Gift mand forelsket (måske første gang)

Viser 10 indlæg - 11 til 20 (af 34 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #18155
    hexia D trix
    Deltager

    Intet er sikkert og intet varer for evigt og det eneste vi kan regne med er døden.

    Ingen fortjener, at leve et liv udelukkende defineret af pligt.

    Enig med Eva Marie

    #18156
    Aries
    Deltager

    Jeg synes du skal se den autentiske beretning om Carl Jung. Freuds elev. Han Forelskede sig hovedkulds i sin patinet og indledte et stormfuldt forhold. Han blev hos konen og børnene. Og led hver eneste dag i sit liv et savn så stort, så han blev nedtrykt og livslysten forsvandt.

    Kan din kone være tjent med en halv mand? De 19 år var måske dem i skulle have sammen og nu er du måske på vej mod nye horisonter

    Jeg har selv oplevet en så vild og smuk kærlighed som du. Min Valgte dog til sidst familien til igen. Vi har dog stadig kontakt her halvandet år efter vores brud. Der er ingen tvivl om at han savner mig. Men han bliver der hvor han føler sig forpligtet, hos barn og exkone.

    Jeg selv vil altid følge mit hjerte. I livet kommer vi ikke udenom at såre og skuffe andre mennesker. Go for your love!

    Aries

    #18157
    Moniia
    Deltager

    Jeg har stået i en tilsvarende situation – blot på den anden side, som den ‘nye’ kvinde. Hvor min mand valgt at bryde en familie op, til fordel for et forhold med mig.

    Jeg er splittet i mit svar. For på den ene side har forholdet holdt distancen. Vi er stadig sammen, nu mange år efter, og intenst lykkelige i vores forhold – Men rammerne omkring os larmer stadig. Som den sammenbragte familie næsten altid gør.
    Og jeg må indrømme, at de første år var et sandt helvede – For hende, for barnet, for ham og for mig.
    Så mange sårede følelser og modstridende behov.

    At bygge fundamentet til et nyt forhold på ruinerne af et ægteskab er stort set umuligt, og det lykkes kun for ganske få. Selv når det lykkes kræver det en kæmpe indsats fra dig som mand, og du vil nok opleve at blive revet midt over af forventningerne fra kvinderne i dit liv – Det vil aldrig blive roligt og harmonisk som kernefamilien.

    #18162
    jydinden
    Deltager

    Been there, done that. Du er ramt af monumental sindsyge i øjeblikket og jeg tror ikke der er nogen vej udenom. Når vi rammes af forelskelse og liderlighed er det en kraft som skal udleves koste hvad det vil. Det er ikke sikkert du har et valg fordi en ordentlig mand fortæller sandheden til din kone så hun kan træffe sit valg. Det er sindssygt banalt med manden midt i livet som falder for den ti år yngre uden børn og forpligtigelser – men sådan er det jo.

    #18163
    Moniia
    Deltager

    Ja, basalt med den unge barnløse, forpligtelsesfri kvinde.

    Sjovt er det jo så, at hun, som de fleste andre kvinder, også gerne vil etablere sig – Så hele showet med børn, hus og jagten på den perfekte sofa starter forfra – Og man er basalt set back to square one, nu med såret barn og bitter eks.

    #18313
    so_sad81
    Deltager

    Kære Alle,

    Mange tak for alle svarene! Både hårdt og oplysende at læse !

    Desværre er jeg ikke kommet videre i mine forkælede beslutninger – dog er der sket en masse “fyld” siden jeg skrev her sidst som jeg måske kunne dele lidt med jer, det kunne jo være at der er nogen der kan komme med et godt råd eller 2.

    Sagen lige nu er at jeg står imellem og skulle vælge et liv med min nye forelskelse som jeg er 100% sikker på på ville blive super dejligt liv, vi har som tidligere nævnt utroligt mange ting til fælles (skal nævnes vi har set hinanden flere gange siden vi kom hjem fra udlandsrejsen) – mange flere ting til fælles end jeg har med min kone – også imellem at blive ved min nuværende kone! Uden tvivl et trygt liv, men også et liv hvor jeg ved at jeg kommer til at mangle stimulering i det lange løb, på mange fronter – Og det bringer mig til det næste, jeg er så medtaget og forvirret over alt dette at jeg slet ikke har kunne skjule det mine splittede følelser for min kone, da jeg har været nedtrykt og slet ikke kan overskue at have noget fysisk kontakt med hende (skråplan) og hun for et par dage siden har bedt om at “snakke” hvilket er store sager for hende da hun er meget konfliktsky, så hun tager mig lidt med bukserne nede, men vi får startet en snak. uha
    Jeg får breaket for hende at jeg overvejer vores videre forløb/forhold, og hun bliver jo simpelthen så ked af de, at mit hjerte er ved at briste, hun får tårer i øjnene etc, hun havde jo slet ikke regnet med at det var så “alvorligt” 🙁 jeg får sagt at jeg er bange for at stimuleringen i det lange løb ikke vil være nok fra hende, at jeg mener vores forhold er alt for “mellow” og at jeg er bange for det er ved at være slut imellem os, og da jeg ikke mener de ting jeg har at udsætte på hende er noget hun som sådan kan ændre på da det er meget sådan hun er som person, og jeg har da ikke lyst til hun skal være en anden end den hun er – altså forceret/falsk” klovne rundt for min skyld. Hun kan sagtens se flere af punkterne, men ved ikke helt hvad hun umiddelbart skal gøre ved det andet end selv at bryde ud af sin mellowness og via det blive mere “levende” overfor mig…. ? endvidere siger hun mig også at hun elsker mig og vil have mig, så hun er opsat på at det det “fixet” og det har jeg det lidt ambivalent med…

    Da jeg stadig er meget i tvivl om hvad jeg skal, fortæller jeg hende ikke at jeg er forelsket i en anden, det kan jeg simpelthen ikke på det tidspunkt, da ægteskabet så måske vil ende hurtigere end jeg selv aner/er afklaret med – mega kujonagtigt I know ! Hun er dog måske lidt “mistænksom” da hun flere gange spørger ind til hvad jeg måler hende op imod, og “hvad der er sket” der har triggeret det her, jeg må så delvist sige at det har været under opbyggelse i længere tid, men at det har været trygt og rart
    (og indtil jeg blev forelsket i en anden fantastisk kvinde – men det kunne jeg jo ikke dele med hende) at være med hende, men at her midt i min livskrise er jeg vågnet op….delvist sandt…. delvist, men der er jo noget der har triggeret det….

    Sidst i samtalen efter noget tid hvor vi har siddet lidt uden at sige noget, spørger hun mig direkte “Er du forelsket i en anden” ud af det blå Åhhhhhh shit… jeg tror jeg rødmede og mit hjerte er ved at springe ud af brystet på mig ! men får sagt et straight “nej” så nederen at sige – så nederen ! men følte jeg blev nød til det…. øv

    Men som sagt blir hun meget ked af det, og det gør mig bedrøvet og vi har de næste par dage ret vild sex (trøstesex?) random midt om natten, hvilket gør mig endnu mere forvirret, for jeg begærer hende jo som sådan stadig, men sexen er jo slet ikke som min forelskelse hvor vi altid smelter sammen og har sex i timevis…. som i sex soulmates… på ALLE punkter…lyder ulækkert og sikkert som en del af forelskelsen for nogen, men kan godt se ud over det og vi har uden tvivl sex/samvær på en helt anden måde end jeg nogensinde kan opnå med min nuværende kone.

    Lige pt. har min forelskelse og jeg aftalt at give det noget tid, hun er selv i voldsom vildrede over sit eget forhold (3 år gammelt) som hun har set på med nye øjne og er meget i tvivl om hun ønsker at fortsætte med sin partner fremover (ikke så vidt jeg kan forstå pt – men stadig usikkert)

    Så er som tidligere totalt forvirret og i et limbo hvor jeg slet ikke kan beslutte mig – skal jeg søge det nye liv, omvælte kone/datters liv som jeg mener nok skulle klare det i fremtiden uden mig (for min kones vedkommende – jeg skal selvfølgelig se min datter) eller vælge livet med min forelskelse (hvor jeg også vil sige at de “værste” INITIAL LOVE har lagt sig lidt, til trods for at vi stadig begærer hinanden sådan helt åndsvagt teenage meget ) men det har ikke gjort det nemmere – husk vi er kollegaer og ser hinanden hver dag i 8 timer, vi deler stadig drømme og fremtidsudsigter og ligger “planer” + scenarier etc. og bliver begge kede af det når vi indser at det (måske) ikke bliver til noget.

    Nogle konstruktive input ?

    /S

    #18316
    hjerte
    Deltager

    Jeg syntes du skal sige til din kone, du har forelsket dig i en anden. Du behøver ikke sige i har været sammen, men fortæl hende hvordan du har det. Løgnen kan ødelægge så meget både i din kone som menneske og imellem jer og jeres senere forhold til hianden om i bliver sammen eller ej. Det vil jeg havde fortrukket.. jeg har været der og løgnen gør det sværere fordi du leger med hendes virkelighedsopfattelse og troen på andre.
    Du kommer ikke udenom at påføre dig selv og andre smerte. Uanset så vær ærlig. -: )

    #18317
    sascha
    Deltager

    Hun ved det godt, din kone! Vi kvinder er langt mere intuitive og følelsesmæssigt kloge end du forestiller dig. Og jeg er enig med @hjerte. Du bliver nødt til at fortælle hende sandheden om dine følelser. Uanset hvordan det går. Det er ikke fair at hun skal gå med følelsen af ikke at slå til i forhold til dig, når hun reelt er helt uden skyld i at dine hormoner har valgt andre veje. Hun er mor til din datter og du skal i en eller anden grad følges med hende resten af livet. Skal hun fortsat respektere dig og give din datter en god opvækst, så fortæller du hende sandheden. Ikke nødvendigvis om utroskaben, men om forelskelsen. Og så bliver det spændende at følge hvad der sker på jobbet når du fortæller den udkårne at aben er ude af buret. Om du står ved sine følelser og går dig i møde eller om hun trækker følehornene til sig og lader dig tage faldet alene. Jeg synes faktisk at det er det eneste rigtige her og nu. Så får du også en indikation af, hvad din kone reelt betyder for dig – når det hele ikke længere er fantasi.

    #18318
    lillehjerte
    Deltager

    Helt enig. Din kone ved det og hendes intuition har for længst regnet det ud. Lad være med at lyve mere for hende. Det skader hendes selvværd mere, hvis du fortsætter med at lyve for hende end hvis du stopper det nu. Bare det at du sammenligner hende så kraftigt med forskellen på sex med elskerinden og hende er totalt hjerteknusende. Du holder din kone i et fængsel mere end du holder dig selv i et med dine løgne. Du må tage ansvar nu og stoppe med at være en forkælet “unge”.

    #18327
    Go Happy
    Deltager

    Hvis man er i tvivl, så er man ikke i tvivl… Der vil komme en dag, hvor du er fuldstændig afklaret, og enten ønsker at gå uanset omkostninger, eller at blive, og vende din forelskelse ryggen.

    I din forelskelse forudser du det perfekte liv med din elskerinde. Ingen hverdag og kone igennem 20 år kan konkurrere med det.

    Din kone virker meget stærk. Hun reagerer med forståelse og lyst til at gøre en indsats. Hun påtager sig sin del af ansvaret. Der skal to til at køre et forhold i sænk. Du har også din andel af hvorfor det er endt som det er 🙂

    Lige nu taler begæret og drømmene til dig. Dem har vi alle livet igennem – Det er ikke kærlighed. Det du skal finde ud af, er om kærligheden til din kone er død. Prøv at forestille dig den omvendte situation. At din kone pludselig blomstrer op og virker fraværende. At hun ønsker at forlade dig, fordi hun er forelsket i en anden. Hvordan føles tanken om, at hun er i en andens arme? Hvordan føles det, at en anden mand bliver den vigtigste i hendes liv?

    Hvis det kun føles som en lettelse, og du kun ønsker hende det bedste – Så skal du videre. Og det skal ikke være i armene på din forelskelse, hun kommer hvis hun er klar 🙂

    Og omvendt hvis det føles helt forkert, så er der stadig liv i kærligheden, og så er det hjemme du skal bruge din energi 🙂

    Ellers enig med de andre, det er ikke kun din beslutning. Du skylder din kone at fortælle om din betagelse af den anden kvinde, så hun ved hvad hun er oppe i mod, og selv kan beslutte, om det er en kamp hun ønsker at tage…

Viser 10 indlæg - 11 til 20 (af 34 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.