Fascineret af forskelligheder

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #22764
    chokoladefro
    Deltager

    Er der nogen herinde, der har prøvet at være vildt tiltrukket af en mand eller kvinde, som du umiddelbart slet ikke passede sammen med?
    Hvad var jeres oplevelse og hvordan gik det med det.?

    jeg har mødt en mand, som er MEGET forskellige fra mig selv – umiddelbart passer vi slet ikke sammen. Men jeg tænker på ham konstant og synes at han
    er meget spændende, samtidigt med at jeg tænker, at ham kan jeg da ikke være kæreste med – det vil virke helt underligt med sådan et match.
    Jeg tror, at han har det på samme måde…. han har også nævnt, at han ikke kan finde ud af, om forskellen er for stor.

    #22765
    Froeken T
    Deltager

    Hej Chokoladefrø

    Jep – det har jeg prøvet. Og det var en vildt … jamen, forvirrende oplevelse på mange måder, men også ekstremt intens. Det var underligt for mig lige fra start, for jeg kunne mærke, at jeg gik og blev mere og mere optaget af denne her mand (en kollega), men samtidig havde jeg svært ved at forstå, hvad det var, jeg gik og blev så fascineret af, for det var meget tydeligt for mig, at vi var meget forskellige. Han signalerede ligesom bare ikke, at han på nogen måde havde de samme grundlæggende værdier, som jeg har, og samtidig besad han faktisk ikke de egenskaber, jeg normalt vil pege på som dem, jeg søger i en partner. Kommunikationen mellem os var ikke engang vidunderlig, men meget svingende – nogle gange fri, glad og flydende, flirtende, andre gange staccato og besværet. Men fascinationen begyndte at flyde over i noget, jeg nærmest kun kunne kalde forelskelse – så forvirringen var total.

    Jeg besluttede at anskue den mystiske forelskelse som en ledetråd fra min egen underbevidsthed: Hvad er det, der gør, at jeg pludselig bliver så tiltrukket af det her menneske? Hvad er det, han rummer, som jeg ønsker mere af i mig selv? Hvad kan han lære mig? Hvilke hengemte følelser er det, han vækker til live igen, og som jeg måske har manglet at mærke? Hvordan får jeg med andre ord det, han kan, ind i mit liv – uden nødvendigvis at få HAM ind i mit liv med alle de modsatrettede følelser, forviklinger, frustrationer og konflikter, som en romantisk relation mellem os formentligt ville medføre?

    “Forelskelsen” – eller hvad det var – var imidlertid så stærk, at da han begyndte at vise interesse den anden vej, kunne jeg ikke lade det være. Jeg endte faktisk med at forlade et tidligere forhold, fordi jeg blev så følelsesmæssigt optaget af ham her. Vi havde halvandet års tid, hvor vi skøjtede rundt mellem flirt, sex og tavshed; så prøvede vi at date, men han endte med at forhale tingene, indtil jeg ikke gad mere, og generelt blev det aldrig nogensinde en hverken god eller sund relation – men stadig i dag tænker jeg, at han må have repræsenteret sider af mig selv, som jeg ønskede at finde eller forstørre. Sider af mig selv, som jeg har brug for at mærke i en romantisk relation – og sider, jeg har brug for ikke at mærke. Behov, ønsker og lyster, som jeg havde brug for at lære at lytte mere til.

    Jeg tog en masse ting med mig, men frem for alt, så var han en mand, der var sig selv uden nogensinde at undskylde for det. Og det er nok den kvalitet i ham, jeg har haft allermest brug for at kopiere lidt af – dog uden at blive så helt igennem egocentrisk og behovsstyret, som han kunne være 🙂

    Måske kan du også pege på et par ting i ham dit crush, som du kunne tænke dig mere af i dig selv – som udfordrer dig?

    #22769
    chokoladefro
    Deltager

    Froeken T:.. hvor er det interessant det du skriver. Tror du har meget ret. Det er rigtigt, at det er sider ved ham som jeg ikke selv har udviklet som jeg ønsker mere af. Er fascineret af.. Jeg er en mere pæn type og han er mere vild. Syntes faktisk at han var lidt ulidelig og provokerende.. Samtidig med at jeg er tiltrukket.

    Synes også at han er svær at blive klog på.

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.