Gift mand mødt single kvinde

Forside Fora Brevkasse Gift mand mødt single kvinde

Dette emne indeholder 15 svar, har 6 stemmer og blev senest opdateret af  Eva Marie 1 uge, 2 dage siden.

Viser 6 indlæg - 11 til 16 (af 16 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #26829

    level
    Deltager

    Hej Tjok.

    Det er ikke nemt at skulle tage en beslutning om at gøre sine børn til skilsmissebørn. I dit tilfælde kunne man tænke at – herre Gud – hun er voksen om få år, så længe kan man vel holde ud at blive sammen.
    Jeg er nu sikker på din datter nok fornemmer den manglende kærlighed mellem dig og hendes mor, og jeg er enig med de andre tråddeltagere som skriver, at det vel ikke er det man ønsker at ‘lære’ sine børn om parforhold.
    Jeg er sikker på du er en sindsygt god far. Jeg tror ikke du bliver en bedre far af at ofre din egen lykke/dit liv, for dit barn, i det forhold du beskriver – tværtimod.

    Mere praktisk tænker jeg, at du vel IKKE skal gå fra din kone FORDI du har mødt en anden. Det handler om hvad du vil med dit liv? Du skal vel gå fra hende i anerkendelsen af at din kones og dit forhold er dysfunktionelt/dødt for jer begge? Det lyder som om du har prøvet at få det til at fungere, i mange år. Det lyder som om din kone synes det er en fin løsning, og at hun har det som hun gerne vil have det. Det er bare på bekostning af din lykke …

    Har du overvejet at, i første omgang, finde en bolig til dig selv (med plads til din datter selvfølgelig) hvor du har plads og tid til lige at trække vejret og finde dine ben at stå på, inden du og din kollega evt flytter sammen? Evt en bolig som ligger mellem din nuværende og din kollegas, bolig hvis det er muligt? På den måde kan du og din kollega prøve kæresteforholdet af og din datter får noget tid at vænne sig til tanken om skilsmisse, uden med det samme at skulle forholde sig til din nye kæreste? Jeg er sikker på din kollega, som du beskriver som et ordentlig menneske, ville synes det var ok.

    De beste ønsker herfra.

    • Dette svar blev ændret 3 uger, 5 dage siden af  level.
    #26831

    Tjok
    Deltager

    Hej level, tusinde tak for dit input.
    Du har fuldstændig ret i, at jeg ikke forlader konen pga jeg har mødt en anden. Hvis forholdet gik bare nogenlunde godt, ville jeg aldrig havde “åbnet” mig overfor arb kollegaen. Så ville jeg automatisk ikke komme på de tanker overhovedet. Men eftersom jeg for længst har erfaret at forholder er dødt, så sætter det netop nogle ting i perspektiv når man har åbnet sig en smule. Så sætter det en masse tanker i gang og får mig til at se det det hele lidt oppe fra og SÅ indser jeg, med gode input herinde, at det er noget skidt at acceptere tilstanden helt uden kærlighed og nærhed i forholdet. Så min arb kollega ødelægger ikke et ægteskab, fordi det ER ødelagt for længst. Arb kollega får mig inddirekte til at indse hvad der sker af dårlige ting i mit liv, og den til stadighed nedadgående kurve for min mentale tilstand på den lange bane. Det er igen med jeres gode input jeg indser de sandsynlige følger af mine tidligere beslutninger om bla, at skåne min datter ved at blive i ægteskabet.
    Og jo, jeg har tænkt på evt at få egen bolig i en periode. Men jeg er overbevist om at jeg alligevel aldrig ville opholde mig der. Men under alle omstændigheder skal min datter bestemt ikke “konfronteres” med min arb kollega foreløbig. Ting tager tid og jeg vil netop fokusere kraftigt på min datters ve og vel og lade tingene komme ganske langsomt hen ad vejen så hun får de bedste muligheder for at kunne følge med. Og jeg håber så inderligt at min kone vil samarbejde så vores datter får de bedste muligheder, situationen taget i betragtning.

    • Dette svar blev ændret 3 uger, 5 dage siden af  Tjok.
    #26832

    Eva Marie
    Deltager

    Jeg håber virkelig at du kan få modet til at gøre noget ved det 🙂 Og så ønsker jeg at du i denne svære proces ikke vil tage din datter som “gidsel” – jeg synes du nævner hende gang på gang og bruger hende som en form for undskyldning? Din datter vil være mest lykkelig med en far og en mor der lever livet som fortjent – og ikke i en slags boksebod imellem dig og din kone – Tæk dig, når hun bliver voksen og måske får at vide, at mor og far har levet ulykkelig sammen pga. hende – det kan man ikke byde et barn – så hellere skilsmisse…jeg er skilt og mine børn har hele tiden sagt her bagefter, hvor lykkelige de er for at se en så lykkelig mor. Så STOP med at bruge dit barn som undskyldning for ikke at være lykkelig.

    #26863

    Hej Tjok

    Er der noget med, at du er lidt for meget ‘inde i’ andre mennesker … ja, det kommer til at lyde lidt forkert … og lidt for lidt i dig selv?

    På mig virker det, som om du tilbagevendende bliver lidt offer for andres behov. Du efterkommer din hustrus ønsker om nul intimitet omend med lidt protest. Du er meget optaget af din datters ve og vel som skilsmisebarn, selv om du og din hustru jo sådan set er blevet skilt og er gået hver til jeres, men alligevel lever sammen. Du er meget optaget af at imødekomme din kærestes forslag og sammenflytning… ja, du vil endda gerne opsluges af hendes familie og alt omkring hende (min formulering). Du bruger virkelig megen tid på at rose de input, du får. Du får forslag fra en bruger om at flytte i noget, der er dit eget, men der vil du mene, at du aldrig vil komme til at være. Det virker helt symbolsk på mig. Måske er det bare mig, men jeg synes, at jeg ser en tråd. Manden der ikke vil være i sig selv, fordi andres behov overvælder ham. Måske kan du genkende noget? Måske er det bare mig, der kan genkende sider af mig selv 🙂

    Jeg forstår til fulde, hvis du har mistet dig selv undervejs i denne ørkenvandring af et samliv. Men jeg vil advare dig om ikke at fortabe dig for meget i drømmene om et nyt liv. Hvem ved om din datter synes, at det vil være en god idé at flytte sammen med en fremmed lige så hurtigt, som det lader til, at din kæreste har brug for, at det skal gå? Jeg er lidt bekymret for, at du ryger ud i endnu større problemer, end dem du allerede har, hvis du kaster dig for hurtigt i armene på din ny kæreste. Selv om det er forståeligt, når du er sulten som en ulv. Din datter vil måske have størst gavn af at leve alene sammen med dig, når/hvis I bliver skilt. Måske to år. Måske mere.

    Din største udfordring er vel at begynde at tale med din hustru om, at det nok er bedst at finde en mindelig løsning på, hvordan I får skilt alting ad. Her tror jeg, at du skal starte, hvis du – efter min måske lidt håndfaste anbefaling – skal finde dig selv frem igen og gøre det sværeste af alt – sige sandheden til din hustru. Og tænk nu hvis hun pludselig vil alting med dig, når du vil skilles. Inklusiv sex. Hvad gør du så? Og hvad gør du, hvis din datter vender sig mod dig og samvær med dig, når du får en ny kæreste lidt for hurtigt efter din datters og din kommende ekskones mening?

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #26883

    Tjok
    Deltager

    Hej Martin
    Tak for dit input.
    Du er inde på noget rigtigt ang at jeg sikkert “ofrer mig” lidt for meget, generelt set.
    Min kone og Jeg har haft nogle ok samtaler og vi er enige om at vi ikke er gode til/for hinanden længere. Så skilsmissen er en realitet. Vores datter ved ikke besked endnu, men vi tager snakken med hende i nær fremtid. Vi har aftalt at der går lidt tid, formentligt til januar, før vi går videre med hussalg. Så kan både vi og vores datter vænne os lidt til tanken, og gøre skilsmissen så skånsom som muligt for datteren. Det er ikke sådan at vi skændes, så vi synes begge at det er en ok løsning. Det vil så også komme meget gradvist, hvor min nye kæreste kommer ind i billedet. Det er min nye kæreste helt forstående overfor. Min kone/eks vil sørge at få bolig i samme by, så datter ksn bibeholde skole og fritidsinteresser. Jeg ved endnu ikke med sikkerhed hvor jeg kommer til at bo. Vi har stor hund som datter elsker over alt på jorden. Hvis jdg får bolig i samme by vil jeg givetvis ikke kunne beholde hunden, hvilket vil med garanti vil knække datter fuldstændigt. Hun bruger enormt megettid på at træne ham mv. Min kone/eks vil under alle omstændigheder ikke beholde/passe hunden da hunhverken kan eller vil hunden. Hvis hunden skal bestå, skal jeg tage ham med så hun stadig kan se ham mit nye sted, sandsynligvis hos ny kæreste. Der er god gid til vi når dertil og jeg/vi kan stille oc roligt vise datter at det er en ok løsning at skilles, ved bla at vise hende at mor og far bliver meget gladere osv som derved forhåbentligt smitter lidt af på hende. Mit dilemma er pt hvis jeg flytter til ny kæreste i starten af det nye år, vil hunden flytte med og datter stadig have kontakt til hunden. Hvis jeg vælger bolig, hvilket ville være lejlighed pga økonomi, vil hunden skulle afhændes. Pest eller kolera. Helt egoistisk set, ønsker jeg at flytte til ny kæreste med hunden. Det skal lige nævnes at kone/eks er helt afklaret med min nye kæreste; jeg er sikker på at hun er meget lettet over muligheden for selv nu at kunne komme videre efter alle disse “mørke” år. Hun virker meget glad og fornøjet og deltager pludselig i have arb osv, som hun ellers aldrig tidligere har gjort. I perioden op til hussalg, vil vi stille og roligt tale om bodeling i et roligt tempo hvor vi alle kan følge med i takt med at nye boliger kan undersøges så vi ved hvad vi vil når hus er solgt. Hvilket vi skønner vil være godt for datter.

    #26886

    Eva Marie
    Deltager

    Jeg håber andre kan byde ind her med erfaringer – for dit sidste skriv er da vist bare som en overspringshandling? Måske er der andre der er klogere herinde på om det er den rigtige måde at afslutte et forhold på? 😊 Hvis jeg var din nye kæreste vil jeg blive RASENDE – vente til januar? Ved din kone at du har en ny kæreste? Hvis jeg var din datter, ville jeg også blive RASENDE når I først i januar fortæller hende at I skal skilles, men at I altså har vidst det siden september. Børn er ikke lavet af porcelæn og skal jeg tale børnenes sag her, så er de ikke dumme og fortjener sandheden og ikke alt det der hemmelighedskræmmeri rundt i krogene. Du lyder som om du er MEGET konfliktsky (undskyld mit lidt hårde ordvalg – det er venligt ment) Men du har heller ikke noget der kan give dig et spark i røven…ha ha ha og HUNDEN! Den tager I ikke fra hende! Din kone må lægge sine egne behov til side, for hendes barn – det gør mødre….Hunden skal blive og så må den følge med jeres datter rundt – hvis I har 7/7 ordning, så er det 7 dage hos dig og 7 dage hos hende -er det weekender du har hende, ja så må din kone altså bide i det sure hunde æble og accepterer den hund….Jeg bliver lidt provokeret af at det skal handle om hund, jeg finder det meget egoistisk. En skilsmisse må ikke handle om sådanne ting – Hvis der kom en og tog min hund fra mig, så ville jeg virkelig miste tilliden til vedkommende – tænk lige lidt over det…..

    Mor og far skal skilles – og nååå ja hunden kan du heller ikke beholde, fordi mor ikke bryder sig om den……åhhhh jeg bliver provokeret her…..Flytter far i lejlighed, så skal den aflives – SÅ FIND EN LEJLIGHED HVOR MAN MÅ HAVE HUND!!!!

    Selvfølgelig er din kone blevet mere hjælpsom:) Hun håber nok på du ombestemmer dig…..

Viser 6 indlæg - 11 til 16 (af 16 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.