Forstår mig ikke på mænd…

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #26167
    Undrende
    Deltager

    Sagen er den, at jeg og min kæreste gennem +5 år har et langdistanceforhold pga. vi begge har hjemmeboende børn. Aftalen har hele tiden været, at når min søn flyttede hjemmefra, ja så skulle jeg flytte over til kæresten.

    Nu mener han pludselig det bliver for langt væk i forhold til mine børn, og han har derfor slået op med mig via en sms.

    Giver ingen mening efter så lang tid….

    Nu vil han hverken tale eller skrive med mig.

    Er bundulykkelig og aner ikke, hvordan jeg skal tackle det?

    Vi har nøgle til hinandens boliger plus har div. tøj mm hos hinanden. Men da jeg ikke kan få ham i tale, aner jeg ikke, hvordan vi skal få udvekslet effekterne? De er for store til at sende med posten.

    Nogen der har gode råd?

    • Dette emne blev ændret 1 år, 6 måneder siden af Undrende.
    #26171
    jensha
    Deltager

    Kære undrende. Det gør mig ondt at høre. Uanset årsagen er det ikke fair at han ikke giver dig en chance for at snakke eller skrive sammen. Hvis jeg var dig, ville jeg dog vente med at tænke på at aflevere tingene.
    Det vigtigste må i første omgang være at tage en dialog – eller i det mindste aftale, hvornår I (snart) kan have den.
    Måske er der gået panik i din kæreste, og så der det nok ikke et godt tidspunkt at tage store beslutninger.

    Så – selv om det sikkert er megasvært – prøv at fokusere på dig selv og tal med gode venner eller veninder om det og forsøg at få din kæreste i tale.
    Også for børnenes skyld.

    Kh Jens

    #26173
    lillehjerte
    Deltager

    Nu er de jo ikke kærester mere.

    Jeg tror han har behov for at være lidt i fred. Men mon ikke det lykkes dig at få en aftale om at få afleveret og hentet tingene i det nye år, hvis du har lidt is i årerne? Jeg synes også at han efter så langt bekendtskab bør afslutte det ordentligt med dig og ikke i en sms. Tror du han har mødt en anden mon?

    #26174
    Undrende
    Deltager

    Tak for jeres input.

    Det som undrer mig mest er, at vi lige inden havde en hyggelig børnefri weekend, hvor der ikke var skyggen af problemer.

    Ydermere vil han ikke tale med nogen om det – ingen gang de allernærmeste. De har kontaktet mig for at få svar, som jeg desværre ikke kan give dem.

    Ved 100 % han ikke har mødt en anden – han har ikke haft tid/mulighed.

    Sjovt nok så er han blevet meget aktiv mht at linke/kommentere mine venners opslag på Facebook, hvilket han ikke har gjort tidligere. Det undrer mine venner sig jo lidt over. Min veninde mente han klyngede sig til ‘vores’ omgangskreds, og måske ikke er så afklaret som han påstår.

    Har besluttet at jeg venter til uge 1, så vil jeg ringe til ham – evt. fra skjult nummer. Jeg vil jo have min nøgle mm og jeg vil jo også gerne selv havde noget at skulle have sagt i denne sag.

    Må dog indrømme – savner ham fælt og ville ønske jeg kunne vinde ham tilbage ❤️

    #26176
    jensha
    Deltager

    “Sometimes the fastest way to get there is to go slow” synger Tina Dickow… Giv ham lidt tid.
    Jens

    #26216
    Undrende
    Deltager

    Sidste ‘nyt’ herfra er, at jeg nu har talt med min (ex)kæreste. Han har fortsat ikke afleveret mine ting. Og ønsker ingen dialog, men har brug for betænkningstid.

    Han hev pludselig gamle episoder op (+2 år tilbage), hvor vi havde været på kant. Den gang fik vi redt trådene ud, ja det troede jeg i hvert fald. Pludselig er han igen sur over disse episoder.

    Samtidig talte han om, hvor unik/fantastisk person jeg er – han havde aldrig før kendt en af min kaliber…

    Han bad om, at jeg ikke kontakter ham – hverken telefonisk eller skriftligt, da han fortsat kæmper med at komme sig over ‘os’.

    Forstår ærlig talt ikke, hvad det er som sker???

    Hvorfor afleverer han ikke bare mine ting/nøgle?

    Hvorfor trække det i langdrag?

    Hvor længe skal jeg stå i venteposition?

    Så jeg er fortsat undrende…

    #27335

    Hej Undrende

    Nu er det jo godt et år siden, du skrev det sidste indlæg i denne tråd, så der er nok kommet lidt mere afklaring på den noget tumultagtige omgang, du var igennem efter hans beslutning.

    På mig lyder det, som om han er den type kæreste, som har svært ved at komme frem med kritik og forklaringer på indre tilstande, men i stedet går og ruger med det, til det til sidst eksploderer. Det lyder, som om han aldrig for alvor har fået lettet byrden fra dengang, I havde sammenstød, og så har det bare langsomt-langsomt forgiftet hans følelser for dig. Trist. Han har sikkert holdt kæft for at beskytte dig, men hans fortielse har nok hver dag savet lidt i den gren, I begge sad på. Og nu er det hele knækket for ham på en måde, så han næsten ikke kan have kontakt og næsten heller ikke kan forklare, hvad det handler om. Kan det være, at jeres gamle sammenstød handlede om noget omkring børnene? Hvorom alting er, så er der noget i ham, der har kraftigt brug for at ‘regulere’ dig, holde dig på afstand, styre dig… måske fordi han har følt sig styret af dig og dine dagsordner uden at sige tilstrækkeligt hverken fra eller til. Hvis min teori er rigtig, skal du følge den strategi, som jensha foreslår – at give ham plads, plads, plads… .fordi det vil give ham følelsen af at genvinde styringen med sit eget liv og relationen til dig. Mange mænd hopper lidt for meget med på kærestens idéer, prioriteter og planlægning og glemmer undervejs og i tide at definere egne behov og ønsker. For husfredens skyld – gudhjælpemig.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #27363
    Undrende
    Deltager

    Hej

    Endte med han pludselig vendte tilbage og lod som om ingenting var hændt 🙄

    Efter ca. 1 måned kunne jeg dog mærke på mig selv, at jeg ikke længere havde nogen følelser for ham, hvorefter jeg gjorde det forbi.

    Jeg har ikke brug for en mand, der ikke tør sige sin mening, og da jeg langt fra er dominerende – snarere tværtimod – ja så burde det ikke være så svært at være åben omkring sine følelser, holdninger mm.

    Et forhold burde jo bygge på gensidig tillid og rummelighed. Hvis dette ikke er tilfældet, foretrækker jeg at være single

    #27369

    Hej igen

    Det lyder som en god beslutning. Mange mænd er mere lukkede omkring tanker og følelser, end godt er. Og fint at dit følelsliv slog fra og mistede interessen for ham, når han havde så svært ved at få sagt, hvad der skete i ham.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.