Forelskelse – ren kemi

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #17863
    Karen29
    Deltager

    Hej allesammen

    Jeg går i de her dage og funderer over fænomenet ‘forelskelse’. På mange måder synes jeg, at det er skræmmende, at det er ren kemi og noget, vi selv skaber oppe i hovedet – altså noget, der ofte ikke har ret meget med virkeligheden at gøre. Min søster på 28 er lige nu forelsket i en mand, som hun er dybt facineret af. Hun har julelys i øjnene når hun fortæller om alt deres gode sex osv. Hun sidder konstant med sin telefon og tjekker, om der er kommet en sms fra ham. Samtidig fortæller hun også indimellem, at der er noget ‘mystik’ over ham, at hun finder ham en smule utilregnelig og at hun er i tvivl om, hvorvidt han er en fyr hun ville være venner med, hvis hun selv var fyr. Alligevel taler hun om at flytte sammen med ham. Jeg mener, at hun bare er forelsket og at hun derfor ikke ser ham klart. At når forelskelsen lægger sig får hun et chok. Forelskelse og begær lægger sig jo igen.

    Har I prøvet at være blive revet med af forelskelse, at I ikke kunne se klart og så en dag vågne op og se, at det overhovedet ikke var det menneske I forelskede jer i? Håber, I vil dele jeres historier.

    #17866
    Go Happy
    Deltager

    For mig handler forelskelse også om kemi, og jeg har forelsket mig i alle typer, ligesom jeg både forelsker mig langsomt og hurtigt – men altid med stor passion. Af samme grund er det en god idé at vente med de store beslutninger, før forelskelsen damper af og forhåbentligt går over i kærlighed og et bevidst valg.

    Det er dog ikke noget jeg er god til, jeg kaster mig ud i det med liv og sjæl. Som yngre købte jeg en gang bil og bolig sammen efter 4 måneders kæresteri, og det gik da fint i en årrække 🙂

    Med alderen og det liv jeg har i dag, kaster jeg mig ikke ud i tingene på samme måde – men jeg bliver lige så forelsket, som da jeg var yngre.

    Mine kærester forblev den jeg forelskede mig i, men følelserne brændte ud. Jeg har ikke prøvet at se eks. ubehagelige sider af en kæreste senere hen, og jeg har altid godt kunne forstå, hvad jeg faldt for.

    #17872
    hexia D trix
    Deltager

    Jeg husker stadig, hvor skuffet jeg blev da jeg læste Alberonis bud: Forelske er løsningen på en depressiv overbelastning. Altså keder man sig, eller er tilstrækkelig tungsindig over virkeligheden, er der ingen kur, der kan måle sig med forelskelsen.

    Jeg har været forelsket i mænd, der ikke var oplagte partnere, hvis målet var et velfungerende forhold. Når jeg har valgt dem, er jeg sikker på, at det var af en god grund. Forholdet åbnede for en heling af gamle sår/traumer ….. fordi de blev tydelige/synlige i relation til den pågældende mand.

    #17877
    Per
    Deltager

    Forelskelse er godt nok kemisk, men går samtidigt også ind og spiller på andre strenge.

    Som f.eks. hvilken barndom og hvilke relationsmønstre, du har lært gennem primært dine forældre.
    Uanset om de er sunde eller destruktive, vil du ubevidst handle på baggrund af det/de
    parforholdsmønstre, du oplevede som barn.
    Så hvis din mor har været i et voldeligt forhold med din far eller en papfar,
    vil du være i risikozonen for at tiltrækkes af sådan en mandstype og sådan et forhold, da
    det gengiver et mønster, som du genkender.

    Det er meget vigtigti at man er bevidstheden (og ærlig) omkring ens mønstre er hvad de er opstået af.

    Men din opfattelse af hvad et forhold er og bør være påvirkes i dag i høj grad af medierne i form af Disneyfilm, Sex & The City, Friends, 50 Shades of Grey…

    #17882
    lillehjerte
    Deltager

    Man kan ikke udelukkende isolere forelskelse som værende en biokemisk proces. Outputtet er jo stærke følelser og tiltrækning og er jo det som man som menneske mærker og forholder sig til. Du kan ikke gøre andet end at lade hende gå igennem processen og så ellers være en støtte for hende. Men hvis hun gerne vil flytte sammen med ham, kan du måske tale til noget rent praktisk om hvad der skal gøres ifht det juridiske når hun flytter sammen med ham. Tal med hende om at det er vigtigt at have økonomiske reserver som kun er hendes(og han behøver ikke vide – faktisk helst ikke)i tilfælde af at hun får akut behov for at flytte igen. Det kan også være vigtigt at få talt med hende om hvilken form for deleøkonomi der kommer op at stå mellem dem og hvad der er fair.

    #17896
    Aloha07
    Deltager

    Hexia D trix – jeg tror du har så meget ret i, hvad du skriver i sidste afsnit…

    Man forelsker sig i det, man har brug for lige på det tidspunkt, man er i livet – og som kan “hele en”. Og så kan man håbe på, at man samtidigt får “hele pakken”, men nogle gange brænder man fingrene, fordi man ikke gør.

    Hverken i min familie eller i mine tidligere forhold har jeg oplevet det store nærvær og har aldrig tænkt, at jeg havde brug for det, men min sidste forelskelse blev i en fyr, som jeg mødte, som jeg netop gav det. Og det var en ret ambivalent følelse, for jeg sagde til mine veninder, at jeg ikke kunne se os sammen som par, men alligevel blev jeg fuldstændig draget mod det/ham, som jeg pludselig indså, jeg havde manglet hele mit liv. Jeg kunne næsten græde af overvældelse, når han bare holdt om mig en hel nat – og selvom jeg absolut ikke kunne sove, så blev det bare mit “fix”. Jeg valgte, at stoppe forholdet inden det var for sent, men har aldrig været så ked af det før (efter så kort et “forhold” – vi nåede aldrig at blive kærester fordi han ikke vidste, hvad han ville).

    Så er det kemi?? Man skal selvfølgelig have en vis kemi,men tror også det drejer sig om andre ting.

    Men tænker at vi skal have lov til at leve det ud og vi skal selv lære – både af de gode ting og vores fejl. Jeg var ulykkelig alt for længe, men på 3 måneder lærte jeg til gengæld så meget om mig selv, at jeg aldrig havde turde drømme om det.

    #17899
    Karen29
    Deltager

    Åh, sikke nogle gode svar 🙂
    Med kemi mener jeg også, at forelskelse er nogle kemiske processer i hjernen, som snyder os lidt. Altså at vi er i en tilstand, hvor vi ikke kan se klart. Jeg har selv oplevet at være så forelsket, at det mindede om en form for sindsyge. Da forelskelsen og begæret lagde sig efter cirka et halvt år, kunne jeg se, at det billede jeg havde skabt af min udkårne oppe i mit hoved, ikke havde ret meget med at gøre med, hvordan han i virkeligheden var. Det havde jeg svært ved at forene mig meg. Jeg brugte mange måneder på at opretholde billedet ag han. Hver gang det krakelerede, gjorde jeg mig umage med at se på billeder, høre sange, læse gamle sms’er som kunne genoprette billedet. Det var virkelig svært for mig at indse, at han ikke var den, jeg gerne ville have han skulle være.

    #17901
    Laerke
    Deltager

    Man kan spare sig for meget, hvis man finder ud af hvilken tilknytningstype man er og lærer at skelne mellem “sund forelskelse” og noget andet som ikke har så meget med forelskelse at gøre. Man skelner mellem ambivalent, undvigende, tryg (og desorganiseret). Har man en del ambivalent tilknytning, som både kan være kommet af barndomsoplevelser, uheldige parforhold, uheld, og noget man er disponeret for genetisk, så knytter man sig bare hurtigere. Man kan beskrive det som et mere eller mindre konstant aktiveret tilknytningssystem. Derfor kan det være en rigtig god ide at lade være med at kysse, have sex med personen inden man har nået at finde ud af hvem den person man står overfor er. Som ambivalent bliver ens tilknytningssystem særligt aktiveret af en person, der har en undvigende tilknytningsstil. Den ene har meget let ved (og travlt med) at knytte sig og den anden vil gerne holde en vis distance, og bliver overvældet af dens andens iver og ønske om at være tæt på, og må bare væk, da den undvigendes strategi er at undertrykke sit tilknytningsbehov ved at distancere sig (deaktivere sit tilknytningssystem). Ens system kan derfor komme til at forveksle intensitet, uro, angst, det at konstant tænke på den anden med forelskelse, men i virkeligheden er det bare ens tilknytningssystem der er blevet særligt aktiveret. Med en mere tryg tilknyttet person, som personer med begge ovennævnte tilknytningsstile vil fungere bedre med, er det hele meget mere roligt og trygt – ja måske lidt kedeligt. Men det kan være fordi ens tilknytningssystem ikke bliver aktiveret og kommer i alarmberedskab på samme måde. To trygge er selvfølge optimalt, da det hele er lidt mere roligt og har et naturligt flow.

    #17907
    Laerke
    Deltager

    Uanset ovenstående – jeg tror også på noget af det I andre har skrevet – og så skulle det være fornuftigt at undgå at date på usikre, højtsvævende hængebroer, bungyjumpe, paraglide, bjergbestige mv. hvis man ikke ønsker at blive hurtigt forelsket.

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.