Frygtelig frustrerende!

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #17176
    Fini87
    Deltager

    Hej med jer,

    Jeg har virkelig brug for et godt råd, så jeg kan komme ud af den dumme situation jeg er havnet i – og håber derfor I kan hjælpe mig 🙂

    For at gøre en meget lang historie kort, så er jeg en “pige” på knap 30 år som har en helt fantastisk sød og dejlig kæreste. Vi har været sammen i 2 år og bor sammen. Han er simpelthen den sødeste og mest kærlige mand jeg nogensinde har mødt og været sammen med, og han er rigtig god til både at sige og vise det. Han er meget følsom, og kan bruge timer på bare at nusse mig og vil gerne være sammen med mig hele tiden. Jeg har efterhånden vænnet mig til at det er sådan, da jeg har haft meget svært ved det i starten – er en pige der har brug for ret meget frihed og elsker at være alene. Men jeg har nu fundet mig tilrette i forholdet, og elsker virkelig min kæreste højt – og kan få helt ondt i maven ved tanken om at skulle miste ham.

    Her kommer så det “frygtelig frustrerende” – jeg er utrolig tiltrukket af hans ven, hvilket har stået på i AL DEN TID min kæreste og jeg har været sammen. Han er en helt anden type – en rigtig mand (sådan en lidt grov håndværker type). Vi har det super godt sammen når vi ses, og taler om alt mellem himmel og jord, og nogen gange føles det lidt som om vi er på date – selvom min kæreste naturligvis er med. Han har sagt en masse rigtig pæne ting om mig, til min kæreste – eks. at han har (min kæreste) den smukkeste kæreste og at han er rigtig heldig. Han har haft skrevet til mig efter en fest, at han var rigtig ked af at han skulle gå, men at vi (min kæreste og jeg) snart skulle komme ned og besøge ham igen.

    Inderst inde ved jeg godt, at jeg bilder mig selv ind, at der er mere fra vennens side, og at det er dybt forkert at have de tanker! Men ligemeget hvad jeg forsøger at sige til mig selv, så er de der bare. Jeg ELSKER min kæreste – og det gør jeg virkelig – så vil bare have det til at gå væk… eller vil jeg? Jeg er simpelthen så frustreret – for på den ene side, kan jeg blive helt dårig over tanken om at sige farvel til min kæreste, men samtidig er der er del af mig der bare hungrer efter vennen! Er det bare spændingen eller hvad er det der foregår?

    Håber der er nogen som har et godt råd til, hvordan man slipper ud af denne situation – og helst med det udfald at jeg bliver hos min kæreste, og kan give slip på mit lille crush? 🙂

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.