Et umuligt valg!

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5085
    Tiago
    Deltager

    Hej 🙁

    Jeg er ved at blive sindssyg.

    Jeg har boet i udlandet nogle år. I den forbindelse mødte jeg en sød og meget smuk lokal pige, som jeg datede et par uger.

    I forløbet fandt jeg ud af at pigen blot var 22 år. Jeg er 39. Jeg kunne være hendes far. Vigtigere stod det mig klart, at jeg IKKE er forelsket i pigen.

    Jeg afsluttede derfor forholdet. Jeg mødte 2 uger senere pigen igen ved en tilfældighed. Hun var meget trist og forklarede (adspurgt af mig), at hun manglede et sted at bo. Hun har ingen familie tilbage, og ingen vener som kunne hjælpe hende. Ja hun var meget fortvivlet. Hun havde mistet sit arbejde.
    I dette land, kan man ikke bare søge hjælp i kommunen og staten hjælper.

    Jeg har siden fundet ud af, at pigen IKKE “played mig”. Situationen var sand. Blot for at lukke enhver spekulation i den retning.

    Jeg tilbød derfor pigen logi (og implicit også kost) hos mig. Hun fik sit eget værelse. Jeg havde rigelig med plads. Husreglerne var meget simple. Vi inviterede ikke andre hjem, med mindre det var aftalt i forvejen. Den går begge veje. Hun kunne bo der indtil hun finder et andet sted.

    Det endte med at hun var boede hos mig i mere end et 1/2 år. Platonisk. Hun var utrolig sød og nem at bo samen med. Hun lærte mig utrolig meget om kulturen og landet. Det passede med, at hun kunne flytte ud, da jeg skulle hjem til DK.

    I forløbet er hun blevet meget forelsket i mig. Jeg er ret sikker på, at det ikke er pga. økonomi. Hun er reelt forelsket. Jeg tror, at det beror på, at vi går utrolig godt i spænd. Jeg har altid behandlet hende med meget stor respekt og ligeværdigt (noget lokale fyre ikke altid gør ved de lokale piger – så er det sagt pænt). Jeg har et udsyn, indsigt og viden, som hun finder spændende. Mine interesser er mere interessant end de lokales. Vores humor passer 100%. Vi griner meget sammen. Ja vi har det godt sammen. Hun holder af min venner og omvent. Når jeg skulle noget inviterede jeg altid hende med, som en god ven og vært. Så kunne hun selv vælge om hun havde andre planer.

    Nu har hun lige afsluttet en uddannelse, og mangler et sted at bo, og et job. Hun beder mig aldrig om penge, men jeg kender jo forholdene. Det er umuligt at få noget at bo i. I værste tilfælde skal hun finde en mand at bo sammen med, som hun ikke holder af.

    Mit problem er derfor dette. Jeg har været hjemme i 1,5 år, og pige er meget ulykkelig. Hun kan ikke glemme mig. Det har hun fortalt mig et utal af gange, og skrevet på hendes facebook.
    Jeg HAR fortalt hende mange gang, at det ikke skal være os. Men jeg kan ikke lade være med at have det af h***** til. I Danmark ville jeg ikke havde dårlig samvittighed overfor en dansk pige, da alting er så velordnet. Men jeg føler, at fordi jeg datede hende i 14 dage, så har jeg et ansvar, for at have påvirket en så ung piges følelser. Jeg føler, at hun er min ven, og jeg holder meget af hende, så jeg er også ked af, at se hende leve et liv, hvor alting er så svært. Det piner mig også, at hun er helt alene. Jeg tænker på, al den hjælp jeg har fået af familie og venner gennem livet. Husly, penge, sparring etc. Her er en ung pige, som er alene.

    Jeg er ikke forelsket i hende, men det piner mig at høre, at hun har det svært.

    Hvad gør jeg? Hvad er jeres råd?

    #5087
    Kirstine
    Deltager

    Puha det er en svær situation, du føler dig selvfølgelig ansvarlig, fordi du nu en gang er blevet involveret. Jeg føler mig nu ikke overbevist om, at den unge kvinde er forelsket i dig. Jeg tror, du repræsenterer tryghed for hende og at hun er blevet afhængig af dig. I og med, hun ikke har andre, griber hun selvfølgelig ud, der hvor der er en chance og forveksler de følelser med forelskelse. Hun er et sted, hvor hun ikke kun kan vælge af kærlighed, da hendes basale behov for et sted at bo, en indægt osv. ikke er opfyldt. Jeg synes, du skal anerkende dig selv for at have hjulpet det, du kunne, frem får at påtage dig hele ansvaret for hendes liv, selvom det er svært.

    Men hvorfor er pigen alene? Hvorfor har hun ikke et netværk selv, hvor hun bor? Du skriver, hun har gået i skole og taget en uddannelse, der må da have været nogle mennesker, hun kunne få en relation til.
    Jeg kan godt forstå, det piner dig rent menneskeligt, men med mindre, du vil sende hende en check hver måned, er der nok ikke så meget, du kan gøre ved hendes situation andet end at agere som en ven. Længere kan og skal du ikke ofre dig, da du så ville ødelægge dit eget liv.

    #5092
    Sidsel
    Deltager

    @ Tiago!

    Jeg har boet 30 år i udlandet og sejlet i udenrigsfart. Nu retur til fædrelandet Danmark.

    Lad det være sagt med det samme. Du kan ikke “redde” nogen. Pigen er ikke dit ansvar, selv om det er al ære værd, at du gør dig tanker om hendes liv.

    Jeg tror ikke – stik imod din antagelse – at hendes situation i hjemlandet er så dårlig, som du har fået opfattelsen af.

    Fordi:
    Pigen har lige afsluttet en uddannelse. Det danske SU-system er unikt. Hvor kom pengene til uddannelsen fra? Skolepenge, leveomkostninger etc.

    Hun har adgang til facebook. Egen pc eller internetcafé? Begge dele koster penge.

    Da du skulle flytte hjem til Danmark, passede det forunderligt nok præcist med, at hun fandt et andet sted at bo. Gratis eller hvor kom pengene fra?

    Hun har ingen familie, skriver du. Hvad er årsagen til det? En hel uddød familie er ret sjældent. I de fleste andre lande hersker der – i modsætning til Danmark, hvor kommunen/staten tager over – familiesystemet. Dvs., at familien har en gensidig forsørgerpligt.

    Det er meget almindeligt at stå uden job som nyuddannet. Også her i landet. Uden jobindtægt ingen drømmebolig. Kommer tid, kommer råd.

    MEN – pigen får åbenbart mad, sover næppe på en rist, har en uddannelse og adgang til internet og facebook. Langt mere end mange andre. Så mon ikke hun klarer den?

    Fint at være venner og holde kontakten, men prøv lige at skille skidt fra kanel.
    At hun skulle være nødt til i yderste konsekvens at flytte sammen med en uelsket mand, er (gennemskueligt) pres.

    Dit beskytterinstinkt er fint og maskulint men åh, hvor har jeg hørt og oplevet lignende historier et utal af gange. Det handler udelukkende om penge. Implicit.

    Hun vil FORSØRGES. For at opnå dette, bruger hun kvindens ældste våben: hjælpeløsheden. Du er oplagt, fordi du gjorde det. Endda uden modydelse.

    Hun kunne ganske rigtigt være din datter. Altså sæt hende i gang med at skrive jobansøgninger og aktivere det netværk, hun nægter at have.

    I bedste mening Sidsel – lettet hjemvendt og en del illusioner fattigere

    #5099
    Tiago
    Deltager

    @Sidsel

    Tak for din betragtning. Men de af mig nævnte forhold er rigtige (jeg ønsker ikke at bruge tid på at redegøre herfor, da det ikke tjener noget formål, da det er permissen).
    Sidsel jeg kender hende godt nok til at vide, at det ikke alene er et spørgsmål om penge. Ligeledes ved jeg, at hendes situation ikke er nem.


    @Kirstine

    Jeg tror du har ret i, at der er en stor del af “tryghed” forbudnet med mig. Ligeledes lever jeg en andet og merespændende liv end de lokale. Som beskrevet indledningsvist. Når et meneske oplever, at livet kan være enderledes spændende og ligeværdigt, så er det naturligvis mere interessant.

    Det er måske reelt her jeg har nogle af mine moralske kvaler. Jeg har vist hende et andet liv, og bagefter taget det fra hende. Måske var der bedre hvis jeg ikke havde hjulpet hende. Når man griber ind i et andet menneskes liv på den måde, kan man så tillade sig, at skære båndet bagefter, når det er tydeligt, at jeg har påvirket hendes liv. Det er så nemt for et priviligeret menneske at interagere uforpligtende, med mennesker, som man potentielt kan påvirke meget mere, en de påvirker dig.

    PS! Hun flyttede ud da hendes uddannelse begyndte, og der er mulighed for at bo på skolen.

    #5100
    Henke
    Deltager

    Hey Tiago
    Jeg syntes du pålægger dig selv en kæmpe byrde, ved at tager ansvar for hendes ve og vel. Jeg er klar over, at overfor mennesker man har kær, der vil man næsten altid vil være behjælpelig.. -Men med alt respekt for dine menneskelige egenskaber og i det hele taget din person, vil hun jo nok overleve uden din hjælp. Faktisk vil jeg gå så langt og sige, at du har hjulpet hende rigeligt. Hvis det er inde for rammerne om venskab.

    Der er et eller andet der fortæller mig, at din beslutninger om, at hende og dig ikke skulle blive til noget, var en rationel beslutning du har truffet? -Men kan det tænkes, at det forhold du har udviklet til hende, alligevel har skabt nogle følelser i dig, som du ikke kan ligge fra dig igen? -og at hele din bekymring om, at hun skal leve på gaden, eller i forhold med en anden mand, et eller andet sted er et scenarie du tilskriver hende, fordi det ville pine dig at skulle give slip på hende? Du skaber derfor et scenarie, hvor du pådutter hende en rolle, hvor hun har brug for dig, men i virkeligheden er det lige så meget dig, der stadig har brug for jeres relationen. Fordi relationen har skabt en kærlighed imellem jer, som du ikke vil miste.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.