Følelseskaos!!!

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 18 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2810
    Mille_83
    Deltager

    Nu vil jeg prøve dette forum, har ikke før brugt folks hjælp på den her måde. Jeg er typen der tænker meget over ting der er sket og prøver at finde forklaringer, som desværre er svære for folk at give mig, men måske jeg kan få lidt inputs fra nogen herinde som har stået i den samme eller en lign. situation.

    Hvad kan årsagen være til at en mand den ene dag kan sige at han ikke kan leve uden mig for så 2 dage efter pludselig at været kommet frem til at de følelser han har, lige mangler det sidste. Når vi ikke er sammen er de der 100%, men når vi så er sammen føler han kun han er der 50%, hvilket vel er logisk da han savner sine børn. Dette har gentaget sig nu 2 gange.

    Dette indlæg vil blive alt for langt hvis jeg skal komme med alle detaljer, men her er historien i korte træk.

    Vi mødtes på mit arbejde, han kommer udefra, men skulle være der i 3 uger, vi kommer til at arbejde tæt sammen om en opgave og føler os hurtigt tiltrukket af hinanden, men er begge i tvivl om hvorvidt det er gengældt. Vi starter med at skrive sammen privat og jeg finder ud af at han er gift, han gir dog udtryk for at det ikke er lykken det derhjemme og skilsmisse har været på tale igennem flere år, men de er blevet sammen pga deres 3 børn. Han fortæller mig at han ikke har følt som han gør for mig i mange år og vores forhold udvikler sig og det ender med at han går hjem og siger han vil skilles. Efterfølgende trækker han det tilbage igen af hensyn til børnene, han kontakter mig dog allerede igen efter 2 dage, han savner mig og kan ikke holde ud ikke at se mig eller kunne skrive til mig, han tænker på mig konstant. Jeg er forstående pga hans situation og så hvordan det tog hårdt på ham at se hans børns reaktion, min tanker er at panik er normalt i denne situation.
    Efter kort tid (lige inden jul) gentager historien sig. Denne gang siger jeg til ham at han må finde ud af hvad han vil, det kan jeg ikke hjælpe ham med og han skal først kontakte mig når han er kommet frem til en beslutning, igen går der ikke meget mere end et par dage før han kontakter mig, jeg holder fast i min beslutning om ikke at kunne det halvt, han må vælge. Jeg vælger dog at svare når han skriver, fortæller ham at det kun er ham der ved hvad han føler og skal gøre for at få det godt, han er dybt frustreret og kan ikke finde rundt i sine tanker, men han ved han savner mig.
    Han kontakter mig så her for 3 dage siden og fortæller mig at han er kommet frem til at han ikke kan leve uden mig og at han derfor har været hjemme og fortælle at han har mødt mig og vil skilles, hun blir selvfølgelig stiktosset og ender med at gå og siger at han må blive hos børnene, hun kommer dog tilbage nogle timer efter og han blir smidt ud hjemmefra og kommer hjem til mig, da han lige her og nu ikke har andre steder at tage hen. Hans hensigt har hele tiden været at han skulle finde sit eget sted, vi skulle ikke flytte sammen som det første. De følgende dage er der en masse sammenstød, men de får lavet nogle aftaler i de “klare” øjeblikke. På trods af omstændighederne føler jeg at vi har det godt og tvivler ikke på følelserne og han gir udtryk for det er det rigtige, men at det blir en hård tid vi går i møde. Hun begynder at ændre de aftaler de har og siger at nu tager hun hjemmefra i flere dage, så han må komme hjem og være hos børnene. Alt det der sker de her dage ender ud med at han pga kaos vælger at få en tid hos sin læge for at snakke, lægen sætter spørgsmålstegn ved om det er det rigtige han har gjort (flytte hjem til mig) alt dette munder så ud i at han igen sætter spørgsmålstegn ved sine følelser og gør det forbi.

    Hvordan skal jeg tolke det?

    Jeg har meget svært ved at forstå at man kan gå fra at sige at man elsker en person og ikke kan leve uden vedkommende, for så 2 dage efter at trække det tilbage, selvom jeg udmærket ved at det alt sammen er rigtig svært for ham, da hun truer med bål og brand, hvilket jo også er forståligt.

    #2811
    Salamina
    Deltager

    Jeg tror han fortæller dig sandheden om sit eget følelseskaos. Han er står vel midt imellem en blanding af forelskelse i dig, en fundamental kærlighed til sin kone og kærligheden til sine 3 børn. Og så kan det være, at hans læge har sagt til ham, at forelskelse er en form for sindssyge samt han er nødt til at få styr på sit familiebagland med børn og det hele inden han kaster sig ud i et nyt eventyr. Det afhænger også af, hvor små hans 3 børn er, jo mindre de er, desto vanskeligere er situationen ift praktik og pasningen af de 3 børn osv. Desuden, hvis han fx flytter hjem til dig og overlader børnene primært til deres mor over en længere periode, så kan det have konsekvenser for ham ift fremadrettet samvær med hans børn, altså det kan blive fastsat til mindre end han ønsker fordi omkring børnene ser man på, hvem der var der mest stabilt for dem imens stormen rullede. Så han er nok en presset mand fra mange sider.
    Jeg tror så også han er klar over, at han heller ikke kan blive ved, at hive dig og dine følelser rundt i mangen igen og igen og så er udfaldet blevet at han vælger at gøre det forbi med dig. Men det kan også være kombineret med et krav fra hans kone, som han har valgt at gå med på, at der skulle være en afslutning med dig. Det er nok meget tænkeligt
    Min ex-mand var i sin tid utro, det fortalte han så ikke mig, ligesom din har gjort til sin kone men jeg opdagede det og så var det enten eller, sagde jeg til ham. Enten skulle hun ud eller også gik jeg. Derfor tænker jeg, at det har hun måske også stillet som ultimatum for at overhovedet give deres en chance.
    (Iøvrigt blev det aldrig til noget igen med de to men hun begyndte så også at chikanere ham fagligt og professionelt fordi hun blev dybt såret, men hun gjorde sådan set selv sit til, at han fik noget modstand på at vende tilbage til hende).
    Men jeg tror da du gør klogest i, at holde dig ude af hans og deres fordi han ved jo allerede, hvor du står ift ham og lige nu har han en truffet en afgørelse, som ikke går din vej. Men det kan jo ændre sig. Måske er det så ikke lige din bolig han skal bo i, hvis han vender tilbage til dig igen.

    #2813
    Mille_83
    Deltager

    Det skal lige tilføjes at, da han stoppede med at arbejde ude hos mig, gjorde han alt hvad han kunne for at se mig, hentede mig stort set hver dag efter job, for bare lige at have en halv time sammen med mig inden han skulle hente børn fra instutioner.. Kom hjem og var hos mig efter træning, de aftener han trænede, og blev gerne en times tid. Så i min verden har han vist kæmpe interesse og initiativ til at ses, så derfor jeg blir forvirret over hans udmelding om de sidste følelser der mangler.. Vi har begge talt og drømt en masse om vores fælles fremtid.
    Der gik en uge fra jeg havde sagt stop til at han ringer og siger at han havde taget en beslutning, han kunne ikke leve uden mig, og det opkald gør jo at man tror på en fælles fremtid, indtil han så igen stak halen mellem benene.
    Han vil ud og finde et sted og bo, mærke sig selv og finde ud af hvad der skal ske med det hele og det er jo ikke noget dum tanke, men i min verden behøver det ene jo ikke udelukke det andet, vel?

    #2814
    Mille_83
    Deltager

    Hej salamina og tak for dit svar..

    Han havde været hjemme og gi det en chance til, men fandt endnu engang ud af det ikke var det der var lykken for ham, som han sagde til mig da han kom hjem til mig i tirsdags, han havde jo hele tiden vidst at det var den forkerte beslutning at tage hjem og prøve igen, da det jo var mig han ville.. Og tror nu også hans tanke er nu at finde et sted hvor han kan skabe en base for ham og hans børn, ikke at droppe skilsmissen.. Børnene er 5, 7 og 12, det er ikke utænkeligt at hun har sagt at jeg skal ud af billedet hvis de skal kunne lave en ordentlig ordning med børnene og kunne blive enige om samkvem. Hun selv er ude i at skille børnene ad, han kan ha drengene fast og så tager hun pigen, hvilket jeg jo syns er en mærkelig løsning…

    Forholdet derhjemme har ikke fungeret igennem mange år og de har begge ytret at de aldrig skulle være blevet gift..

    I min optik har han jo skippet det derhjemme ved at fortælle om mig, altså lagt alle kortene på bordet om vores forhold. Forstår bare ikke hvordan man kan svinge så meget indenfor 2 dage, det ene øjeblik kan han ikke leve uden mig, det næste kan han.

    #2815
    Salamina
    Deltager

    Ja, det giver god mening, hvis det er hans plan, at finde sit eget sted at bo og finde op og ned på det hele i det hele taget. Jeg er heller ikke fortaler for, at man skiller børnene ad fordi jeg mener de har et fællesskab, børnene, som man ikke bør bryde alene fordi forældrene vælger at bryde men ok, omvendt må man respektere, at de som forældre kender deres børn bedst osv. Men jeg synes også det lyder mærkeligt men dog uden at kunne afgøre det.

    Men træerne vokser jo ikke ind i himmelen med en mand med den bagage, men det er du vel klar over. Jeg mener, der bliver da ikke meget tid til din forelskelse med hele det cirkus han har med sig og der vil gå rum tid med at du kommer til at høre om hans proces dér. Men jeg er nok ikke den rette til at indgyde dig noget stor positivisme omkring det fordi jeg kan frygte, at du kommer til at være for meget mentor på hans projekt, men det kan være din kærlighed til ham overvinder alt og det hele, hvis den er stor nok.

    Det kan godt være, at deres forhold ikke har fungeret i flere år og at de begge har ytret, at de aldrig skulle være gift. Men hans kones reaktion, da han fortæller hende han har mødt dig og vil skilles, fortæller bare at helt så enkelt er det jo så heller ikke.

    Jeg tror som sagt, at han er en presset mand og er deri er forklaringen på hans svingninger. Jeg kan ikke få øje på andre årsager end at han er splittet imellem alle sine følelser for alle parter. Dig, kone og ikke mindst børn osv.

    #2817
    Kirstine
    Deltager

    Hej

    Når man står i en krise, er ens følelser ikke særlig stabile. Jeg er helt sikker på, at han har ment det i nuet, da han sagde han elskede dig og savnede dig. Det her er ikke nogen nem situation for nogen af jer. Han står i en livskrise. Det kan godt være, hans ægteskab har været “færdigt” gennem længere tid, men derfor kommer der alligevel en reaktion, når skilsmissen er en realitet. Både følelsesmæssigt i forhold til ægtefællen, tab af social status og måske også en dårlig samvittighed over at have splittet familien. Tit er det sidste det, der i længden kommer til at fylde mest.

    Derudover er der hele spørgsmålet om børnene. Deres hensyn er han nødt til at tage, før han tager dine. Det kan være hårdt, for du har ventet på ham og vil gerne have ham helt, hvilket også er forståeligt.

    Men jeg tror, at hvis du vil have denne mand, skal du væbne dig med tålmodighed. Det er svært både at afvikle og opbygge et forhold og det har sikkert bragt kaos i ham, så han har svært ved at mørke sine følelser for dig. Derudover er det ikke et nemt udgangspunkt at have, at I har mødt hinanden, før han havde sit ægteskab på afstand. Jeg vil råde dig til at passe på dig selv, for det kan være meget smertefuldt for dig at sidde på sidelinjen, mens han gennemgår alt det her, hvis ikke han kan/vil kommitte sig til jer. Derudover kan en forsmået ekskone godt skabe problemer for jer, ligesom det kan være problematisk for dig på sigt at få et fornutigt forhold til børnene, fordi du står som den, der kom mellem deres forældre. Dette afhænger i høj grad af, hvordan forældrene tackler deres skilsmisse og om de begge formår at undgå at involvere børnene i deres diskussioner.

    #2818
    Kirstine
    Deltager

    Jeg synes, det lyder som en fornuftig plan, at han vil finde et sted at bo og få samværet med børnene op at køre. En skilsmisse rammer børnene hårdt og derfor er det vigtigt, at de får tid og ro til at komme ind i en ny hverdag med forældre, der lever hver for sig. Jeg tror heller ikke, det er den rigtige løsning for hverken ham eller dig, at han flytter hjem til dig nu.

    #2819
    Mille_83
    Deltager

    Jeg kan godt forstå hans kaos og nogle af hans reaktioner, ved godt han lige pt står i lort til halsen.
    Det jeg ikke forstår er hvorfor han overhovedet valgte at kontakte mig tirsdag, når han nu i bund og grund ikke var afklaret eller kunne holde fast i den beslutning, jeg mener man kunne ha gjort det på mange andre måder, han kunne ha ventet med at kontakte mig til der var styr på tingene, men har han jo åbenbart ikke kunne, han følelse var jo at han ikke kunne leve uden mig.
    Men igen hvorfor så slutte det så kategorisk, og bruge det med følelser, han kunne ha sagt at han ikke kunne starte noget nyt før det gamle var var overstået, men at hans følelser stadig var de samme.

    Han fortæller mig også at han jo godt vidste at nu hvor han var hjemme med børnene i weekenden, ville alle hans følelser for mig blusse op igen, men at han så var bange for at komme i tvivl igen når han så var hos mig.
    Og jeg kan godt se at når vi ikke er sammen er hans tanker hos mig, men når vi så er, så sidder han med dårlig samvittighed overfor familien og det overskygger os.

    Jeg reagerede lidt voldsomt da han ringede og fortalte disse ting, fik sagt at han aldrig skulle kontakte mig igen, blev jo dybt såret. Men er det ikke en meget normal reaktion og burde vel ikke afholde ham fra at tage kontakt, hvis han stadig vil mig når der er styr på kaos?

    Har hver gang været ham der har taget kontakt til mig, efter hans panik, selvom jeg har frabedt mig det før han var sikker, så håber bare at min reaktion ikke holder ham fra at tage kontakt igen.

    Jeg er bare så forvirret over det her, den ene dag svæver man på en lyserød sky og et par dage efter ender man nede i kulkælderen. Og nu sidder jeg det ene øjeblik og tænker at han nok skal komme tilbage (har han jo gjort de andre gange) og det næste øjeblik tror jeg ikke på det pga hans måde at slutte det på.

    #2822
    Kirstine
    Deltager

    Han savnede dig måske, havde måske brug for bekræftelse og for at vide, at du stadig er der. Det reagerede han på. Det er ikke sikkert, at han midt sit kaos tænkte længere end det. Du nævner ikke noget om hans sociale netværk, men måske har han ikke så mange andre at gå til, en god ven at tale med?

    Jeg tror, du gør det helt rigtige ved ikke at gå ind og være hans krykke/ven/fortrolige. På sigt vil det give dig dårlige odds, hvis han er manden i dit liv, for når han engang er videre, vil han måske foretrække at starte på et frisk blad med en, der ikke har set ham falde fra hinanden. Derudover vil det dræne dig at skulle agere ven og fortrolig, fordi du hele tiden står uafklaret selv, fordi han ikke vil være i stand til at give dig svar eller have overskud til at tænke på dine behov. Du lyder til at have godt styr på det, selvom også du står i en meget vanskelig situation og har dit hjerte taget som gidsel. Flot at du har det overskud. Hav ikke dårlig samvittighed over at have sagt fra. Du skal ikke miste dig selv og det kommer til at ske, hvis ikke du lytter godt til dine egne grænser og ønsker.

    #2823
    Kirstine
    Deltager

    Din reaktion vil måske afholde ham fra at kontakte dig, når han har brug for trøst. Men jeg er ret sikker på, at hvis han vil have dig, når han har fået mere styr på tingene, skal han nok komme. Men du har fået sagt til ham, at han skal have nogle svar klar til dig og det er helt fair. Jeg kan godt lide, at du reagerer i overenstemmelse med det, du har sagt til ham, nemlig at han ikke skal kontakte dig, før han er klar til at kommitte sig til jer. Du har sat ham fri og det er stærkt.

    Jeg kan godt forstå, det er rigtig hårdt at være i dine sko og leve i en følelsesmæssig karrussel. Derfor er det netop vigtigt, at du holder fokus på eget liv, som du også et langt stykke henad vejen gør. Du kan ikke løse hans kaos for ham, det er en fase, han selv skal gennemgå og forhåbentlig komme mere afklaret ud.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 18 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.