Generte usikre mænd

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 18 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #7010
    Sommerregn
    Deltager

    Kære alle

    Jer der har lyst – giv gerne et indspark på det her tema. Og ja – jeg står lige midt i det. Og det er med glæde og uden tøven – men dog med forvirring.

    Jeg synes efterhånden det er ved at være det mest almindelige, at mænd er ret usikre i mødet med en ny kvinde. Jeg kan sådan set godt forstå det og forklare det. Men for pokker – hvor er det svært at rumme det.

    Jeg har flere gange oplevet, at meget initiativ bliver lagt over til mig. Ikke invitationer og tilkendegivelser – de kommer i en lind strøm. Så jeg tvivler slet ikke på interesse. Men en tydelig usikkerhed på, hvad der skal ske?, hvor hurtigt vi går frem?, hvad mon jeg vil?, hvor gør vi nu? – og så videre. Jeg kan efterhånden ikke forklare det med tilfældigheder. Det er nærmest et mønster.

    Jeg synes, det er hårdt. Jeg ville ønske, at jeg bare kunne læne mig tilbage og lade ham tage initiativet. Og det skal siges, at ham jeg ser i dag – og også ham jeg så før ham – begge er mænd i betydelige lederstillinger, med store berøringsflader og daglig træning i at være sammen med andre. Trænede i at tage ordet og i at placere sig med beslutningsretten og forpligtelsen på at sætte retning.

    Men i vores nære kontakt, hvor vi er sårbare og glade – så bliver det en lille dreng, hvor jeg skal bestemme, hvad der nu skal ske.

    Nogen kommentarer?

    #7011
    chokoladefro
    Deltager

    Sommerregn: Det kan jeg godt genkende. Men det må være fordi, at de er usikre og bange for at blive afvist, som vi måske også selv er.
    Tror ikke lederstillinger eller ej har ret meget at sige.. Selv om man måske skulle tro det, da de jo så er vant til at tage styringen. Men jeg tror mange ledermennesker er anderledes privat. Jeg har også set nogle mænd i høje stillinger som pludseligt er blevet tavse og gledet ud uden at sige noget. Det har også undret mig helt vildt meget. Jeg synes det er ekstremt dårlig stil Jobmæssigt skal de også give afvisninger og tage træls beslutninger. Men jeg tror altså det er anderledes. At det er nemmere at distancere jeg jobmæssigt.

    #7015
    Aries
    Deltager

    Dejligt indlæg. Tjahh hvad kan jeg bidrage med. Tilbage til Historien om svensken, han komme vel meget godt ind i denne kategori. Jeg har her fat i en mand som er Læge, Jagerpilot, Flyveinstruktør og som har masser af piloter under sine vinger, samt lægestuderende. Altså en mand med høj akademisk udd. og stor berøringsflade med andre mennesker. Det er ham der guider,ham der har magten ham der bestemmer. Men når det handler om mig, så dukker der et helt andet menneske op. Et menneske jeg føler jeg skal passe på. Han er så sød, genert, samvittighedsfuld og blid, at jeg næsten er bange for at han knækker når jeg rører ved ham. Når jeg dater ham er det sommetider svært for mig at forstå at han er uddannet til at dræbe, men også til at redde liv. Han må have en ufatterlig psyke som er stærk som granit. Det er bare ikke noget jeg ser skyggen af. Jeg møder en mand der virker genert og usikker, faktisk lidt kejtet og når han skal tage tilløb til at kysse mig, opfører han sig som en teenagerknægt der er ved at stjæle sit første kys. Jeg fatter det ikke. Han er en Hero på jobbet, men en lille dreng i privaten. Han holder kortene tæt til kroppen når det handler om følelser. Kommer ikke med nogen form for store ord. Det med følelser er klart svært for ham, det ser jeg mere og mere som jeg lærer ham at kende. 3 måneder har jeg kendt ham, vi dater spiser middage snakker, men han er ikke klar til sex endnu. Det fortæller noget om hans følsomhed. Jeg tror netop at det kan være sværere for mænd med stor status og magt i karrieren at forene sig med at give afkald og slippe magten og kontrollen. Følelser kan de ikke kontrollere, hvad kan de så gøre , ja så kan de styre udenom dem, det kan de jo kontrollere. Vi taler om mænd der er vant til succes, og når de ikke ved om indsatsen giver det afkast de håber, så lader de nok bare være med at invistere..jeg ved det ikke, lyder det helt håbløst?

    Aries

    #7023
    Sommerregn
    Deltager

    Godmorgen – og tak i to :- )

    Angsten for afvisningen bor nok i os alle og den er givet også en del af forklaringen her. Måske har i fat i noget omkring det her med, at den kan være særlig svær at håndtere for de her meget kontrollerede mænd, der normalt sætter retning. De oplever, der lige kommer noget andet og mere i spil for dem i denne her sammenhæng. Noget følsom noget, hvor deres normale strategier ikke kan bruges.

    Jeg har også tænkt over noget andet. Jeg tror rent faktisk, at de fleste mænd kan føle en underlegenhed overfor vores vilje, ønsker, behov og evne til at italesætte dem og handle på dem. Jeg er faktisk ikke i tvivl om, at kønnene ofte går helt skævt af hinanden. Her i Brevkassen er der en overvægt af indlæg fra kvinder, der er i en form for smerte, fordi de mister grebet om deres udkårne. Han er lunken, afviser/går, er utro – eller andet. Så ryger kvinden ind i “hvordan får jeg ham tilbage?”, “hvad mener han egentlig?”-tankerne. Hun oplever sig selv som den svage part – og hun opfordres til at rette ryggen og handle mere kraftfuldt. Som jeg vist har givet udtryk for flere gange – så er jeg ikke i tvivl om, at sandheden ofte har en anden dimension også. Manden er ikke uinteresseret men usikker. Tænker vi sådan finder vi også nogle andre måder at håndtere det på.

    Nå – men tilbage til mit tema. Aries, du skriver; “Et menneske jeg føler jeg skal passe på”. En interessant formulering – for jeg får jo også en fornemmelse af, at du har lyst til at passe på ham. Og her er der så noget, der binder dig op på ham: Din omsorg og hans blidhed – kombineret med tanken om, at han faktisk mestrer maskulint på andre scener. Det er jo også en fortælling om dig. De interessante/intelligente/handlekraftige men følsomme/blide mænd vækker noget i dig 🙂

    Jeg kan se, jeg har den samme tilbøjelighed og lander med de samme udfordringer – gang på gang.

    #7027
    level
    Deltager

    Kan det tænkes, at hvis han er leder, afslører han helst ikke for meget for hverken den ene eller anden, i hvert fald ikke før alle pros and cons er undersøgt?
    Eller måske har han brug for en kraftig modpol, til altid at skulle holde hovedet koldt, vide bedst, og tage beslutninger?
    Han er trænet til at omgås mennesker og tage beslutninger – det er hans job. Du er hans privatliv (-:

    Levvel

    #7029
    chokoladefro
    Deltager

    Sommerregn kan du ikke fortælle om, hvad du mener med, at du skal bestemme hvad der skal ske… og han næsten er som en lille dreng?

    Men du hvad I skal lave, hvor ofte i skal ses osv?

    #7030
    Tintin
    Deltager

    @Sommerregn

    Du skriver “Jeg ville ønske, at jeg bare kunne læne mig tilbage og lade ham tage initiativet.”
    Jeg ved ikke hvor meget jeg skal ligge i dette. Hvis du tentativt mener, at han skal tage 80 pct. af initiativet, så tror jeg, at det er et mindretal af mænd, som lever op til dette. Dels ligger der i tidsånden og socialiseringen en ligestilling. Dels finder jeg og hovedparten af min mandlige venner det kedeligt, hvis man selv er den primære udfarende kraft. Det skal være et samspil som udfordrer. I mit univers er der en essentiel forskel på at tage initiativ og at dominere. Jeg gider ikke en dominerende kvinde, men jeg søger en inspirerende kvinde. Mange kvinder forstår ikke denne distinktion. De tromler frem og vil ha’ ret (indretning, tidsforbrug etc.), frem for at være et inspirerende modspil.

    Jeg har bemærket, at mange kvinder ikke forstår denne distinktion, og opfatter mænd som ikke gider konfrontere en dominerende kvinde, som svage, usikre, uden evne til at kommunikere etc. Måske ligefrem intimiderede. Der er givet vis en masse sølle, svage usikre mænd, og kravler langs husmurene, men i min omgangskreds, er dette ikke tilfældet. Vi gider ikke bruge tid på dominerende kvinder, som kun ser sig selv. Og vi gøder ikke bruge tiden på intetsigende passive piger. Vi kommunikere ikke dette til pigerne, men trækker os stile og roligt. Hvorfor bruge tid på en konfrontation, når pigen en ikke forstår noget så basalt?
    En af mine venner udtrykker det således. Hvis der ikke er go’ i pigen når man dater, hvordan skal det så ikke blive efter 20 års ægteskab. Derfor er mange af mine venner bevidste om at “lade pigen komme til”. Personligt gør jeg det ved, at tage hovedparten af initiativet, men efter 14-30 dage, lader jeg pigen tage en større og mere naturlig del af initiativet – hvis det ikke allerede er sket. Nu kender man hinanden lidt bedre, og pigen er tryg ved mig, så hendes personligheden kan træde mere frem. Hvis pigen er en lækker sofakartoffel, som jeg skal undeholde, ja så trækker jeg mig. Utrolig mange piger ever ikke at planlægge en spændende aften samme, og slet ikke at planlægge en overraskelse. De kan højest svinge sig op til at lave lidt mad for mande hjemme hos dem selv eller gå ud og pige. Hvis det mest spændende og originale er at stege en bøf og spise den ved et levend lys, så har man sku ikke investeret ret meget af sig selv som pige. Hvis pigen inviterer over til en aften samme i sofaen foran fjernsynet, så har man sku ikke ret meget liv imo.
    Hvor mange piger har ringet til en mand de første 30 dage og sagt, at i morgen henter jeg dig, og du medbringer… Hvor mange har gjort det efter 30 dage? Hvis man ikke ringer til pigerne den altovervejende del af tiden, så kan der gå 4-7-10 dage inden de ringer og er pigefornærmede over. Ganske som piger kan blive stærkt forundrede, hvis man som mand “lænder sig lidt tilbage”, og ser hvad der sker af spændende tinge fra den anden side. Igen “læner sig tilbage” bahøver man ikke som mand. Man fornemmer hurtigt piges personlighed.

    Det er naturligvis en balancegang, og som mand bemærker man hurtigt og subtilt persons træk, så det jeg skriver, kan derfor let have en karikeret karakter, da jeg ønsker at tegne pointerne op.
    Som mand skal man KURTISERE pigen, men utrolig mange piger tror, at de kan nøjes med at være lækre og “lænse sig tilbage”. Der må sku’ godt være lidt passion, engagement, overraskelse etc. fra pigerne.

    Så jeg forestiller mig, at dine dates forventer, at du IKKE “læner dig tilbage”, men at du derimod kommer frem i skoende – ganske som de selv skal frem i skoene. Specielt hvis de er spændende mænd, som søger et samspil, som ikke kun ligger under bæltestedet….så måske sle du også rette søgelyset mod dig selv.
    Omvendt har jeg venner som er erhvervsleder, som søger en passiv kvinde, som kan passe huset og børn og være en god vært. Det er et fuldtidsjob. En af disse venner siger, at han prioriterer sin karriere. Forstår konen ikke dette, så stopper turen for hende! Super cool at han er skarp på, hvem han er, og hvad han ønsker af livet.

    Som sagt så tror jeg, at det er en mindretal af mænd, som søger en kvinder, der “læner sig tilbage”, men ved nærmere eftertanke, så kan jeg meget vel tage fejl. Men du skal da ikke blive fustreret. Du skal blot skodde disse mænd hurtigt, og finden den mandetype, som matcher dig. Hvorfor sovse rundt i disse typer? Du skal blot være skarp på dig selv, og finde det du søger.

    PS! Hovedparten af indlægene på dette forum er af kvinder, hvorfor det let får en karakter af, at det altid er mændene skyld. Det er min klare opfattelse, at der er alt for mange kedelig kvinder i dette land. Kvinder som ikke bruger nok tid på at forføre deres kærester og ægtemænd, man har det fint med at tøffe rundt i crocs-sandaler foran sofabordet. Kvinder som ikke lever for at “opleve verden” uden for stuen. Det er min påstand, at en alt for stor del af disse kvinder føler, at de er “spændende” for en mand. Der er givet vis også utrolig mange mænd, så er ligeså. Men det kan I kvinder ikke bruge til noget. Mit var til den fustrerede kvinder som startede denne tråd, at man skal være super skarp på hvem man selv er, og hvad man søger.

    #7032
    Sommerregn
    Deltager

    1.000 tak for indlæg. Tintin – det er i den grad skønt at få en mands betragtninger på det her. Og jeg vil gerne starte med at erklære mig helt enig i dit sidste afsnit. Ja – mange indlæg herinde får en tone af, at det er mandens skyld. Og rent faktisk tror jeg, at mange kvinder får givet tingene en helt skæv vinkel. Jeg tror, at vi læser hinanden forkert. Manden bliver gjort til “skurk” og kvinden skal derfor finde sin styrke frem. Jeg tror langt hen ad vejen, at hun skal arbejde med sin klogskab og sin indre ro i stedet for. Men nok om det – det var mit tema, du reflekterede så fint på.

    Aller først – det er ikke garvede “datere”, jeg ser. Det er mænd, der er blevet skilt og som får øje på mig via arbejdslivet. Vi er modne mennesker, hvor børnene er fløjet. Så der er hverken dating-taktik eller dybere refleksioner af den karakter i spil.

    Jeg tror faktisk, jeg bliver “valgt”, udset, får opmærksomhed – netop fordi jeg er ret tydelig og handlekraftig. Og jeg vil bestemt gerne foreslå noget. Men jeg bliver faktisk meget påvirket af, at det hurtigt bliver mig, der skal sætte dagsordenen.

    Du skriver Tintin, at man skal være super skarp på, hvad man søger. Det er jeg nok ikke. Jeg takker ja til en invitation og ser hvad der sker. I mit aktuelle tilfælde er det en mand med et hav af kvaliteter. Men han har altså den her usikkerhed, som jeg har det svært med. Jeg føler, at jeg skal tage ansvar for situationen, når vi er sammen. Skal vi køre hjem nu?, skal vi få noget at spise?, skal vi mødes hos dig? – hos mig? – skal vi det ene eller det andet?. Sætte os?, rejse os?, lægge os? (chokoladefrø – det var vist svar til dig også). Og Tintin – så bliver det jo mig, der sætter dagsordenen hele tiden. Og det er det, jeg mener med, at jeg ville ønske, jeg kunne læne mig tilbage og lade ham tage initiativet. Jeg skulle måske have skrevet, at jeg ville ønske, jeg OGSÅ kunne læne mig tilbage :-). Jeg vil mene, at jeg ER fremme i skoene.

    Tja – måske er vi bare ikke et godt match. Jeg synes nu ikke, jeg “sovser rundt” i nogen typer. Men det er måske en tanke værd, hvorfor jeg virker tiltrækkende på disse mænd.

    Jeg undrer mig over, at der ikke er mere handlekraft og tydelighed – nu når jeg kender ham fra hans arbejdsliv. Her er det i den grad ham, der bestemmer over en helt masse meget sikre og intelligente folk. Lige nu håber jeg, at efterhånden som han bliver mere tryg – så slapper han mere af og finder den sikkerhed frem, som jeg faktisk er meget inspireret af. Så til dig level – ja, det kan godt være, han har brug for en kraftig modpol. Det vil jeg gerne være – men ikke mor 🙂

    Tintin – igen tak for blikket fra mandens side. Prøv at tænk, hvor mange kvinder/piger, der kunne sidde og opleve, at en mand er lunken fordi han lige kigger tingene lidt an, fordi han også gerne vil have et initiativ og også lige er i eget lønkammer for at finde ud af, om hun nu har “lige det”, han har brug for? Der er SÅ mange misforståelser og så meget helt unødvendig sårethed.

    #7035
    Henke
    Deltager

    @Sommerregn
    Jeg har selv et job, hvor jeg skal være meget på og sætte regler og rammer og i det hele taget være meget handlende. Derfor er det faktisk rigtig rart engang imellem at møde et menneske, som udviser stor handlekraft, for så kan jeg slappe lidt af. I en dating relation syntes jeg da, det er fedt, hvis kvinden udviser lidt initiativ og prøver at forfører mig. Mænd kan også lide at blive forført.


    @Tintin

    Skarpt indlæg. Jeg kan nikke stor genkendelse i de pointer du uddrager i dit skriv. Den med maden og engagement er du spot on, og den med, at nogle kvinder “tror” det er nok, bare at være lækker. Største delen af de gange, jeg siger nej tak til en ny date er det oftest fordi der ikke er medspil, det bliver lyn hurtigt kedeligt uden medspil. Faktisk bliver hele kurtisering temmelig u inspirerende uden medspil, engagement og passion.

    #7036
    lillehjerte
    Deltager

    aarh tintin. Det er altså ikke hver dag kvinder kan diske op med en surprise. Især ikke hvis hun render og tørrer røv og bræk op efter sine børn dag ud og dag ind. Der er sjældent tid nok eller mulighed for omsorg til kvinderne selv. Så en candlelight dinner og klaverkoncert på anlægget kan nogle gange være lidt af en præstation(så længe der er små børn i huset). Jeg tænker omvendt at der mangler mænd derude som gider overraske deres kvinder- bare lidt. I stedet har de travlt med at rende ud og finde en elskerinde i stedet for. Hvis hun render rundt i jogging og crocs, så tag hende dog med ud på en shopping tur og vis hende det tøj hun ser sexet ud i- og giv hende det. Hvis mænd tog halvdelen af slæbet/ansvaret med hustruen hjemme skal han være vis på at hun også godt gider lære at sluge den langt ned i halsen eller binde ham og smække ham lidt i bagdelen eller hvad han nu har af ekstatiske drømme. Min mening: det er et samspil- kvinder motiveres af at manden giver hende lidt omsorg og dermed overskud til lidt mere end hun skal rende tredobbelt hurtigt. Det er megamange krav der stilles til kvinder nu om dage om hvor perfekte vi skal være.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 18 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.