Fascination – hvor meget må jeg jagte ham – hjælp

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 18 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #14385
    Soulicious
    Deltager

    hej 🙂 – jeg er en kvinde på 45 år. Jeg var i udgangen af februar i byen og mødte her en lækker mand. Vi hyggede os og dansede og han begyndte at kysse mig, han inviterede mig med hjem og jeg spurgte om han ikke havde en kæreste, hvor til han svarede nej, jeg er helt single og bor alene.
    Jeg tog med ham hjem og vi havde det meste fantastiske sex, det var som om vi kendte hinanden, der var nærmest gnister i luften, og jeg har aldrig følt en lignende samhørighed med en mand tidligere. Bagefter lå vi og småsludrede og han sagde: kender du den fornemmelse at man møder en person som man føler at der er noget, at det kan blive til mere som om man passer sammen… sådan har jeg det med dig. Jeg er 39 og du er 45 men det betyder ikke noget, 45 er ingen alder og det kan man jo sagtens. Han spurgte meget ind til mig, mine børn, min skilsmisse, hvor min eksmand bor osv. Virkede oprigtigt interesseret. Han ville have jeg skulle blive, men jeg vågnede på et tidspunkt, han sagde du skal ikke gå allerede, men så pludselig efter et kvarter, var det som om at han fik dårlig samvittighed og synes det var bedst jeg gik. Jeg skrev så efterfølgende til ham fordi jeg havde mistet mit ur og troede at det var glemt hos ham. Jeg spurgte om vi skulle tage revanche. Han ringede mig op, og sagde at han havde tænkt rigtigt meget på mig og det der var sket, han synes jeg er dejlig og vores sex var fantastisk og der havde helt sikkert været noget. Men sagen er at han ser en anden, han ved ikke hvad det udvikler sig til. Han følte derfor ikke at det var fair for ham eller mig at begynde at ses. (Med andre ord han har en kæreste og det havde han åbenbart glemt da han inviterede mig med hjem). Han synes at jeg var en dejlig kvinde, og han var vild med at jeg hviler i mig selv, er dejlig glad, nede på jorden – alle kvaliteter som jeg sætter pris på hos en kvinde sagde han tlf., og iøvrigt synes jeg du er dejlig og har de frækkeste øjne. Jeg vil gemme dit nr. og tillade mig at kontakte dig hvis mit liv ændrer sig. – Jeg følte at han afviste mig men samtidig skamroste mig – total forvirring. – jeg sluttede af med at sige at jeg nok blev nødt til at jagte ham lidt, hvilket han grinte af.
    Han fortalte da jeg var hos ham at han har sine to drenge på 7 og 9 hveranden uge. Han er selvstændig og har et krævende job.

    Jeg har ikke svært ved at komme i kontakt med mænd, og jeg er heller ikke seksuelt underernæret. Men for første gang siden jeg blev skilt er der en mand som har “rystet” mig… – jeg er fuldstændig besat af tanken om at få mere af den mand. Blot for at afklare var der virkelig en “særlig kemi” eller var vi blot fulde.
    Jeg har efterfølgende sms’et til ham og sendt et par fotos, han svarer sådan lidt tilbageholdende men alligevel virker han interesseret. Jeg har direkte skrevet at jeg synes han er en lækker mand, og jeg gerne vil have mere og spurgt om han ikke snart vil besøge mig. Det har han ikke svaret på men mellem linierne fornemmer jeg at han er fristet.
    Jeg tænker at når han kun ser den kæreste hveranden uge og alligevel vælger at tage mig med hjem kan det ikke være så seriøst et forhold.

    Jeg mødte ham tilfældigt med hans børn for en uges tid siden, hvor han selv startede en samtale og præsenterede mig for sine børn.

    Mine mandevenner siger, go for it, med de udtalelser han er kommet med, er han interesseret, han præsenterer dig for hans børn, han har ikke afvist dig, men han er måske ikke klar, men jeg skal sende ham små beskeder og fotos så han visuelt fristes.

    Jeg er nærmest besat af tanken om at få afklaret om der er noget helt særligt over han og vores sex. Jeg synes dog heller ikke at tanken om at han har været kæresten utro er særligt charmerende. Omvendt tænker jeg at hvis man kun ser kæresten hveranden uge og utro, – må det jo være fordi han mangler noget bekræftelse i det forhold. eller ?

    Mine venner og veninder siger, det er første gang vi hører dig give udtryk for at du oprigtigt lyster en mand, det skal du efterfølge ellers fortryder du.

    Hvor meget kan jeg “jagte/friste” ham ?

    (jeg har andre mænd i baghånden som gerne vil ses, men min interesse er kun indstillet på mr. right.)

    omvendt tænker jeg, er han mon bare en player – som har givet mig en virkelig sød afvisning, for at holde sig på god fod med mig af frygt for at jeg sladrer til nogen.

    jeg har før været sammen med mænd som har sagt det var hyggeligt men vi kan ikke have mere kontakt nej tak e.l. – altså en regulær afvisning.

    hvad tænker du/I om dette ????

    mvh Soulicious

    #14386
    Eva Marie
    Deltager

    Jeg tænker at han har fået sex…..han mener helt klart at du er dejlig og derfor var det fristende for ham at få sex med dig -men jeg tror ikke der er mere i det – dog uden at være specialist:)
    Jeg har læst at mænd ikke bryder sig om at blive jagtet – de er jægerne…og dig har han jo “scoret” –
    Hvis du gerne vil have ham( er besat af ham) så er det bedste nok at afvente…skriv ikke for tit, men hør en gang imellem om hvordan det går mm. bare så han ikke glemmer dig helt – men du må for alt i verden ikke virke som en stalker. Han ved godt du er der, han ved godt at jeres sex var skønt, og at du er en lækker kvinde:) Men jeg tror ikke han ved lige hvad han vil endnu.

    #14389
    lillehjerte
    Deltager

    ———————————————————————————-

    omvendt tænker jeg, er han mon bare en player – som har givet mig en virkelig sød afvisning, for at holde sig på god fod med mig af frygt for at jeg sladrer til nogen.
    ———————————————————————————-

    Jeg tror noget i den retning. Jeg synes du beskriver han ser en. Det er jo ikke sikkert det er en kæreste. Men måske er det en elskerinde som han håber det med tiden udvikler sig til mere seriøst forhold. Jeg tror han pænt har sagt nej tak til dig og ikke vil have mere kludder i det. Jeg tror at du risikerer at udstille dig selv som for vedholdende, hvis ikke du trækker dig og at det for hm kan have den modsatte effekt med billeder osv.

    #14391
    Go Happy
    Deltager

    Jeg tænker, at du spinder lidt historier omkring hvad der foregår i ham og hvorfor 🙂 Hvilket er naturligt nok, når du er så fascineret af ham… Du vil gerne tolke alt han siger og gør, som et tegn på, at der er noget specielt imellem jer. Sådan opfatter jeg det ikke, jeg ser en mand, der ikke er interesseret 🙁

    Hans handlinger siger det hele, han fik kolde fødder og bad dig gå, han fortæller at han ser en (måske ikke engang sandt), han siger at han vil koncentrere sig om det han (måske) er involveret i, og han siger at han nok skal kontakte dig, hvis han skifter mening. Han har ikke taget initiativ til noget efterfølgende, og han glider af på dine forsøg.

    Jeg tror at han, uanset om han ser en anden eller ej, hurtigt mærkede at du ikke var kvinden i hans liv. Derfor kan han godt synes du er fantastisk og skøn – der mangler bare lige et eller andet, som betyder at han ikke forelsker sig i dig.

    Uanset om hun findes eller ej, så kan du være sikker på, at han handler der hvor hans interesse er, og det er lige nu ikke hos dig. Skal jeg være virkelig hård, så tror jeg ikke han skænker dig en tanke udover, når du lader høre fra dig 🙁

    At han ikke afviser dig direkte kan være dårlig samvittighed over, at have skabt nogle forventninger han ikke kan indfri. Han kan også være konfliktsky eller måske nyder han bare tanken om, at du står klar i kulissen, og derfor ingen grund til at lukke døren hårdt 🙂

    Kom videre og tag afvisningen med hovedet højt. Ikke sende flere beskeder, træk dig med et smil og lad ham vide, at du synes han er skøn – men lad ham om næste træk… Du vil da heller ikke nøjes med en, der ikke vil dig for alvor vel 😉

    #14401
    Soulicious
    Deltager

    Tak for input og svar 🙂

    Jeg har efterfølgende fundet ud af at han er hos kæresten den uge han ikke har børn. Hun er også ansat i hans firma, så man kan sige at han også sidder lidt i saksen uanset om han lyster mig eller ej. Så kan sgu godt forstå hvis han føler sig fristet til en anden kvinde når han er ude. Jeg vil ikke betegne hans sms svar som værende afvisende.

    Jeg vil sende en hilsen i ny og næ, og tænker at han afviser mig hvis han ikke ønsker kontakt.

    #14403
    Eva Marie
    Deltager

    Drop den player

    #14405
    lillehjerte
    Deltager

    Det kan være det giver det lidt spænding nu. Men pas på det ikke giver bagslag på din egen selvværdskonto. Hvis man er dybt fascineret af en mand som ikke giver noget af sig selv tilbage eller pludselig gør for derefter at trække det tilbage igen, så kan det give dig nogle ar. Det er da meget bedre at prøve at investere i en som du kan have en masse sjove/rare/dejlige stunder med og hvor det ikke er kompliceret.

    #14406
    AnneM
    Deltager

    Først tror du han er single. Så fortæller han dig, at han ” ser en anden og ikke ved, hvordan det vil udvikle sig”. Så er dette “nye” bekendtskab pludselig er kæreste, han kun ser hver anden weekend. Nu er hun så åbenbart en han er sammen med hveranden uge og sørme om de nu ikke også arbejder sammen :facepalm:

    Drop ham! Han leger og manipulerer dig rundt i manegen.
    De er meget mere sammentømret end han ønsker du skal vide.
    Find dig istedet en mand, der behandler dig med respekt, er mit råd.

    #14411
    Soulicious
    Deltager

    ja, jeg er også kommet frem til at han under min standard.

    Bare ærgerligt… for det er første gang for mig at jeg har haft en sådan fascination af en mand. HÅber at jeg oplever det igen med en MAND som er klar.

    #14412
    Eva Marie
    Deltager

    Jeg vil kalde det forelskelse og ikke fascination, og den skal du så have låg på:) Det er svært, men han er ikke værd at jagte, kan jeg høre….
    Forelskelse er en skøn følelse og jeg synes du skal nyde at du har haft en periode hvor du mærkede at du var i live…..så skal du bare ud på markedet igen og finde en ærlig og loyal mand.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 18 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.