Han tvivler – hvad gør jeg :(?

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2738
    dennie
    Deltager

    Hej

    Min eks og jeg var sammen i 3 år (vi er begge 21 år).
    Der var en masse gnidninger i forholdet,
    vi var ikke gode til, at bo sammen og jeg var ret sur og irriteret, da han sjældent var hjemme eller havde tiden….
    Derfor slog han op med mig den 8. Nov. 13.
    Efter præcis en måned kontaktede han mig, da han
    Savnede mig og mente, at han havde tænkt en masse og set lyset mht. Os…

    Vi sås og hyggede, dog var vi begge en del i tvivl og det nu var rigtig at begynde at ses igen… Min tvivl stoppede hurtigt, da jeg er så glad og vild med ham.
    Han er stadig rigtig meget i tvivl og vil ikke være kærester, da han vil tage det MEGET stille og roligt og se hvad der sker…
    Han virker ret “ligeglad” og uinteresseret til dels..
    Han siger, at han er bange for, at forholdet bliver lort og ikke ved om det er værd at kæmpe for..
    Der tænker jeg jo så, at man selv må gøre noget for, at det bliver nyt og spændende..
    Det er meget trist og forvirrende for mig, da jeg jo gerne vil være sammen med ham igen, og begynde stille og roligt på kæreste tingene mere og mere, som dengang vi var sammen, det er bare så hårdt at vide, at han ikke har den samme lyst til mig..
    Han vil ikke presses, han tænker på sig selv og tager det i sit efter tempo.. Fair nok, men derfor vil jeg stadig gerne have lidt svar snart …

    Dengang vi var sammen var hans største problem i forhold til forholdet (syntes jeg) – at han ikke priotererde forholdet og mig særlig meget,..
    Det gør han bestemt ikke nu… Vennerne er først føler jeg…
    Dem skal jeg også være tid til, men det ville være rart at føle, at man betød noget…

    Hver gang jeg vil snakke med ham om det, siger han at han ikke vil snakke med se hvad der sker.

    Hvad tænker i?
    Skal jeg lade tiden gå lidt og se om han får følelserne mere og lysten?
    Har nogle af jer været i hans situation ? Og ved hvad jeg måske skal gøre ?

    Håber i kan hjælpe mig lidt her.. Det er ikke sjovt at “vente” på at ens kærlighed finder ud af om det er mig,,,,
    Kram.

    #2743
    Apple
    Deltager

    Hej søde pige
    Jeg synes ikke det lyder som om, han har en fornemmelse af, at han har sat noget på spil. For ham er det gratis at se tiden an – du hænger der jo lissom bare, ikke? Han ved med andre ord, hvor han har dig. Jeg kan sagtens sidde her i min sofa og være 42 år og fortælle dig, hvad der vil virke. For jeg er dobbelt så gammel som dig, og har været aaaaalt for længe i sådan et forhold, hvor jeg var den, der ikke var værd at gøre en ordentlig indsats for, og hvor han uafladeligt opførte sig med ligegyldighed og almen ladhed i forhold til kærligheden. Spørgsmålet er, om du har is nok i maven til at gøre det, der skal til…
    Jeg tror nemlig kun du kan ruske liv i ham her, hvis du dropper ham. Du kan gøre det fast og med ordene, at du ikke er interesseret i et ulige forhold, men har behov for en, der kan give mere af sig selv. Eller du kan gøre det uden ord, ved bare at trække dig. Ikke kontakte ham, ikke svare så ofte på beskeder. Ikke have tid til ham. Hvad med om DU begyndte at prioritere DINE venner? Leve dit eget liv, hvor der altså ikke liiiige er rigtig plads til ham. Hvis han så kommenterer dit nye jeg, skal du glide af, og lade som om, at det da er helt tosset at han føler sådan. Du kan også tale udenom ved fx at give ham en halvkvalt kompliment (du er så sød, skat), der skal føles som et plaster på et blødende sår – det sår du efterlader ved at han ikke kan nå ind til dig længere…

    Og vupti, hvis intet af dette virker, så MÅ og SKAL sådan en ung og dejlig pige bare videre.

    Knus fra mig

    #2744
    Anonym
    Inaktiv

    Kære Dennie

    Det kan jo godt være, at din næsten-kæreste har haft den almindelige følelse i forbindelse med et brud, at det ikke er til at holde ud, at den afviste er sammen med en anden. Så nu holder han på dig for at forhindre det, mens han venter på, at han bliver ligeglad med om du er sammen med andre. Det kan godt være.

    Men jeg kender også mænd, som hvis de reagerede som manden her, så ville det være meget forkert at skyde dem sådanne motiver i skoene. Fuldstændig forkert. De ville faktisk agerer som du beskriver, fordi de ville løse problemer i forholdet. Ikke bare egoistisk for at løse en eller anden følelsesklemme for sig selv.

    Du har under alle omstændigheder fat i en mand, som kan sætte ramme og retning på et forhold. Det er guld værd. Lige nu sætter han bare ikke den ramme og retning, som umiddelbart passer dig. Men det kan være positivt. Måske som kvinde, at det er i orden at lide lidt i den situation? Mens det at lide, når en mand ikke evner at sætte ramme og retning, det er opslidende og nedbrydende.

    Jeg synes derfor, du skal tage imod den udfordring, han giver dig. Grib bolden, deltag, kast bolden tilbage og tænk dig om før du kaster (som du netop gør ved at søge inspiration her i brevkassen). Tillæg ham alle tænkelige gode, sunde og opbyggelige motiver til, at han gør, som han gør.

    Fx kunne du overveje det fokus, du har på det, du kalder at gøre kæresteting sammen. Er det at følges ad til det ene eller andet? Eller hvad er det? Er du kommet til at opfatte ham som en slags accessory for en kvinde? Noget der er bekvemt at have med sig og som ser godt ud, samt giver status? Hvorefter han nu insisterer på, at du og han skal have noget sammen, som har mere dybde end det? Måske han har følt, at han kunne sende en vikar? At en anden mand uden videre kunne fylde en overfladisk rolle ud, som du er kommet til at give ham? Han ønsker sig, at du skal forholde dig mere til hans personlighed? Som også kan have med erotik at gøre.

    Nu er det bare forslag til inspiration. Jeg ved jo ikke noget om det, men jeg synes, jeg kan læse et eller andet opbyggeligt ved manden i den måde du beskriver ham. At han måske er kreativ og kan have gode bevæggrunde.

    *

    Lige nu opfører han sig imidlertid på en måde, hvor en kvindes natur og hormoner kunne gøre modstand. En mand skal vise, at han vil være en god far for et barn for at en kvindes natur vil imødekomme ham, og det vil sige, at være nærværende og tilstede. Og det er han jo ikke….

    Men vi har jo også en fri vilje. Og den evne manden muligvis viser, og som jeg synes, du skal tillægge ham – at et forhold er i en krise, og han er kommet op med en mulig terapeutisk løsning, altså at gå igennem en periode med anderledes rammer om forholdet for at udvikle noget nyt sammen – det er jo en evne, der kunne tyde på, at han er en rigtig god partner og mulig god far for et barn. Altså om vi tænker, at han ikke er ude i et egotrip, men har tænkt over, hvad der kunne være nyttigt for både dig og ham. Han formulerer sig jo. Han gør noget. Måske han faktisk tager ansvar.

    Som kvinde kan det være rigtigt godt at lære sig selv at kende: Hvornår styres jeg af mine hormoner, hvornår af min personlighed? Måske du vil kunne blive bedre til at skelne, ved at blive tvunget til at sætte et muligt behov for en nærværende mand på køl i en periode. Man kan blive drevet til vanvid, når ens hormoner går i alarmberedskab og signalerer, at en mand er ikke nærværende og derfor en dårlig far, som skal afvises. Samtidig med, at man er knyttet til ham (og muligvis ikke overhovedet overvejer at blive gravid, men hormonerne reagerer alligevel). Det kan være godt at lære sig selv at kende og at kunne navigere i det indre stormvejr, som kan opstå. Fordi de der primitive hormonelle reaktioner er altså ikke dybe følelser, som det er helende at tage alvorligt. Prøv måske at få fat i dine egentlige følelser og behov for nærvær og god kontakt, der giver mening med livet. Sorter hormoner og biologi fra, hvis det er et tema, og hvis du kan. Aldrig spild af tid at øve sig på.

    *

    Om det er sådan, at manden er ude i dette ærinde: han vil have en ny tæthed, hvor det overfladiske og udadvendte er fjernet i en periode, så gå med i processen. Hvis han ikke oprindeligt var ude i dette ærinde, så tillæg ham, at det er det, han egentlig vil. Det kan ikke skade.

    Fx: Vær nærværende (når han endelig dukker op en sjælden gang), læs kærlighedsdigte, se det store i det små, tal med ham om eksistens og den højere mening med tilværelsen, om at blive rigere som menneske, tag ansvar for intimiteten i forhold, udfold dig erotisk på nye måder. Og smil. Gå ind i processen på en måde, hvor du ikke bare virker tilfreds med de nye rammer, men egentlig er det. Hvis du kan. Det kan være det er netop den test, han vil, at du skal bestå. Tag stjerner ned fra himlen til ham.

    Liver han op efter den kur? Eller ikke? Hvis ikke – så ved du det.

    Kærlig hilsen Charlene

    #2759
    dennie
    Deltager

    Hej – tak for svar..
    Jeg kontakter ham ikke, og når han skriver til mig vil jeg virke fjern…
    Hvis han så spørger ind til hvad der sker.. så forklare jeg ham til sidst, at jeg ikke kan hans “leg” mere, så han må mærke efter, om han vil miste mig, eller begynde at “tage sig sammen”…

    Martin Ø – du må meget gerne skrive din mening og erfaring, hvis du har tid og lyst 🙂

    #2787
    Apple
    Deltager

    Superfin plan. Virk nogenlunde glad og lettere optaget, hvis du kan… Hvis du kan… Åh, det er svært, og vær nu sød ved dig selv, hvis du ikke kan. Meld tilbage, jeg tænker på dig.
    Kh
    Apple

    #2798

    Hej Dennie

    Find dig en anden kæreste, der passer bedre til dine behov for mere samvær og kærestetid.

    Det er meget normalt, at en fyr på 21 prioriterer sine venner og øvrige aktiviteter højere end kæresten. Men omvendt er der også en del fyre, der gerne vil være mere hjemme og gøre flere ting sammen. Sådan en skal du finde.

    Men sjovt nok er det også ofte sådan, at man finder en, som faktisk har nogle andre behov end en selv og så forsøger man at lave om på vedkommende, så han eller hun tilpasser sig ens egne behov. Og ofte er man ikke rigtig tilstrækkeligt interesseret i de fyre eller piger, der har mange af de samme behov som en selv.

    Der er et eller andet med det der, der er anderledes, der tiltrækker os. Hvorefter vi ret hurtigt begynder at prøve at dominere og opdrage ‘det anderledes’ til at være, som man synes, at det hellere skulle være.

    Så … lev med det uforståelige, irriterende og spændende ved hans anderledeshed, eller find en anden der passer bedre til dine behov.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.