Han skriver med en anden

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #8998
    Petit
    Deltager

    Jeg har brug for at få dette ud af mit system…..

    Jeg mødte for 8 måneder siden, en mand via en datingside.
    Vi er begge i en moden alder (47 og 52) – har halvstore børn – og hver især en del venner og bekendte.

    Vi ses ca. hver 14 dag på grund af afstanden mellem os.
    Vi hygger i hinanden selskab og fletter lige så stille vores liv sammen.
    Der har sågar været lidt snak om, at flytte sammen.

    For nogle måneder tilbage blev jeg opmærksom på, at han skrev sammen med en kvinde, der er fra samme datingside, hvorigennem vi mødtes.
    Hverken han eller jeg er medlem af sitet mere.

    Jeg lagde ikke så meget i det, da jeg selv skriver med venner af begge køn.

    Men – pludselig har han denne kvindes telefonnr. – og har i en notesbog skrevet hendes navn op – med et hjerte ved siden af – og listet en masse stikord om hende – bla. at hun er god og tale med.

    Nu er det så mine alarmklokker ringer !!

    Jeg har som tiden er gået, erfaret at han har en del bekendtskaber bag sig – og hurtigt søgt videre, hvis relationen fejlede.

    Han er som menneske meget cool udad til, men utrolig følsom og indimellem usikker.

    I starten af forholdet var vi typisk meget snakkende – skulle fortælle hinanden en masse om vores liv og fortid.
    Han var utrolig opmærksom – fortalte hvor meget han holdt af mig og om hans inderste følelser.

    Dette sker ikke i særlig stort omfang længere.

    Jeg giver og giver…. og gør stadig klart at han er skøn-dejlig-fantastisk.

    Tænker at jo mere jeg giver ud, jo mere får jeg retur.

    Og det gør jeg også – dog med meget langt mellemrum.

    Tusinde tanker er fløjet igennem mit hoved – og jeg føler mig næsten ”vraget” på forhånd, da han – i min optik – giver sin opmærksomhed og fortrolighed til en anden.

    Jeg svinger nu dagligt mellem håb og frustration – og har på bedste stalker-manér fundet ud af hvem denne kvinde er – og i realiteten kunne hun være en af mine bedste veninder, da hun virker til at være et dejligt menneske.

    Men !!

    Ved hun mon, at hun skriver sammen med en mand der er i et forhold, som han selv – overfor mig – giver udtryk for, at have en fremtid med ?

    Hvad er hendes formål med at have kontakt, med en mand der er i et forhold ?

    Jeg har tidligt i forholdet gjort opmærksom på, at det gjorde mig utilpas at han udgav sig selv som single, og gav sin tilkendegivelse overfor andre kvinder.

    Det kunne han godt forstå – men det virker bare ikke til at han har tænkt sig at ændre mønster.

    Har overvejet at tage kontakt til denne kvinde – men så igen, nej.
    Problemstillingen ligger indenfor hans og min relation, men jeg har stor berøringsangst for at tage denne konfrontation med ham.
    Dels fordi jeg ved at han vil påberåbe sig sin ret til at have kontakt med hvem han vil – men også fordi jeg så tydeligt har været en lidt for stor snushane.

    Man kan – og skal ikke – ændre på mennesker – og det er tydeligt at hans mønster er at sprede sig for alle vinde.
    Jeg kan dog ikke længere sidde min mavefornemmelse overhørig.

    Hvordan skal jeg dog gribe det her an ?
    Hvad skal jeg sige – for noget skal der jo siges, siden jeg har det så skidt.

    #9002
    Salamina
    Deltager

    Hej Petit

    Overskriften på din tråd kunne også være tillid. Det er din tillid til ham, der er omdrejningspunktet. Har du den eller har du den ikke og hvor længe har du evt. ikke (rigtigt) haft den.
    Mit gæt er, at du mistede tillid før du opdagede, at han skrev med hende den anden.

    Din tillid vaklede tidligt i jeres forhold, hvor du siger til ham, at det gør dig utilpas, at han udgiver sig for at være single. Så langt skal vi nok tilbage og studere på, at din tillid derefter er mere og mere dalende, for slutteligt, at være næsten ikke til stede da du begynder dit detektivarbejde.

    Denne del ligger “hjemme” hos dig men samtidigt er der jo noget “hjemme” hos ham, som udløser din glidebane.

    Som jeg ser det, behøver du egentlig ikke fortælle ham om dit detektivarbejde.

    Det er det overordnede tema, tillid, du kan tage op med ham og der er du nok nødt til at melde rent ud, at din tillid skrider mere og mere og har gjort det siden du nævnte for ham, at du var utilpas ved at han udgav sig som single. Den krog kan du godt hænge din hat på, hvis han stadig udgiver sig for single…?
    Du kan godt minde ham om, at han gav udtryk for, at forstod dit synspunkt da du sagde det til ham i sin tid, og så må du vel sige, at du faktisk ikke oplever, at han har været indstillet på, at fjerne den utilpashed hos dig og måske spørge ham, om det kommer til at ske (snart)?
    Det er vigtigt, at du taler om, hvordan du oplever det, i stedet for, at du angriber ham. Det er også vigtigt, at du stiller åbne spørgsmål til ham omkring dine antagelser. Du får ham nok ikke i dialog ved at angribe ham og konfrontere ham med din viden – tror jeg – ud fra det mønster du beskriver han har.

    PS: Hvis du kontakter hende den anden, han skriver med, så kravler du op af konflikttrappen i stedet for at kravle ned. Hvis du fortæller ham, at du har været detektiv kravler du også op af konflikttrappen i stedet for ned.

    PPS: Der giver ikke mening, at du analyserer på hende den andens motiver, måske er hun ikke engang selv bevidst om sine motiver… måske keder hun sig bare og han er lidt hyggeligt tidsfordriv for hende (og måske er det også tilfældet for ham). Verden er fuld af mennesker, som vi hver især kan synes er dybt mærkelige af en eller anden grund – og det er som regel tidsspilde, at prøve at forstå hvad der driver dem til det ene og det andet, særligt er det tidsspilde, hvis de er helt ude i periferien af dit nære netværk. Du løser ikke den gordiske knude omkring deres ting og sager uanset hvor meget du vandrer ad den sti.

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.