Gift mand mødt single kvinde

Forside Fora Brevkasse Gift mand mødt single kvinde

Dette emne indeholder 15 svar, har 6 stemmer og blev senest opdateret af  Eva Marie 1 uge, 2 dage siden.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 16 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #26810

    Tjok
    Deltager

    Hej, jeg vil frygteligt gerne have input fra jer andre om min situation, som er følgende:
    Jeg er en mand 56 år. Gift på 11. år og boet sammen med konen i 18 år. Bor i hus. Har en fælles datter på 10 år.
    Vores forhold var godt de første år. Vi blev gift lige før vi fik vores datter og siden er det gået ned ad bakke med forholdet. For omkring 8-9 år siden ville min kone sove for sig selv i andet værelse. Hun sagde at hun ikke kunne sove fordi jeg snorkede. Jeg modsatte mig heftigt, men indvilligede da hun sagde at vi jo sagtens kunne ”besøge” hinanden og vedligeholde sexlivet på den måde. Men jeg har adskillige gange spurgt ind til og forsigtigt ”lagt op” til sex eller blot ligge sammen, men hun afviser.
    Det udviklede sig langsomt til at vi heller ikke kyssede længere i det daglige og ej heller krammede osv. Nu kysser vi ikke engang hinanden goddag og farvel og har overhovedet ingen fysisk kontakt. Jeg har også her adskillige gange forsøgt at snakke med hende om det at jeg rigtigt meget savner disse ting og at det betyder meget for mig. Hun virker kold og nærmest ligeglad. Det skal siges at hun har en stofskiftesygdom med for lavt stofskifte og dette giver hun skylden for manglende sexlyst. Jeg har direkte sagt at jeg måske kunne leve med stop af sex, men at jeg havde det meget svært ved slet ikke at ”mærke” hende, altså at hun stadig elsker mig. Om vi ikke bare kunne kysse hinanden goddag og farvel, give en krammer i ny og næ, men ingenting ændrer det. I dag er det sådan at vi bor i samme hus som venner uden nogen form for kærlighed mellem os. Jeg har helt mistet troen på at det skulle ændre sig og har heller ikke lyst til at tigge om denne nærvær. Hvis Hun har tidligere, for et par år siden, under en af vores samtaler hvor jeg tog det op, sagt at hun ikke troede at vi var sammen i dag hvis vi ikke havde vores datter sammen. Jeg har ligget i vores dobbeltseng i soveværelset (som dagligt kaldes ”mit værelse”) og grædt mig helt stille i søvn utallige gange, men er ikke stoppet forholdet pga vores datter. Hun skulle ikke være skilsmissebarn. Så måtte jeg ”ofre” mig og tage ansvar og affinde mig med det manglende nærvær fra min kone. Min kone virker helt uberørt af vores manglende nærvær. Jeg føler at jeg sidder uhælpeligt fast, en situation jeg ikke kan komme ud af. Jeg vil gøre nærmest alt for min datter og jeg har for længst affundet mig med min ulykkelige situation for min datters skyld. Jeg er den introverte type som ikke er den der råber højst ved festlige lejligheder osv, men hygger mig meget med min elskede hund på alle vores lange gåture, mens jeg altid spekulerer på min situation, i håb om at finde et svar. Jeg har gennem årene forsøgt at fokusere på andre ting der kunne berige min tilværelse end den manglende kærlighed mellem mig og min kone. Hunden er efterhånden blevet min kones stedfortræder, hvor han deler min kærlighed sammen med min datter. Han ligger i den anden side af dobbeltsengen så vi kan kramme når vi står op om morgenen og når vi skal sove.
    Jeg forsøger i meget høj grad ikke at lade mig mærke med min ensomhed overfor min datter. Jeg holder som regel humøret oppe når vi er sammen, laver sjov osv for hendes skyld. Det går ok, jeg er overbevist om at hun trives med det, indtil videre. Men er da udmærket klar over at hun på et tidspunkt sagtens kan mærke at der er noget galt mellem mor og far. Måske ved hun det allerede.
    Men men men, når forholdet er sådan, er det et spørgsmål om tid hvornår jeg møder en anden kvinde fordi man nok ubevidst ”åbner” sig. Det har jeg vidst hele tiden, men har slået det hen og håbet på at det ville gå alligevel. For et år siden startede en kvinde på mit arbejde. Hun er 10 år yngre end mig og bor alene i sit hus. Jeg blev straks lidt vild med hende, men har ”stået distancen” og ikke gået videre, selvom jeg kunne fornemme lidt interesse fra hendes side også. Jeg var jo gift og vidste udmærket hvad det indebar. Altså at det var ”forbudt” at gå videre. Tiden gik og det udviklede sig indtil for nyligt vi var alene på arb. Der fik vi, lidt tilfældigt, bekræftet vores følelser for hinanden. Siden har vi mødtes nogle gange i fritiden, for ligesom at se om der egentligt var mere i det. Vi har ikke haft sex endnu, selvom det virkeligt er svært at lade være. Det viser sig at vi tilsyneladende ser ud til at passe endda rigtigt godt til hinanden. Vi har begge et stort ønske om at være sammen. Jeg har aldrig følt en forelskelse som denne. Denne gang er bare anderledes. Min arb kollega har det, ligesom jeg selv, det rigtigt skidt med at vi ses så længe jeg er gift. Hvilket jeg fuldt ud forstår, for jeg har det også virkeligt dårligt over det. Jeg vil hende frygteligt gerne og ser ingen anden udvej end at ses nogle gange for at mærke efter dybt nede i maven, om vi muligvis kunne få en lykkelig fremtid sammen fremover efter den stormende forelskelse på et tidspunkt lægger sig.
    Jeg ved jo godt at jeg burde have stoppet ægteskabet for længst og føler mig lidt dum ikke at have gjort det slut før. For jeg er selvfølgelig bevidst om at det ikke går i længden med sådan et forhold helt uden nærvær og kærlighed. Men årsagen er, som nævnt, at skåne min datter. Hvis jeg stopper med at se min arb kollega fordi det er det ”rigtige” at gøre, er jeg ret sikker på at jeg falder tilbage i de samme rammer med at ”acceptere” min ”skæbne” for min datters skyld. Og så er det det rene Sisyfos.
    For yderligere at komplicere det hele, så bor min arb kollega 100 km fra mig i sit eget hus. Hun har allerede tilkendegivet at hvis og såfremt det bliver os, så er der et ledig værelse til min datter hvis jeg flyttede dertil. Hun bød min datter meget velkommen hvis det kom dertil. Hun forfærdes efterfølgende over at have sagt det, men jeg ved at hun mener det og virkeligt håber at det bliver sådan. Afstanden det også væsentligt vanskeligere at se min datter i det daglige, hvis jeg stopper ægteskabet og hun fortsætter med at bo i samme by hvor hun går i skole, har veninder, går til håndbold osv. Omvendt hvis jeg finder bolig i samme by, ville det være vanskeligt på sigt at have forhold til min arb kollega.
    Mine tanker og spekulationer er ved fuldstændig at ødelægge mig. Jeg kan ikke sove om natten, har ikke særligt lyst til mad og er følelsesmæssigt helt ude af mig selv. På en måde føler jeg mig som et rigtigt dårligt og egoistisk menneske, og på den anden side er jeg også, til dels, nødt til at tænke lidt på mig selv, fordi den manglende nærvær og kærlighed i mit ægteskab æder mig langsomt op indefra. Jeg frygter at jeg ender som et bittert, gnavent menneske som hader mit eget liv, som jeg fuldt bevidst, selv har skabt, for jeg mærker efterhånden min indre vrede udvikle sig i det skjulte. Min kone har enkelte gange i den senere tid kaldt mig ”et vredt” menneske så der er nok noget om det. Og sådan er jeg ellers slet ikke.
    Min arb kollega gør mig tydeligt og klart opmærksom på, at hun synes at det vi gør ved at ses er forkert. Hun er et ordentligt menneske som udmærket ved hvad der er rigtigt og forkert. Hun vil ikke optræde i rollen som en der ødelægger ægteskaber, hvilket jeg selvfølgelig udtrykkeligt gør opmærksom på at hun ikke gør, det er mit og kun mit ansvar. Hun understreger at hun ikke holder til det her i længere tid, men at der skal ske noget relativt hurtigt hvis det skal være os. Men der er ingen tvivl om at hun rigtigt meget ønsker at det bliver os sammen.
    Jeg aner virkeligt ikke hvad jeg skal stille op og har ekstremt behov for hjælp og input så jeg kan tage beslutninger! Bolden ligger jo helt klart hos mig!

    #26812

    Eva Marie
    Deltager

    Som du skriver – så ligger bolden ved dig 🙂 Sikke en situation du er endt i…..Jeg kan godt forstå du er gået død i et følelsesløst forhold – måske din kone bare venter på at du går din vej?
    Den nye kvinde du har mødt? Er det som “erstatning” for noget bedre, eller er du oprindelig forelsket i hende?

    Hvis du vil ud af ægteskabet, så sæt det i gang- altså hvis du ikke mener der er noget som helst tilbage – Din datter skal du holde ude af det. Hun vil hellere have 2 glade forælder der bor hver for sig, end 2 ulykkelige forældre sammen. Afstand, bopæl mm. er bare logistik – det kan løses hen af vejen…..det vigtigste er at du kommer ud af den ulykkelige situation NU!
    Stop med at banke dig selv i hovedet og have selvmedlidenhed, dårlig samvittighed osv. Det hjælper dig ikke….Handling, det er det der skal til.
    Som du skriver det, så kan det ikke komme bag på din kone at du finder andre græsgange, når hun har stoppet det intime – Jeg synes det er helt ok, du reagerer:)

    #26814

    Tjok
    Deltager

    Eva Marie, tusinde mange tak for dit meget brugbare svar. Jeg har virkeligt behov for det og jeg er meget taknemmelig for, at du ville bruge tid på at hjælpe mig 😊 (og ja, jeg er virkeligt meget glad for hende, min arb kollega. Hun er bestemt ikke en “erstatning”. Jeg føler det bare er SÅ rigtigt med os sammen i fremtiden. Hun er jo heller ikke helt ny i mit liv, da vi jo har været kollegaer i et år. Dog har vi ikke gået videre pga jeg er gift osv. Men jeg har drømt om hende siden hun startede. Jeg vil hende bare fuldt ud; hendes børn, familie og alt andet omkring hende 😉 )

    • Dette svar blev ændret 4 uger, 1 dag siden af  Tjok.
    • Dette svar blev ændret 4 uger, 1 dag siden af  Tjok.
    #26817

    Froeken T
    Deltager

    Hej Tjok

    Jeg kan godt høre, at du står et rigtig svært sted og har brug for at få taget en beslutning, så du kan komme ud ad dødvandet.

    Jeg synes, det er nogle ærværdige overvejelser, du gør dig om din datter – og selvfølgelig er der ingen, der har lyst til, at deres børn skal være skilsmissebørn. Men sagen er bare, at som med så mange andre ting i livet, så er det jo ikke noget, forældrene altid er herre over. Du er ikke herre over, at din kone har trukket sig fra dig. Faktisk har du forsøgt at nå hende, men uden held. Du er heller ikke herre over, at du nu har mødt den kvinde, der kan gøre dig glad. Så det, jeg prøver at sige, er: Du har ikke skylden. Du har ikke valgt hverken de her begivenheder, omstændigheder eller dine følelser – men nu er du nødt til at forholde dig til dem og træffe det bedst mulige valg, sådan som livet nu engang har udfoldet sig for dig.

    Og hvad er så det bedste valg? Udefra set lyder det faktisk enkelt. Du har i mange år levet i følelsesmæssig hungersnød, og nu har du mødt et menneske, som ser ud til at kunne fylde dig og dit liv med den samhørighed og gengældte kærlighed, som du fortjener. Som ethvert menneske fortjener. For nok er du nogens far, men du er også et værdifuldt individ i dig selv. Du er også en mand med behov for at give og modtage kærlighed. For at høre til et sted. Du er også noget andet end lige præcis nogens far, og det gode er, at alle de positive sider i dit liv forstærker hinanden. Jo bedre et parforhold, du har, des bedre en far er du. Jo bedre du trives på dit job, des bedre en kæreste og far er du – og så videre. Så der er bestemt grund til at tage de andre områder af dit liv alvorligt; også dem, der ikke direkte handler om at være far, men som handler om at være et helt menneske – og som derfor indirekte handler om alt i dit liv, også om at være en god far.

    Det sagt, så ér du jo far med stort F, og selvfølgelig oplever du et stort ansvar for din datter. Så det er naturligt, at du gerne vil beskytte hende. Men det er samtidig helt utænkeligt, at hun ikke mærker, hvordan familien er emotionelt splittet og nok kun rent strukturelt kan kaldes en familie. Så spørgsmålet er jo, om det så ikke er bedre at stå ved tingenes tilstand og vægte den følelsesmæssige trivsel højere end det rent strukturelle setup, hvor I fysisk bor under samme tag?
    Jeg forstår godt, at det ikke er nogen nem beslutning, for selvfølgelig vil det medføre en masse afsavn og sorg. Jeg er selv skilsmissebarn, så det ved jeg skam alt om. Men jeg ved også, at sorgen over en følelsesmæssigt splittet eller “fattig” familie sagtens kan være til stede i et barn, selvom mor og far bor under samme tag. Og jeg ved, hvor vigtigt det er at opholde sig i et hjem, hvor kærligheden kan mærkes. Lige nu viser du og din kone jeres datter et bestemt billede af, hvordan familieliv og kærlighed ser ud. Er det egentlig det her billede, du gerne vil give hende af, hvordan den slags skal være? Selvom du er god til at smide en maske på for hendes skyld, så tror jeg sagtens, hun kan fornemme den ensomhed, som du og formentlig også din kone inderst inde mærker. Og den vil kun blive nemmere for hende at registrere, jo ældre hun bliver.

    Og så er der jo bitterheden. Den vil kun vokse, hvis du opgiver det, der måske er dit livs kærlighed, for at fortsætte i denne her ulykkelige trommerum, som du beskriver. Vreden vil vokse. Jeg synes, du i stedet skal lade forelskelsen, kærligheden og troen på noget bedre for dig selv vokse. Det vil også smitte af på din datter og vise hende noget om, hvordan man helst skal have det her i livet. Sorgen og afsavnet må I håndtere løbende, og det skal også nok falde på plads. Måske ikke uden tårer og fortvivlelse, sorg og skyldfølelse – men der ér jo allerede tårer, fortvivlelse, sorg og splittelse i dit (og jeres) liv. Så vælg hellere den sorg, hvor der i mindste følger en pokkers masse gode ting med også 🙂 For jer alle sammen. Den sorg, der rent faktisk vil blive mindre med tiden – og ikke større.

    #26818

    Tjok
    Deltager

    Frøken T, tusinde mange tak for dine input. Du kommer med mange kloge ord, som jeg har stor glæde af. Jeg læser dit input igen og igen og det er ren medicin at læse. Det er helt utroligt så meget det hjælper at få andres syn på min situation. Jeg er dybt taknemmelig for den tid du
    bruger på at hjælpe mig. Du kan ikke forestille dig hvor meget det betyder for mig. Igen tusinde gange tak!

    #26822

    lillehjerte
    Deltager

    Så bliv dog skilt, hvis I ikke trives sammen. Skilsmisse påvirker børn ja. Men det påvirker dem endnu mere at se forældre sidde fast i gamle mønstre og det kan have konsekvenser for jeres datters kærlighedsliv når hun bliver voksen. Så stop det dårlige ægteskab.

    #26823

    Eva Marie
    Deltager

    Jeg håber du vil fortsætte med at dele herinde 🙂 Hvordan tager din kone din udmelding om skilsmisse? Det vil jeg meget gerne høre mere om – og husk vi er her for at lytte, så du kan komme ud med dine tanker 🙂
    Du lyder som en dejlig mand – tænk at du har kunne holde dig fra sex med hende, du må da lide af en enorm stor hud trang. Jeg ved heller ikke om jeg helt vil kalde det utroskab, når I ikke har haft fysisk kontakt? Men det ved jeg der er delte meninger om. Jeg synes du har gjort det rette – og ønsker dig alt held og lykke

    #26824

    Tjok
    Deltager

    lillehjerte, tusinde tak for dit input. Som jeg har skrevet før herinde, så er ethvert input af stor værdi for mig. Endnu en gang tak

    #26825

    Tjok
    Deltager

    Eva Marie, jeg er dybt taknemmelig for din interesse og uvurderlige hjælp 🙏 jo du kan tro at jeg meget gerne vil fortsætte med at dele. Dels pga respekt for jer der bruger jeres tid for at hjælpe mig og dels fordi det til stadighed vil hjælpe mig, at både skrive og læse evt input fra jer. Og tusinde tak for dine dejlige ord -de varmer mig meget 😊
    Når jeg mødes med min “arb kollega”, kan jeg virkeligt godt mærke at jeg ikke er 90 år endnu 😉 Jeg har da helt vildt lyst til at “mærke hendes hud” 😉 Men “arb kollega” siger skarpt nej, ikke endnu selvom det er lidt tydeligt, at hun har lidt svært ved at fastholde det når vi er tæt , hvilket jeg har kæmpe respekt for. Jeg bakker hende faktisk op omkring det, selvom hun er lidt drillesyg 😉 Sex på nuværende tidspunkt kan let gå hen og “forstyrre processen”. Og det ville være synd. Forstyrre på den måde, at evt tanker fra hende som, at han er underernæret og primært kommer for at få sex. Hun har det ikke let, for jeg har fuld forståelse for hendes frygt for at blive såret. Set med hendes øjne er det jo en klassiker, manden keder sig i ægteskabet og så ønsker han lidt spænding og til sidst vender han atter tilbage til konen. Vi snakker om det og jeg forsøger ihærdigt at overbevise hende om noget andet Men jeg ved udmærket godt at det er tiden der endeligt kommer til ar overbevise hende hvordan virkeligheden er. Jeg ønsker virkeligt at vise, at jeg er vild med at være sammen med hende, selvom jeg på forhånd ved, at vi ikke skal have sex. Jeg håber at du forstår 😉
    Mht at lade “bomben sprænge” overfor min kone, er dette ikke sket endnu. Jeg har skiftende arb tider og derudover kommer min kone oftest først hjem ud på eftermiddagen, hvortil min datter også er kommet hjem fra skole. Det giver lidt udfordringer mht tidspunkt for denne “samtale”, men jeg ønsker at tage den så hurtigt det overhovedet er muligt. Ikke blot af respekt for min kone der har ret til at vide besked, men i høj grad også overfor min “arb kollega”. Jeg ønsker jo heller ikke at trække dette i langdrag, for det er dælme godt nok svært at være tilstede i egen krop på denne her måde 😣 Men jo, jeg er hunderæd for den kommende tid 😰 Men jeg rykker mig meget, ikke mindst pga de ualmindeligt gode input herinde fra 👍🙏

    • Dette svar blev ændret 3 uger, 6 dage siden af  Tjok.
    • Dette svar blev ændret 3 uger, 6 dage siden af  Tjok.
    #26828

    Eva Marie
    Deltager

    Godt du rykker dig:) Jeg tror ikke du skal trække det for langt i langdrag – Nu længere tid der går, nu mere vil det være sårende for din kone – og hvis du venter meget længe så ,kan det være din “arbejds kollega” bakker ud…
    Det er ikke en situation der er sund at være i for dig – hellere i dag end i morgen – du skal nok finde tid. Aften når din datter er i seng? Jeg forstår godt du synes det er svært, men der skal handling til nu 🙂

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 16 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.