Han trækker sig væk

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2692
    Fuglen
    Deltager

    Kære alle.

    Jeg har skrevet herinde før, da jeg har svært ved at forstå en yngre fyr jeg dater.
    Vi har set hinanden i 5 måneder, han er 25 og jeg er lidt ældre end ham.

    Jeg er blevet meget glad for ham, men er kommet i tvivl hvor han vil.
    Han har kun haft en kæreste før, og det var et forhold på 6 års hvor han blev forladt da hun mødte en anden. Jeg er den første ‘seriøse’ han har set siden hende. Bruddet skete for et år siden.

    De første 3,5 mdr. Var han på og skrev beskeder hver aften og godnat mv,. Men siden hans ferie i december er det faldet, jo han skriver stadig hver dag eller ringer, men nu er det sket to gange at jeg har skrevet og spurgt om vi skulle ses, men han ignorerer bare beskeden.
    Vi har før talt, hvor han har indrømmet at bruddet tog hårdt på ham og han kan lide at have sine frihed,samtidigt nyder han at være sammen med mig. Han vil ikke kaldes kærester, men alligevel betegner det vi har for et forhold.

    Når vi endelig er sammen, er han meget kærlig og vil hele tiden nusses eller nusse mig , men samtidigt når han er væk, så er han helt fjern. Jeg kan godt forstå at han har brug for at finde sig selv efter det lange forhold, men hans skiftende signaler gør mig skør. På det ene tidspunkt inddrager han mig i hans fremtidsplaner og så på andre tidspunkter, er det kun ham. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal tolke alt det.

    #2693
    Salamina
    Deltager

    Som jeg tolker ham, så har han brug for mere tid til at bearbejde hans sidste forhold. Men han kan selvfølgelig tolkes på 1.000 forskellige måder, men min fortolkning er, at han er brændt af sit sidste forhold og derfor nærmer han sig ikke ilden for alvor sådan lige med det samme. Det kan jo godt lyde som om, at hans sidste forhold var hans første lange og tungtvejende og at han oven i købet blev brændt der til sidst. Egentlig er det vel en ret menneskelig reaktion, at han ikke lige har lyst til at udsætte sig selv for samme skrøbelige situation igen. Det er vel nærmest en klassiker, i den forstand, at han er bange for at blive brændt igen, måske. Det tyder så positivt på, at han har tilpas mange følelser for dig til at det kan gøre ham urolig for, at han er på vej ind mod ilden igen. Så positivt set, er det måske sådan, men det kan du selvfølgelig ikke helt bruge til noget fordi han forekommer så vægelsindet.
    Nu har du alene spurgt til, hvordan du kan tolke ham og ikke til hvordan du kan handle på det. Og det er på en måde meget klogt, fordi måske skal du slet ikke handle men overlade til ham selv, hvad der skal ske videre frem, i hvert fald er han jo selv eksperten i sit eget liv, så vores andre fortolkninger er dybest set lidt underordnede.
    Nogen gange tror jeg faktisk også på, at et brud kan være nødvendigt, hvilket lyder nok helt ud i skoven men i min verden kan et brud jo godt være, relativt stille og roligt, at man siger, jeg kan ikke leve med det, som det er nu, kom igen, hvis du kan tilbyde at give noget mere af dig selv… eller sådan noget…
    Men det er så fordi jeg bliver for irriteret, når der ikke bliver svaret på f.eks. en invitation til at ses eller jeg trives sgu bare ikke med det og så ender jeg med at vise større rummelighed overfor mig selv end “ham” og det har så også en pris, men jeg orker ikke at trækkes med det der vægelsind, til gengæld er jeg ikke så hård i filten i mit brud længere som da jeg var yngre. Jeg er mere ovre i at du kan komme igen, når du er mere afklaret. Men det kan også gribes an på 1.000 andre måder. Godt nytår ellers 🙂

    #2694

    Hej

    På mig lyder det, som om han bruger dig til at komme over eksen. At han var ‘på’ i de første 3-4 måneder er meget normalt. Der er man jo lidt oppe at køre over nyhedens interesse og muligheden for at få noget af den bekræftelse, han sikkert savner efter det ubehagelig brud med eksen.

    Men når han ignorerer dine forslag om at være sammen, så ser jeg det som en slags ligegyldighed over for dine følelser. At han er nærværende og kærlig og nussende, når I er sammen, skal du ikke lægge for meget i. Det kan jo være, at det bare er rart for ham med hygge og nærhed, når det passer ham.

    Så… pas på det ikke bliver et forhold på hans præmisser. Den slags får jo ikke en mand til at synes, at du er interessant. Altså at han kan styre dig. Tværtimod vil det være med til at gøre hans signaler endnu mere dobbelte. Totalt stilhed når han ikke lige har behov for lidt bekræftelse. Og lidt krævende stil og nu-og-her-agtig forventning om samvær, når han så er parat til at få noget sex og hjemlig hygge.

    Det kan naturligvis være, at han har rent mel i posen og bare har brug for tid og plads og alt det der. Og det kan være, at du presser for meget på.

    Jeg tror det bare ikke.

    Prøv helt at lade være med at kontakte ham. Og vent en dag med at svare, når han sender en besked. Og lad være med at tage telefonen, hvis han ringer. Vent præcis 24 timer med at svare på hans henvendelse. Og start med at svare på sms. Lad ham om at ringe, når han har fået din sms.

    DET vil gøre ham nysgerrig. Han vil spørge, om der er en anden. Og det er der jo. Du har jo DIG SELV, du skal passe på, før du tager dig af ham og hans behov 🙂

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #2696
    Fuglen
    Deltager

    Tak for de gode råd

    Jeg synes bare det er så mærkeligt. Jeg har mødt hans forældre, hans venner og været med til hans firmafest.. Derfor kommer hans afvisning helt som chok.. Alle har betegnet os som kærester og nu er der intet…

    #2704

    Hej

    Måske har han følt og troet, at han var parat til at hengive sig igen, da han mødte dig og forelskede sig i dig.

    Måske har han været parat til det hele, fordi han SÅ gerne ville være ‘videre’, at han har plapret ud til alt og alle for at markere, at han var ’tilbage’ igen.

    Måske har han uden at være klar over det haft meget mere brug for at stive sig af og føle sig hel igen – end brug for at være i et forhold. Og så har han brugt symbiosen med dig til at hele sig selv. Og han har inviteret dig HELT ind i sit hjerte for at hele sig selv optimalt med din totale overgivelse og begejstring.

    Nu hvor han føler, at han er sig selv igen, ser han på dig med andre øjne. Og måske har hans følelser for dig ændret sig. Du er den, der minder ham om, at han var på røven og havde brug for at blive reddet. Du var hans redningskrans. Men hvem går rundt med en redningskrans om livet, når de ikke længere er i fare for at drukne?

    Man elsker jo ikke nogen for alvor af taknemmelighed? Og hvis han ikke kan honorere dig efter fortjeneste, er det så ikke naturligt at få dårlig samvittighed og prøve at lade som ingenting – la-la-la – når der kommer en sms fra dig? Når han bliver mindet om, at den kvinde, der gav ham hjertemassage og fik ham tilbage til livet faktisk også selv har et hjerte, der skal passes på?

    Det er ikke ok at svigte dig og lade dig svæve i uvished. Men de fleste forelskelser ender jo i ingenting. Også mange af dem der ellers starter meget lidenskabeligt. Jeg har selv beskrevet sådan en forelskelse, der løb ud i sandet efter nogle måneder i bogen “Fire måneder i himlen og fem i helvede”. Du kan læse om bogen her på hjemmesiden.

    Men, jeg ved jo sletslet ikke, om han tænker sådan. Eller om hans bevæggrunde er nogle helt andre. Men noget er ikke helt, som du har behov for. Og DET skal du forholde dig til.

    Pas på dig selv

    / Martin Østergaard

    #2748
    Frida
    Deltager

    Hej

    Jeg kan bare så godt følge dig… står i en situation hvor manden jeg er vild med har trukket sig væk fra mig – efter en periode med samtale hver dag, kærtegn og en sendt hængelås som var åbnet op og at han kun ville mig skifter det til at han blev bange for det han længtes efter var det her men nu vidste han ikke længere og efter en periode blev det til en pæn afsked fra os begge og en forklaring som lyder at han bliver nødt til at bearbejde noget for han har prøvet før når nogen kommer ham nær kan han ikke mærke fra halsen og ned og han afslutter han også håber vi ses engang ude i fremtiden når han har sit på plads…..

    det kan jeg jo intet sige til, det er jo som det er men nøj det gør ondt jeg er så glad for ham…. gad vide om det overhovedet er sandt. jeg er også lidt vred. jeg ved ik hvad jeg skal andet end at jeg har sagt han betyder noget for mig og at det var rart at få afklaring så kan jeg på en måde komme videre men av av-.. måske var jeg for sød…. igen!

    kh

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.