Giver forholdet mening

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #19675
    EmmaHansen
    Deltager

    Hej Brevkasse.
    Jeg skriver her, da jeg har en problematik med mit forholdsvist nye forhold, og jeg håber, at jeg kan få lidt mere nuanceret blik på det hele.

    I sommers fandt min kæreste og jeg sammen efter at have kendt hinanden et stykke tid. Han er tre år yngre end mig og er i start 20’erne. Der var som sådan ingen usikkerheder i opstarten, lidt indledende jalousi på grund af en anden relation, han netop havde afsluttet, men ellers forekom opstarten ret nem. Han var også hurtig til at melde ud, at han så os som kærester. Jeg er ikke i tvivl om, at han er rigtig glad for mig, det er især tydeligt at mærke, når vi er sammen. Dog er vi meget forskellige på ét punkt, og jeg er lidt i tvivl om, om det er en dealbreaker.

    Jeg har altid haft forhold hvor man i starten så hinanden så meget som muligt og sov sammen mange gange om ugen. Selvfølgelig skal der være plads til den enkeltes gøremål og aftaler, men når man ligesom så et “smuthul”, så fandt man ud af at ses. Min nuværende kæreste ser meget anderledes på det, han er meget til faste aftaler et par gange om ugen og har tidligere været i et forhold, hvor der ofte var flere uger mellem de så hinanden på trods af, at de boede relativt tæt på hinanden. Vi har snakket om denne forskel mellem mig og ham, men jeg kan godt mærke, at for ham er det sådan et forhold normalt fungerer.
    Nu står jeg lidt i den situation, at jeg er meget i tvivl om der kan være plads til den forskellighed i vores forhold. Jeg er ret meget af den holdning, at man skal ikke ændre på hinanden, men jeg tror, jeg vil have svært ved at være i et forhold, hvor man ikke inddrager hinanden mere i hverdagen.
    Jeg har selv lidt en forhistorie præget af meget usikkerhed omkring tillid i forhold og til tider mig selv, og på det punkt er min nuværende kæreste super støttende og omsorgsfuld og er uden tvivl den jeg har haft det bedst sammen med, men jeg kan godt mærke at den her forskellighed i hvordan vi ønsker at se hinanden lige pt gør mig rigtig nedtrykt og jeg har mistet lysten lidt at lave de ting, jeg normalt kan lide, da jeg føler, at jeg har svært ved at se hvordan vi kan finde ud af at være kærester, hvor jeg også er glad.

    Sikke en smøre! Men er der nogen, der ligger inde med råd i forhold til sådan nogle problematikker, måske råd om hvordan jeg kan gribe situationen anderledes an/tænke anderledes? Eventuelt selv har prøvet noget lignende? Al feedback modtages med kyshånd!

    #19678
    Laerke
    Deltager

    Du må tage en snak med ham. Melde klart ud hvad det er du præcis har brug for, hvor meget kontakt mv. Han er jo ikke i forhold m sin ex længere, men med dig. Husk at holde fast i dine egne interesser og behov i øvrigt i dit liv. Du kan evt læse lidt om tilknytningsstile i parforhold og de 5 kærlighedssprog og se om der er noget du kan genkende.

    #19680
    lillehjerte
    Deltager

    Hvis han vil have at der går flere uger i mellem at I ses kan jeg godt forstå du bliver usikker. Men.hvis det handler om at han hele tiden skal holde smuthuller åbent for at ses i kalenderen mere end tre gange ugentligt tror jeg du skal tone dine forventninger noget ned.Der skal også være plads til andet end hinanden. Ellers tror jeg man ender i en bobel sammen og miste kontakten til omverden.

    #19684
    Zoe2
    Deltager

    Det kan du kun du selv vurdere.
    Men jeg kunne ikke leve med sådan en kuldslået opstart. Der skal man være forelsket og have lyst til at se hinanden tit. Finde smuthullerne i hverdagen som du skriver.
    Stryger han også sine sokker?

    #19685
    Tintin
    Deltager

    Jeg er enig med de andre.

    I må tage en sank, hvor du er meget ærlig om hvad du kan lide.

    Ultimativt er det alene dig, som kan vurderer, om I passer passer sammen.
    Vil du kunne fungere godt i en relation, hvor man kun ses 1-2 gang om ugen.

    Jeg har selv prøvet begge typer af forhold. Jeg må dog indrømme, at når jeg er forelsket til op over begge øre, så har jeg lyst til/brug for at hænge ud så meget som muligt. F.eks. er det muligt at sove sammen næsten hver aften, uanset hvor meget sport, arbejde etc. man hver især skal. Det er vigtigt for mig at opbygge fortrolighed og nærhed. Det er ikke fordi jeg ønsker at klistre til min kæreste. Der skal være run til at være sig vel, men har man ikke tid til den anden, så er man ikke klar til et forhold imo.JEg kan også sige det på en anden måde. Boede vi i samme by, og sås vi kun 2 gange om ugen efter 1 år, ja så var jeg videre.

    De første uger nødes man i sagens natur måske kun 2 gange ugen, men efter 4-5 uger ved jeg sku godt om jeg er vild med hende, og jeg vil derfor have lyst til at være en stor del af hinandens liv.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.