Han elsker mig ikke mere

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #7624
    Eyes_Only
    Deltager

    For en måned siden fortalte min mand mig at han ikke elskede mig mere. Vi har kendt hinanden i 12 år, og været gift i knap 8 år. Vi har tvillinger på 7 år.

    For os var det ikke kærlighed ved første blik, men vi fandt hinanden alligevel, og blev senere mere og mere forelsket, og har elsket hinanden utrolig højt. Det har altid været gengældt kærlighed. Jeg har altid haft det sådan, at hvis alt ramlede for mig, så var han bare min klippe. Han var der altid. Vi er hinandens bedste venner, og vi har altid ment at vores største styrke er at vi kan snakke sammen. Vi har aldrig haft et skænderi. Dog har vi en gang i mellem lige skulle have en snak om hvordan vi har det, og er blevet enige om at vi ikke skal tage hinanden forgivet. Og alligevel viser det sig så at han har gået rundt med disse tanker, on and off, i måske et halvt år. Han tror han kan klare det hele oppe i hovedet.
    Vi havde os en snak om hvad der er gået galt, og det er bl.a. et mere udfordrene sexliv. Han har haft nogle fantasier, som jeg ikke tidligere har været klar til. Jeg har været bange for at min “pæn-pige”-facade skulle krakkelere. Efter vores snak får jeg fortalt ham at jeg faktisk havde de samme fantasier som ham, men bare var bange for at ødelægge mit eget billede af hvem jeg var.
    Efter lidt flere snakke i flere dage, besluttede vi at prøve at udleve nogle af disse fantasier, og det har bare været fantastisk, og vi har haft det godt og sjovt sammen, og han sagde at han var nødt til at tage vores forhold op til revurdering. Han skulle lige finde ud af hvad der var liderlighed og hvad der var kærlighed. Vi aftalte at give vores forhold til efter det nye år, og så igen snakke sammen, og finde ud af hvad vi ville.
    Jeg erfarer så i dag, hvor jeg har kunne fornemme at han spekulerer rigtig meget, at han er kommet frem til den konklusion, at han stadig ikke elsker mig.

    Vi har hele tiden været enige om at vi vil være hinandens bedste venner, og vi vil lave ting sammen, og holde fast i de traditioner vi har sammen med hinandens familier.
    Vi har bare et fantastisk venskab, og jeg troede så også vi havde et godt forhold. Synes alt ramler for mig. Vi har ikke sagt noget til vores børn endnu, men den nærmeste familie blev orienteret dagen efter han havde fortalt mig det.
    Jeg ønsker virkelig ikke at vi skal gå fra hinanden, for jeg elsker ham så ufattelig højt. Jeg vil dog heller ikke bede og trygle ham om at blive hos mig. Det gjorde jeg lidt i starten, og det gjorde bare mere ondt hver gang han afviste mig, så det vil jeg ikke mere. Jeg ved han ville ønske han stadig elskede mig.

    Hvad vil jeg med dette indlæg – måske høre andres meninger om vores historie, måske bare et trøstende ord med på vejen, måske høre fra andre at det da lyder som om vi er rigtige for hinanden
    Åh, der er bare så meget rod i mit hoved lige nu.

    #7631
    Eva Marie
    Deltager

    Kære Eyes_only. Jeg sidder i nøjagtig samme situation som dig lige nu – Min mand har fortalt mig efter 26 år at han ikke elsker mig mere på den samme måde.
    Jeg fik banket ud af ham at det faktisk var fordi han var blevet forelsket i en anden og at det med SEX betyder ALT for ham og det synes han ikke jeg er god til. Jeg synes du skal starte med at finde ud af om der er en anden kvinde involveret.
    De bedste tanker og kram:)

    #7643
    lillehjerte
    Deltager

    Noget af det som jeg synes får nogle klokker til at ringe det er at han pludselig vil have at sexlivet tager en ny drejning. Hvad har været katalysatoren af det???? den umiddelbare tanke der falder mig ind er det som Eva Marie også er inde på: Er der en anden kvinde involveret.
    Det kan godt være at du har brug for noget helt andet seksuelt end hvad han har?
    Men alligevel virker det til han har haft en lang tankeproces hvor hans konklusion er at han vil prøve at være lidt på egne ben nu. Når man begynder med alle mulige argumenter og spekulationer omkring hvad der “skiller jer ad”, så er det fordi der er noget der skiller folk fra hinanden, fordi den ene part har de tanker om måske at afslutte relationen. Jeg tror du skal forberede dig lidt i tankerne og praktisk hvad dine muligheder er hvis du skulle stå alene.

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.