Et godt råd !?

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #11982
    Amanda
    Deltager

    Hej.
    Jeg skriver fordi at jeg ofte mærker usikkerhed og nervøsitet omkring min kæreste og det er jeg ved at være godt og grundigt træt af. Ofte føles det som en ubehagelig rastløshed. Mit hjerte banker, jeg får kvalme og kan hverken sove eller spise. Vi har været sammen i knap 2 år men da jeg har en datter på 6 år har vi kun set hinanden i weekenderne hvor min datter er hos sin far. De sidste to måneder er han begyndt at komme i mit hjem og nu er han også begyndt at overnatte. Min datter er glad ved ham, og omvendt. Dog kan jeg mærke at det ikke længere er så “omkostningsfrit” længere hvis han nu skulle vælge at gå fra mig. Så bliver min datter jo også såret og skuffet og ikke kun mig !

    Han er ellers en dejlig mand. Han er klog og følsom. Han behandler mig godt, køber gaver, inviterer mig ud, osv osv osv. Han ringer til mig hver aften, men jeg kan mærke at hvis han er træt og ikke lige er i det store “Snakke-humør” resulterer det i at jeg bliver trist og usikker. Det er ikke noget han ved noget om og jeg har heller ikke lyst til at fortælle ham om det fordi det har i virkeligheden ikke så meget med ham at gøre.

    Det er mig den er “Gal med”. Jeg ønsker at befrie mig selv fra den utryghed. Det fylder for meget. Det kan ikke være rigtigt at min verden og mit humør nærmest går under, hvis han ikke lige får sendt en “Kysse-smiley”.

    Hvad gør jeg ? Har i nogle gode tip ? Hvordan øver jeg mig i at “Have nok i mig selv” og ikke lade mig påvirke så hårdt og voldsomt !?

    #11983
    hexia D trix
    Deltager

    Kære Amanda

    Jeg synes du skal være ærlig og vise din sårbarhed/menneskelighed 😉 og overveje om det går lidt for stærkt for dig og i så fald, hvorfor 😉

    Kram til dig

    #11984
    Zoe2
    Deltager

    Hvorfor skulle der gå næsten 2 år før din kæreste mødte din datter?
    Har I kun set hinanden hver anden weekend? (hvis det er med det interval din datter er hos sin far)
    Har du ikke lyst til at være mere sammen med ham?

    #11991
    Amanda
    Deltager

    Hexia D Trix: Tak for svar 🙂 Jeg synes ikke at det går for hurtigt. Tværtimod. Jeg synes at det går i et passende tempo. Jeg er nærmest klar til det hele sammen med ham. Det virker han også til at være. Der er intet der taler for at han skulle gå eller “røvrende” mig, men jeg har alligevel altid mine følehorn ude for lige at mærke hvor han er. Det er udmattende i længden. 🙁

    Zoe2: Hej 🙂 Jo jeg vil meget gerne ses mere med ham. Det er vi også begyndt på da vi begge mente at det var på tide at tage “Det næste skridt” sammen. Hvorfor vente i knap 2 år ? Tjo det er der vel flere grunde til. Det har egentlig ikke så meget med ham at gøre. Det er vel bare sådan at jeg er skruet sammen. Jeg synes at det er dejligt at tingene går langsomt 🙂 Mit spørgsmål går nærmere på hvordan jeg slipper min angst for at miste. Det er en følelse der fylder meget i mig. Generelt. Jeg ønsker at ændre det. Det har ingenting med ham at gøre. Ja lige bortset fra at det er HAM som jeg er bange for at miste. Men det er ikke noget han gør , det har vel altid været en slags grundangst/følelse indeni mig.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.