flere uforpligtende forhold og "elskerinde"

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 11 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #13760
    vaniljeis
    Deltager

    Jeg mødte denne mand for første gang for 5 år siden på et kursus. Jeg husker tydeligt første gang jeg så ham. Øjenkontakten var længere end normalt. Vi begyndte så småt at snakke sammen og småflirte lidt, men ikke noget vildt. Han fortæller hurtigt at han har en kæreste, så jeg vælger at tage den lille flirt som almindelig venlighed. Men jeg har tænkt på ham lige siden. Jeg ved ikke hvorfor han fangede mig så meget. Vi snakkede ikke sammen de første 2 år efter. Vi mødtes tilfældigt i superbrugsen en dag for 3 år siden. Han kunne godt huske mig, og jeg kunne selvfølgelig også huske ham. Han var god til at holde øjenkontakt og blide berøringer. Det var som om tiden stod stille et øjeblik, det er svært at forklare. Han spørger om min facebook profil og vi bliver venner derinde. Jeg kan se han imellemtiden har fået et barn.

    Vi begynder at skrive lidt uskyldigt. Frem og tilbage om vores liv osv. Vi skriver ca sammen en gang hver 2. eller 3. uge i langtid. Fornemmer ikke en flirt, men bare almindelig interesse. Han får så arbejde i min by hvor jeg bor (vi bor i hver vores landsdel) Han spørger om vi skal tage en kop kaffe efter job en dag. Det gør vi. Han holder igen øjenkontakten nærmest stirrende. Det er meget intimiderende. Efterfølgende mødes vi så engang imellem og går en tur sammen. En dag sidder vi nede ved en sø og han kigger på mig og holder mig helt tæt ind til sig. Kysser mig læææænge og nusser mig i håret. Han siger han er meget tiltrukket af mig og snakker om første gang vi mødtes. Han husker også vores møde præcis som jeg husker den – Den lange øjenkontakt og at tiden gik i stå.

    Nu står vi så her hvor vi mødes ca en gang hver 3. måned hvor vi kysser, nusser, snakker om alt og intet og bare nyder hinandens selsskab. Han har stadig sin kæreste og hun er gravid med nr. 2 nu. (Deres første barn bliver 4 år om lidt) Han snakker generelt ikke om deres forhold og har heller ikke ville spørge ind til det.Jeg ved bare de har været sammen mange år, har hus sammen og barn og snart nr 2. Vi har ikke haft sex, men jeg ved vi begge har lyst. Vi har snakket om at næste gang vi skal ses, skal det være hos mig, så vi kan have sex. Vi har snakket længe om vores lyster, fantasier etc.

    Jeg er ikke forelsket i manden, men jeg er enormt betaget af ham. Tanken om at vi måske ikke skal ses en dag mere, gør mig virkelig ked af det! – Jeg har det godt med det, som det er nu. At vi kan ses i smug og hygge os sammen. Jeg ønsker på ingen måde han skal forlade sin familie og jeg kunne ikke drømme om at leve en hverdag med ham. For det første ville jeg aldrig stole på manden, hvis han var min mand. For det andet vil jeg ikke have “hele pakken” dvs børnene, moren til børnene, at gnisten forsvinder (som den jo gør en dag) etc.

    Tror I vi kan fortsætte sådan her? Han er den mand jeg er mest betaget af og har aldrig været så betaget af en mand før. Hvad er det for noget? Kan det nogensinde stoppe, når man har været betaget af manden i så mange år? Jeg har flere uforpligtende forhold ved siden af. Jeg har 2 “bolle-venner” som jeg også ses med engang imellem og hygger med. Udover det, dater jeg engang imellem. Det skal lige siges jeg er i slut tyverne og kun har haft 1 kæreste i mit liv. Jeg har datet/ses med nogle fyre som jeg godt kunne se potentiale i, men som aldrig er blevet til noget. Enten fordi de har dumpet mig, eller fordi jeg ikke synes det var så fedt alligevel, når man havde lært dem at kende og “spændningen” forsvandt. Jeg tænker også at hvis jeg endelig fandt kærligheden, så ville jeg ikke miste den mand som jeg har beskrevet i starten. Det er ham jeg holder mest af af alle de mænd i mit liv, selvom han ikke er den jeg ville have en hverdag med, men jeg vil stadig have ham som “sidemand” resten af mit liv. Med det mener jeg at jeg gerne vil have ham som min “spændende mand” som jeg ses med engang imellem. Massere at snakke om for der er sket så meget siden vi sidst sås, en som jeg aldrig skal skændes med. Når vi ses er det bare ren hygge og bekræftelse. Ikke noget med “hvem vasker tøj idag?” agtigt.

    Jeg har det dårligt med at sige det, men jeg tror næsten at når jeg finder kærligheden vil jeg beholde ham den anden (hvis han vel og mærke vil) så jeg har min mand derhjemme der giver mig kærligheden i hverdagen og den spændende mand ved siden af. Men kan det nogensinde lade sig gøre? Har I nogle erfaringer?

    #13765
    Salamina
    Deltager

    Jeg kan ikke lade være med at tænke, tillykke, du har fundet en dejlig ufarlig mand – for dine følelser. Der er vel lidt skønt, at du på forhånd ved, at han ikke vil have dig med hud og hår og til døden jer skiller. Han er jo afsat og hvis han ville dig og det var den store kærlighed imellem jer, så var det nok blevet åbenbaret i løbet af de sidste par år.
    Muligvis har han også andre end dig… tænker jeg. Men det er jo en påstand fra min side, som jeg ikke har andet belæg for end at hver 3. måned ser han dig… hvem ser han så imellemtiden, 3 måneder er da lang tid imellem snapsene, hvis han har den udlængsel væk fra konen. Men måske er han nøjsom, trods alt.

    Når jeg skriver dette med et glimt i øjet, så er det fordi det på mig virker som om du egentlig er lidt bange for at binde dig og dermed også blotte dig og dine følelser.
    Og det slår mig også, at du føler dig meget intimideret, når han nærmest stirrer dig i øjnene. Jeg ved ikke om du har brugt det helt rigtige ord for, hvad du føler, men at blive intimideret regnes normalt for, at dine grænser overskrides eller psykisk magtmisbrug med ord eller handlinger eller kropssprog. Men jeg tænker du bruger måske netop det begreb fordi du egentlig bare ikke bryder dig om, at han kommer for tæt på dine følelser eller for tæt på dit skjold. Og så er vi igen tilbage ved, at du ikke bryder dig om at eller er bange for at blotte dine følelser. Og så er det selvfølgelig intimiderende, at han stirrer fordi så kræver han ligesom insisterende på, at du smider paraderne. Og det tror jeg ikke du har lyst til eller måske er du ligefrem bange for det.
    Det er en ærlig sag, hvis det er sådan du har det, og det er vist også meget normalt. Men jeg synes så bare ikke, du kalder en “spade for en spade” og indrømmer, at du er sgu nok lidt bange for, at involvere dig for alvor lige for tiden. Det tror jeg nemlig. Hvilket også er ret normalt, som en slags fase. For nogle varer den fase så hele livet. Men hvem siger også, at hele lykken består i, at være to, det lykkes alligevel heller ikke for omkring 50% af dem som tror det er lykken, at være to igennem et helt liv. Såehh. End of the day. Kan det ene nok være ligeså godt som det andet, hvis man har et godt liv og ikke træder alt for mange over tæerne undervejs.

    Du lever pt. lidt på vulkaner, med et par bollevenner og så dater du også ved siden af, og nu skal du have sex med din spændende mand. Der er gang i dit liv i hvert fald. Og det er dig sgu vel undt. Og du har også alderen til at give den gas. Slut tyverne må man gerne leve lidt eller meget vildt. Det må man faktisk også gerne i slut firserne og slut halvfemserne. I slut tyverne er det bare mere almindeligt.

    I princippet og i teorien kan du sikkert godt have en mand derhjemme og en spændende mand ved siden af, men jeg synes så, at det kræver, at din mand derhjemme er indstillet på det. Ellers baserer du vel din forhold til ham derhjemme på en løgn. Og det synes jeg ikke er i orden. Og at finde en, som er indstillet på at du har ham den spændende mand ved siden af. Der leder du måske efter en nål i en høstak, måske ikke, det er svært at sige, nogle mænd vil nok have det ok med det. Men de vil så måske nok kræve de samme rettigheder for deres egen part. Og så kan det blive både rigtigt sjovt men også rigtigt meget kaos. 🙂
    Det er også interessant, at du skriver, at du ikke vil have ham den spændende mand, fordi du ville aldrig stole på ham, hvis han var din mand… Ehh, det er lidt sjovt, og du kan godt selv se det. OK – du vil ikke have en mand du ikke kan stole på, men du vil gerne selv være en man/d ikke kan stole på eller misforstår jeg noget? 🙂 fniiis. Det er altså lidt sjovt.

    Men det hele er meget hypotetisk, synes jeg, og jeg synes du digter ret meget omkring fremtiden. Jeg mener… du har ikke engang dyrket sex med den spændende mand endnu. Jeres forhold kan forandre sig 180 grader efter sex. Både til det bedre og det værre.

    Jeg tror du er i en fase du skal udleve. Og på et eller andet tidspunkt, så vil den fase ende i en erkendelse af, at du må investere mere af dig selv i noget mindre overfladisk og mindre distanceret. Men det er bare et kvalificeret gæt.

    #13766
    Eva Marie
    Deltager

    Jeg holder helt med Salamina her:)
    Du er kun i slut 20èrne og derfor skal livet da leves. Men pas på ham den mystiske…
    Jeg tror på at man igennem livet “falder for en del” – og man bliver også på en eller anden måde benovet over at en anden mand finder en spændende og sexet. Vi har behov for bekræftelse – også selv om der er en fast partner:)

    Jeg kunne godt have den mistanke at din mystiske mand, keder sig i hans forhold. Der er et lille barn + et på vej – det levner måske ikke ham den store opmærksomhed i forholdet – og derfor “keder” han sig måske lidt. Han er i gang med at reproducerer sig selv, og samtidig så savner han spænding i livet – og det giver du ham.

    Det er helt op til dig selv om du vil gå skridtet videre med ham….men hvorfor har du brug for “så mange” bolle venner? Er en ikke nok – eller er det bare mig der er ved at blive for “gammel”?

    Pas på dine følelser!

    #13767
    Kattemor
    Deltager

    Ja undskyld men jeg syntes sku det er sørgeligt..

    Manden render rundt og kysser med andre mens hans barn og gravide kone sidder der hjemme og stoler på ham..
    Jeg håber aldrig hun finder ud af det, for hold op det kommer til at gøre ondt..

    Jeg syntes du skal trække tungen ind og finde dig en mand som er helt din egen..

    Og ja jeg er sku lidt moralsk lige nu, men hvor fanden er respekten for sin partner blevet af… )-:

    #13768
    Tintin
    Deltager

    Mangeårig elsker og 2 bollevenner. Hvis dit mål i livet er at være single med en masse kort forhold bag dig, så køre du den perfekte stil.

    Hvorfor dater du, når du reelt ikke er klar til det. Når du reelt ikke er interesseret i et forhold?

    “Jeg kan ikke lade være med at tænke, tillykke, du har fundet en dejlig ufarlig mand – for dine følelser.” – Salamina

    Jeg kan ikke være mere enig!!! Hvis du ønsker et dybt og meningsfyldt forhold til en mand, så må du tage dig selv seriøs, og turde placere dit hjerte i et andet menneskes hænder.

    Nå ja så skriver du “Jeg har det dårligt med at sige det, men jeg tror næsten at når jeg finder kærligheden vil jeg beholde ham den anden (hvis han vel og mærke vil) så jeg har min mand derhjemme der giver mig kærligheden i hverdagen og den spændende mand ved siden af. Men kan det nogensinde lade sig gøre? Har I nogle erfaringer?”

    Jeg tror ikke, at du har nogen ide om hvad kærlighed er!!!!!

    Jeg troede i første omgang, at du handlede, som du gør, fordi du ønskede at beskytte dig selv (som Salaminas citat antyder), men jeg har revideret min opfattelse, og tenderer mere til, at du ikke kender til kærlighed, fordi du dels er utrolig umoden (det kan man også godt være i din alder) og endnu mere selvcentreret. Du hviler ganske enkelt ikke i dig selv.

    Du må finde dig selv, får du kan finde det du søger – just MO

    #13772
    Eva Marie
    Deltager

    Giver TinTin ret i at du nok ikke ved hvad kærlighed er ( endnu) ! Og når man finder en mand/kvinde, så er det fordi man gerne vil være tro og slet ikke har lyst til andre end ham/hende…

    Måske er vi Tintin, i en anden aldersgruppe? 🙂 Det er ikke så almindelig for os ( i hvert fald mig) at man har “bolle venner” – 1 fast kæreste + en spændende flirt ved siden af ?

    #13775
    Kattemor
    Deltager

    Eva Maria… Almindeligt at have en fast kæreste og en bolleven ved siden af..!?

    Nu har jeg fulgt med i din historie og jeg fatter ikke at du pludselig syntes det er helt i orden… Så behøvede du jo slet ikke at blive skilt, din mand kunne jo bare have en bolleven ved siden af…

    #13777
    Eva Marie
    Deltager

    Kattemor – LÆS!!!! jeg skriver at det IKKE ER almindeligt for min aldersgruppe??
    Så kære du – læs lige hvad jeg skriver igen:)

    #13782
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg synes filmen knækker dér hvor manden ikke er i et åbent forhold eller er i en igangværende skilsmisseproces og at du er bevidst om det og alligevel planlægger at have sex med ham. Han har en samlever og ét lille barn og et barn mere på vej. Jeg tænker at din fascination af ham må skyldes noget af alt det forbudte der i at han er optaget, right? Men nogle gange er det en god ide at lade fantasi blive ved fantasi/flirt og så gå efter de mange andre fisk i havet og så skal du nok satse på en mand der vil et åbent forhold. Der er ikke nogen mand der vil finde sig i at dele sin tilværelse med dig for at finde ud af at du har noget fast sexliv kørende med en anden uden at det er aftalt at det er ok.

    #13784
    Kattemor
    Deltager

    Sorry EM..! Jeg så forkert (X()

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 11 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.