Falder for dem de forkerte

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #3448
    Frida
    Deltager

    Jeg har et problem. Jeg falder for de mænd som er vildt følsomme og vil mig helt vildt meget i starten – og vupti så trækker de sig lige så hurtigt efter et stykke tid. De to sidste har ovenikøbet fundet en anden og så sidder jeg der og forstår intet med blødende hjerte. Jeg er træt af det. Frustreret og tænker hvad er det jeg gør forkert? Jeg er diplomatisk, sød, charmerende og kan finde ud at være selvstændig – men der er noget galt, hvad er det jeg ik ser – jeg havde en far som var halvt tilstede, det gør jeg tit falder for dem som er halvt tilstede, det ved jeg godt og synes selvom jeg ved det sker det stadig. Lige for tiden er der ingen mand i mit liv, som i ingen. Det er sikkert sundt oh alt muligt men jeg savner en vidunderlig mand. Hjælp ?! Kh

    #3450

    Hej Frida

    Fint at du er klar over, hvad dine udfordringer består i. Nu skal du så bare gøre noget ved det. Fx øve dig i at vælge en mand der er mere end halvt til stede. Og vælge de mænd fra som er alt for følsomme, så der i stedet bliver lidt mere plads til din følsomhed og dine behov.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #3451
    Lillemy
    Deltager

    Hej Frida
    Jeg ville ønske, at jeg lige kunne trække en “sådan fanger du en skøn mand – og beholder ham”-opskrift op af hatten, men det kan jeg desværre ikke. Jeg kan derimod sige lidt om, hvad jeg har lært af mine forliste forhold og dates i håb om, at du kan bruge det til noget. Jeg har mange gange – ligesom jeg fornemmer, at du gør ligenu – været frustreret over, at jeg igen-igen havde trukket en nitte. Men jeg har valgt at se sådan på det, at jeg har lært noget af de mænd, jeg har mødt på min vej. Både ham jeg var stormende forelsket i, men som ikke var klar, ham som jeg boede sammen med i flere år, ham som ville have båret mig på hænder, men som jeg fandt alt for sød osv osv. Jeg har lært noget forskelligt hen af vejen; både om mig selv, om mænd og om livet i al almindelighed og u-almindelighed.
    Men vigtigst af alt har jeg lært, at jeg er fan-fucking-tastisk. Ja pardon mit fransk; men jeg har lært, at jeg i bund og grund ikke har “gjort noget galt”. Vi passede bare ikke sammen – ihvertfald ikke lige der. Vi ville noget forskelligt, evnede noget forskelligt osv. Jeg er også diplomatisk, sød, selvstændig og alt det der, men jeg er også det modsatte. Nogle dage sidder mit hår bare fantastisk og andre gange har jeg “bad hair-day” både i bogstavlig og i overført betydning. Men ikke desto mindre; jeg er lige som jeg skal være – og det er du også. Selvfølgelig er det værd at kigge på, om man kan fin-justere nogle ting hist og her – at udvikle sig og blive klogere skal man ikke kimse af.

    Alt dette var blot til refleksion og til kærlig omtanke. Jeg gætter på, at du gerne vil have noget mere konkret på bordet, så det vil jeg selvfølgelig gerne komme op med, hvis jeg kan. Hvilke tanker gør du dig selv om det hele? Hvor oplever du, at “filmen knækker”?

    #3453
    Salamina
    Deltager

    Altså, Frida, jeg tænker jo, når du er så bevidst om at være diplomatisk, sød og charmerende og …. kan finde ud af at være selvstændig samtidig, at ok, du har læst for mange bøger om, hvad du burde gøre og være. Så går man lige ud og brænder de bøger og starter forfra 🙂 Tænker jeg. Jeg tror du vil have gavn af, at sige til dig selv, at den sande Frida er mere end diplomatisk, sød og charmerende fordi det tror jeg er sandheden uden at jeg kender Frida. Men du har vel lært, at være “nem” af din far og så er det næsten givet, at så får du også mænd der efter. Det er lige før jeg vil sige, at du bør opfinde barriere, såsom, at du aldrig tager med tog der kører på ulige klokkeslet, eller at du aldrig går venstre om et træ eller en fodgænger eller sådan noget tvangspræget adfærd eller at du ikke kører med bus fordi det bryder du dig bare ikke om og sådan noget “jeg er vanskelig” agtigt take it or leave it, bare for at give dig et frirum til at være besværlig i stedet for diplomatisk.

    #3455
    Frida
    Deltager

    Hej og tak for gode råd, tanker. Ja, jeg synes jo er rimelig bevidst om meget af det som det handler om og dog dynes jeg det er svært at gå uden om de ‘ forkerte ‘ når mit hjerte falder for dem… Hehe godt svar salmina, jeg prøvede nu bare at fremhæve det positive jeg kan finde ud af, jeg er meget andet end diplomatisk sød etc… Men du har ret i noget af det på den måde, jeg skal turde langt mere sige fra og kalde en spade for en spade. Det et jeg dog begyndt st blive bedre til. Jeg dynes bare hele dating universet er noget lort for tiden, faktisk er der ingen jeg gider…. Det er lidt angst provokerende at mærke for det føles ikke helt behagelig kun at have mig, av nu kan jeg mærke jeg er inde på noget som det handler om…. Der er den her meget ubehagelige følelse af at tiden løber… Jeg ved bare ik hvorhen og tanken om bare at være i et parforhold gør mig vildt nede, så det har jeg heller ik lyst til. Jeg har vigtige projekter i mit liv som betyder enormt meget så det ik fordi jeg er typen som sidder lårene af mine mænd, men der er noget i mit liv jeg ik er tilfreds med det kan jeg altså mærke og det er noget med den ubehagelige følelse indeni og så at jeg falder for halvt nærværende mænd, bliver vred ved tanken.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.