Fortvivlet – forelsket i en anden end min mand

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #6933
    Pina
    Deltager

    Hjælp, jeg er blevet forelsket i en kollega, på trods af at jeg har mand og to børn. Ved dog ikke om min forelskelse er gengældt, skal jeg kaste mig ud i det og finde ud af det?

    Jeg har i ca. et halvt år snakket rigtig meget med min kollega. Vi er virkelig blevet fortrolige og kan snakke sammen om nærmest alt. Det startede lidt som en flirt i sommers, hvor vi ligesom begge fik øjnene op for hinanden. Vi flirtede vildt og aftalte at mødes en aften efter arbejde. Jeg var helt sikker på at den aften ville ende med vild sex, for det var ligesom hvad der var lagt op til. Men vi rørte ikke hinanden, endte bare med at sidde og snakke i mange timer, hvilket også var rigtig hyggeligt. Efterfølgende har vi jo snakket rigtig meget sammen, og også set hinanden et par gange udenfor arbejde, men vi har aldrig lavet andet end at snakke.
    Han er blevet en rigtig god ven, som jeg elsker at snakke med, men problemet er bare, at jeg vil ham mere end bare venskab. Og jeg er virkelig i tvivl om han vil mere.. Han har set en pige i nogle måneder, men hun når ikke helt ind i hjertet på ham, som han selv siger. Vi har snakket rigtig meget om parforhold, kærlighed og livet i almindelighed, og vi er så ens på så mange områder, at det gør helt ondt. For det viser mig jo, at der findes andre mænd end min egen mand som forstår mig så meget bedre, og som jeg kan føre meget dybere samtaler med, end med min egen mand.
    Min kollega kontakter ikke rigtig mig med sms’er osv., det er næsten altid mig der starter kontakten, men tænker lidt at det er fordi at han ikke vil skabe problemer mellem mig og min mand. Han har sagt til mig at han gerne vil lære mine børn at kende, hvad betyder det, betyder det noget andet end at han reelt bare gerne vil lære dem at kende..

    Tilbage til mit egentlige spørgmål, skal jeg fortælle ham, at jeg egentlig er forelsket i ham, og hvis ja, hvordan gør jeg det så. Jeg er jo også bange for at miste ham som ven, men på den anden side er jeg også bange for at han er min eneste ene, og at jeg ikke finder ud af det, hvis ikke jeg konfronterer ham med det. Fordi han ikke vil tage det første skridt, fordi jeg har mand og børn.

    Bonus info: Han har fået en anden stilling fra det nye år, så derfra vil vi ikke være kollegaer mere. Vi er i midten af 30’erne. Han har ingen børn og ved heller ikke om han vil have det. Jeg har aldrig troet på den eneste ene før jeg mødte ham.

    Jeg er sindssygt fortvivlet, for jeg tænker på ham hele tiden, og det gør ikke ligefrem mit forhold til min mand bedre. Min mand og jeg har været sammen i 12 år, vi har det fint, men der er ikke megen lidenskab tilbage, tror måske nogen gange, at vi stadig er sammen, fordi vi har to børn sammen.

    Håber der er nogen der kan få mig på rette vej, hvad end det må være.. Tænker dog at jeg er nødt til at konfrontere min kollega med mine sande følelser, men hvordan fortæller en kvinde en mand det og er det overhovedet noget en kvinde gør?

    Hilsen den meget fortvivlede

    #6934
    sissi
    Deltager

    Inden du ligger så meget energi i en fremtid med din kollega – syntes jeg du skal rydde op i nutiden dvs. dit ægteskab – få det afsluttet, og ud af det.

    For at der i det hele taget findes en fremtid med din kollega – skal det jo gøres.

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.