Forelsket i kollega

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #11748
    Anonym
    Inaktiv

    Hejsa

    Jeg er desværre gået hen og blevet ulykkeligt forelsket i en kollega. Det startede for nogle måneder siden, og hvis jeg kender mig selv ret, var det hende, der først viste interesse for mig (jeg er ret afventende som person). Siden da er det vokset og vi har givet hinanden en masse af den der opmærksomhed som er ud over det normale med masser af blikke og søde nervøse smil og flirt, men vi kender egentligt stadig ikke meget til hinanden. Som sagt er jeg ikke den, der reagerer hurtigst i sådan noget og er generelt ret genert med kvinder jeg er interesseret i, så i stedet har jeg gået og opbygget en masse forestillinger om hende og, hvad hun vil mig. Over månederne tror jeg virkeligt hun er interesseret i mig, og så begynder jeg samtidigt at små forelske mig i hende, for jeg får jo lidt af et boost med al den anerkendelse. Endelig får jeg mulighed til noget socialt arrangement på arbejdet. Her går det så op for mig at hun har en kæreste og det vist er et ret fast forhold. De andre kollegaer kender godt til hendes situation på hjemmefronten.
    Jeg føler mig godt dum, får et sug i maven og føler mig pludseligt meget lille. Mit selvværd er helt nede her. Synes egentligt også det er lidt tarveligt fa hendes side, for hun har jo ikke rigtigt noget at tabe på at flirte med mig på den måde, hvis hun sidst på dagen bare kan gå hjem til sin kæreste. Til gengæld bliver jeg noget miserabel. Får snakket med nogle venner om det. De foreslår at jeg prøver at ignorere hende og ikke giver hende andet end kollegial opmærksomhed.

    Det blev virkeligt svært at møde op den mandag efter. Undgår hende bevidst, men efter et par dage tager jeg mig alligevel sammen og får snakket lidt med hende. Jeg prøver dog stadig at undgå at det er andet end bare to kollegaer, der taler sammen, og kan egentligt mærke på hende at hun så savner min opmærksomhed. Men der er sket et eller andet mellem os her, og tingene er gået hen og blevet ret akavede og uneasy for os i samme rum. En dag kom til at sidde overfor hinanden ved et frokostbord, men i stedet for at tale sammen, kiggede vi til sidemanden i stedet og undgik hinanden. Helt tåbeligt og lidt teenage-agtigt. Ved ikke om vi mistede momentum, eller om hun allerede afskrev mig tidligere. Og jeg kender efterhånden en død ende, så allerhelst vil jeg foretrække at komme helt ud af det, inden jeg bliver helt besat. Det har allerede taget hårdt på mig at hun var i forhold. Det der med at involvere mig, droppe skjoldet og så erkende at hun i bund og grund nok bare har nydt at få min opmærksomhed, men så ‘hertil og ikke længere’ for der er ikke noget der tyder på hendes forhold er ved at gå i vasken. Tværtimod. Jeg tror hun godt kan lide bekræftelsen, og kan se hun blomstrer. Jeg orker ikke det skal være mig, der giver den. Det gør jo ondt og det er mig der taber i sidste ende.

    Aner ikke, hvordan jeg skal komme videre herfra. Vil helst lægge låg på det hele og glemme det skete. Havde det fint før, og ville egentligt bare fokusere på mit arbejde. Overvejer seriøst at droppe arbejdet for ikke at skulle se hende hver dag, men det er ikke rigtigt en mulighed pt. Hele situationen får revet op i gamle negative tankemønstre om mig selv, og det er jo absurd når jeg som sagt ikke engang rigtigt kender hende.

    Samtidigt giver jeg mig selv skylden for at have ødelagt, hvad der nu var mellem os (eller hvad jeg forestillede mig, der var jo reelt ikke noget), ved ikke rigtigt at brænde igennem. Helt skørt. Men den gnist mellem os gjorde nu engang hverdagen på job noget mere spændende, og det eneste værre end at have det sådan er vel, hvis man aldrig har det sådan.

    #11749
    lillehjerte
    Deltager

    jeg tænker den kvinde må have haft noget særligt som du tiltrækkes af- hvorfor ikke tage ud og lede efter noget lignende i fritiden? Når man først har fået øje på nogle egenskaber man kan lide hos andre, så synes jeg det er noget af det jeg går efter eller ubevidst trækkes henimod ved den næste lille forelskelse- som så ofte gror større med tiden. Forelskelse er dog ikke altid lykkelig. Det har jeg også måtte sande nogle gange.

    Mht din kollega synes jeg du må prøve at vende den om: hun har jo ikke bedt dig om forelskelse- forelskelse er noget som bare sker. Men det virker ikke som om du kan rumme det. Så er det nok meget godt at lægge fokus et andet sted. Men det kan være hun lige nu går og tænker om hun mon har gjort noget forkert?

    Mit råd er at søge ud og se om du kan finde en dejlig kvinde der vil nyde din hengivenhed og reflektere den positivt tilbage til dig.

    #11750
    Tintin
    Deltager

    @AS

    Jeg tror, at det er meget menneskeligt, at man gengælder et smil med et smil etc. Ligeledes tror jeg, at det er meget normalt, at man får energi mm var at flirte (hvis det er det hun har gjort). Igen er der ikke noget forkert i dette.

    Jeg tror, at du skriver noget meget vigtigt “…i stedet har jeg gået og opbygget en masse forestillinger om hende og, hvad hun vil mig.” Jeg tror faktisk, at det er helt centralt i alle forhold. Man skaber et narrativ.

    Derfor tror jeg også, at mange som f.eks. er ulykkelig forelskede i et andet menneske, som ikke er god for dem, har meget svært ved at give slip., fordi holder fast i narrativet, selvom virkeligheden ikke svare til narrativet.

    Dit problem, hvis jeg må kalde det det, er, at du ikke har afprøvet din fortælling med virkeligheden, men har bygget videre og videre på den.
    Derfor synes jeg personligt, at det er vigtigt at afprøve sit narrativ. Ret tideligt i et forhold. F.eks. ved at invitere pigen ud, kysse hende etc (når stemningen er til disse ting).
    Ja nogle gange brænder man fingerne, men man undgår også at leve i en parallelverden, og ultimativt stå med et blødende hjerte.

    Jeg synes, at du kan lære en masse fra dette til næste gang du møder en kvinde som du kan lide.
    På den korte bange må du holde op med at bebrejde hende, men derimod gå tilbage til at være sød ved hende (uden at flirte). Det vil være nemmere for jer begge to.

    Så må du dræbe dit narrativ/se sandheden i øjnene.
    Hun elsker dig ikke, og hun er blot en almindelig pige. Ikke en særlig pige.
    Du kan f.eks. fokusere på noget fysisk ved hende. Meget få mennesker har en perfekt krop.
    Har hun græmme fødder, så fokuser på det hver gang du ser hende. Fokuser på det hver gang du tænker på hende. Tving dine tanker hen på dette punkt. Gentag det som en mantra. Elabore over emnet. På et tidspunkt vil hun blot være “pillet” ned til en normal størrelse. En størrelse som du kan håndtere. Det er en måde at programmere dit narrativ.

    En anden metode er at kom ud mellem andre mennesker og speciel piger. Prøv nogle dating sider etc. You know.

    Ja det var nogle eksmepler!

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.