Forholdsfælden?

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #4930
    Fool4love
    Deltager

    Hej!

    Jeg er i fast parforhold og har været det i ca halvandet år. Vi har en lille pige sammen og jeg har to større piger fra et tidligere forhold.

    Vi har et godt forhold – god sex, ofte, overordnet har vi samme værdier – og dog alligevel ikke – det kommer jeg ind på senere. Der er ingen tvivl om at vi elsker hinanden og han er den, jeg ønsker at blive gammel med.

    Jeg er ret selvstændig og har pt overtaget en større virksomhed, som er i samme branche som min kæreste… Han er selv ret glad ved overtagelsen, da det på sigt også kan give ham visse fordele ved en fusion – men jeg føler lidt, at han i den sidste tid er mere fokuseret på dette – end på det faktum, at jeg ved siden af job mv har 3 børn, husholdning mv at tage mig af… Altså er jeg ret presset, da jeg også står for regnskab – i øvrigt også hans mv. Vi er igang med et større projekt i min virksomhed og han har på en eller anden måde fuldstændig overtaget som leder og jeg føler mig sat af … Det er jo i realiteten mig der burde være leder – og det er da heller ikke sådan, at han har smidt mig af vognen, men jeg føler mig degraderet – selvom jeg også er glad for hans hjælp. Jeg er af mine forældre blevet opdraget til, at man er fælles om tingene – men her synes jeg, vi trækker i hver vores retning. Jeg er mit ansvar voksent – og vil også gerne være på. På trods af at der er hverdag og 3 børn at tage hensyn til.

    Sådan rent værdimæssigt har jeg siden min skilsmisse fra min exmand været meget fokuseret på, at det et fint med et mål, men at man skal nyde vejen derhen…. Så når hele vores hverdag efterhånden drejer sig om byggerier mv – så står jeg lidt af på det. Der er så meget andet, der også er vigtigt. Min kæreste er en arbejdshest og arbejder ud i et væk – på et tidspunkt har han presset sig så meget, at han gik ned på det. Nu er han opmærksom på signalere, men jeg mener slet ikke, vi behøver at komme helt derud. Vores økonomi er så fin, og vi har ingen deadline – udover den, vi selv sætter…

    Da jeg var alene havde jeg en dejlig hverdag, hvor der var plads til både at leve og være alvorlig… Hvor økonomien gav os plads til at have det sjovt – uden at være ekstravagante … Jeg savner den tid!! For det er nemlig ikke min kæreste, der lever mest stresset – det er mig! Jeg har så meget på min tallerken, at jeg føler jeg er helt alene om det. Altså børnene, madlavning, regnskab, rengøring, planlægning, kørsel osv osv. Jeg er så træt af, at jeg har trukket kone-kortet….

    Jeg elsker min kæreste, men jeg frygter, at hvis han ikke sadler om – og prioriterer tid sammen med os, slipper tøjterne lidt og også lader mig komme lidt til, så vil jeg tage afstand til ham…. Han kan mærke, når jeg trækker mig lidt og lukker mig inde i mig selv – ikke at jeg bliver tøse sur, men jeg er bare lidt mere stille – introvert på en måde. Og så tænker jeg – hvordan får jeg ham til at sadle om? Hvordan får jeg ham til at forstå, at man ikke bare kan tage hinanden for givet, at man har fremtiden til at nyde hinanden? Hvordan får jeg ham væk fra den der med – I morgen … Eller når …. Eller det kommer vi til …. Når det ikke hænger sammen NU? Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal – har forsøgt at sige, at jeg savner ham – at jeg har brug for at føle at vi er en familie og ikke bare degraderet til husholderske? Jeg har ikke sagt det så tydeligt, fordi jeg ikke vil give ham dårlig samvittighed – men det er det, jeg tænker.

    Af erfaring ved jeg jo, at hvis vi ikke nærer kærligheden – så dør den, og jeg ønsker kun, at den skal blive stærkere.

    Hvordan får jeg ham til at respektere mig som ligeværdig, at han inddrager mig i sin egen planlægning og også spørger til mine planer? Alt er tænkt ind i hans verden, han træffer aftaler uden at tage højde for vores families planer …. Hvordan råberen ham op? Min exmand indså først, hvad han havde mistet, da vi var væk – og jeg frygter, at min kæreste har samme fejl, hvis man kan sige det sådan! Hvordan bidrager jeg til, at vi har et godt forhold – hjælp!!?

    #4933
    Tenna
    Deltager

    Jeg har ikke selv erfaringer med at have et så “voksent” forhold hvor børn og firma også var et del af billedet. Derfor er det nok begrænset, hvad du kan bruge mine råd til, men jeg vil da gerne give mit besyv med 🙂

    Jeg synes det er lidt mærkeligt den måde han går ind og overtager dit firma på. På dit indlæg lyder det lidt på mig som om, at han går ind og “tager hvad han vil have” og så sidder du og skal sørge for resterne (og ofte det kedelige) bagefter – både hvad angår firma og husholdning. Jeg ville personligt blive pisse sur over at få frataget mig min funktion i mit firma på den måde. Hvor meget betyder det for dig, at rollerne bliver fordelt anderledes end de er nu i jeres firma?

    Det lyder som om at din mand er lidt af en workaholic. Jeg datede engang en fyr som var workaholic. Han havde eget firma og rejste en del i forbindelse med det. Forholdet nåede aldrig at komme så langt, men han var meget opmærksom på, at han ikke altid var “til stede”. I forhold til at få forholdet op at køre, da vi fik problemer sagde han: “bare sig hvad jeg skal gøre.” Med det mente han, at han bare ville have nogle afrundede opgaver, som han kunne gøre, for at imødekomme mine behov. Altså skulle vi ses 3 gange når han var hjemme, skulle vi ud og spise, skulle vi på ferie når muligheden var der, skulle han huske at skrive godnat hver aften eller hvad kunne han gøre? Som den workaholic han var havde han det fint med at påtage sig ekstra opgaver, og for at overskue dem skulle de ligesom være definerede og afrundede. En form for forventningsafstemning, kan man vel kalde det. Selvom det måske lyder bizart og håbløst uromantisk, så synes jeg faktisk det var rart. Min pointe med den historie er, at I måske skulle søge at definere jeres roller og opgaver, både i firma og husholdning, i højere grad? Hvis de er udefinerede på nuværende tidspunkt tror jeg måske godt, at det kan gøre, at det er lettere for din mand at nedprioritere jeres hjem, fordi det ikke er noget han “skal” og somden workaholic han er, vil han gerne smide så meget af sin tid i jeres firma, som han kan slippe afsted med. Så opsummerende synes jeg faktisk godt du kan stille nogle ønsker/krav op til hvad han skal varetage af opgaver i firma og hjem. Det forekommer mig faktisk en smule barnligt at han ligesom bare tager de opgaver han synes er sjove, og så lader dig om at samle resterne op og få det til at køre.

    Derudover så tror jeg det er vigtigt, at du får kommunikeret ud til ham, hvordan du går og har det. Jeg synes faktisk det er fint den måde du har gjort det i dit indlæg, hvor du primært fortæller om din frygt for at I er på vej til at ødelægge jeres forhold, og du i virkeligheden bare ikke vil miste ham, ligesom du gjorde med din eks.

    Der var vist nok en komiker som engang sagde, at et forhold var ligesom at køre på tandemcykel. Der var altid en der sad forrest og hjulede der ud af og op af bakker, mens den bagved sad og nød turen. Det kommer jeg lidt til at tænke på, når jeg læser dit indlæg, så jeg tror måske I skal arbejde hen imod at I altså er to ligeværdige parter om jeres livsprojekt 🙂

    Til sidst så vil jeg også sige, at generelt efter det første år af et parforhold begynder forelskelsen at lægge sig, og man begynder at se partnerens mindre gode sider og man begynder at vise sine egne mindre gode sider. Det er som regel her, at man begynder at skulle arbejde for forholdet. Når jeg kigger på mine veninders forhold der er mere “satte” end mig, ser jeg også hvordan de kæmper med kommunikation og to forskellige viljer der skal blive enige. De bliver også frustrerede og får deres tvivl indimellem, men efter de har taget deres kampe og de to parter løser deres problemer, kommer de altid stærkere ud på den anden side 🙂 Nogle gange skæver jeg også til mine forældres forhold, for jesus de har også taget deres konflikter i løbet af årene. De er nærmest prototyperne på at kvinder er fra venus og mænd er fra mars, men de er da sammen endnu og jeg tror i høj grad det er fordi de har lært hvordan de skal omgås hinanden. Hvordan man håndterer hinanden for at få det bedste ud af det, hvor de er villige til at gå på kompromis og hvor de ikke er.

    #4936
    sissi
    Deltager

    Jeg tænker, som du skriver, at du er på vej til samme humle som med din x.

    For at ændre noget, skal du ændre dig selv:) Dvs så sige, ud af den flinkeskole hvor du da sagtens kan alt – og så bare brænde inde.Sig til og fra – ikke lange falbelader – men kort og præcist.

    Den vej du er vej ud af, er sikkert den samme i nogle retninger, som den du kom fra (tidligere forhold)
    Jeg hæfter mig ved dine sidste linjer… tag din del af ansvaret, sig til og fra, pas på ikke at blive medløber – uden at åbne munden. Hank op i dig selv… så kommer respekten fra din mand:)

    Du skiftede manden ud – og erstattede ham med en anden… det du skal, er at ændre på dig selv – så bliver I begge meget bedre tilpas i forholdet.

    #4963
    jydinden
    Deltager

    Helt enkelt når jeres økonomi er god og han er dårlig til at hjælpe til , så hyr en hjælper.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.