Han overholder ikke aftaler

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 11 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #25532
    Lili1985
    Deltager

    Min kæreste og jeg har været sammen i 8 måneder nu. Det har været meget op og ned, men på det seneste virker det til at vi er begyndt at spore os ind på noget der virker for os begge to.
    Problemet er, at han ikke overholder vores aftaler. Tit aflyser han i sidste øjeblik, enkelte gange har jeg ikke hørt fra ham, han er simpelthen bare udeblevet, hvor jeg så har ringet til ham for at høre hvor han bliver af og han er kommet med en lidt tynd forklaring. En enkelt gang er jeg kommet hjem hvor han havde pakket alle sine ting og var smuttet uden at give besked. Det tog 24 timer at få fat i ham igen, og siden da har jeg været meget utryg når han skal noget.
    Vi bor på en måde sammen, altså vi bor i min lejlighed da han ikke har sit eget sted, men han har kun en sportstaske her, som han tager med når han skal noget. Cirka en weekend om måneden er han hjemme ved hans forældre, da de bor langt herfra.
    I fredags kører han to timer tidligere end ellers planlagt, hvilket gør mig ked af det. Han lover at han vil komme tidligt i dag søndag i stedet, og at han giver besked når han er kommet godt frem. Jeg hører ikke fra ham før i dag hvor han skriver han ikke er kørt endnu og han ved ikke hvornår det bliver. Jeg ringer og vi får aftalt inden 18. Nu sidder jeg igen og har ondt i maven over om han nu også holder det.
    Vi har snakket om det mange gange, men jeg sidder alligevel og er i tvivl om jeg har fået udtrykt klart hvor utryg det egentligt gør mig, så skal jeg prøve at tage snakken igen? Eller skal jeg helt stille og roligt svare ham at han er velkommen tilbage når han har lært at overholde vores aftaler?

    #25539

    Hej Lili

    Pas nu på ikke at skubbe ham væk med dine forventninger om, hvordan man skal leve sammen. Du kunne lynhurigt få mig til at give dig ret i, at man skal holde sine aftaler, men mange mennesker er jo ikke vant til at leve i et forhold, hvor den andens opfattelse af, hvad der er op og ned er noget, man nødvendigvis skal rette sig efter. Hvis han nu havde en stemme i denne dialog mellem os to, hvad ville han så sige? Hvad siger han, når du fortæller ham, hvordan du synes, at tingene skal være? Mange mænd vil jo have en tendens til at tale kæresten efter munden, hvis hun begynder at ‘undervise’ eller fortæller, hvad hun gerne vil have. Mange mænd siger ikke, at de er uenige, eller at de ikke har tænkt sig at være en del af sådan et konstant ‘afstemnings-helvede’, hvor man løbende skal orientere hinanden om, hvornår dit og dat. Det er ikke nødvendgvis hans behov. Og hvis I har ‘snakket om det mange gange’, så tror jeg desværre ikke, at han har været en del af samtalen, selv om han har sagt ja og nej på de rigtige tidspunkter. Du er nødt til at se på, at du også selv er en del af problemet. Det er ikke kun hans large forhold til aftaler, der er problemet. Det er også, at du bliver ked af det og prøver at få ham til at forstå, at han har ansvaret for ikke at gøre dig ked af det ved at holde sine aftaler. Her svigter han sjovt nok igen ved ikke at gøre dig opmærksom på, at du er lige så irriterende, som han selv er. Mange mænd er med til at slå sig selv i hovedet og give kvinden ret i, at han ikke er følelsesmæssigt intelligent eller kan finde ud af at begå sig. Det bliver ingen klogere af. Efter min mening prøver han at ‘fortælle’ dig noget, som han ikke kan sige med ord med sin manglende lyst/evne til at møde dine forventninger – sin manglende evne til at holde aftaler og være ordholdende. Jeg vil vædde med, at han ikke ønsker at ligge under for din utryghed, som han med garanti oplever som kontrol, selv om han godt ved, at du ikke ønsker at kontrollere ham. Det ville være rart, hvis han ville sige det direkte til dig. Enten kan han ikke, fordi han ikke forstår, hvad der foregår. Eller også vil han ikke, fordi han ikke kan lidet at gøre dig ked af det. Eller måske en kombination af begge dele.

    Med venlig hilsen

    • Dette svar blev ændret 2 år, 5 måneder siden af Martin Østergaard. Årsag: Glemte den venlige hilsen :)

    / Martin Østergaard

    #25544
    Lili1985
    Deltager

    Hej Martin, mange tak for dit svar.
    Du rammer helt plet, jeg er helt sikkert også en del af problemet. Men hvor jeg synes det er svært, tit ryger orderne bare ud inden jeg overhovedet får tænkt mig om. Jeg besluttede mig ellers for i går at ligemeget hvad, ville jeg svare ok med et smil. Han kom godt nok i går, for sent, men sagde ikke noget. Var bare glad for at se ham. I dag da jeg kommer hjem er han væk igen, afleveret nøgle og en seddel: undskyld for alt, jeg har brug for alenetid. Jeg går i panik og følger efter ham, selvom jeg godt ved jeg skal lade ham være. Jeg når slet ikke at tænke.. nu er jeg bange for jeg har mistet ham for altid. Han sagde dog at han ville skrive i aften og at vi nok skulle ses på et tidspunkt.
    Når vi snakker om det siger han, at han ikke gør det for at såre mig, han tænker bare ikke så langt. Tit svarer han også som et irriteret barn: jaaaah jeg skal noook.
    Planen må være at lade ham være, og hvis han kommer tilbage så ikke at være bebrejdende.

    #25545
    lillehjerte
    Deltager

    Helt ærligt Lilli. Vil du virkelig kunne holde sådan en mand ud i mange år frem? Eller drømmer du om en mand han aldrig bliver? Jeg synes ikke at denne mand virker til at passe særligt godt sammen med det du har behov for i et forhold. Det er helt grundlæggende at man kan regne med aftaler når man er 2 voksne mennesker der vil hinanden. Jeg selv stoooede engang med at løbe efter mænd som egentlig ikke ville noget. Jeg holdt øje med om dem jeg datede opførte sig så der kunne opstå en vis kontinuitet i relationen. I et forhold skal man føle sig tryg og ikke afvist. Mit råd er at droppe ham, for du kan godt finde en mand der kan finde ud af at holde forbindelsen og kinmunikere ordentligt ud til dig. Det gør ham der jo tydeligvis ikke. Så tag dig selv seriøst og gå efter de mænd der kan connecte.

    #25546
    Lili1985
    Deltager

    Hej lillehjerte, også mange tak for dit svar.
    Ja det er jo det… hvis nu jeg kunne lade være at presse på med aftaler, bekræftelse, fremtidsplaner, følelser.. kunne jeg så få det forhold jeg drømmer om? Helt klassisk var han jo fantastisk i starten, og så er det gradvist blevet værre og værre. Og han er stadig fantastisk på mange andre punkter end dette! Men hvor meget skal man forsøge at ændre sig selv? Hvor meget kan man? Hvis nu jeg kommer ham i møde, kunne vi så få det til at fungere? Hele mit system får et kæmpechok hver gang han gør det her, han aktivere mit omklamringsmønster, så det er SÅ svært at give slip på ham, selvom jeg godt kan se at det var nok det jeg burde. Jeg har også prøvet nogle gange, men angsten tager simpelthen over og så kan jeg ikke gennemføre det.
    Jeg er jo efterhånden bange for at tage nogle steder, ja selv gå på toilet, hvis han er væk når jeg kommer ud. Men hvor jeg også holder helt enormt af ham!

    #25547
    lillehjerte
    Deltager

    Det er trist du ser det som et omklamringsmønster. At du omtaler dig selv sådan. Jeg synes det lyder til at du er traumatiseret på dit forhold. Jeg tror du er startet ud som de fleste kvinder gør med et håb om kærlighed. Men han har jo svigtet dig kontinuerligt og det skader dig. Hvis du vil passe godt på dig selv vil mit råd være at du holder fast i dine behov og smider ham ud af dit liv. Når du end ikke kan gå på wc uden at frygte at han er væk igen er du derude hvor det er skadeligt for dig at blive i det forhold.

    #25548
    lillehjerte
    Deltager

    Hvis du selv tager valget om at han skal ud af dit liv, tror jeg at du på sigt vil mærke en ro, fordi du begynder at tage dig selv alvorligt. Måske savner du at andre skal tage dig alvorligt? Men man kan ikke altid bare håbe på at andre ændrer sig eller tager en alvorligt. Den eneste der virkelig kan gøre noget godt for dig er dig selv. Det kan virke meget ensomt. Men når du er begyndt at tage dig selv alvorligt og lytte til dine behov begynder du at genkende de mennesker der er gode for dig at invitere ind i dit liv. Da vil du måske finde den mand du virkelig ønsker dig. Og han er færdigbagt og ikke en du skal igennem en masse snertelige diskussioner og forsvindingsnumre. Han er der fordi I begge har valgt hinanden bevidst til. Men start med at lytte til hvad du egentlig byder dig selv nu og hvad dit fremtidige jeg ønsker at du byder dig selv.

    #25550
    Lili1985
    Deltager

    Lillehjerte, igen tak for svar. Dit og Martins svar sætter helt sikkert nogle tanker i gang, for ja, hans forsvindingsnumre har jo den effekt på mig, at jeg tror det er mig der er hele problemet i vores forhold. Nej, jeg er ikke perfekt, men hele ideen med et forhold er vel at man kan prøve at løse udfordringerne sammen, på en måde der er tilfredsstillende for begge parter, og hvis han holdt så meget af mig som han siger, så ville hans ubehag over at skulle snakke vel overskygge hans frygt for at miste mig. Ikke tryne mig til at makke ret, som jeg føler er det han gør nu. Jeg tror også at du har ret i, at på sigt vil jeg få det bedre med mig selv hvis det er mig der tager beslutningen om at det er slut. Jeg har haft rigtigt svært ved at sætte et hårdt stop ind, så nu svarer jeg på hans beskeder høfligt, men med en vis distance, og med stadig længere mellemrum. Næste udfordring bliver at sige nej, når han næste gang synes vi skal ses. Jeg vil virkelig prøve. Mit bedste bud er at han mister interessen når jeg ikke længere hopper og springer på hans kommando. Men jeg vil vide, at det er mig der tog beslutningen. Jeg håber det lykkedes denne gang 🙂

    #25552

    Min erfaring er, at rigtig mange mænd først retter kursen op og bliver nærværende, når kvinden dropper dem. Så vågner de op og kan pludselig en masse, de ikke kunne flere år i træk. Så… din største udfordring er nok din egen angst for adskillelse. Ikke han dårlige opførsel… som igen, jeg hader at sige det, nok i stort omfang delvist er udløst af din egen slingrekurs omkring mange ønsker og forventninger, men ikke en skid mod at sætte ind med, når du ikke får, hvad du beder om. Han HAR regnet dig ud. Du løber ingen steder. Kun ind i dig selv… og det er jo slemt nok, for jer begge to.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #25569
    Lili1985
    Deltager

    Det er nu knap 14 dage siden vi sidst har set hinanden. Jeg er ‘faldet i’ en gang for en uge siden, og spurgt om vi skulle ses. Han afviste mig – igen. Han skrev han savnede mig, tænker det var mere for at se hvor han havde mig henne.. Han har ellers været hurtig til at svare og noget mere interesseret i mig en han ellers plejer at være. Jeg har svaret kort og afvisende.. nu er det 3 dage, jeg intet har hørt fra ham. Jeg tænker han har fundet en ny han kan køre rundt med, hvilket vel kun er godt for så er jeg ude af det. Men det gør stadig ondt.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 11 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.