Forvirrende signaler – hvad skal jeg stille op?

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #10366
    Tanja K.
    Deltager

    Kære brevkasse, jeg har nu tilbragt de sidste par måneder på at efter et svar på hvad der er sket mellem mig og min flirt.

    Min flirt og jeg har aldrig været kærester, men har mødtes til arrangementer gennem de sidste mange år, hvor der godt kan gå et par år i mellem. Der har fra første gang vi mødtes været en kemi som jeg aldrig har oplevet med nogen før, og selvom jeg ikke tror på den eneste ene, har jeg fra dag et vist at der var noget specielt imellem os. Denne oplevelse er jeg sikker på at han deler (eller i hvert fald har gjort).

    Når vi ses kan vi ikke få blikkende væk fra hinanden, og han kan sværme om mig en hel aften, uden at turde at komme hen til mig, før der er gået nogle timer. Vi mødes som regel til sommerfester, der hvor vi begge er opvokset. Han virker ret genert på nogle punkter, men ønsker altid at præsentere mig for sine venner og familie, som han ofte har været sammen med når vi har mødt hinanden, hvilket jeg tolker som et godt tegn og et evt. tegn på at han gerne vil noget mere.

    Han har også på et tidspunkt spurgt om jeg ville med på date, men da jeg fulgte op på det undveg han og vi har derfor aldrig taget det skridtet længere, og har på trods af mange års kendskab til hinanden aldrig rigtig lært hinanden at kende ordentligt.

    Sidst vi så hinanden tilfældigt til et større arrangement, var vi begge fulde og situationen gentog sig, og vi endte med at tilbringe natten sammen, uden dog at dyrke sex, da jeg havde min menstruation. Dagen efter virkede han lidt akavet, som om han ikke vidste hvor han skulle gøre af sig selv, hvilket også er en gentagelse af de andre gange vi har været sammen.

    På trods af lidt akavede momenter, har jeg gennem alle årene haft en følelse af at der er noget dybereliggende mellem os, der ville kunne vokse hvis vi lærte hinanden bedre at kende. Derfor valgte jeg at skrive til ham efter sidste møde.
    Jeg skrev at jeg virkelig gerne ville mødes med ham privat, og at han tændte noget i mig der gav mig lyst til at være sammen med ham. Han svarede derefter at det kunne vi godt. Men ak – da jeg så kom med nogle konkrete datoer, viste han sig igen at trække i land ved ikke at svare.

    Jeg ved derfor simpelthen ikke hvad jeg skal stille op, da jeg virkelig gerne vil ham. Dog gør den fysiske afstand det svært at få afklaring på hvad han egentlig vil. Og hvorfor han er all over mig når vi er fysisk samme sted, men fjerner sig fra mig så snart vi ikke er sammen længere.

    Så har jeg dummet mig ved at melde så klart ud at jeg er tiltrukket af ham og gerne vil mødes privat?

    Og hvordan skal jeg tackle det nu, hvis jeg stadig ønsker at ses med ham, på trods af den manglende respons?

    #10374
    Sanne2
    Deltager

    Dit emne er et emne som opstår igen og igen og igen her i Brevkassen . Det er netop lige blevet besvaret med præcis samme og ganske meget enslydende tema for meget kort tid siden. Prøv at læs de besvarelser og sæt fokus på hvorfor du ” løber efter” en mand som ikke er ” all in for you” og hvorfor du igen og igen udsætter dig selv for afvisninger og den smerte der følger med dét. Dét er der du skal søge dine svar – inde i dig selv og ikke i ham. Det handler ikke om han vil dig og hvorfor ikke osv. Det handler om dig selv og hvorfor du forsat hænger på en usund relation og udsætter dig selv for smerte, afvisninger og være i hænge på / løbe efter positionen. Du kan IKKE takle ” hvordan du skal se en mand med no klar response til dig” Du skal takle dig selv.

    #10392
    chokoladefro
    Deltager

    Tanja K.

    Jeg tænker, at man ikke kan dumme sig ved, at fortælle et andet menneske, at man synes godt om det. Han han været interesseret, så havde han jo været glad for det.

    Han er ikke interesseret, når han ikke svarer tilbage på dine forslag om datoer, hvor I kan mødes. Det at han ikke svarer tilbage er jo også et svar. Han vil dog ikke fortælle dig direkte, at han ikke er interesseret. Han tier bare stille.

    Du kan ikke gøre noget ved det. Du må videre.

    #10393
    chokoladefro
    Deltager

    Hov… der skulle stå. Havde han været interesseret…så havde han været glad for din udmelding…

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.