Gravid – min mand ønsker ikke barnet

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 22 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2910
    __louise__
    Deltager

    Hejsa
    Jeg befinder mig lige nu i et totalt følelseskaos. Jeg er ved et “uheld” blevet gravid med min mands og mit tredje barn – min mand ønsker ikke barnet, jeg ønsker det brændende. Vi har snakket frem og tilbage og grædt en masse tårer.

    Min mand kan ikke forstå, at jeg ikke bare kan være glad for de to børn, vi har. Det skal siges, at jeg elsker dem vanvittigt højt – det er jo netop derfor, jeg gerne vil have en mere af slagsen. Jeg har altid gerne villet have tre børn. Vidste godt at min mand ikke var vild med ideen, men vidste ikke at han var totalt afvisende.

    Vi snakker om abort, for jeg har ikke lyst til at splitte vores familie og flytte for mig selv for at få barnet. Men hold da op, hvor er jeg bange for, at jeg ikke kan leve med en abort, jeg føler mig presset ud i.

    Min mand ser på alt der, der blir mere besværligt og dyrt med tre børn – jeg ser på alle de ekstra sjove episoder. Det er børnene der primært tanker mit lykkebarometer op. Vi har to gode jobs, bor for småt til tre børn, men overvejer alligevel at flytte. Vores hverdag er travl med job, pendling og børn – men jeg mener hvor der er vilje, er der vej….og det er jo nok der, vi er super forskellige. For min mand bærer ikke viljen og ønsket om barnet, der nu er undfanget.

    Pyha, trænger til lidt input…

    #2932
    Lillemy
    Deltager

    Hej Louise. Jeg læste dit indlæg tidligere idag og vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle svare. Kom forbi det igen nu og ved ærlig talt stadig ikke, hvad jeg skal svare dig. Jeg synes lidt, at det er en gordisk knude, for her kan man jo ikke engang lave en kompromis-løsning. Jeg kan godt forstå dine/jeres kvaler i den her situation. Du vil gerne have barnet og ønsker ikke abort – din mand ønsker ikke at I får barnet. Den er svær, synes jeg. Skal man bringe et barn til verden, der ikke er ønsket af den ene forælder? Eller skal man undlade at bringe et barn til verden, som er ønsket af den anden forælder…?
    Jeg havde for din skyld håbet, at der var et eller flere kloge hoveder her i kassen, som kunne hjælpe, men siden ingen har svaret er mit gæt, at andre også har svært ved at komme med råd.
    Der er nok ikke anden vej i det her end at I afsætter en masse tid til at tale det igennem.

    Den dybeste medfølelse herfra!

    #2936

    Hej __louise__

    Ja, det er en umulig beslutning, og derfor ender det sikkert også med at være dig, der må bære ansvaret for at træffe valget. Og derfor er det nok en rigtig god idé at finde ud af, hvordan I i fællesskab hjælper forholdet igennem de to scenarier, som hver især ikke er noget drømmescenarie. Altså hvad henholdsvis han eller du har brug for, hvis beslutningen skulle ende med at falde ud på en måde, han eller du ikke ønsker.

    Problemerne stopper jo ikke, når beslutningen er truffet. Så kommer de bare op i en anden liga. Og her vil det være endnu mere vigtigt med noget støtte og nogle samtaler, der skal bære jer begge to og jeres forhold igennem. Det bliver jo heller ikke nogen dans på roser for nogen af jer at være den, der får det, som vedkommende gerne vil have det. Ingen af jer ønsker jo at skade eller såre den anden. Eller ende i en situation med afstand, bitterhed og følelse af svigt.

    Jeg bider mærke i en enkelt ting, du skriver. Nemlig at det primært er børnene, der fylder dit lykkebarometer op. Jeg ved godt, at mænd elsker kvinder, kvinder elsker børn, og børn elsker marsvin. Men … elsker du egentlig din mand? Har du en følelse af, at han generelt tømmer dit lykkebarometer, eller at kontakten mellem jer bare er neutral? Jeg har lidt på fornemmelsen, at I måske er endt i den klassiske fælde med manden, der savner sin kone og i frustration over ikke at kunne få kontakt trækker sig væk, hvorefter konen føler sig svigtet og alene med ansvaret for alting i hjemmet og relationen og mister følelsen af samhørighed om ømhed over for sin mand. Og så har vi balladen.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #2944
    Anonym
    Inaktiv

    Nu er jeg en anden generation og kan ikke længer føde børn pga alder, og jeg ser med undren på en måde yngre generationer opfatter abort. Som om det er noget man kan vælge på samme måde som man siger et job op eller sætter sit hus til salg.

    Jeg har været tilhænger af fri abort, men aldrig for mig selv. Og jeg har altid forklaret det til mænd, jeg har været sammen med, at blev jeg gravid, så beholdt jeg barnet. Så vidste de det. Og jeg kan kun råde andre yngre kvinder som læsere med her til at tage stilling. Og føler de, at de vil ikke kunne leve med en abort, så fortæl det og kridt banen af. Ikke så meget anderledes end at en mand kan vælge at være militærnægter – naturligvis noget lidt andet, men noget med samvittighed begge dele.

    Min mening er, at ideen med fri abort har aldrig nogensinde været, at en kvinde kan blive gravid, hvorefter en mand føler, at han har et valg, om han vil barnet eller ikke. Det er for sent, det skulle han have tænkt på, før han gjorde kvinden gravid.

    Som om at abort er en form for avanceret prævention. Det er jeg ikke enig i.

    Man har ret til som kvinde, mener jeg, at føle, at et foster allerede er et barn. Som man som en selvfølge ikke kan fjerne. Det er en ret man har som kvinde at føle sådan. Det er ikke modsat en ret for mænd, at de kan diktere, at man skal være to om at have følelser for det kommende barn. Og for mig er det følelsesmæssigt sådan, at anderledes kan det ikke være, om man vil leve i et godt samfund.

    For min skyld kunne man indføre den modsatte lov, nemlig at i ægteskab gælder kun fri abort om begge forælder ønsker det. At en mand skulle kunne forhindre en abort – som derfor kun ville være delvis fri – hvis en kvinde han er gift med bliver gravid. Om en kvinde ikke ønsker en mand skal have denne ret, så må hun lade være med at gifte sig med ham eller bliver skilt.

    Mænd har slet ikke adgang til fri abort, mener jeg ikke. Det er slet ikke noget, de skal gå og tænker over. De kan spørge kvinden, hvad hun mener, og når de kender hendes svar, så ved de besked. Det er en umoden holdning til tilværelsen, om man tror, at man kan diskutere alting.

    Som nævnt er jeg en anden generation – men yngre kvinder skal alligevel tænke over, mener jeg, hvor I står. Vil I finde jer i, at mænd har en mening om det her? Dybest set. Og hvis nej – sig til før I indleder et forhold. Gør det til en regel.

    Det bedste var om det var en selvfølge, så man ikke skulle forklare sig, mener jeg, hvorefter de kvinder som ville kunne finde på at vælge abort omvendt kunne stå frem og sige, at det kunne de finde på, ikke omvendt. Men sådan er det ikke.

    Bedste ønsker til dig Louise.

    #2948
    Beth
    Deltager

    Kære Luise

    Jeg føler med dig. Det dilemma I står i lige nu ville være svært nok hvis du ikke var gravid. Du ønsker et barn nr. 3 og din mand ikke.

    Nu er barn nr. 3 på vej og det er rystende at det skal gøres til genstand for diskussion om du skal føde dit barn eller ej.

    Hvis du skal opgive barnet som er et umenneskeligt krav så synes jeg du skal mærke godt efter hvordan du vil have det med det bagefter. Vil du kunne tilgive din mand og vil du kunne droppe ønsket om det 3 barn.

    Ingen ved hvad livet bringer – derfor er det så vigtigt at følge sit hjerte og kæmpe for sine værdier.

    Det bliver måske besværligt og dyrt med 3 børn men det bliver mindst lige så besværligt og dyrt hvis en skilsmisse bliver udgangen.

    De bedste ønsker for dig

    #2965
    Moos
    Deltager

    Ja, måske det bare er mig, men synes det er uansvarligt af jer begge.

    Først og fremmest, din mand.
    Han ønsker ikke flere børn, men bruger I så nogen form for prævention for at forhindre det? Det står der intet skreven om.. så kan det jo sagtens være, at han har været i troen om, at du måske har taget p-piller? Ja, hvem ved.

    Jeg selv kunne aldrig finde på at sætte et barn til verden – du skriver, at din mand nævner det pga. dårlig økonomisk situation – hvorfor ikke vente, til I så er lidt mere stabile?

    #2966
    Zoe2
    Deltager

    Jeg kan ikke se, at der står noget om en dårlig økonomisk situation? Kun at det vil blive dyrere at få et barn til.

    Men hvorfor syntes din mand det er så frygteligt at få et barn til? Er du gået i børne-mode og har aldrig tid til din mand? Eller?

    #2971
    Salamina
    Deltager

    Jeg synes det er malplaceret, at diskutere ansvarlighed og økonomi nu, hvor I rent faktisk er gravide. Når I kan håndtere 2 børn med job og det hele, så kan I også håndtere 3 børn. Længere er den ikke. Jeg synes du har strukket dig alt for langt i de diskussioner med din mand, og dermed givet ham for meget åbning til, at vende og dreje alle mulige mærkelige alternativer, såsom, at, hvis ikke du får en abort, så splittes jeres familie ad…? Og du skal bo for dig selv, og jeg ved ikke hvad? Hvis det var/er tilfældet, så var familien splittet uanset abort. Det er min klare overbevisning.
    Din mand elsker formodenligt også de to børn I allerede har over alt på jorden, derfor ved han erfaringsmæssigt, at det samme vil ske med jeres barn nummer tre.
    Samtidigt ved din mand, at du altid har villet tre børn og så kan han ikke forvente, at du får en abort nu, hvor du venter jeres tredie barn.

    Du skriver, at du brændende ønsker det barn og min holdning er klar, at hvis man er et par, så er fundamentet kærlighed og kærlighed er, at respektere sin partners brændende ønsker (med mindre det er en diamantring til 60 mio. kroner, for eksempel). Nogle gange går der for meget analyser i livet og så spænder de ben for netop livet…

    #2972
    sissi
    Deltager

    Det “uheld” var det bevidst fra din side?

    – Jeg tænker om han føler sig bondefanget, og mener han har gjort dig det klart, at han ikke ønsker flere børn.

    #2974
    Salamina
    Deltager

    Lad os nu komme videre. Hvis manden føler sig bondefanget, så er det lidt sent, at gøre noget ved det nu.

    Ganske vist har vi fri abort men hensigten med fri abort er vist ikke, at en gift mand føler sig bondefanget af sin kone? Det er jo absurd, særligt, hvis det er en tragedie for Louise at få en abort, det er trods alt hende, der både fysisk og psykisk skal stå model til den abort. Der er heller ingen læge, som ved sine fulde fem vil anbefale kvinden abort, hvis kvinden absolut ikke selv ønsker det fordi det i givet fald kan være traumatiserende.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 22 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.