Han ved ikke om han elsker mig længere….

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 18 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #17358
    Quinto
    Deltager

    Kære Martin og brugerne af brevkassen.

    Befinder mig pt i en situation hvor jeg i den grad føler at min verden er ramlet sammen om mig. Min elskede ved ikke om han elsker mig, og ved ikke om han kan se en fremtid for os længere.
    Kort fortalt: Min kæreste er 12 år ældre end mig, han har 2 børn fra et tidligere ægteskab, som vi har hver 2. weekend. Vi bor sammen (jeg flyttede fra mit hus og 60 km væk for at bo hos ham)
    Han lider af PTSD, grundet en udstationering engang i 90’erne, hvor han oplevede en masse forfærdelige ting. Sidst han har været i behandling var for 5 år siden, og ifølge ham selv mente han at han var “repareret”
    For en uge siden kommer han hjem fra en herre tur (jagt i udlandet), hvor jeg har gået og tænkt lidt over vores forhold. Der var nogle ting jeg gerne ville have justeret, bl.a. at jeg føler at han er meget væk, og trænger til at han prioriterer os lidt mere. Der er også lidt ift. børnene som jeg også har meget alene, hvilket jeg ikke mener er optimalt da de jo har behov for at være sammen med deres far!
    Jeg tager snakken med ham, og føler ikke at han reagere rigtigt på det, han er primært fokuseret på udfordringer jeg har på mit job, men forholder sig ikke så meget til os.
    Jeg bliver mere og mere arrig over det, og aftenen efter vælger jeg at sige til ham at jeg er blevet i tvivl om hvorvidt han egentligt vil OS længere. Han bliver helt stille og siger så at det ved ham heller ikke om han vil….
    Jeg bryder fuldstændig sammen, og ved ikke mine levende råd! Og det gør jeg stadig ikke. Han siger at han ikke er glad og ikke har været det i noget tid. Han kan ikke finde ud af hvad han føler og siger at det er som om at alt er trukket sig sammen i ham og “hans korthus er væltet”
    Efter snak frem og tilbage, og meget gråd fra os begge, bliver vi enige om at gå December måned ud, og se hvad der sker. Han har indvilliget i at opsøge en psykolog og få hjælp til at håndtere hans tanker, da han kan genkende meget af dette fra sidst han gik ned med flaget. Han har også tilkendegivet at han ønsker min hjælp til at få det bedre.
    Han er meget flov over at han ikke er “fixet” og at dette rammer ham igen. Han siger at han føler sig som en fiasko.
    Han har ikke fået fat i en psykolog endnu, men siger at de har ringet forbi hinanden et par gange.
    Nu til mit spørgsmål… Hvad gør jeg i det her? Rigtig meget i mig siger FLYGT! Du skal ikke være hos en mand der ikke vil have dig! Du skal hurtigst muligt finde et andet sted at bo, og så slikke dine sår.
    Han er mit livs kærlighed, og jeg har i vores 2 årigt lange forhold befundet mig i en tryghedsbobbel af total lykke. Han siger selv at det her er det bedste forhold han har haft, og at han ikke kan sætte en finger på mig og det vi har haft sammen.
    Han kan ikke forklare mig hvorfor han føler som han gør, eller hvad der skal til for at ændre det.
    Kære brevkasse… Hvad gør den kloge.. .og hvad gør jeg???
    Jeg er helt fortvivlet og føler mest af alt at jeg bor med en fremmed mand, der ligner ham jeg elsker så højt. Børnene ved intet, og det skal lige siges at de er meget glade for mig og jeg for dem.

    På forhånd tak for jeres hjælp og indput.

    #17365
    Eva Marie
    Deltager

    PDST ved jeg ikke så meget om, og ved derfor ikke om det kan have indflydelse, men der er nok andre der er bedre til at kommenterer på det herinde end jeg 🙂

    Jeg bider mærke i at det er dig der starter med at sige du ikke er sikker på jeres forhold – og når han så svarer dig, så bliver du knust? Hvorfor?
    hvis du ikke er sikker så måtte du næsten have forventet sådan et svar. Hvad skulle han ellers sige?
    Han er en rigtig mand ( kan jeg læse ud fra det du skriver) Han er soldat, jæger mm. så derfor kan han jo ikke ligge på sine grædende knæ og blive knust over dine udsagn.

    Jeg synes ikke du skal blande dig i hvor meget han skal være sammen med hans egne børn – det er en sag imellem ham og dem – det kunne være et af punkterne hvor han trækker sig fra dig?

    Man kan ikke tvinge kærligheden frem – og føler han ikke den kærlighed for dig, så kan psykologer ikke løse det for ham.

    Jeg synes ikke du skal ligge det hele over til ham. Du skal leve dit eget liv, og så skal du ikke presse ham.

    #17367
    Go Happy
    Deltager

    Jeg har heller ikke indsigt i PTSD, eller de konsekvenser det kan have for følelseslivet. Han lyder som en mand i krise. Det handler nok ikke om kærligheden til dig, men om han ikke kan føle særlig meget lige nu. Han er trist, han mærker at han ikke slår til i forhold til dig og børnene, og han aner sikkert ikke, hvad han skal gøre, eller hvorfor han har det som han har det.

    Det må være meget smertefuldt for en mand, at føle sig som en fiasko. Hvis du går nu, så viser du ham samtidig, at der ikke er plads til krise, depression og udfordringer i jeres forhold – det kan betyde, at han mister tilliden til dig.

    Hvis jeg stod i situationen, så ville jeg fokusere på det positive I har sammen. Prøv hver morgen at møde ham med kærlighed. Lad ham vide, at han gør det godt nok. Undgå drama og store beslutninger lige nu. Find glæde i de små detaljer i hverdagen 🙂

    Jeg kan ikke se i det du skriver, at han ikke vil dig. Forstår godt din lyst til at flygte, for at beskytte dig selv. Men det er dine sårede føleser der taler, og din angst for at han gør det forbi.

    I et liv sammen vil der komme kriser. Det er nu du skal være der for ham, beslut dig for, at du går helhjertet ind i det den næste måned, og så tager I en snak der 🙂

    #17370
    Quinto
    Deltager

    Hej Eva Marie.
    Tak fordi du tog dig tid til at svare, det sætter jeg stor pris på.
    Jeg tror dog du har misforstået mig lidt. Jeg siger ikke til ham at jeg er i tvivl, jeg siger at jeg får følelsen af at han er i tvivl.
    Mht til hans børn så mener jeg faktisk godt at jeg kan sige noget OG blande mig. Han har dem kun hver anden weekend, og når han prioriterer f.eks jagt mens de er her, så er det mig det står med dem og kan tydeligt mærk deres savn. Det mener jeg faktisk at jeg skal reagere på…

    #17372
    Quinto
    Deltager

    Hej Go Happy
    Tusind tak for dit svar. Du bekræfter mig meget i mine egne tanker, og jeg forsøger virkeligt at være tålmodig og rummende.
    Det rigtige vanskelige for mig et at “tøjle” ‘min sorg og følelse af svigt. Jeg har virkelig satset alt på det her, og forladt mit hus, venner og netværk for at være sammen med ham, og pludselig ved han ikke hvad han føler??
    Alle hans jagtture og alt den tid den hobby tager, har jeg accepteret uden brok. Har endda haft flere weekender helt alene med hans børn fordi han var på tur! Alt det har jeg gjort med glæde fordi jeg ved hvad det betyder for ham.
    Men så snart jeg beder om hans tid, så går der panik i den og pludselig er hele vores forhold på spil…. jeg forstår det simpelthen ikke. Som med et knips med fingrene er han fuldstændig forandret og jeg kan slet ikke kende ham længere.
    Jeg er så ked af det 😢

    #17373
    lillehjerte
    Deltager

    For mig lyder det som om du har sat tingene på spidsen og det er det han reagerer på og svarer igen. Hvis det er første gang han har været på jagt i sin børneweekend og ellers er på med sine børn når de er der, synes jeg også det måske lige er i overkanten med din reaktion. Ja selvfølgelig burde han prioritere børnene. Men hvis det er den ene gang, så er det måske også sat ret meget på spidsen fra din side. Jeg tænker at hans reaktion kommer af den måde du har reageret på og ikke så meget andet.

    #17374
    Quinto
    Deltager

    Hej lillehjerte.
    Tak for din respons. Hvis det var en enkelt gang kunne jeg ikke drømme om at sige noget. Det er sket mange gange! Siden august har jeg haft børnene alene oftere end han har, og det syntes jeg ikke er okay…

    #17376
    lillehjerte
    Deltager

    Nej det er det ikke. Så må han til at se på om han ikke kan have sin jagt i den modsatte weekend. Du må jo sige til ham at hvis ekskonen hører fra børnene at han aldrig er sammen med dem i weekenderne risikerer han at hun i værste fald tager samværet op hos statsforvaltningen.

    #17378
    Quinto
    Deltager

    Han er en god far… tror sinpelthen bare ikke at overskuddet er der pt, og det er rigtig synd for alle parter

    #17380
    Zoe2
    Deltager

    Han har kun børnene hveranden weekend, og alligevel vælger han at tage på jagt de weekender.
    Nej – han er ikke nogen god far nu. Og formenligt heller ikke nogen god kæreste.
    Nogen gange tror jeg, at kvinders rummelighed og forståenhed ødelægger mere end det gavner. Man bliver nødt til at sætte nogle grænser, så manden ikke får lov til at ødelægge sine familiebånd. Som ham har synes godt på vej til.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 18 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.