Fik jeg ødelagt det helt??

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 21 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #6200
    Den ulykkelige
    Moderator

    Advarer på forhånd om at dette indlæg bliver langt.. For jeg er så fortvivlet, ødelagt og ked af det..

    I starten af august da jeg skulle i elgiganten, mødte jeg den her sælger, som flirtede hæftigt, jeg flirtede igen, men lagde ikke det store i det, da jeg bare tænkte at det var “sælgerfis”..
    Da jeg et par dage efter skulle derud igen, var han der igen og han var fortsat interesseret og jeg endte med at få han nummer. Efter lide betænkningstid, kontaktede jeg ham og takkede ja til en date. Herfra gik det stærkt. Han var så dejlig, sød, sjov, fræk og betænksom. Vi var enige om så mange ting, grinede af de samme platte jokes, havde samme interesser, kunne lide samme musik, film osv.
    Vi skrev sammen flere gange dagligt og han var på besøg 2-3 x ugenligt. Han lagde ikke skjul på, at han syntes jeg var dejlig og han hintede flere gange til, at han gerne ville et forhold med mig, ja han spurgte faktisk direkte, og sagde at det var okay, at vi tog det i mit tempo – jeg har været single længe, og har har en del trust issues efter et tidligere forhold, hvor jeg psykisk blev kørt ned. Issues jeg fortalte ham om.
    Så selvom jeg syntes at han var skøn, nød hvert øjeblik med ham og også fortalte ham ofte, at han var fantastisk, så holdt jeg alligevel lidt igen, fordi jeg var bange for at give mig helt hen, af frygt for at blive såret.. og fordi jeg fortsat var lidt usikker på, om han nu virkelig ville mig.

    Den usikkerhed, blev dog så småt manet i jorden fra min side af, først da han fortalte, hvordan han havde måtte fortælle sin mor om mig, da hun ville vide, hvorfor han så, så glad ud da han var på besøg, og han fortalte at hun syntes at jeg lød sød. Dog blev jeg helt overbevist om, at han nok mente, hvad han sagde, da han kom på besøg og lavede mad til mig da jeg var syg. Han hyggede om mig, puttede med mig og virkede oprigtigt bekymret for om jeg var okay kyssede mig på håret, puttede dynen om mig og sad bare og nussede mig, mens jeg halvsov op ad ham..
    Jeg tænkte derfor, at det måske var på tide at give mig hen, og sige okay til at det blev seriøst.. Dog nåede vi aldrig rigtig at snakke om, at starte et forhold, for gangen efter hvor han var på besøg, fik jeg mig ikke taget sammen til at bringe det på banen (fordi jeg skal overtænke alt), men lovede mig selv, at jeg ville gøre det næste gang vi sås..

    Det er så snart 1 måned siden, han tog af sted med fingerkys og et “vi ses smukke”, som han plejede. Vi havde ikke aftalt hvornår vi skulle ses igen, men det havde vi heller ikke nødvendigvis gjort de andre gange, men blot sms’et sammen i løbet af ugen.

    Jeg kunne godt fornemme på ham at han var presset den morgen inden han tog afsted, hvilket han også bekræftede, for han var begyndt i skole igen, og havde to store eksamens opgaver han var i gang med, samt arbejde og en større opgave der også, så han beklagede sig til mig, og sagde at han godt nok syntes, at det var lidt træls for tiden.
    Alligevel blev jeg lidt utryg da han i den efterfølgende uge ikke svarede helt så ofte som han plejede. Da der var gået 1,5 dag uden lyd, spurgt jeg om der var noget galt, hvortil han at det var der bestemt ikke, han havde bare nok at se til..
    Herefter kørte det vist helt af sporet for mig. Jeg hørte ikke fra ham hele weekenden, og i stedet for, at give ham plads, endte jeg med at sende en noget konfronterende besked (efter kraftig insisteren fra min søster, som mente at han da bare var en røv), hvor jeg forlangt at få at vide, hvor jeg havde ham, og om han havde mistet interessen (strike 1) – han svarede noget såret, at han altså bare havde været på familiebesøg på Sjælland weekenden over.
    Jeg forsøgte at få en aftale i stand, men han svarede ikke på mine beskeder, og jeg lod ham være resten af ugen, indtil søndag, hvor jeg igen skrev og bad ham forklare, hvad der var sket fordi jeg ingenting forstod. Han svarede (søndag), at han virkelig beklagede at han ikke havde skrevet, men at han bare havde mega travlt, beklagede igen og takkede for mine beskeder.
    Mit svar hertil var, at jeg ikke syntes det var super fedt at blive ignoreret i en uge, men at jeg håbede at vi snart kunne ses, så vi kunne få snakket ordenligt (strike 2).. det svarede han ikke på.. efter nogle dage, hvor jeg var ved at gå til, sendte jeg en lang besked (fredag) om, at jeg virkelig var ked af hvis det var sådan det skulle ende, fordi jeg havde måtte erkende, at jeg var blevet forelsket i ham, men at han jo tilsyneladende ikke følte det samme for mig længere, som han havde sagt 2-3 uger før, at han gjorde. Jeg sluttede med at bede ham kontakte mig, hvis jeg mod forventning tog fejl, og takkede ham for en dejlig tid, fantastisk sex, og ønskede held og lykke med hans opgaver.. Intet svar..

    Det er gået op for mig nu, at jeg har lavet alle de store, typiske kvinde fejl og presset på, hvor jeg skulle være bakket for at give ham luft.. og omvendt, virkede jeg måske for afvisende i starten, hvor han så tydeligt ville mig..
    Jeg er derfor HELT overbevist om, at det er min skyld at det er gået i stykker.. Jeg er SÅ ked af det, fordi det først for sent, gik op for mig, hvad jeg havde gjort, samt hvor forelsket jeg faktisk var blevet i ham :'(

    Jeg sendte ham derfor en undskyldning i torsdags, hvor jeg åbent erkender, at jeg godt kan se, at jeg har opført med urimeligt, og at jeg virkelig er ked af det.. Den har han ikke reageret på, wonder why?!..

    Men historien slutter ikke der, for jeg endte med at dumme mig idag igen.. og nu ligner jeg nok endnu mere en sindsyg, klingy (stalker) kælling i hans øjne. Jeg skulle i elgiganten efter en ny mobil, og han var der.. Min tanke var, at jeg bare skulle hurtigt ind og ud igen, men endte selvfølgelig med, at gå et par runder i håb om, at kunne få kontakt med ham og bare lige sige hej. Fik stoppet mig selv, men vist desværre for sent.
    Er næsten sikker på, at han så mig, men han havde travlt med kunder så ved det ikke 100%..

    Spørgsmålet er så, 1) fik jeg det ødelagt og presset ham for meget, så han bakkede helt ud?? for ellers forstår jeg ingenting, for hvis han ikke ville mig, så gad han vel ikke komme og pusle om mig, da jeg var syg, for der var intet sjovt at hente der.. eller havde han mistet interessen der?
    2) er der overhoved noget som helst jeg kan gøre, for at gøre det godt igen, så jeg kan få ham i tale og overbevise ham om, at jeg VIRKELIG er oprigtigt ked af det?? og at jeg vil gøre (næsten) alt for muligheden for, at starte på en frisk.. Eller er det bare helt og aldeles slut??

    Jeg ved, at det nok er det sidste.. Men jeg ville sådan ønske, at det ikke er tilfældet, for jeg kan simpelthen ikke få ham ud af mit hoved! han er konstant i mine tanker, og jeg har det SÅ elendigt, og er dybt ulykkelig, fordi jeg er overbevist om, at det er mig der har dummet mig gevaldigt, og ødelagt den spæde start til et, forhåbentlig, godt forhold.. og det gør bare så UTROLIGT ondt..
    For han var bare præcis det jeg ledte efter: sød, skøn, fræk, skør, fantastisk i sengen og den “perfekte” blanding af drengerøv og nørd, så vi kunne have en seriøs, intelligent samtale, men også snakke om vores fælles interesse for amerikaner biler.. og så syntes han, at jeg var smuk og dejlig uden makeup, bare i strikrøje og “slaske” bukser..
    )-; )-;

    Mange fortvivlede hilsner, den ullykkeligt forelskede

    #6201
    Henke
    Deltager

    Halløj!

    Jeg tror nu ikke, du er helt ude og skide endnu. Jeg syntes det lyder som om, at han har lagt meget arbejde i dig. Men når det er sagt skal du lade være med at sende flere beskeder til ham, han ved godt hvor du står. Han er ikke helt samme sted som dig, du er tydeligvis forelsket i ham. Han skal lige have følelserne til at vokse lidt i sig. Det gør de ikke, hvis du hele tiden kræver noget af ham via din sms’er. Det er meget normalt at blive usikker, når man bliver forelsket. Man får et stort behov for at styre den andens adfærd, fordi man bliver usikker. Det er et tegn på at man er bange for at miste. Men det nytter ikke noget, at give efter for sin egen usikkerhed som du gjorde med dine sms’er. Det har ofte den modsatte effekt. Nu skal du holde hovedet koldt og være tålmodig. Jeg tror faktisk han nok skal tage kontakt igen.

    #6202
    Den ulykkelige
    Moderator

    Hej Henke

    Hvor jeg dog håber, at du har ret, for savner ham virkelig.. Har ikke skrevet til ham, siden jeg sendte min undskyldning i torsdags, selvom jeg var tæt på det da jeg var i byen i går :/ var dog fornuftig nok til, at give min veninde min telefon, så hun kunne holde øje med mig..

    Græmmer mig bare lidt over, min opførsel i dag, for kunne godt selv se, at det var for ynkeligt til sidst.. Skal derud igen om en uges tid, for at hente den telefon jeg bestilte.. Ved ikke helt om jeg håber eller frygter, at han er der, der også..

    #6203
    Aries
    Deltager

    Hvor gamle er I?

    Aries

    #6206
    Den ulykkelige
    Moderator

    Jeg er 28, han er 29

    #6207
    Den ulykkelige
    Moderator

    Hov har glemt, at skrive at vi datede i 5-6 uger, inden det gik skævt så det er jo ikke så længe igen.. Derfor irriterer det mig også lidt, at jeg reagerer SÅ voldsomt på det.. det var jo ikke lige min plan, at jeg skulle falde så hårdt, så hurtigt..

    #6208
    Aries
    Deltager

    Taget Jeres alder i betragtning, så havde jeg trukket et nummer stillet mig i kø, givet ham lidt sved på panden, når det var min tur, så havde jeg taget tyren ved hornene og sagt direkte til ham. Jeg vil bare sige at jeg savner dig. Derefter ville jeg gå og lade resten være op til ham, og fremefter handle et andet sted hvis han ikke svarer. I kærlighed må man nogen gange udvise lidt mod. Det kan kun skabe respekt

    Aries

    #6209
    Den ulykkelige
    Moderator

    Puha.. Det er jeg ikke sikker på, at jeg har nosser til. Tror min puls skød op på omkring 150-200, da jeg så at han var der 😉
    Er lidt en kylling og noget genert faktisk.. Modsat hvad han alm. er, han plejer, at være meget direkte.. Derfor det også har gjort mig ekstra usikker, at han ikke har meldt klart ud om han vil eller ikke vil mig længere.. Havde han så sagt “søde, det var hyggeligt, men det er sgu ikke lige mig alligevel” fair nok, jeg var blevet skuffet og ked af det/sur, men så vidste jeg da i det mindste, hvad jeg havde at forholde mig til.. Det er usikkerheden og håbet der er svært

    #6212
    Den ulykkelige
    Moderator

    Øv, har haft en træls nat. Har nærmest ikke sovet, fordi jeg ikke har kunne slippe at han var på arbejde i går, og højs sandsynligt så mig vade rundt derude, som en anden idiot, i håb om lige at kunne sige hej.. Er bange for, at han faktisk så mig, og tænkte om jeg da bare ikke fattede et hint..

    Hjælp, aner ikke hvad jeg skal gøre, for vi ham så gerne, men han vil vel ikke mig længere når jeg ikke har hørt fra ham i 14 dage..?
    (XP)

    #6215
    Den ulykkelige
    Moderator

    Kan ikke lade være med, at tænke om jeg burde skrive en kort besked efter i går, da jeg er ret sikker på, at han må have set mig..
    Tænker noget i retningen af “Hej. Kunne ikke undgå, at se dig da jeg var ude for at bestille ny telefon, samt kigge på kaffemaskine. Ville have hilst, men kunne se, at du havde travlt. Knus herfra” bare, så han ikke tror at jeg er en sindsyg stalker :-S (mere end han måske allerede gør nu)

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 21 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.