Han bor stadig med eks'en.

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #3938
    Ella
    Deltager

    Hej alle.

    Jeg er ny i dette forum, og har brug for, at høre andres mening om mit dilemma. Enten bliver jeg snydt så det driver, eller også er han reel nok.

    For 8 måneder siden mødte jeg ved en tilfældighed en dejlig mand, jeg var i et forhold, som skrantede men ikke desto mindre i et forhold. Det gjorde jeg klart og at jeg ikke var interesseret i andet (og var lidt i tvivl om hans motiv). Vi holdt lidt kontakten, og i november døde det helt ud. Jeg kunne alligevel ikke glemme ham. Jeg kontaktede ham igen pr mail, og vi begyndte at skrive sammen. Mit forhold er slut på det tidspunkt. Han fortæller mig, at hans forhold også er slut, men at han stadig bor sammen med sin eks, da huset skal sælges (der er ingen børn involveret)
    Vi mødes og det føles så naturligt og helt fantastisk. Vi fortsætter med at mødes hver weekend (han bor i Jylland og jeg på Sjælland), og han gør en kæmpe indsats og er meget opmærksom på, at jeg skal føle mig trýg i det her forløb. Vi han nogle helt fantastiske intime stunder og dybe samtaler både før, under og efter sex. Vi viser os sammen ude og blandt venner og vores fælles hobby. Han fortæller mig, at han vil det her og at han er helt afklaret og færdig med eks’en – deres forhold sluttede for ca 5 måneder siden ved en fælles beslutning, hos en parterapeut. Han er meget åben omkring sine følelser og skjuler intet for mig – han forstår denne situation og min usikkerhed, og vi taler om det.
    Det nager mig når jeg nu alligevel får en følelse i maven af usikkerhed, om han rider på 2 heste, og jeg er den “dumme blonde kvinde”, sikkert er det fortiden som spøger (har tidligere haft et forhold til en gift mand – det vil jeg aldrig ind på igen).
    Han har sagt, at hvis denne situation bliver for meget, må jeg sige til – for så vil han finde en løsning på det. Det er svært at tro på, når jeg kan mærke han nærmer sit hjem og han slutter samtalen, og han får en anden distance i stemmen. Om jeg kan ringe, når han er hjemme og jeg har brug for at tale, det ved jeg ikke – har ikke hørt ham ad.

    Håber på lidt blid respons fra jer….

    #3940

    Hej Ella

    Kan du ikke spørge ham, om det er okay, at du ringer? Så får I i det mindste den ud af verden.

    Selvfølgelig skifter han lidt karakter, når han nærmer sig hjemmet. De har jo sikkert stadig følelser i klemme begge to … men det behøver jo ikke nødvendigvis være jeg-vil-ha-dig-tilbage-følelser.

    Og få noget hjælp til at vurdere, hvor meget af din uro, der handler om den gifte mand, du var i et forhold til, og hvor meget der handler om ham, du er vild med nu. Det er jo ikke så underligt, at ubehagelige minder fra fortiden hopper i struben på en, når man begynder at nære de samme varme følelser for en anden.

    Nye forhold er ofte lidt små-sindssyge, fordi sjælen begynder at gå i proces med alt det lort fra fortiden, man ikke tilstrækkeligt effektivt har fået komprimeret, brændt og processeret.

    Som min gamle læremester sagde: “Hvad enten man vil det eller ej, kører man altid sit gamle lort af på den ny kæreste”.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #3955
    Ella
    Deltager

    Hej Martin.

    Tak for dit svar – og stakkels nye kærester, det er svære odds…. Tror du har ret mht, at få hjælp til at tackle min uro. Sommetider – eller ret ofte, så taler hjerne og hjertet ikke samme sprog. Fx her til aften, har han ikke ringet på vej hjem fra arbejde. Min hjerne siger ok, der er helt sikkert en årsag til det – og fred være med det, han har trods alt ringet 2 gange tidligere i dag. Men følelserne går helt ud af det forkerte spor, laver rav i min mave og prøver at skabe lidt panik. Skal jeg fortælle ham om det – og om mit forhold til den gifte mand, næste gang vi ses eller er det noget jeg bør vende med veninderne, når det bliver svært?

    #3972
    Salamina
    Deltager

    Hej Ella

    Jeg synes ikke du behøver, at fortælle om dit forhold til den gifte mand. Det tror jeg, at jeg ville vente lang til med at fortælle, måske aldrig fortælle eller i hvert fald vente til, hvis det engang ude i fremtiden falder naturligt, at nævne det. Det er mit råd fordi du ikke selv har specielt gode minder fra den gifte mand og du kommer uundgåeligt til at rode mere i det (igen), hvis du nævner det for ham du har nu og så kommer ham din gifte eks til at fylde mere end godt er i dit nye forhold, synes jeg.

    Men jeg tror det er en god idé, at du spørger din nuværende om du kan ringe til ham selvom han er hjemme i huset eller fortæller ham, at du er i tvivl om du kan ringe.

    #4005
    Ella
    Deltager

    Hej Salamina.

    Tak for dit svar… Jeg spurgte ham i går, om jeg måtte ringe – hvis jeg følte jeg havde brug for det. Det er naturligvis ikke noget jeg vil gøre i tide og utide. Svaret kom ret hurtigt, ja selvfølgelig må jeg det. Hans eks, ved jeg findes og er ok med det. Så det var en dejlig nyhed, som kan give lidt ro, bare det at jeg ved at jeg kan.

    Du har nok ret i det med den gifte mand – og jeg vil komme tuil, at rode mere i det og danne flere paraleller end godt er.

    God weekend til jer alle.

    Mvh
    Ella

    #4017

    Hej Ella

    Nej, de færreste mænd har lyst til at høre om kærestens tidligere mænd, så reserver det til veninderne.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.