Han er såret og har mistet tilliden

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #13690
    Sanalina
    Deltager

    Hej Martin,

    Min eks og jeg boede sammen i 1 3/4 og det endte med et brag som resulterede I at han flyttede hjem til sine forældre. Han ville ikke tale med mig i halvanden mdr. og blokerede min fra fb. Mange praktiske ting kunne ikke blive løst. Efter halvanden mdr. fik jeg hul igennem til ham, men hold op hvor var han bitter, sur såret og truende. Og alt var min skyld. Vi har de sidste 2 uger talt om noget af alt det der gik galt og hovedessencen var at han lukkede i fordi han ikke følte jeg lyttede eller at han kunne gøre mig glad. Jeg har undskyldt for og erkendt de fejl jeg fik lavet, men han har intet undskyldt. Jeg har efterfølgende fortalt ham når han gjorde mig glad og rost ham, men det er ligesom om at det kun har medført at “jeg løber efter ham” Han sagde efter at vi begyndte at tale sammen igen at han stadig elskede mig og savnede mig og at han aldrig har været så forelsket i nogen som han var i mig. Jeg har forsøgt at få han til at tilgive og give os og at vi kan lave om på det der er vigtig for os, men han vil ikke ind i et forhold med nogen og han går aldrig “all in” igen. Vi har haft rigtig god og fræk sex og jeg har spurt ham om vi kan være venner og få opbygget tilliden igen. Det ved han ikke om vi kan og han synes at det går for stærkt pt. Han vil bare være sig selv og gøre det han har lyst til og vil ikke have af vide hvis jeg finder en anden. Det gør det selvfølgelig ikke nemmere at han har bagtalt mig til sin familie og de ikke vil vide af mig og at han samtidig har lånt penge af dem til en bil efter det endte med et brag og at han bor der. Han vil ikke fortælle dem at han har set mig og talt med mig igen i tilfælde af at det ikke holder. Han var total hul og tom første gang jeg mødte ham igen for 2 uger siden, og ville ikke i fysisk kontakt, men han løsnede gradvis op i løbet af de 2 uger. Han siger at han ikke fortæller andre hvordan han rent faktisk har det, men siger at han er ok. Jeg ved han sms med en del piger og mit spørgsmål er så om jeg har en chance for at vi kan finde sammen igen og hvad jeg skal gøre for at få muligheden. Skal jeg lade være med at kontakte ham og gøre ham jaloux ved at sige at jeg har mødt en anden når han kommer hjem til mig næste gang for at ordne noget praktisk? Han har sagt at den man tugter, elsker man men at han syntes det lige var i overkanten. Det var ham der fik mig overtalt efter halvanden mdr. da vi første gang havde mødt hinanden. Jeg var i tvivl fordi han er 20 år yngre end mig, men jeg har aldrig fortrudt. I løbet af de sidste 2 uger har han også sagt at: ja, det er ikke rart når den ene gerne vil og den anden ikke vil og så måtte jeg så lægge i det hvad jeg ville. Laver han hævn? Og hvordan får jeg tilliden igen? Men mest af alt har jeg en chance for at få han tilbage og hvordan?

    #13691
    sissi
    Deltager

    Du har gjort en del læser jeg.
    Lad ham være, lad være at rende efter ham, opsøge ham, få ham til at ordne det praktiske, lad være at have sex med ham, osv.

    Lige nu virker det som om “du står med hatten i hånden ” uafbrudt.

    Hvorfor han har mistet tilliden ved vi ikke, og kan I ikke få en ordentlig dialog omkring det og få det ud af verden, så vil det følge dig/jer altid.

    På mig virker det som en fornærmet skoledreng, der er teenagesur. Lad være at hoppe med på den vogn.

    Hvis han elsker dig så højt, så ville han være opsat på, at I sammen fandt en udvej og en holdbar løsning fremadrettet.

    Hvis og når han bliver klar til det, og selv giver bolden op, kan du overveje om han er den rette for dig, ikke et sekund før.

    Så træk dig, sig du skal videre, at du elsker ham, men du ikke ønsker kontakt før han er 100% sikker på han vil jer.

    #13692
    Sanalina
    Deltager

    Han har mistet tilliden fordi han ikke følte jeg lyttede til hvad han ville og han ikke følte han kunne gøre mig glad fordi jeg ikke fik rost ham….den klassiske. Og så lukkede han i og jeg kunne ikke få lukket ham op igen da jeg fandt ud af at nu var den gal.

    Han er den rette for mig. Jeg var bare ikke opmærksom på at han endte med at behage mig for meget fordi han er konfliktsky. Jeg har ikke lyst til at trække mig. Jeg har lyst til at kæmpe for det jeg hat kært og for det jeg har fejlet med og for det jeg ved nu om jeg så skal bruge tarvelige tricks eller hvad jeg skal. Jeg har lært meget og kan sagtens se hvad jeg gjorde forkert i forbindelse med at vi begyndte at slibe kanter af. Men opgive kan jeg ikke.

    #13693
    sissi
    Deltager

    Grunden til du skal trække dig, er for at han kan komme på banen – tænke og evt. mærke savnet, og tomrummet.

    De fleste mærker først hvad de har, når det er på vej væk.
    Det kan virke modsat af, hvad du ønsker, hvis du altid er på, og en form for omklamring. Det er ikke derfor du gør det, det ved jeg godt, men udefra set, kan det virke sådan – og måske også på ham.

    Hvis han ikke, efter din tilbageholdenhed, kommer på banen og vil dig, så må du indse, at du ikke kan få ham tilbage – lige nu ihvertfald.
    Det er altid det man kæmpe for, der er det mest interessante.
    Du skriver selv han ikke indser sin egen medvirken til dette brud – man har altid egen part, én kan ikke løfte et forhold igennem alle konflikter alene, heller ikke du, uanset hvor meget du ønsker og påtager dig skyld.
    Ingen mænd ønsker deres kvinde som “underhund” – du/I har begået fejl, og de er til for at løses, men der skal to til.

    #13696
    Per
    Deltager

    “Skal jeg lade være med at kontakte ham og gøre ham jaloux ved at sige at jeg har mødt en anden når han kommer hjem til mig næste gang for at ordne noget praktisk?”

    “om jeg så skal bruge tarvelige tricks eller hvad jeg skal.”

    Hold da kæft.
    Som mand er du den type kvinde, jeg ville løbe væk fra så hurtigt som overhovedet muligt. Har du ingen selvindsigt?

    Ud fra det, du skriver, virker du kontrollerende på grænsen til manipulerende.
    Jeg kan ikke se nogen respekt for din ekskæreste og han virker som et redskab du vil bruge for at få det som du vil have det.

    I lyder begge til at være umodne og usikre på jer selv. Det sundeste vil være at I går i hver jeres retning og får arbejdet med jeres personlige issues.

    #13697
    Kattemor
    Deltager

    Jeg læser at han er 20 år yngre end dig.. Nu skriver du ikke hvor gamle i er, men er han i tyverne og du i fyrrene, er i jo hver sit sted i livet…

    Du kan ikke tvinge noget som helst frem, lige meget om du så hopper på tungen.. Det klogeste vil være at holde dig væk, og ja det gør ondt – men det går over..
    Måske vender han tilbage, måske ikke, det vil tiden vise.. Fortæl ham at du venter på ham, og lad ham så være i fred..

    #13698
    Sidsel
    Deltager

    Jeg hæfter mig også ved, at der er 20 års aldersforskel mellem jer til den “forkerte” side. Forstået på den måde, at det stadig er legitimt, at en ældre mand vælger en 20-30 år yngre kæreste/kone.Dermed demonstrerer han potens og evig ungdom og høster beundring fra vennekredsen forudsat, at han har penge.
    Den anden vej med den meget ældre kvinde er ikke gangbar.

    Når det er skrevet, består livet iflg. dokumenteret forskning af syv-års faser. 0-7, 7-14, 14 -21. Tæl selv videre…

    Jeg tror derfor ikke på din kærestes udsagn om, at han er såret. Jeg tror, at han ikke har turdet sige til dig, at du er for gammel til det, han ønsker i sit unge liv: Måske uddannelse, så karriere, derefter en ung fertil kvinde, han kan stifte familie med.

    Mit bedste råd er: Lad ham gå videre i sit unge liv. Når du er kommet dig over tabet og har indset det umulige i relationen, find en jævnaldrende mand, som VIL DIG med alt det, du har at byde på.

    #13699
    Sanalina
    Deltager

    Jeg havde læst Martins artikel med at bruge tarvelige triks under Artikler/TV og skrevet mit indlæg. Martin skrev at han ikke svarede indlæg der og sagde jeg skulle flytte det her til brevkasse. Det var derfor jeg omtaler tarvelig triks.

    Man kan ikke se på os at der er en aldersforskl, da han ser ældre ud og jeg yngre og på mange punkyer har det heller kunne mærkes. Vi har derudover gået i fertiliets behandling da han ikke er fertil og har en ringe sædkvalitet. Jeg fejler intet andet end min alder og har stadig lige så mange æg en en 20-årig så på det punkt er det faktisk omvendt af hvad man skulle tro. Så nej ingen af os synes at hverken den ene eller anden er for ung eller gammel til det vil gerne vil. Og nej han gider heller ikke at rende i byen og drikke sig fuld som andre på hans alder heller ikke nu hvor vi ikke er sammen.

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.