kovending og man kan ikke længere regne med dem.

    #5585
    Rosmarin
    Deltager

    Jeg synes da ikke det er i orden at springe i målet på den måde. Jeg synes du skal markere din grænse her i stedet for at begynde at udvide din rummelighed for meget.
    Lige pludselig står man der og har så overskredet sine grænser med flere meter. Jeg synes det er på plads at udtrykke en vrede over hans opførsel. Når nogen skuffer på den måde, så er det da sundt at reagere på det. Også selvom vedkommende har sine personlige grunde til at springe fra. Det giver i min optik større anledning til respekt fra hans side.

    #5588
    lillehjerte
    Deltager

    De første linjer af min indskydelse var også møntet på hvis du vil holde fast i ham. Jeg tænker umiddelbart at han nok er på vej væk uanset- man kan måske forhale processen ved at være rummelig nu og det er det jeg mente. Han har dog lovet dig for meget. Måske har ingen af jer mærket godt nok efter op til? Dog synes jeg ikke du skal give den fuld hammer nu med vreden overfor ham nu. Jeg tænker at du måske skal trække dig lidt tilbage nu og tænker at det hele er gået meget stærkt så ingen af jer har nået at stoppe op og mærke ordentlig efter hvad der var godt for jer nu. Nulstil dine forventninger helt med ham og vend det ind mod dit eget liv nu og her, så må han fumle rundt i sit kolonihavehus selv og klare sit.

    #5591
    Aries
    Deltager

    Jeg kan kun tilslutte mig hvad @ lillehjerte skeiver. Han har intet gjort i ond mening. Han mener alt der skete. Der er så gået en process i gang i ham, den kan hverken du eller han gøre noget ved. Ved at anbribe ham og klandre ham, kan du være sikker på at understrege overfor ham, at du ikke er den rette. Imødekom hans behov for tilbagetrækning. Mænd elsker kvinder for deres gode opførsel. Kommer han tilbage er han din 🙂

    Det er forfærdeligt det du er igennem nu, men du kan intet gøre…jo…gør intet, men vær blid når han henvender sig.

    Aries

    #5594
    Sidsel
    Deltager

    @ Regnbue8!

    jeg kan sagtens følge dig i din øjeblikkelige panik, rådvildhed og måske vrede.

    Når uvejret er løjet af, tror jeg, at du vil være lettet over udgangen. Nu tænker du nok: hvordan det, skal det hele nu vendes på hovedet?

    Ja, for set rationelt udefra, har I kun kendt hinanden i få måneder og du giver selv udtryk for skepsis og tvivl helt op til den dag, hvor I tømmer hans lejlighed.

    Han på sin side foreslog den nemmeste løsning, da han skulle fraflytte sin lejlighed: at flytte ind hos dig. Forståeligt ved første øjekast. Hen ad vejen begyndte det at gå op for ham, hvad dette kæmpeskridt indbærer:

    En sammenbragt familie med fire børn – noget af det vanskeligste, der findes. En kvinde, som han uden tvivl elsker, men slet, slet ikke kender godt nok på hverdagsniveau til at realisere en sammenflytning, som betyder nærhed, men så sandelig også tab af uafhængighed og frihed, fx til at være alene med sin søn under eget tag.

    Dertil skal lægges, at HAN flytter ind hos DIG. Tålt ophold uden juridiske rettigheder.

    Årsagen til, at han ikke meldte klart ud tidligere er sandsynligvis, at han frygtede at miste dig. Men da hans indre konflikt blev for stor, valgte han lidt brutalt denne mildest talt uheldige og lidet konstruktive løsning.

    Det kan sammenlignes med brudgommen, som i heldigste fald aflyser brylluppet efter alle invitationer er sendt ud. I værste fald ikke dukker op til vielsen.

    Panik før lukketid.

    Med dette vil jeg sige: kærlighed afhænger ikke af fælles adresse. Det gik bare for hurtigt. Hvad der skulle have været dejligt, blev derfor så skræmmende, at flugt syntes at være sidste udvej.

    Lad ham nu være i sit kolonihavehus. Han skal nok dukke op igen. Og hvem ved, når I om et år eller to stadig elsker hinanden, ville en mulighed måske være en ny fælles bolig, hvor I er ligeværdige.

    Gevinsten for dig er, at du nu ved, at din kæreste tenderer til at træffe store beslutninger – i første omgang – uden at tænke sig om.
    Du har også erfaret, at han er konfliktsky.

    Kh. Sidsel

    #5597
    Regnbue8
    Deltager

    Kære alle.

    Tak for Jeres respons! Det betyder umådelig meget.

    Jeg har det sidste døgn kun modtaget sms’er om praktiske ting så som afhentning af ejendele. Jeg spurgte ham, hvorfor han pludselig havde en så distanceret adfærd, når han for 2 dage siden havde sagt, han elskede mig og håbede, vi kunne fortsætte med at være kærester. Han svarede bare, at nu ville han arbejde igennem (er maler) og få lukket sine projekter for at finde sin indre ro. Jeg er med på, at mænd ofte begraver sig i arbejde, når det hele bliver for meget, men på mig virker det som om, han SLET ikke er bange for at miste mig!
    Da jeg svarede, at jeg stod i ingenmandsland og naturligvis havde brug for at vide, om det stadig var ham & mig, skrev han bare hvad tid, han ville hente sine ting. Så svarede jeg ham, at det måtte han så gøre. Og han er ikke kommet endnu.
    Jeg er i ren panik! Jeg ønsker for alt i verden at blive sammen med denne mand men er en stolt og stærk pige, så det er ikke meget af denne panik han får at se. Det vil sikkert bare skræmme ham yderligere…
    Det skal nævnes, at han ryger hash hver dag men altid passer sit arbejde og sine aftaler. Han er et meget kærligt og følsomt menneske (til trods for at han ligner en rod med tatoveringer og capen på skrå). Men hvordan skal en mand der distancerer sig fra sine egne følelser med hash nogensinde kunne komme til at mærke, han savner mig og har brug for mig i sit liv?
    Og hvorfor skulle han have så travlt med at blive kærester og sige/vise han elskede mig, når jeg selv fra starten sagde, jeg ikke ønskede at involvere mig seriøst? Var det bare jagten? Nu fik han i den grad nedlagt sit bytte, og så kom det hele pludselig for tæt på, og så flygter han?
    Jeg har 2 hjemmeboende børn, jeg skal være stærk for men lige nu, kan jeg ikke en gang tage vare på mig selv!

    #5602
    lillehjerte
    Deltager

    Ok jeg er lige blevet omvendt: Mine advarselslamper blinker vildt når du skriver han ryger hash og gør det dagligt. Vil du virkelig dele din hverdag med en som har det problem(læs:afhængighed)? Desuden er han ikke god til at kommunikere med dig i situationer der er svære. Han undgår jo at forholde sig til dig. Vil du virkelig byde dig selv en mand som du ikke kan tale med så snart noget brænder på? Det lyder som om han flygter fra tingene og måske gør det han det så også med sin hash? Du skriver at han overholder sine aftaler, men det gjorde han jo ikke med dig da I egentlig havde en aftale med flytningen og lige pludselig var han meget kontaktsvag og undgik dig. Jeg får et billede af at det ikke kun handler om en proces som er gået for hurtigt, men at han også kan være påvirket af at han er afhængig af hash.Jeg tænker at hvis han ryger dagligt kan han generelt have svært ved at mærke alt hvad han vil… og hvorfor er han egentlig i en situation hvor han ikke kan være i sin lejlighed og hvis ikke hos dig så bo i et kolonihavehus? Vil du byde dine to børn en mand(som forbillede) der har så meget rod i tilværelsen? Jeg synes du fortjener bedre.

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.