Forelsket i min venindes x

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 29 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #14837
    blackeyes
    Deltager

    Håber på at kunne få nogle råd med på vejen, da jeg/vi simpelthen ikke ved hvad vi skal gøre.

    Her kommer historien:
    Jeg har i de sidste 8 mdr været sammen med manden i mit liv, og vi har det helt fantastisk. Desværre er denne mand min aller bedste venindes x kæreste! Ja, jeg er den dårligste veninde i hele verden, og fortjener intet godt her i livet, vil mange af jer mene. Men sagen er den, at vi gik over stregen, ved at tage et skridt, som vi aldrig burde have taget. Eller vi burde have taget skridtet for 10 år siden, hvor vi mødte hinanden for første gang. Den gang kendte min veninde ham ikke, så dengang havde det jo været helt legalt! Vi har altid connectet og har altid haft noget for hinanden, men har aldrig gjort noget ved det.

    Nu står vi i den kedelige og triste situation, at vi er smask forelsket i hinanden men simpelthen kun kan se 1 løsning på problemet, at stoppe vores hemmelige forhold.
    Vi har begge børn (1 hver med vores respektive x kærester) og hvis vi kommer til kort og fortæller om vores forhold, vil det ødelægge så sindssygt meget og skabe 3 verdenskrig, og vi er så bange for hvordan specielt min veninde vil reagere.
    Hun var den som blev forladt, og er stadig meget ked af det og går til psykolog for at få redskaber til at komme videre efter deres brud, som nu er 1 år siden. Hun vil slå mig ihjel, hvis hun vidste at jeg, hendes aller bedste og tætteste veninde, er sammen med hendes livs kærlighed, faren til hendes barn og hendes soulmate. Det vil gøre hende SÅ psykisk ustabil, at hun ikke ville kunne passe sit job, samt rollen som mor. ALT dette vil være min skyld, at hun går ned med flaget og ikke kan hænge sammen og aldrig bliver hel igen. Den tanken kan jeg slet ikke bære, da jeg elsker hende, og aldrig i min vildeste fantasi, havde regnet med at jeg kunne finde på, at gøre sådan noget her mod hende.
    Det skal lige siges, at det ikke var min skyld, at de gik fra hinanden. Han gik fra hende, da han ikke elskede hende og da de er meget forskellige, og hun forventede at få tilbage, noget han ikke kunne el var villig til at give hende, da han ikke elskede hende mere. Deres forhold VAR helt dødt!

    Vi har flere gange prøvet at gøre det forbi, fordi vi godt kan se, at det er det eneste rigtige, men vi kan simpelthen ikke holde ud, ikke at snakke sammen el ses.

    Hvad havde i gjort i vores situation? Og hvis vi en dag vælger at smide bomben og fortælle veninden, at vi vil prøve det af, hvordan filan får man sådan noget sagt?

    Hilsen den ulykkelige

    #14838
    Eva Marie
    Deltager

    Man skal som udgangspunkt holde sig fra veninders x mænd !! Du lyder som om vi virkelig skal have medlidenhed med dig, efter det du skriver.
    Jeg synes du er verdens dårligste veninde – og at du så oveni købet tror hun vil gå helt ned hvis hun fandt ud af at du går bag hendes ryg og slet ikke er en veninde – det lyder da bare endnu værre i mine øre. Jeg er fristet til at skrive HVEM TROR DU EGENTLIG DU ER!!

    Når det så er sagt, så kender jeg hverken dig eller din “veninde” eller din store kærlighed – I kan have mange grunde til at have forelsket jer, og du har sikkert også en dejlig baggrund sammen med din veninde.
    Forbered dig på at miste hende som veninde…..hun har krav på at vide at I er sammen og så skal du lade hende afgøre om hun vil accepterer det eller hun vil hade jer. I/du skal ikke gøre jer dommer over hendes liv og følelser. Hun må reagerer som hun vil, det er I ikke ansvarlige for. Men som jeg ser det, så kan du ikke være veninde med hende mere….

    #14839
    blackeyes
    Deltager

    Hej Eva Marie
    Mange tak for dit svar.
    Jeg er på ingen måde ude i, at nogen som helst skal have medlidenhed med mig/os, slet ikke. Det her har vi selv rodet os ud i, og jeg søger blot råd som fx det du lige gav mig, eller ønsker at høre fra andre, som måske har stået i lignende situation.
    Når det så er sagt, så er det ikke fordi vi vil lege dommer over hvordan hun vil reagere eller SKAL reagere. Vi kender hende og kender til hendes tilstand, det er blot derfor jeg skriver som jeg gør, da vi ved hun højst sandsynligt vil reagere sådan som ovenfor beskrevet.
    Tak for dit ærlige svar og mening.

    #14840
    Sidsel
    Deltager

    Altså, Black Eyes!

    Dit indlæg virker på mig vildt overdramatiseret – set udefra.

    Du skriver bl.a.: “…vil det skabe 3. Verdenskrig.” Så, så, så længe NATO forholder sig i ro, bryder den ikke ud.
    “Hun vil slå mig ihjel, hvis hun vidste…” Din veninde er næppe en potentiel morder.

    Og så er der lige afsnittet om, at veninden, hvis hun erfarer om dit forhold til hendes X, at hun ikke ville være i stand til at passe hverken job eller barn. Et postulat, som vil noget. Hvor ved du det fra?

    De to er gået fra hinanden. Din veninde står tilbage som enlig mor med deres fælles barn. Håber, at de har fundet en god løsning til samvær med barnet. Det skriver du intet om.

    Så… få lige jordforbindelse.

    Hvad du skal gøre? Fortælle din veninde, at du nu – efter deres brud – er sammen med faderen til hendes barn og så lade det være op til hende, om hun stadig ønsker at have dig som veninde.

    Har du tænkt over, at du som kæreste til en mand med barn og deraf følgende forpligtelser skal dele ham med barnet? Deleordning, ferier, juleaftener etc. Og selv om I ikke er veninder mere, vil hun altid være i jeres liv, for hun er mor til barnet.

    Bare lidt stof til eftertanke.

    #14841
    sascha
    Deltager

    I min verden er det ikke jeres kærlighed som er problemet her. Han var færdig med hende og havde forladt hende FØR I fandt sammen, antager jeg. Kærlighed slår ned de mest uventede steder og lader sig ikke styre. Længere er den ikke.

    Jeg helt store forbrydelse er, at I ikke giver hende et valg. I bedrager hende hver eneste dag ved at lyve for hende.

    Et hvert tilvalg kræver et fravalg. Og du vil uanset hvad miste en elsket og betydningsfuld person i dit liv. Skaden ER sket, uanset I 2 bryder op og sådan noget har det med at afsløre sig selv på et tidspunkt, så få ro i din sjæl og gjort rent bord.

    At være ærlig behøver ikke betyde at man skal være ond. Mit forslag må være at I sammen fortæller hende at I har fået følelser for hinanden MEN ikke at det allerede har stået på i 8 måneder!! Og så må det være op til hende om hun vil beholde dig i sit liv. Og du er ikke og kan aldrig blive ansvarlig for hendes psyke og stabilitet men du er ansvarlig for dine handlinger. Så stop med at lytte og trøste hende når du samtidig er hendes værste fjende.

    Jeg kender 2 forskellige mennesker der har stået i jeres situation. Den 1 mistede både sin ven og senere sin kæreste. Den anden er sammen med sit livskærlighed stadig her 15 år efter. Men ingen fik chancen for at bevare venskabet. Det var clean cut og iskold luft fra dag 1. Og i virkeligheden er det nok her du kan hjælpe hende – ved at være den, hun kommer til at hade, så hun har nogen at bebrejde og noget at “bekæmpe”. Overlad til hendes andre venner, familie og psykolog at samle hende op.

    Og vid så, at de næste år bliver alt andet end romantiske for jer – der bliver sorg, had, samvittighedskvaler og sladder på den store klinge, men er jeres kærlighed ægte, så overlever den. Lad være at bagtal hende, lad være at bland dig i noget som helst omkring barnet, hold lav profil for hendes skyld og koncentrer dig om jer og en anden del af din vennekreds.

    Så alt i alt tror jeg hun får det slemt de første måneder men på den lange bane bliver det dig og ham, det rammer hårdest.

    Ægte kærlighed besejrer alt. Svig og illusion koster dyrt. Kun tiden vil vise, om I kan holde til det.

    Og blot for at få det på det rene, så dømmer jeg dig ikke.

    #14842
    AnneM
    Deltager

    Min første tanke var også, at I skulle lægge kortene på bordet omkring jeres forelskelse, men undlade at fortælle, hvor længe det har stået på.

    På den anden side, så synes jeg egentlig ligeså godt I kan tilstå jeres bedrag, så hun kan vælge jer begge fra en gang for alle.

    Du ved hun ikke vil være din veninde, hvis du fortæller hende, at du i 8 måneder har løjet hende lige op i ansigtet. Kan man kalde det ende et psykisk overgreb at fortsætte løgnene ved at undlade “detaljen” om jeres 8 måneders løgne?! Jo, det synes jeg godt man kan. Det er blot endnu er psykisk overgreb du laver på hende.

    Fortæl du hende hellere hele sandheden. Måske vil hun knække, men jeg tror du får rodet dig ud i endnu større problemer, når du skal forklare, hvordan den forelskelse lige opstod og den vrede/kaos du forudser, vil helt sikkert hjælpe hende lettere over bruddet med både dig og ham.

    Godt du ikke er min veninde:/

    #14843
    jydinden
    Deltager

    Hver gang du er sammen med din veninde og hun delagtiggør dig imhendes kvaler over x, som du jo er sammen med – ydmyger du hende i en grad som jeg, hvis jeg var hende ville føle som et slag af de store.mdet er et kæmpe tillidsbrud du er ude i, langt værre end at du dater hedder x.

    Du er nødt til at lægge kortene på bordet for den hemmelighed forbliver ikke en hemmelighed og jo længere tid der går jo værre vil det blive.

    Og nej du ryger ud i kulden, og det bliver et helvede at få et forhold op og stå med ham for der er et barn som de sammen er forældre om. Det kræver ekstrem meget ordentlighed at køre den af uden at straffe og forsøge at ramme den anden.

    Mener at kunne huske en af de andre fast debattører har stået i den problematik engang hvor hun var i den situation din veninde er i , det kan være hun kommer på banen.

    #14844
    Tanken
    Deltager

    Sascha beskriver det så flot. ÆGTE kærlighed besejrer alt, men svig og illusion ødelægger alt.

    Hvis det var din veninde du tænkte på, ville du så ikke have været i stand til at standse det allerede inden det startede? Min tese er, at du nu bliver ramt af samvittigheds kvaler fordi bommerangen er på vej tilbage. Du ved godt at der vil blive sagt diverse ting i krogene i venne og familie kredsen når det bliver offentligt – og at det i virkeligheden slet ikke er din venindes ulykke, men netop din egen du nu begræder.

    Få det nu sagt, så I ikke længere leger Gud på din ex-venindes vegne. Hun har brug for rigtige veninder i denne tid. Er det ægte kærlighed mellem dig og ham så overlever I nok dette. Lig dig flat ned og erkend din skyld i den storm der kommer.

    En sidste kommentar. Mange mennesker der er forskellige lever i gode og lykkelige forhold. At hun har haft brug for at gå til psykolog et helt år for at komme sig, vidner for mig om, at han ikke var klar i spyttet overfor hende, at han var ved at trække sig fra forholdet. Er du sikker på at han er klar i spyttet overfor dig? 2 mdr er ingen tid at “finde sig selv på”.

    #14845
    lillehjerte
    Deltager

    Det er da godt nok usympatisk og egoistisk at gøre mod en veninde. Du kan da ikke kalde dig selv for hendes veninde.

    #14846
    AnneM
    Deltager

    Jeg er helt enig med de sidste kommentarer. Du beskriver dig selv som: jeg, hendes aller bedste og tætteste veninde, er sammen med hendes livs kærlighed, faren til hendes barn og hendes soulmate.

    Jeg tror også du helt har misforstået venindekonceptet. Du er ikke hendes veninde. Sådan kan veninder ikke nænne at opføre sig.
    Når hun hører sandheden om jeres dobbeltliv de sidste 8 mdr. vil hun forhåbentlig hurtigt komme videre uden jer. Mænd kommer og går. Det ved vi alle og hun skal nok finde en ny soulmate med tiden. Det store problem er istedet, at du måske har skadet hendes tillid til veninder de næste mange år frem.
    Håber virkelig du vil bruge noget tid på at se dig selv i øjnene, så du aldrig gør sådan noget mod en anden kvinde igen.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 29 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.