Forelsket kvinde på 50 – hjælp !

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #4158
    Ditte50
    Deltager

    Jeg er en kvinde på 50 år, der blev skilt sidste sommer og fandt i efteråret en ny dejlig kæreste på 54 år. Vi har nu været sammen i 7 mrd i weekender og har været lidt på ferie sammen også.
    Vi har det godt sammen og er glade for hinanden, men han kæmper med nogle ting, som jeg tænker handler om krise efter skilsmissen(1 år siden), som han ikke har fået bearbejdet. Han har altid arbejdet meget hårdt og har haft det fokus at hans familie aldrig skulle mangle noget og efter 22 års ægteskab går de fra hinanden og hans verden bryder sammen. Alt det han har kæmpet for har været til ingen verden nytte. Kort tid efter konen forlod hjemmet mødte han en kvinde, som han var sammen med, ligesom med mig i weekender, men kemien var vist ikke helt på plads – og efter hende møder han mig.

    2 gange nu har han i vores forhold trukket sig lidt og har bedt om tid til at få styr på sit liv og lige nu har han bedt om tid for anden gang. Han har været til psykolog engang imellem det seneste år. Han beskriver at i perioder når han arbejder for meget og ikke har tid til alt det han skal klare med hus, have, sommerhus m.m. og samtidig også gerne vil være der 100 % for mig og mine 2 børn, får han det dårligt og har brug for at trække sig.

    Han siger at han holder meget af mig og det er ikke mig, der er noget galt med, men ham. Jeg bliver selvfølgelig ked af det, fordi vi burde være nyforelsket og bygge en fremtid sammen, men han er nok ikke klar endnu. Jeg vil utrolig nødig miste ham og vil gerne give ham tid og plads til at komme sig. I weekenden sagde han, at han fortsat holder meget af mig og synes vi indtil nu har haft en kanontid sammen, men lige nu kan han ikke leve op til at være en god kæreste og mand i mit liv, så han synes jeg skulle komme videre uden ham. Det gjorde mig vildt ked af det. Med det han siger om at han holder meget af mig og at der ikke er en anden kvinde i hans liv, tror jeg på, og jeg tror at han af respekt for mig ikke vil bede mig om at sætte mig ned og vente på ham, da han ikke ved hvor lang tid det tager før han er klar igen.
    Jeg er meget glad for ham og vil utrolig gerne vente på ham for jeg er ikke i tvivl om at han også er meget glad for mig – men er det dumt af mig ???
    Skal jeg glemme ham og komme videre ?? (åhh nej) – eller hvordan giver jeg ham tid, men også gør opmærksom på mig selv – at jeg er der for ham ?? Hvordan undgår jeg at miste ham ?

    #4171

    Hej Ditte50

    Desværre tror jeg, at løbet er kørt. Det kan godt være, at du kan holde lidt fast på ham endnu, men det vil primært være strategier, der holder fast på noget, der dybest set skal videre.

    Han er – som mange andre relativt nyskilte – en desperado, som er på udgik efter at blive “fyldt op” igen med kærlighed, sex, nærvær, sjov, lethed, bekræftelse. Og når han har fået noget af det, han savner, så kan han også mærke alle sine andre uløste problemer og bliver tynget af dem og kan ikke tage mere imod. Og så kommer alt det der med, at det-er-ikke-dig-men-mig, og du-skal-ikke-vente-på-mig, og det er faktisk rigtig nok.

    Problemet er bare, at du er alt for parat og åben og forelsket og glad til at kunne være i den form for kontakt, han har brug for. Du skal kunne undlade at kontakte ham i måske en uge, to uger, tre uger og så stadig være glad, nem og ukompliceret, når han kontakter dig, fordi han er parat til at fylde mere på dunken.

    Det vil ikke fungere for dig og bliver uværdigt. Du har brug for en, der er mere parat. Og det kan du naturligvis ikke lige springe ud på vejen og finde. Du skal først igennem sorg og smerte over at miste.

    Og indtil det for alvor knækker mellem jer, så vil du naturligvis prøve at holde fast på ham og hans kærlighed til dig. For hvordan kan han forsvinde, når du har så meget brug for, at han bliver.

    Så… så længe du kan spille spillet, skal du UNDLADE på nogen som helst måde at kontakte ham og være glad og let, når han giver lyd fra sig og taler som en pryglet hund, fordi han har dårlig samvittighed over ikke at kunne leve op til sin egen forventning om at være en god kæreste (hvilket han heller ikke er).

    Og… når du så ikke længere kan holde det ud, så må du konfrontere ham lidt eller meget eller midt imellem, og det vil han forstå og synes er rimeligt, men alligevel vil han melde ud, at det kan han desværre ikke. Og derfor vil han vælge dig fra eller slingre lidt videre, så længe du stadig vil have ham, som han er.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #4175
    Ditte50
    Deltager

    Hej Martin

    1000 Tak for dit svar – det giver virkelig god mening 😉 Jeg har dog lige et par spørgsmål til dig som mand og terapeut :-))

    Jeg er jo i en sorgprocess lige nu og nærmest i stresstilstand mht. at jeg ikke tænker på andet end at kunne forstå hans beslutning og drømmer endda også om ham om natten.

    Han siger at hans fundament ikke er på plads mht at indlede et nyt “normalt” forhold – men det er jo lidt sent at komme i tanke om efter vi har involveret vores børn, familie og venner og vi skulle flytte sammen næste sommer og alt det vi skulle hygge os med i dette forår og sommer….I vinterferien gav han mig en dyr, dyr ring, fordi han elskede mig, og 2 mrd senere gør han det forbi – det giver da ikke mening…… eller gør det ?

    Jeg forstår ikke at han gør det forbi nu lige før foråret og sommeren, hvor der er mere tid og afslapning – og jeg tænker da ikke han kan undvære kvindeligt selskab hen over sommeren…..Vil han så ud og erobre en ny kvinde at hygge sig med hen over sommeren – eller vil han mon kontakte mig og høre om jeg har nogle planer ???
    Jeg kan næsten ikke bære tanken om at han skal indlede et nyt forhold til en anden kvinde….

    Jeg har besluttet mig for ikke at kontakte ham i minimum en måned og så håber jeg på at han kontakter mig først. Jamen – hvor lang tid tager det en “knudemand” at blive parat til et nyt forhold ?? 🙂

    Ja – undskyld min frustration – kærestesorger forandrer sig ikke med alderen :-))

    Vh. Ditte

    #4189

    Hej Ditte

    Jeg ser det jo igen og igen. At man efter skilsmisse har travlt med at piske en stemning op for selv at komme fri af fortiden. Og at man har alt for travlt med love alt muligt og lægge planer og jeg skal-gi-dig, så længe man er forelsket (og i underskud). Og så når man er fyldt op og bliver sig selv igen, så har man måske slet ikke de samme følelser, som i starten af forholdet, hvor man bare skulle tankes op med brændstof for ikke at gå helt i stå.

    Ja, desværre er der overhængende risiko for, at han skal hurtigt videre til den næste i rækken, så han kan holde sin optur kørende i en tid endnu, indtil han for alvor bliver parat til noget varigt.

    Desværre…

    Heldigvis er det ikke sikkert, at jeg har ret. Og derfor må du vel se tiden an og se, om han om en måned eller tre pludselig fortryder alt.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.