Genoptaget kontakt – nu intet

Viser 10 indlæg - 11 til 20 (af 48 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #1695
    alli
    Deltager

    Kære alli – og egentlig også Lillemy :- )

    Nu er vi tre jo i gang med en dialog om det samme fænomen. Det handler om at prøve at forstå en mand, der ikke er “PÅ”, som har det svært – og hvor vi så prøver at forstå, hvad vi selv skal gøre. Du har din historie alli – og Lillemy har hendes – og jeg er midt i min.

    Jeg er for så vidt enig med Lillemy i, at din ex´s proaktive handling med at tilføje dig på FB vidner om interesse. Du ved bare ikke, HVILKEN interesse. Og min erfaring er, at mange sørger for at opretholde en kontakt – ikke slippe helt – ved netop at gøre sådan noget. Men det bliver ikke til mere. Det er egentlig ikke en bevidst manipulerende handling. Det er bare et reelt ønske om at “knytte os sammen”, så muligheden opretholdes. Men det er ikke en garanti for, at der sker mere.

    Jeg synes tit, der forenkles på det her med, om manden er “VILD NOK” med kvinden. Følelser eller ej. Interesse eller ej. Hvis han ikke jager/er aktiv – så er han ikke interesseret. Prøv at spørg i vennekredsen, hvordan mange forhold startede i sin tid. Det er bestemt ikke alle, der har haft en klassik jagt fra mandens side, der endte med, at kvinden overgav sig. Der er masser af varianter – og derfor skal man heller ikke gøre det her til noget alt for simpelt.

    Jeg er derfor tilhænger af, at vi melder vores egen interesse ud – og så overlader helt til den komplicerede, ressourcesvage mand at finde ressourcerne frem og rydde op i komplikationerne. Alternativt går vi rundt og analyserer, tænker taktisk, fortryder vores egne handlinger – og har det ikke ret godt. Vi prøver at hjælpe ham til at kunne være mand for os (nej vel?). Lige nu snakker jeg ikke om bejler-fasen, hvor jeg synes, det er klogt at holde igen som kvinde. Det er når, der er indledt et forhold, der begynder at blive kompliceret.

    alli – du spørger, hvad jeg gjorde, for at få det sådan? Jamen jeg landede i, at jeg ikke er et øjeblik i tvivl om hans uforbeholdne interesse for mig. Jeg vil prøve at tænke lidt over, hvordan jeg kom der til – og så vender jeg tilbage senere.

    Kære sommerregn,

    Jeg synes du har mange godt tanker og jeg er for så vidt enig i alle dine betragtninger. Jeg glæder mig til at høre mere om hvilken proces du er gået igennem for at nå dertil hvor du er nu. Og også meget gerne, hvordan du så lever med, at vide at følelserne er der, men at der ikke er et forhold pga. andre omstændigheder (for det er sådan jeg læser det, men jeg kan jo godt tage fejl). En update på hvad der er sket i relationen med din vil være meget velkommen 🙂

    #1696
    alli
    Deltager

    Sommerregn; jeg kan desværre ikke huske din historie og har prøvet at kigge efter den her i kassen, men den må være i den “gamle” kasse.<br>
    Alli, der er nogle lighedspunkter i det ham din har ytret gennem tiden og det ham min har ytret. Især kan jeg se lighedspunkter i det med forventningerne til sig selv og til, hvordan et forhold skal være. Min er/var meget hård ved sig selv ift. de krav han stillede om, hvordan han skulle være. Han kredsede meget om at skulle “præstere” og være “god nok” i forskellige sammenhænge – inklusiv i forholdet. Han havde efter min mening ret urealistiske forventninger til sig selv og til det hele.

    Jeg synes Sommerregn har meget ret i, at der kan være en tendens til at forenkle om manden er glad nok for kvinden. Altså en meget sort/hvid-tænkning. Har lige kastet et blik rundt i min vennekreds og ja, der er ganske mange variationer. Vi kan måske have en ide om, at forhold bgger på en bestemt opskrift; mand møder kvinde, jager hende, hun overgiver sig og de lever lykkeligt til deres dages ende. Sådan er der virkelig ikke ret mange forhold i min vennekreds, der er. Jo, nogle er der da, men mere end halvdelen har været gået fra hinanden for så senere at finde sammen, nogle har gået fra hinanden et utal af gange, mens andre har fundet sammen og blevet sammen uden større problemer.

    Som jeg har skrevet i min egen tråd kan jeg rigtig godt lide tanken om manglende ressourcer. Jeg har kørt noget rundt i, hvad der lige skete, fordi han endte forholdet midt i en snak om, hvordan vi skulle komme videre sammen. Han græd og sendte følsomme beskeder, hvilket forvirrede mig. Jeg var nok kommet til at lave en lidt sort/hvide-tankegang om, at han ikke var glad nok for mig, nu da han valgte at gå, men da flere ting pegede i retning af, at han faktisk har mange følelser for mig, kunne jeg ikke finde hoved og hale i det. Men med tanke på manglende ressourcer giver det hele mere mening.<br>
    Jeg er ligesom Sommerregn tilhænger af, at man melder sin egen interesse klart ud og så overlader til manden at finde ressourcerne. Finder han dem, kommer han tilbage, finder han dem ikke, så må det være sådan det er.

    Jeg synes det er et spændende emne, det med de urealistiske forventninger til sig selv og et forhold. Har du påtalt dette over for din? Og hvad svarede han eventuelt? Man kan jo ikke ændre andre menneskers forventninger og krav til et forhold og deres egen rolle i det, men man kan ytre sin mening og se om det flytter noget i den anden.
    Jeg tænker det må være meget stressende at gå igennem livet med disse store krav til sig selv på både karrieremæssigt, sportsmæssigt og kærlighedsmæssigt plan, hvis man i stedet kan finde en partner der accepterer og sætter pris på det man giver som det er. Kan man så skrue ned for kravene og er det ikke det et godt forhold er – at man er den man er, og at den anden er glad og tilfreds med det. Jeg tror det er noget din og min ville have godt af at gå og tænke over, men er bange for, at deres følelsesmæssige modenhed måske ikke er der.

    #1698
    Lillemy
    Deltager

    Jeg svarer lige tilbage til dig i en samlet besked, så det ikke ender med at blive en forvirrende tråd 🙂

    I forhold til ham din kan jeg godt forstå, at du ikke bare farer afsted med den helt store kærlighedserklæring allerede nu. Det havde jeg heller ikke gjort. Jeg havde nok forsøgt at række hånden lidt mere forsigtigt ud ved at bygge på den kontakt og åbning, der er nu. Hvis han vil noget, tror jeg også, at han forsøger at gribe den. I teorien kan han jo også være ligeså usikker som du, hvis du heller ikke har kontakte ham i de to uger, der er gået. Det kan jo sagtens være, at I begge sidder i samme situation og afventer at den anden gør noget.

    Mht. det med at jeg var tydelig overfor ham efter bruddet handlede om, at jeg havde behov for at være sikker på, at jeg havde skåret det ud i pap for ham. Jeg kender mig selv så godt, at når jeg allerede under 1 døgn efter bruddet bliver i tvivl, om jeg havde været helt klar i spyttet, så ville den tvivl bare vokse og vokse. Men inden jeg sendte beskeden, besluttede jeg mig også for ikke at kontakte ham mere. Jeg svarede derfor heller ikke på hans sidste besked, for jeg havde besluttet mig for, at jeg ville være tydelig én gang for alle, for derefter at lade ham i fred med sine egne tanker og følelser. Jeg har det rigtig godt med det valg, for jeg ved med mig selv, at jeg har gjort, hvad jeg kunne. Resten er op til ham nu..
    Jeg er klar over, at mænd i nogle tilfælde er noget længere end kvinder om at mærke efter – han kan for min skyld mærke efter, så længe han vil, men en dag må jeg videre. Han betyder sindssygt meget for mig og har en meget stor plads i mit hjerte, men jeg kan ikke sidde ½ år med hænderne i skødet og håbe på, at han kommer tilbage. Det ville være spild af liv.

    Jeg må hellere lige korrigere mig selv lidt; det han snakkede om angående forventninger i et forhold handlede i bund og grund om de forventninger, han havde til sig selv i et forhold. Det forstået på den måde, at han har meget høje forventninger til sig selv i alle livets sammenhænge. Jeg har tidligere haft nævnt for ham, at han er meget hård (og også for hård) ved sig selv. Han sagde, at han godt være klar over, at det forholdt sig sådan. Jeg har også nævnt, at hans selvbillede er forvrænget. Han har lidt ekstra på sidebenene, men en dag benævnte han sig selv som fed, hvilket han altså ikke er. Han er en smule overvægtig, men han er ikke fed. Mht. hans forventninger til sig selv i forholdet påtalte jeg det den dag, vi brød. Jeg sagde til ham, at han ikke ydede sig selv retfærdighed og at han var ALT for hård overfor sig selv. Han sagde, at det vidste han godt et eller andet sted. Nu jeg sidder og tænker over det med hans selvbillede, kommer jeg lige til at tænke på noget; en dag hvor jeg sagde til ham, at jeg synes, at han er skøn, sagde han “det er jo det, jeg ikke kan forstå. Altså hvordan du kan synes, at jeg er skøn”. Engang sagde jeg også til ham “at du er betydningsfuld for mig, handler ikke om det du gør, men om den du er” Lige der blev han virkelig ramt direkte i hjertet. Det ku jeg se.
    Jeg er også et menneske, der stiller meget store krav til mig selv, men det her topper sgu mit. Det ER hårdt at forsøge at leve op til de store krav, man stiller til sig selv, men det er ikke det samme som, at man ikke drives hen mod kærligheden. I bund og grund vil vi jo alle gerne elskes for dem, vi er. Men man kan godt have nogle udfordringer med at tage imod den – altså at tage imod kærligheden. Mig og ham min har en fælles ven. Jeg talte med vennen idag, som dog ikke har talt med ham min om mig og ham, men den fælles ven kender dog os begge. Hun ytrede, at min måske føler, at han ikke er god nok til mig – ikke pga. noget jeg har sagt/gjort, men pga. den jeg er. Uden at skulle lyde stor i slaget, kan jeg vist godt tillade mig at sige, at jeg er en attraktiv pige på flere planer. Jeg har både udseendet og hovedet med mig og så er jeg i besiddelse af et meget lyst sind. Det i kombination med hans ikke så gode velvværd er nok ikke altid den bedste cocktail. Det skøre er så, at jeg faktisk ikke er ret interesseret i folks udseende – jeg er interesseret i deres sind og væsen. Og jeg kan sgu godt lide ham præcis som han er!
    Nå, det røg da vist lige lidt ud af en tangent, men summasummarum; jeg tror min har nogle ting, han skal gøre op med med sig selv. Det er hans proces.

    #1700
    Sommerregn
    Deltager

    Kære alli – først det du spørger om.

    Først min historie:
    Jeg har haft en meget omfattende dialog i den gamle brevkasse omkring mit besværlige forhold til en mand, der i min optik er det aller dejligste menneske. Vi havde et skønt forår sammen, men jeg valgte at stoppe det, da han bød mig nogle ting, der ikke var i orden. Brevkassen hjalp mig med dette. Herefter fortrød jeg voldsomt – og igen var brevkassen med på sidelinjen. Jeg overvejede at kontakte ham – men det endte med, at HAN kontaktede mig. Vi havde så en “dans på stedet” og jeg brugte igen brevkassen til at overveje min handling – nemlig at prøve med sandheden. Fortælle ham, hvordan ´jeg havde det – og dermed invitere ham ind i mit liv igen. Det lykkedes – vi fandt hinanden igen.

    Det betyder, at vi har haft kontakt siden – men en kontakt der er præget af, at hans livssituation er meget meget besværlig på grund af hans eks familie. Han har ikke sin frihed – ELLER – vælger ikke at have den.

    SÅ jeg har et forhold til en mand, der også er meget ressourcesvag. Jeg bliver udfordret omkring, hvad jeg kan holde til og hvordan jeg kan acceptere, vi indretter os. Jeg er meget i tvivl – men er ikke desto mindre lykkelig for, at vi har givet det en ny chance. Situationen er, at jeg langsomt bliver tydeligere og tydeligere omkring mine egne behov. Jeg lytter til ham og forstår – men jeg udsletter ikke mig selv. Status lige nu er, at jeg har bedt ham om at blive lidt tydeligere omkring, hvad han vitterligt ønsker sig af vores forhold. Det tygger han stadig på. Og så er det, at jeg faktisk er helt rolig lige nu. Jeg forsøger ikke at hjælpe ham. Jeg holder mig væk – og han må gøre arbejdet selv. Ingen fortrydelse af mine handlinger, ingen taktik, ikke en masse analyse af ham. Han ved jeg elsker ham – men han er givet usikker på, hvad han kan byde mig.

    Så jeg er her – stille og roligt. Jeg stoler på hans kærlighed – men jeg tvivler på hans ressourcer. Og jeg aner intet om vores fremtid sammen. Jeg tror jeg er rolig, fordi jeg ikke tvivler på mig selv. Jeg kan ikke gøre mere. Han kender min sandhed – nu må han finde hans.

    #1701
    Lillemy
    Deltager

    Nåååh, så kan jeg godt huske lidt af din historie. Jeg kan ikke huske, at I endte med at finde sammen igen, men jeg kan godt huske dine kvaler omkring, at han prioriterede at bruge en hel del tid med sin eks-familie. Der var vist noget med en situation, hvor du endte med at sidde og vente ret længe.
    Hvor lang tid gik der fra I brød til han kontaktede dig?
    Jeg har jo gjort ligesom Alli gjorde i sin tid – slettede ham på facebook og sagde farvel og tak. Og så sendte jeg en sms, hvor jeg var fuldstændig tydelig og efterfølgende har jeg intet gjort for at komme i kontakt med ham. Nogen synes jeg er alt for “hård” ved at klippe alle bånd – altså fordi ham min godt ved, at jeg har klippet. Jeg mener selv, at det er det rigtige at gøre. Og jeg mener også, at han nok skal finde ud af at vende tilbage, når stormen har lagt sig, hvis det er det, han vil.
    Stoppede du også al kontakt med din, da du brød med ham eller hvordan med det?

    #1702
    Sommerregn
    Deltager

    Der gik præcis en måned – men det føltes som et år. Hold da op, hvor jeg led og savnede.

    Der var ikke nogen bånd at klippe hos os. Vi er ikke FB-venner – og vi bruger kun vores telefoner. Så det handlede bare om at lade være med at ringe og lade være med at sende beskeder. Der var en enkelt kort praktisk besked på et tidspunkt. Det var alt. Han kontaktede mig ikke for at finde sammen igen – men fordi der var en anledning. Han udnyttede en mulighed uden at give sit ønske til kende. Derefter blev JEG tydelig og fortalte hvordan jeg havde det – og SÅ var vi sammen igen.

    Men Lillemy – da det nu er ham, der ikke har de store ressourcer og ham der skal ændre på nogle ting og træffe nogle beslutninger – så holder jeg lav profil. Han skal gøre arbejdet – og han VED det. Jeg synes du kan læne dig op ad det samme. Hvis din gerne vil men ikke kan – så er det jo lidt den samme situation, ikke?

    #1703
    Lillemy
    Deltager

    Jo, så er det da bestemt den samme situation – bortset fra at jeg meget tydeligt klippede men omvendt var jeg jo også senere tydelig omkring, hvad jeg ville. Selvom vi for lang tid siden aftalte, at vi stoppede al kontakt, hvis det gik galt, så er det jo også en “regel” man ville bryde, hvis man ønskede den anden tilbage. Og min har også en “gylden undskyldning”, hvis han vil i kontakt. Jeg har nemlig to ting af hans og han 1 ting af min. Min ting har ikke rigtig nogen værdi, men derfor kan han jo alligvel ikke tillade sig bare at smide den ud.
    Jeg stopper med at lade mig forstyrre af andre og deres meninger og holder fast i, at jeg tror på, at han nok skal komme ud af busken, hvis han finder ressoucerne og vil mig.

    #1704
    Sommerregn
    Deltager

    Det tror jeg er det helt rigtige, Lillemy. Han er uden tvivl i gang med mange overvejelser. Måske forvirrede, måske modsatrettede – og ingen aner, hvor det bærer ham hen. Men hvis du melder dig på banen – så forstyrrer du ham – og det vil næppe bringe dig i et mildere lys hos ham. Han bliver snarere irriteret.

    Noget andet er, at tiden jo også gør noget ved dig/os. Den der forelskelse klinger af og du begynder at se tingene mere klart. Du begynder også bedre at kunne vurdere, om han nu er den helt rigtige for dig og hvilke forventninger du har til ham. Så tiden arbejder for jer begge – hvis du lader den :- )

    #1706
    Lillemy
    Deltager

    Enig!

    Hvordan går det hos dig, Alli?

    #1719
    alli
    Deltager

    Det lyder rigtigt fornuftigt, begge.

    Hvor længe har du gået og “ventet”, sommerregn?

    Jeg har ikke hørt noget fra min, og går stadig og overvejer om jeg skal kontakte ham – og i så fald hvad min indledning skal være – eller om jeg kan/skal forstå, at han bare ikke er interesseret/har ressourcerne til at genoptage vores relation. Fornuften siger nok det sidste, men hjertet det første.

    Det er ikke let.

Viser 10 indlæg - 11 til 20 (af 48 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.