Facebook kys

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #1573
    Madamadam
    Deltager

    Kære alle

    Jeg har sådan brug for nogle øjne udefra på dette:

    Min kæreste har været til et 3-dages arrangement med sit arbejde. Den sidste aften har de fest, og under festen bliver han facebook-venner med en kvinde, og er inde at kommentere på et foto af hende, som han synes er fantastisk.

    Jeg ser det og spørger, om der er foregået noget mellem de to. Han benægter, men jeg har i de 3 dage syntes, han var fjern og prioriterede festen højere end at komme hjem til mig, selvom vi oprindelig havde en anden aftale. Vi skændes – jeg er jaloux, han er irriteret og siger han ikke har gjort noget forkert.

    Nogle dage senere har han fødselsdag, og hans nye facebook-veninde sender ham en hilsen med tak for mange gode stunder og slutter med at skrive “kys”.
    Vi står som værende i forhold på facebook.

    Jeg har ikke talt med ham om det endnu, men jeg føler mig svigtet og er vildt ked af det. Overreagerer jeg?
    Vi er modne mennesker og har kendt hinanden i 3 år – bor ikke sammen.

    triste hilsner fra
    madamadam

    #1602
    Rosmarin
    Deltager

    Jeg synes kvinden overskrider dine grænser, når hun på fb kan se, at du er hans kæreste. Det ville jeg blive sur over. Og urolig over. Kunne du gå ham mere på klingen og høre hvad de to har haft/har sammen?
    Han har også brudt en aftale I havde – har du konfronteret ham med det?
    Vis lidt tænder hvis du kan. Det er svært at stille noget op med såret – og ked af detheden – også for ham åbenbart….
    Kunne du bede ham slette det kys på fb?

    #1605
    Madamadam
    Deltager

    Hej Rosmarin
    Ja, jeg må gå ham mere på klingen. Han kan jo ikke styre hvad andre skriver på hans fb, men jeg kan ikke lade være med at tænke at han må have inviteret til det, altså på en eller anden måde signaleret, at han er til “noget”. Mht aftalen snakker han udenom, siger han ikke kunne gå tidligere. Jeg kan vel godt bede ham slette kysset, men det sidder ligesom brændt fast på min nethinde alligevel.
    Jeg har tænkt på at skrive til hende og spørge, hvad der foregår, men føler det som et nederlag. Måske gør jeg det alligevel.
    Tak fordi dine råd, det er rart at kunne vende det med nogen.

    #1608
    chokoladefro
    Deltager

    Jeg ville også være oppe på dupperne, hvis en ny facebook ven skrev sådan til min kæreste. Der er jo altid nogle, som sender kys til højre og venstre – men når det er en ny kontakt, så ville jeg også være obs… og specielt fordi hun skriver tak for mange gode stunder.

    Jeg vil ikke gøre dig nervøs, men det du skriver om, minder mig om dengang min X-mand var mig utro. Han kom hjem efter at have været på kursus – og fortalte om denne her helt fantastiske “kollega”… Som han for øvrigt havde gruppearbejde med.
    Hun var netop blevet gift – så jeg kunne ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at der var noget… men det var der.

    De var så ikke på facebook (før den tid)… men alt det der med, at det nu var meget interessant at deltage i kursus og diverse arrangementer var der.

    Men vi havde så også problemer i vores parforhold… mange skænderier mv.

    #1609
    chokoladefro
    Deltager

    Glemte at skrive, at min X-mand ikke ringede hjem fra kursuset som han plejede… han opførte sig anderledes… men jeg fandt først ud af senere hvorfor.

    Det behøver ikke at være tilfældet med din kæreste… og jeg skal heller ikke male fanden på væggen… Måske det bare er gode kollegaer der har haft det sjovt…

    #1610
    Anonym
    Inaktiv

    Madamadam, jeg synes, du skal markere dit territorie. Skriv til hende. Fx.: “Jeg må venligt men bestemt bede dig ikke igen flirte med min kæreste”. Når hun svarer, svarer du hende ikke.

    Du vil få det bedre af det. Og når du får det bedre, vil du også nemmere kunne kommunikere med din kæreste om problemet.

    #1619
    Madamadam
    Deltager

    Chokoladefrø, det var præcis min frygt.

    Charlene, tak for dit råd. Jeg har lige skrevet til hende på facebook og hun har svaret at det hele er en misforståelse. I eftermiddag skal jeg snakke med min kæreste og jeg tror vi finder ud af det sammen (havde en længere sms udveksling i morges).
    Er lidt utilpas a la “de må tro jeg er skør”, men også glad for at jeg handlede, så jeg kan få ro i sindet og forhåbentlig har stoppet flirteriet.

    #1620
    Sanne2
    Deltager

    Jeg synes ikke du skal bekymre dig om ” de synes at du er skør “, for mig at se så markerer du dine grænser og du skal ikke på nogen måde trække i land og blive i tvivl om det er okay at du har det som du har det. Hun er da ganske meget for dum , at skrive sådan på hans væg – specielt når han er i et forhold. Han er også en klaphat, at han ikke prompte slettede det og sørger for at beskytte dig/ jeres forhold. Alt i alt, så er du berettiget til at reagerer og det eneste jeg synes du IKKE skal, det er at begynde at tone det ned og føle dig dum, forkert, små skør osv – for det er du IKKE. At hun melder ud af det er en misforståelse, vil jeg ikke tage for pålydende – hvad er det konkret at du har misforstået? Eller hun har misforstået ? Eller din kæreste har misforstået ?

    #1632
    sissi
    Deltager

    Jeg er vild med din sunde måde at håndterer dette på:)

    Ingen tærsken langhalm, men kontant – SÅDAN:)

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.