Forladt og nedtrampet…

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 11 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #26060
    Den triste
    Deltager

    Hjælp, Jeg kan ikke bære SÅ meget smerte….
    min kone har forladt mig, taget vores børn med, vil smide mig ud af vores hus og firma jeg(vi) har opbygget…
    (denne her er RET lang)

    For 15 år siden, mødte jeg denne smukke kvinde på dating, vi mødtes og blev kærester samme dag, måneden efter blev vi forlovet og 2 måneder efter flyttede vi sammen
    – hun var i gang med udd. men sprang fra for det jeg lavede var mere spændende – jeg var selvstændig, og grundet dårlig økonomi fra tidligere forhold, måtte vi flytte ting over i kærestens navn.. vi var forelsket, var vilde med alle de samme ting og ja, var soulmates og havde et af de slags nære fol´rhold som andre tit roser fordi det bare var fyldt med varme, glæde og kærlighed…
    tiden gik, vi fik vores drømme opfyldt, – vi blev gift, fik børn, biler, hus og et konkurrende firma fik vi også overtaget…
    og stadig en livsglæde af den anden verden – fyldt med kærlighed og lækker sex – og når jeg ikke var hjemme pga. arb. opgaver, snakkede vi telefon i timevis og sendt hinanden 1.000 vis af frække billeder…
    – virkelig lækkert forhold…

    men gennem årene gik det nye firma ikke så godt, medarbejdere snød os, eller passede ikke deres arbejde, krisetider og dårlig service fra medarbejdere gjorde den nye virksomhed gik nedaf..

    vi har ALTID kommet nemt igennem ALT fordi vi var sammen om ALT
    MEN, 2020 har ikke været godt for os….

    eg er en meget følsom “fisk” med MASSER af varm kærlighed og empati, men render altid rundt og frygter ting pludselig bliver taget fra mig / os..
    (En angst der ligger dybt tilbage til min barndom, sammen med følelsen af ikke være “god nok”)

    så da jeg i ca. marts i år, pludselig opdager, vi ikke er så tæt forbundet som vi plejer, og snakker med hende om det er det starten på slutningen, for kærligheden er der, men der er ikke nok, så jeg kæmper for den og hun kommer med mod argumenter til det jeg siger..
    jeg siger det ikke er brok (selvom det måske lyder sådan) men at jeg fortæller hende hvad der mangler, så vi kan finde det frem igen…
    (et eks. hun kommer op en morgen og hvor mig og vores børn på 4 og 8 er vågnet – siger godmorgen og hyggenusser leger så med vores søn på 4 i ret lang tid uden lige give det sædvanlige morgenkys – jeg nævner det og en ny omgang er igang – andre gange var det andre ting som kom i vejen.)

    i vores firma er hun den der sidder med regnskab og ringer ud til nye kunder, og jeg er ham der har styr på lager, biler, ruter hvor de ansatte skal køre og hjælper dem når noget driller – samt jeg har vores andre kunder at tage mig af,…

    hun giver udtryk for hun har brug for mere kontortid – og vi har altid været hyggetyperne – længe oppe og sove længe – masser af tid til hinanden
    så eg siger hun jo bare kan stå tidligere op – vores hjem roder lidt – hun har altid stået for ting i huset, mens jeg var ham der tog sig af de større ting, ude omkring hus, lager og “værksted” – og vi har næsten altid været fælles om aftensmaden, da den bringer os meget dejlig hygge..

    Midt i alt det her, kører vores forhold nu med 2-3 GODE dage “som i gamle dage” og 2-5 dage med mere og mere uvenskab, indtil jeg siger, skal vi ikke stoppe og være gode venner – og det gør vi så, og så er der igen 2-3 gode dage…

    Hun har ALTID været den der blide “JA-type” som uanset hvor underlige eller sjove ideer bare har stået ved min side…
    under opbygningen af “mit” (vores første firma), da vi ikke måtte købe billigehus pg.a. krise og udkant danmark til latterlige 600.000 – fir jeg gennemtrumfet vi fik drømmehuset til 1.8
    som hun sagde hun ALDRIG troede vi fik
    og vores konkurrent som også var ret dyr fik jeg også igennem
    jeg opnår som regel hvad jeg sætter mig i hovedet…

    og nu i år, bliver jeg så køre langsomt længere og længere ned i dette her sorte dybe hul, hvor jeg efter 2 medarbejdere er stoppet, og der nu kun er råd til en ny mand der skal dække hele danmark… med flere og flere klager, siger jeg under et af vores skænderier, som stadig tager til og mere og mere vrede og grimme ord bliver indført
    hun lyver om ting, hæver fra opsparing vi havde aftalt ikke skulle røres uden vi var enige så blev meget uvenner her – senere hævede hun resten og sagde ellers var vi havnet i retten – igen – hun KUNNS sige det i stedet for at lyve…
    og jeg meddeler at jeg ikke magter at høre om sure kunder og chauffør der ikke kan finde ud af deres job..

    vi kører stadig flere dages uvenskab og et par glade dage…
    i alt dette her, har vi stadig daglig tæt kontakt, og altid sexuel omgang om aftenen, enten i form af blowjob eller rigtig sex(som desværre ikke ret tit er særlig lange)
    mit humør svinger meget – enten er jeg dybt nede i det dybe hul, efter utallige omsorgssvigt og skænderier – ellers er himlen smuk og blå og jeg er forelsket som aldrig før og tror nu bliver det hele godt igen, fordi hun lige var sød..

    hun siger hun kæmper for at huske alt det hun skal huske for at holde mig glad, og jeg siger det behøves ikke, for hun skal bare blive sig selv som hun var…

    jeg opdager vi ikke længere sover tæt sammen, og hun rykker derefter over tæt ved mig hver nat derefter…

    på arbejde bliver vi så uvenner og hun råber og skriger som hun aldrig har gjort før, og jeg råber igen og jeg mister lysten til at være her mere…

    og de gentager sig nogle gange
    jeg har spurgt mange gange over sommeren om vi skal dele vores ting da hun ikke gider mig mere ?
    – men hver gang siger hun nej, hun elsker mig så højt og vi skal være gamle sammen…

    jeg har sagt flere gange, hvis hun ikke har mere kærlighed vil jeg have en kæreste ved siden af, for mit hjerte har brug for varme for at kunne leve…
    – men igen, hun har masser af kærlighed siger hun

    hjemme bliver vi en dag så uvenner at det går galt, kort efter sidder vi tæt og snakker om det, at der ikke er der vi skal hen, vi skal finde en løsning..
    vi hygger os, og resten af dagen er igen god og de næste dage ligeså..
    men så får jeg endnu en af mine depressive ture, og siger jeg ikke har lyst til at være i denne verden, hvis hun skal blive ved med at trampe sådan her på mig og så kan hun forklare vores børn hvorfor farmand ikke er her mere og det er hendes skyld, og sker dette, er der i det mindste ikke sket hende noget – jeg kan simpelthen ikke mere

    vi får igen nogle gode dage, en 4-5 stk. faktisk, hvor det virkelig begynder at lysne
    og en formiddag kom hjem fra lægen (ikke alvorligt) kommer hun op i sengen og giver mig 2020’s længste, dybeste og hedeste kys….
    jeg er super forelsket og livsglad og lykkelig igen…
    senere skal jeg afsted på arb. et par dage, og vi sidder i stuen og drikker kaffe, da hun siger “Skal vi ikke nå en fræk lille tur inde på sofaen inden du kærer ?? – og igen super fræk med dybe hede kys og bare super lækkert…

    jeg skal afsted og hun siger de lige smutter op og handler bagefter (hun er MEGET Corona skræmt, vi vi har gået med mundbind fra dag 1 da det startede, så hun handler hurtigt når hun handler)

    jeg kører og ser noget tid efter på vores family link hun ny er kørt ind til større by, ved MacD – jeg ringer irriteret og spørger hvad hun laver ?? – de ville lige ud og julehygge lidt
    jeg siger – altså jeg blander mig ikke i hvor du kører hen, men du skulle bare lige op og handle.. – hun siger igen hun ikke vil være uvenner
    og jeg siger jeg spurgte for 2 dage siden om vi alle skulle ud og julehygge og det gad hun ikke, og om det er fordi hun ikke gider mig ??.. igen kan vi ikke lade være med at være uvenner jeg siger jo “eg elsker dig” – “Jeg elsker også dig”

    senere opdager jeg så hun er på vej langt væk – ringer igen og siger hvad laver du nu ?..
    hun siger “Det er slut, jeg kan ikke mere” jeg prøver at snakke hende ned – men hun siger bare det er slut – lægger røret på og har ikke hørt fra hende siden…

    jeg kørte op – selvom der var langt fra hvor jeg var – til hendes bror hvor jeg viste hun var for at tale med hende – han ville ikke lukke mig ind – og hun ville ikke komme ud – og NEJ jeg måtte IKKE se eller sige godnat og farvel til vores børn
    (Vores datter har autistiske træk og er MEGET tæt knyttet til mig)

    jeg var færdig – kørte den lange vej hjem – vrælede hele vejen, var ved at kaste op, og den mest forfærdelige uge mit liv var begyndt

    jeg opdagede derefter hvad hun havde siddet med af problemer på kontoret – bunker af regninger og rykkere der ikke engang var åbnet
    rykkere – trusler om lys og varme lukkes og om incasso og hus snart sendes på tvang..

    vores ansatte bliver urolige for deres job og hun siger HUN nok skal føre det videre og det mellem hende og mig er personligt..

    dagen efter siger hun til en ansat han sige jeg skal se at få pakket mine ting og fise ud af huset og jeg må låne lidt plads på et lager midlertidigt
    jeg var nu HELT færdig af gråd, får snakket med en advokat som siger hvis vi er gift og ikke har særeje skal ALT deles selvom det står i hendes navn og jeg bare kan blive i huset…

    hun nægter at svare mig, jeg undskylder for min del i alt denne ballade, og ikke vidste hvad hun sad alene med af økonomiske problemer og virkelig manglede mere tid til kontor – men igen… – hun satte sig aldrig ned, og fortalte det, selvom jeg 1.000vis gange har spurgt

    hun holder vores børn væk, hun tramper på mig, vil beholde ALT selv, har lukket min brobiss og dieselkort – har ikke sat noget over på min konto (ikke fået løn) og alligevel tvinger hun mig til at få lavet de opgaver jeg har så hun har penge til regninger…
    vi havde lidt liggende – som hun bad mig betale regningerne med – men jeg sagde – du smider ikke løn ind, jeg kan ikke betale med disse penge for så ved jeg ikke hvad jeg skal leve af til d. første…

    hun har allerede søgt skilsmisse (det er 10 dage i dag)
    jeg spurgte om jeg kunne overtage vores hus for halv friværdi og det lille firma – og hun kunne holde det “store” som jo er kørt ret langt ned nu
    “fornuftig forslag – jeg vender det med min advokat” var hendes svar..

    og til de ansatte siger hun, hun har flere nye aftaler på vej – eg tænker, hvorfor gjorde hun ikke dette noget før så ??

    og sidder og fører sig frem som karriere kvinde – til trods for hun “kun” var bogholder i firmaet – hun har aldrig været ude og lave noget på vores lager i det nye firma – kan ikke løse opgaven hvis hun pludselig stod uden chauffør – og der har været så mange klager på ruten at de alle kan springe fra når som helst…

    min ene store søn der er flyttet hjemmefra som hun har været papmor for siden han var 3 hvor han boede hos mig (OS) skrev hun selv til at hun var gået fra mig
    hun skrev hun ikke kunne mere og kører nu den der “Mig og vores børn er i sikkerhed nu, og din far har brug for hjælp”
    (vi havde som skrevet en dum episode, og 10 dage efter -og de dumme ting jeg sagde og så 3 MEGET varme og kærlige dage efter)
    Hun skrev også – men det var hårdt og så græde smilyer – dvs. der er stadig kærlighed og følelser i hende
    han prøvede at få hende i snak og til sidst blokerede hun ham på messenger

    en ting er hun ikke vil forhold mere nu – selvom eg HAR opdaget hvad hun sad med bag facaden – og har lovet at hjælpe mere til også i huset og vi kan nå at rydde op på kontoret på kort tid – men ALT preller af….
    og hun skal nedkæmpe mig så sindsygt nu og jeg ikke engang må ringe til vores børn og firma og a ALT…

    (inden hun slog alting fra, kunne jeg se de “bare” var hos hendes bror, og med den varme der nu var til stede, sove i ske osv – ser jeg ingen tegn på hun har en ny)

    jeg aner ikke hvordan jeg skal komme videre….

    jeg ligger her alene, tom inden i – for 14 dage siden havde jeg ALT jeg ønskede mig – nu har jeg INGENTING …

    jeg skriver lange breve og beskeder, i går følte jeg bare hun var uretfærdig og skrev det til hende at jeg har sagt undskyld 1.000 gange, og det nu er hendes tur – og jeg elsker hende og håber hun kommer tilbage – men håbet dør dag for dag, når hun kører den stil….

    Ved ikke hvad jeg skal gøre – jeg er ikke alene typen og er ved at blive ædt op indvendig…

    #26061
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg stoppede med at læse indlægget på et tidspunkt da jeg fik lyst til at spørge dig om jeres forhold var ligestillet nok.

    Udfra hvad du skriver virker det til at du havde givet dig selv rollen som chefen og hun som hustru og ansatte. Det virker lidt som det bare var givet at hun gjorde de sædvanlige pligter i huset og kysser dig godmorgen mv. Altså at det i din optik kørte godt hvis hun gjorde alt det du forventede. Når hun har truffet selvstændige beslutninger har du været der som trolden ud af en æske. Måske er hun træt af det liv hun har haft med dig og savner et liv hvor hun kan møde sig selv meget mere?

    #26066
    Tristesen
    Deltager

    Forestil dig, at skulle være ansvarlig for en andens ‘lykke’ ene og alene. At blive bebrejdet, at man ikke gør dit eller dat. At man er forkert – og hører den mand, som man har levet et langt lykkeligt liv med true med at tage sit eget liv, hvis man går fra ham. Hvilket ansvar det er, og hvor meget kærligheden bare ikke kan trives under de forhold. Du laver ikke andet i dit lange skriv end ar fralægge dig selv enhvert ansvar og bebrejde hende stort set alt. Hvis det har været hverdagen, så er det måske mehet naturligt, at man får nok. At man har brug for at komme så langt væk som overhovedet muligt. Hvor er dit ansvar? Hvorfor er var det hende, der skulle parere ordre ift hvad du havde brug for? Den vigtigste opgave som menneske er i min optik selv at tage ansvar, at søge indad når der mangler noget. Og så bede om det på en konstruktiv måde, hvis man har brug for noget fra andre.

    Jeg tænker, at du har brug for hjælp lige nu. Til at få ro på, tænke rationelt og ikke være 100000% i dine følelsers vold. Fokuser på dig og børnene – firmaet – og lade hende være. Hun kommer ikke tilbage fordi du tvinger hende og bebrejder og spyr. Få hjælp nu. Der er masser at hende – og livet bliver godt igen. Med det rigtige fokus. Jeg hepper på dig❤️

    #26069
    Den triste
    Deltager

    Hej Lillehjerte

    Er da ked af det var det billede som blev skabt her…
    min kærlighed og varme til hende var (ER) meget stor, vores fordeling er ikke en JEG ER CHEF og BESTE;;ER !!.. – og kys mig så….
    Den har bare været naturlig, da vi drev virksomheden gennem alle de dejlige år sammen…

    hun var en meget elsket og værdsat kvinde i vores forhold, og vi var meget tæt knyttet – ja, de første 14 år…

    – men hun brændte inde med ting hun bare kunne have åbnet for fortalt, så havde jeg kunne åbne op og tage den derfra…
    NEJ, det er ikke en for sjov ting at sige noget så dumt, men jeg var presset længere og længere ned i et mørkt hul, som hun trampede mig længere og længere ned i,
    for så løfte mig op nogle dage af gangen, og derefter trampe mig endnu længere ned bagefter…
    (ved ikke om “SJOVT” er rette ord her, men så underligt manden ikke må være ofre i disse ting….)

    • Dette svar blev ændret 1 år, 7 måneder siden af Den triste.
    #26071
    Den triste
    Deltager

    Hej Tristesen…

    Enten har jeg udtrykt mig forkert, eller du har læst forkert….

    HUN var ikke ansvarlig for min lykke..
    og jeg rendte ikke et helt liv og truede mig til kærlighed med dumme sætninger…

    De første 14 år var lyserøde, vi var soulmates – alt var dejligt og vi passede så lækkert sammen…..
    Det var i 2020 hun ændrede sig, og jeg bad hende jo ikke lave om på sig selv – tværtimod… – hun skulle finde tilbage til den hun var…..

    og det var først efter hele 2020’s nedtrampning af mig, mentalt, til allersidst, jeg var så ked, trist at de dumme sætninger kom frem….
    og kan ikke forstå noget som har været SÅ smukt i så mange år, ikke fortjener blot en enkelt chance, når jeg nu endelig selv har opdaget, hvad hun aldrig fik fremlagt…
    alle mine mørke skyer er væk, jeg har ingen vrede eller andet, jeg har bare ondt af hende, at hun ikke blot fik dette frem, så vi havde den rigtige grund til det forholds svigt…

    under hele dette forløb har jeg prøvet at vække kærlig MED kærlighed, når vi ikke var uvenner, var kærligheden fra begge sider der jo i høj grad….

    #26072
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg tror ikke du kan se de problemer der er fordi du mangler forståelse for hvad der er gået galt. Vil råde dig til at tale med en psykolog som kan åbne dine øjne for hvor du spænder ben for dig selv. Du vil bla ha at hun ikke udvikler sig ved at sige hun skulle være sit gamle jeg. Men jeg tror ikke at hun trives i det, siden hun er gået fra dig.

    #26074
    Hende_x
    Deltager

    Hej Den Triste,

    Pyh, sikke noget……. Jeg har lige læst hele din tråd og blev helt ked af det på dine vejne 🙁 *kram* Ja, på jeres begges vejne, for i er 2 i det her og i bærer begge 2 et ansvar og reagerer også begge 2 uhensigtsmæssigt i det her – men helt ærligt, hvem gør ikke det, når alt er på spil og alle følelser er i brand?? … 🙁

    Jeg ved ikke rigtig hvad jeg lige ville med det her.. Måske bare “være” lidt sammen med dig i lortet… ? Sige, at jeg kender din smerte, måske…?

    Jeg var en gang HELT derude, hvor, havde det ikke været fordi jeg er mor og aldrig kunne få mig selv til at slæbe dem igennem sådan et svigt og så stor en smerte det ville være, pludseligt at miste deres mor, så havde jeg taget mit eget liv…. Nogen gange gør det bare RØV, ELENDIGT, ONDT at være i live…… Sådan er det… Og da jeg var helt derude, kom der vitterligt ingen og reddede mig, selvom jeg er “lykkeligt” gift med jordens rareste mand…… – Selvom vi SÅ gerne vil dele vores inderste med nogen, så tror jeg aldrig det sådan helt kan lade sig gøre.. og hvad gør man så? … Jeg kan ikke fortælle dig, hvad du skal gøre, men jeg gør selv det at jeg anerkender at det er sådan jeg har det lige nu.. Jeg græder.. Jeg tager mig den tid jeg har brug for, for at komme ud med smertern -og i dag kom jeg ind i denne brevkasse for at tale med nogen om den… Måske ændre det ingenting rent praktisk – min smerte er der stadig og min mand er den samme i dag når han kommer hjem fra arbejde, som han var i går – men bare det, at man trods alt ikke er helt mutters alene i verden, bare det at udtrykke smerten, er nogen gange lindring nok til at man kan “lidt igen”….

    Sidste gang jeg havde det svært, trøstede jeg mig selv med, at det går over igen.., Det hjalp mig, i nuet, at minde mig selv om, at selvom jeg lige nu føler alt ramler, så har jeg det anderledes når jeg vågner i morgen.. Der er altid en ny dag… Jeg tror vi mennesker er en del sejere end vi ofte selv går og tror…

    Kæmpe kæmpe kram…

    #26095
    Den triste
    Deltager

    lillehjerte >>

    Åhh, hvor ER det skrevne ord utaknemmeligt….
    Jeg HAR jo netop indset hvor der lå fejl…
    og vi HAR udviklet os sammen gennem vores mange år sammen..
    – først i ÅR efter det hele er skredet for hende på hendes del, er det gået ned af bakke, med løgne og nedtrampninger selvom jeg sagde det blev værre og værre…
    jeg KÆMPEDE for at løfte hende op, så vi kunne være sammen om alt igen…

    men….

    Suk……

    #26096
    Den triste
    Deltager

    lillehjerte >>

    Åhh, hvor ER det skrevne ord utaknemmeligt….
    Jeg HAR jo netop indset hvor der lå fejl…
    og vi HAR udviklet os sammen gennem vores mange år sammen..
    – først i ÅR efter det hele er skredet for hende på hendes del, er det gået ned af bakke, med løgne og nedtrampninger selvom jeg sagde det blev værre og værre…
    jeg KÆMPEDE for at løfte hende op, så vi kunne være sammen om alt igen…

    men….

    Suk……

    #26097
    Den triste
    Deltager

    Hende_X >>
    Åhhhhh, DEN krammer, fra en som har ondt som du har, gad jeg rigtig godt mærke *SS*

    Kan se du virkelig også har dine kampe…
    men, modsat min, pakker du da ikke bare og smutter fra det hele…

    Det som gør MEST ondt – er ikke hun fejer mit liv og min familie væk under mig..
    – Det er det, at hun ikke engang vil indse SINE fejl i dette her, men smider ALT over på mig – UDEN en lille sprække af håb, eller et lille-bitte “måske – HVIS … . .. . . . . . . ”
    Jeg ved ikke hvor jeg skal LEVE af, de penge der kom ind i firmaet var (ER) vores begge – men hun udleverer INTET
    Jeg ved ikke hvor jeg skal bo ?.. – igen – ingen penge – ingen deling af de kunder vi har, så jeg har mulighed for indtægt og komme igang igen…
    Ved ikke hvornår jeg må se mine børn…

    Ved ingenting……

    Jeg var ALTID ham der løb stærkt, kæmpede for de ting vi ville have / opnå og hun holdte altid fast i min arm og stod ved min side…
    – Pludselig, vil hun rage ALT til sig, og tænker hun nemt kan køre videre… – måske kan hun…… måske kan hun ikke….
    JEG ved jeg NOK skal komme op igen

    – Selvom det ser vildt sort ud lige nu…..

    jeg TILGIVER…… – Jeg NÆGTER at overgive mig til HAD og BALLADE…..Jeg tilgiver, sender god karma ud, tror på jeg får god karma igen – tror på mig selv…
    >>> Jeg giver ikke slip, på “mit” jeg skal nok møde op med advokater, og kæmpe for “mine” ting og vores børn…
    men hendes udspil og måde at være på – tilgiver jeg med rent hjerte……..

    Min hjerne VED hvor dårligt hun behandler mig – hun har trampet mig ned i et sort hul hele 2020 – og blandet det med kærlighed – som gjorde mine fald blev større og større…
    Da hun flyttede, gik det op for mig, hvad hun IKKE viste mig – hvor meget hun løj, og igen – hvor meget hun trampede på mig psykisk….

    men…..
    mit STORE, KÆRLIGE, VARME Hjerte, BLØDER……
    TIDEN er min værste fjende lige nu….

    Min hjerne SKRIGER LØB VÆK, og lad hende SELV falde, når hun ikke kan betale alting..
    men…..
    Mit HJERTE, SAVNER -Det, det forgæves har kæmpet for at få tilbage i 2020 – men nok er væk for evigt…

    Ville ønske din krammer vær i virkeligheden – og ville give dig i din kamp en lige så stor igen…..

    knus herfra…

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 11 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.