Forvirret og ked af det :O(

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2380
    Anonym
    Inaktiv

    Min kæreste og jeg har kendt hinanden i knap 5 mdr.
    Vi blev hurtigt forelskede og vi har de sidste 2 måneder “boet sammen” i min lejlighed.
    Han er den som først var ude med tanken om at fremleje sin lejlighed ud, hvilket jeg var helt med på.

    Nu virker det som om han har trukket sig tilbage:

    Jeg kan ikke tale med ham, han er af få ord, trækker sig, laver han en “fejl” kommer der ikke et undskyld eller andet, flytningen af hans ting/møbler er gået i stå og han siger at p.t. ikke kan overskue det, sms’erne er blevet kortere og jeg føler at han er ovre forelskelsen og inde i “daglidagsfasen”.

    Jeg har fortalt ham et par gange hvad jeg har været ked af, grædt lidt også, men det er som der ingen reaktion er. Jeg undrer mig over om han blot er en mand som ikke viser følelser særlig meget.

    Jeg bliver forvirret – elsker ham, og får også at vide at han elsker mig.

    Jeg mangler kommunikation nu, føler at jeg bliver taget “for givet” allerede, og savner den HELT tætte kontakt som vi havde de første par måneder.

    Samtidig med det så planlægger han/vi jul, nytår m.m. sammen med begges familier, venner og andre – vi har begge mødt hinandens netværk, og er “integreret” hos hinandens familier, hvilket er rigtig dejligt.

    Jeg ved ikke hvordan jeg skal takle ham nu – ønsker ikke at skubbe ham væk, eller presse ham – jeg ønsker blot hans nærvær, kærlighed og at vi rykker i forholdet – sammen :O)

    #2381
    Lulu
    Deltager

    Hej Anonym

    Det første indtryk, jeg får, når jeg læser dit indlæg, er: “Hold da op, hvor er det lige gået over stok og sten med 120 km i timen i en toptunet racerbil med en Magnussen bag rattet.” Jeg bliver helt forpustet :aw: Men vi er heldigvis alle forskellige, og jeg hænger vist på nogle punkter også mere i bremsen end de fleste.

    Jeg tænker lidt, at din kæreste i forelskelsens “akutte” fase, hvor endorfiner og dopamin og alle mulige gode sager suser rundt i blodbanen, er gået lidt i selvsving og er kommet til at love noget, der måske ikke er helt dækning for på kontoen, når festen synger på sidste vers, og regningen skal betales.
    Da han foreslog en sammenflytning, tror jeg såmænd, at han mente det 100 %. Men nu er der, som du siger, gået hverdag i maskineriet. Jeres lette og legende dating-fase har været meget kort, I har allerede integreret jer selv fuldstændigt i hinandens liv, og der planlægges jul og nytår med familie og venner. Den eneste progression, der er tilbage for jer, er næsten ægteskab og børn.

    Måske har din kæreste fået lidt kolde fødder ang. sammenflytningen, når nu den er ved at blive en realitet, måske vil han gerne tage det hele lidt med ro, men han tør måske ikke sige det til dig, fordi han er bange for at såre dig, fordi sådan et træk på nuværende tidspunkt vil føles som et tilbageskridt for jeres forhold, eller fordi han føler, han har malet sig selv ind i et hjørne, da projektet jo var hans idé?

    Jeg tænker, at I måske skulle tage en snak om hans tanker omkring denne flytning, hvis han altså er åben for det, og han kan tale frit fra leveren. For måske føler han det hele lidt klaustrofobisk lige nu, og måske er han gået lidt i panik. Men det må han ikke holde inde i sig selv. Det skal ud, så I kan arbejde med det sammen. Og måske er det nødvendigt at slå bak i en periode og tage det hele lidt mere med ro for at redde relationen på sigt.

    Bare et par tanker, og jeg kan sagtens skyde helt forbi. (-:

    #2385
    Anonym
    Inaktiv

    Hej og tak for dit søde svar 😉

    Jeg tror nu ikke at han har slået bremserne i, men han er svær at tale med og har været det hele tiden.
    Når der så opstår en “konflikt/episode” så er vi der nu, tror jeg, hvor jeg skal lære ham at kende på den måde han er indrettet, og omvendt.

    Problemet for mig er at jeg har brug for at løse en situation, altså tale en situation til forståelse,- det har han ikke ! Derfor bliver jeg ked af det, og føler at trækker sig .. måske for at undgå en ubehagelig samtale, måske blot fordi han er som han er … jeg ved det ikke :O(

    Derfor føler jeg at der bliver afstand mellem os, men tror ikke han har det på samme måde .. og jeg ved ikke hvordan jeg så skal takle ham/os :O(

    #2386
    sissi
    Deltager

    Jeg tænker da, du skulle sige, at du tænker på, om den sammenflytning skulle udskydes/ændres? Da du syntes der er flere ting, som du godt vil have redt ud.

    På sigt, lyder det ikke holdbart i mine ører – I er allerede forskellige i jeres kommunikation og handlinger – jeg tror ikke det løses ved at flytte sammen, tværtimod.

    Jeg tror netop at det Lulu beskriver er sandheden – og måske du skal tage bolden, og fortælle dine tanker – og så se hvad hans svar er.
    Nogle gange skal man handle, ikke afvente noget skal løses med tiden, når det allerede nu, fylder så meget:)

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.