Genoptaget kontakt – nu intet

Viser 10 indlæg - 31 til 40 (af 48 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2063
    alli
    Deltager

    Hej lillemy, hvordan går det mon?

    #2065
    Lillemy
    Deltager

    Hej Alli!

    Pudsigt at du skrev for kom tilfældigt lige til at tænke på dig igår 🙂

    Her går det fint. Hverken han eller jeg har taget kontakt til hinanden.
    Jeg får terapi (hvilket er noget jeg har fået ret længe, så det har intet med den her situation at gøre). Jeg har selvfølgelig vendt det her med terapeuten, fordi jeg tænker, at der er nogle mønstre, der har gentaget sig både i dette med også i tidligere forhold. Terapeuten nævnte i øvrigt det samme som du – det med at tingene, vi har af hinandens er en slags livline. Nå nok om det, jeg har lagt mærke til, at jeg i relationer til mænd, som jeg egentlig er ret interesserede i, holder mig lidt tilbage. At jeg har en slags vagtsomhed, som ikke er befordrende for udviklingen af en kærlighedrelation. Terapeuten har derfor anbefalet mig, at jeg træner mindfullness, hvilket jeg netop er startet på. Det er faktisk ret godt. Jeg er stadig i ro med mig selv omkring det hele, selvom jeg da selvfølgelig har overvejet at sende ham en sms en dag. Lige nu har jeg det fint med, at tingene er, som de er og jeg har stadig en god indre ro – sådan i det hele taget.

    Hvordan går med dig?

    #2080
    alli
    Deltager

    Dejligt at høre at det går fint 🙂 Jeg har også tit tænkt at mindfulness kunne være brugbart, og vil også gerne starte på det. Og det lyder som om du er afklaret med, at det ikke skal være jer, men at du kan bruge energien på at arbejde med dig selv og dine mønstre, så du kan være opmærksom på dem i en ny relation? Som jeg læser det, er det op til ham at kontakte dig hvis han vil noget og du vil ikke gøre mere aktivt og det er det du finder ro i?

    Her hos mig er der sket det, at ‘min’ har kontaktet mig, og har holdt kontakten kørende over et par dage. Han har igen skrevet søde beskeder der enten kan tolkes som om han stadig er glad for mig, eller at han bare har dårlig samvittighed. Jeg kan derfor stadig ikke gennemskue om han er interesseret igen eller om det er i mangel af bedre, om man så må sige – og derfor har jeg stadig ikke lyst til at blive direkte og opfordre til at mødes, fordi det virker lidt for pushy, vores historie taget i betragtning. Jeg vil dog gerne signalere at der er grønt lys til, at han tager initiativ til at han tager vore relation videre end bare kontakt, så han stadig selv føler, at det er ham der tager kontrol og er jægeren. Derfor grubler jeg nu over, hvordan jeg kan formulere dette uden at det lyder som pres og afkrævning af svar.

    #2081
    Lillemy
    Deltager

    Min erfaring er, at mindfullness og meditation er ret gode værktøjer til at skabe indre ro, bedre kropsbevidsthed og i det hele taget til at træne at mærke efter i sig selv.
    Jeg er afklaret så langt, at jeg ikke må og vil lade mit liv være på stand by pga. ham. Jeg vil sådan set stadig gerne være sammen med ham, for jeg er, som nævnt, ikke færdig med at undersøge, hvad det kunne blive til mellem mig og ham. Jeg har indimellem været rigtig gal på ham, fordi han har ladet døren stå på klem. Både ift. de sms’er han skrev til mig, da vi stoppede og pga. de ting, vi har af hinandens. Jeg var rigtig vred over, at han har valgt at have en livline i de ting, hvis han vitterligt tænker, at vi aldrig skal have noget med hinanden at gøre igen. Jeg er klar over, at jeg også holder tingene som en livline, men det var jo heller ikke mig, der gik. Hold op hvor han jeg nogle dage bandet ham langt væk og har også været ret irriteret på min terapeut, fordi hun understøttede tanken om, at han holder tingene som en livline og fordi hun fremhævede, at vi har en særlig forbindelse.
    Nu er jeg ikke længere vred på ham. Egentlig tænker jeg, at jeg er ked af på hans vegne, at han har så svært ved at give slip i sig selv. Jeg har jo samme udfordring, men nu vælger jeg at gøre noget ved det. Om han vil arbejde med sit bliver nødt til at være hans bord.
    Jeg tror, at jeg har ro, fordi jeg er så meget hjemme i mig selv. Det der er sket her, har været SÅ godt for mig, for jeg har virkelig fundet mig selv. Jeg er stadig lidt i tvivl, om jeg en eller anden dag skal sende ham en besked. Hvad tænker du?

    Det lyder da bare super, at han har kontaktet dig. Hvis jeg var dig, ville jeg sidde lidt på mine hænder. Når først kommunikationslinierne er åbne, som de er mellem jer nu, skal han nok finde ud af at få en aftale i stand med dig. Altså hvis han vil. Der var vist en, der engang skrev herinde “en klog kvinde, er en tålmodig kvinde”. Det er der meget rigtigt i. Jeg har ret god erfaring med at være lidt afventende – næsten alle jeg tidligere har datet/været i forhold med er endt med at kontakt mig igen før eller siden. Dem, jeg har skrevet lidt med, har af sig selv fundet ud af at lave den der “nå’men det ku da være meget sjovt at mødes igen”. Jeg tænker, at når du nu er den, der har fået åbnet for kommunikationen ved at sende ham en besked om, at du var i hans by osv, så tror jeg du gør klogest i liiiige at afvente lidt endnu. Hvad tænker du om det?

    #2082
    Sommerregn
    Deltager

    Hej med Jer

    Håber det er OK, jeg lige “forstyrrer” jeres fine dialog endnu engang. Jeg har nemlig en vinkel, der trækker snakken i en lidt anden retning.

    Min tanke er, at mange gange (næsten altid) bliver lige præcist det her tema med en lunken mand eller en mand, der forsvinder, fortolket af kvinder på en bestemt måde. Det er i hvert fald det typiske herinde;

    Case:
    Manden mister tilsyneladende interessen, bliver lunken, gør det måske forbi!!
    Kvinden føler sig vraget og mindre værd.
    Der spekuleres voldsomt i taktik og i at holde situationen ud.
    Søstersolidariteten blomstrer – “Du er mere værd min pige!!”
    Han var bare ikke interesseret nok, tænker vi. Av hvor gør det ondt.

    Jeg tror, at tingene er langt mere nuancerede – og vi aner ikke, hvad der foregår inde i den stakkels mand. Han kan have mistet modet, følt sig mindre som mand, være udfordret af noget andet, have placeret kvinden alt for højt oppe på en piedestal – eller noget helt andet.

    Jeg tror, at mange gange får vi tolket hans passivitet som manglende interesse – og så går spillet og usikkerheden og måske også selvbebrejdelserne i gang. Men vi aner jo i virkeligheden ikke, hvad det handler om. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at der kun er en ting at gøre; Stol på, at du er hamrende interessant, lad ham vide, at du synes han er dejlig – og så er det hans opgave at gøre sig interessant nok. Når han får en fornemmelse af, at han er nødt til at handle – ellers er hun tabt – og når han har genfundet ressourcerne – så gør han noget. Og sker det ikke – så skulle det jo ikke være.

    Mon ikke jeres begge godt ved, at I synes de er dejlige? Mon ikke allis lige nu kæmper med at finde ressourcer nok? Mon ikke Lillemys er i flyverskjul og passer godt på de to genstande, som kan være en nøgle?

    Jeg tror i skal lade dem være. Lade dem finde manden frem i sig selv – hvis den er der. I skal ikke tage de små drenge i hånden. Det bliver aldrig interessant, hvis de ikke kan gå selv.

    Var det noget værre søndags-sludder???

    #2084
    Lillemy
    Deltager

    Nej det var da slet ikke noget søndags-sludder, sommerregn. Får nærmest lyst til at kramme dig; det er så godt formuleret det med flyverskjul!
    Jeg er meget enig i, at vi skal passe på med ikke at sætte lighedstegn ml passivitet og manglende interesse. Lige nu er jeg jo også set fra hans stol passiv, men det er ikke det samme som, at jeg er uinteresseret. Tror i det hele taget at vi skal være varsomme med at praktisere sort/hvid-tænkning. Jeg har forholdt mig fuldstændig passiv siden dagen efter bruddet og det fortsætter jeg også med en rum tid endnu. Måske fortsætter jeg med det til evig tid. Jeg komme aldrig nogensinde til at løbe efter ham og plage ham for en genforening – det er jeg både for klog oghar for meget selvrespekt til. Jeg har sagt det, der skal siges. Jeg ved dog med mig selv, at jeg skal passe meget på med ikke at blive alt for stædig. Hans ting skal ikke ligge her for altid, hvis vi ikke skal være sammen og jeg skal jo også have mine igen. Når en dør står på klem, trækker det. Før eller siden skal den dør enten åbnes eller lukkes helt. Som sagt så lader jeg ikke mit liv stå på standby, så dukker der pludselig en anden skøn mand op ud af det blå og invitere på date, så tager jeg da afsted. Sku ham i flyverskjul så pludselig springe op som trold af en æske, så må jeg tage den derfra.

    #2117
    alli
    Deltager

    Hmm, lillemy, jeg tænker egentlig om dig og din, at han godt nok er den der gik, men det har jo ikke været let for ham. Han var/er måske ikke sikker på om det var det rigtige, men undlader at kontakte dig fordi han jo er i tvivl og ikke vil skabe falske forhåbninger. Din terapeut siger I har en speciel forbindelse og det lyder det på mig også som om. Jeg er med på, at du har været sur og skuffet over ham, men må også indrømme, at jeg tænker en let sms, ville være en god måde at åbne op for kontakt, hvis du stadig er sikker på, at du gerne ville udforske relationen med ham mere. Hvad har du at tabe?

    Jeg har lige læst en bog skrevet af en canadisk coach, som omhandler det her emne. Jeg er ikke fan af den type bøger og “opskrifter” på hvordan man får en eks tilbage, men der er nogle gode pointer, som jeg har taget med. Det er bl.a. at hvis man gerne vil have den anden tilbage, må man indse, at man måske er nødt til at være drivkraften, tage det første skridt og måske være den der tager mest initiativ i starten – selvfølgelig kun hvis responsen når man gør det er positiv. Men samtidig, mens man skaber positiv kontakt, kan man sagtens date og se andre mennesker. Så det er det jeg har tænkt mig at gøre. Skrive til ham når jeg har lyst og har noget at sige, og så se hvad tiden bringer. Hvis jeg føler vi er kommet tilstrækkeligt tilbage på bølgelængde og han er positiv, vil jeg nok se om jeg kan finde et ærinde i hans by. Hvis ikke, har jeg intet tabt, men jeg har ikke lyst til at sidde på hænderne i den forstand at han nu skal kontakte mig og ellers er der ingen kontakt.

    Så nej, sommerregn, jeg synes slet ikke dit gode input var noget søndagssludder. Jeg er enig i mange af tingene, men jeg har besluttet mig for, at gøre noget aktivt ved situationen. Han har en eller anden form for interesse, men måske ikke nok til, at han vælger at kaste sig ud i det og ønske mig tilbage på eget initiativ. Jeg vælger at se det som om at der er grobund for, at jeg kan øge den nok til, at han gerne vil ses igen, ved at vise at jeg er der og er interesseret i ham på en ikke-pressende måde. Hvis ikke, så har jeg stadig mit liv ved siden af, men har prøvet og vil ikke gå og fortryde det senere.

    #2119
    Lillemy
    Deltager

    Det lyder da som en interessant bog, du har læst. Jeg er fuldstændig enig i, at man nogle gange må være drivkraften. Dermed ikke sagt, at man skal halse efter den anden på den needy måde, men det lyder heller ikke til, at det er det, du har tænkt dig at gøre, Det er ihvertfald ikke sådan, jeg griber det an, hvis jeg tager kontakt. Jeg ku godt finde på at åbne lidt for kommunikationslinierne med en enkelt let sms, men jeg nurser ham ikke hele vejen tilbage. Den skal han selv gå, hvis han ønsker det.
    Ja, vi har en meget speciel forbindelse – det ved jeg, at han også synes, for det har vi flere gange talt om – det er også den, der gør, at jeg ikke var færdig med at undersøge det med mig og ham. Jeg har ikke undersøgt det nok til at vide, om vi skal være kærester for alvor, så “tvivlen” bor også i mig.
    Jeg kan godt forstå, at du vil prøve at se, om du kan øge hans interesse lidt, men uden at sætte dit liv på hold og uden at presse og “bære” det hele. Men at smide en smule madding ud og se om fisken bider på, kan i min optik være helt fint. Bare man ikke ender der hvor man “curler” ham tilbage. Det vil i sidste ende også bide en i rumpen, for så står man med en mand, man måske er lidt usikker på. Han skal selv gå vejen, men derfor kan man godt rækker hånden ud.

    #2122
    susanne80
    Deltager

    Ja, undskyld at jeg blander mig i diskussionen, men jeg har selv været i nogenlunde samme situation som jer )-: Det har fået mig til at tænke på, at vi kvinder ( jeg selv incl.) ofte tolker og tolker på de “satans” mænds ord og handlemåder, med den store risiko, at vi kommer til at fejltolke! Mine søde veninder hjalp mig gerne med tolkningen, men da ingen af os nogensinde har været mænd selv ;), gik jeg til sidst til min megakloge bror og spurgte ham om råd.

    Han fortalte mig, at de fleste mænd faktisk er meget simple – de opsætter, groft sagt, et slags cost-benefit skema med det meste i deres liv, også kærligheden, og hvis de mener der er for store omkostninger ved et forhold med denne specielle kvinde, så afstår de hellere, selvom de egentligt er interesserede. Skal de så ændre mening, må kvinden vise at de har regnet forkert. Det kræver desværre, at kvinden ved hvad det er for faktorer som manden ser som negative i regnskabet, og dét kan være svært at få ud af ham, med mindre man spørger ham lige ud! Som min bror siger, så er mænd meget observante, bare man slår dem i panden med en lægtehammer.

    Lykkes det så at få ham til at åbne sig, så skal man lytte til hans ord og lade være med igen at prøve at tolke dem! Mænd siger for det meste hvad de mener og mener hvad de siger, som min bror siger.
    Jeg fulgte min brors råd om mænd, og fik ram på mit bytte :pirate: At vi så et par år senere blev enige om at stoppe forholdet, er en helt anden sag.

    Mit råd til dig lillemy må derfor være, at du kontakter manden pga. de ting I har af hinandens, og derefter se om han benytter lejligheden til at genoptage forbindelsen, eller om han siger du bare kan beholde dem eller smide dem ud.

    Held og lykke til jer begge :tu:

    #2124
    Lillemy
    Deltager

    Hej Susanne. Du er da mere end velkommen til at blande dig – et er godt med nogel forskellige vinkler på tingene. God ide det med at spørge din bror. Mænd har ofte nogle andre vinkler end os. Fedt, at det lykkes dig at få ham retur, selvom det ikke holdt i længden. Vil du dele din historie?

Viser 10 indlæg - 31 til 40 (af 48 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.