- Dette emne har 10 svar og 4 stemmer, og blev senest opdateret for 1 år, 10 måneder siden af
.
-
Indlæg
-
En anderledes kærlighed.
Jeg har været single i 9 år. Og med tiden har jeg lært mig at nyde et selskab eller to, uden at det skulle blive til en egentlig kæreste. Det har fungeret fint. Mit problem er nu, at jeg igennem det seneste halve år, ikke har haft mulighed for at nyde lidt selskab her og der. Jeg har skiftende arbejdstider og det i sig selv gør det til noget af et puslespil at kunne mødes med en sød.
fyr. Mit dilemma er, at min eksmand, altså hans Kærestes søn, min søns bonus bror, er alvorligt syg af kræft. Vi ved ikke hvad vej det går, det synes hele tiden at gå den forkerte vej. Først kom Corona hvor jeg selvfølgeligholdt min søn hjemme(han er 15) da min bonus søn ikke skulle udsættes for noget, da jeg er sygeplejerske. Nu går dagene og månederne og jeg har i 6 måneder ikke kunnet planlægge noget etc lave en fræk aftale. Det er begyndt at påvirke mig. Min exmand ser aldrig vores fælles søn længere. Før lå vi en fast 7/7, som min søn havde indflydelse på.. Men jeg err begyndt at blive kulret og sårbar, da jeg har min søn konstant og aldrig kan invitere hjem længere. kan jeg tillade mig at sige til min eksmand, at de i deres lille hjem, må finde en løsning, så min søn igen kan komme hjemme hos dem. Desuden er det jo også lidt underligt at min søn helt og aldeles er afskåret fra sin familie hos sin far grundet bonus bror er syg. Hvad tænker i derude? Dels behøver jeg retten til lidt frihed og dels skal in søb vel se at kunne komme hjem til sin far igen? Det skal siges at min bonus søn er alvorligt syg og måske ikke klarer den. Men hvad med min søn i mellem tiden? Det er super svært. Gode råd søgesAries
Først og fremmet sender jeg mange varme tanker med håb om god bedring til din bonus søn.
Jeg synes din x mand sagtens kan finde en måde at være sammen med sin søn på. Der kan jo holdes afstand og sprittes af mm. Hvad siger han selv? Savner han ikke sin søn?
Tænker at det er vigtigt også for din søn, ikke at føle at bonus sønnen sygdom fylder så meget at jeres fælles søn ingen far har i den periode. Det kan blive meget svært at rette op på.Du er bestemt ikke ene om at være kuldret i disse tider 🙂 Jeg tror der er mange der er ved at få spat og selvfølgeslig skal du da også have besøg:) Din søn er 15 år – kan han ikke sove hos en ven i ny og næ?
Tak for svar Eva Maria..
Min søn har set sin far et par timer i et storcenter, 3-4 gange de seneste 6 måneder. Jeg aner bare ikke hvordan jeg skal sige til min ex , at han skal huske din søn. Jeg har læst om “skygge børn” Søskende til et alvorligt sygt barn. Min søn vil ikke tale med mig om bonus bror, han siger han bliver deprimeret. Så er jeg al for egoistisk, ved at sige til min eksmand, at min søn bør kunne komme hjem igen? jeg er også bange for, at min søn bliver dybt ulykkelig hvis bonus bror dør, og han ikke får set ham. Jeg tror ikke in søn helt har forstået at døden er en mulighed. Min eksmand er meget konfliktsky og forholder sig ikke rigtigt til noget af det. Der er selvfølgelig også en dobbelthed i det, da jeg også får lidt luft under mine vinger. Men jeg skammer mig samtidigt over at flæbe over at jeg ikke har noget privatliv, når nu min skønne papmor til min søn, kæmper for hendes søns liv. Det er som en slags forbudte følelser. Samtidigt mistede jeg selv min egen bror til kræft da jeg var 28 år, så det hele kommer lidt tæt på. Og så render jeg bare rundt her og er liderlig, men jeg savner at blive rørt ved. Det er som om sorgen over min bonussøn gør at jeg nu har endnu mere brug for omsorg. Jeg er placeret her på sidelinjen. Jeg elsker min ” bonussøn” men føler ikke at jeg har mandat til at sørge og være ulykkelig og jeg har ingen at tale med om det. Men jeg er her jo immervæk med både følelser og behov for både det ene og det andet. Er det for meget at spørge om min søn kan komme hjem til sin far og hans familie igen eller skal jeg lade dem være i denne svære tid?
Aries
Jeg synes bestemt at du kan sige til din x mand at han også har en søn, og at han ikke skal svigte ham selv om der er sygdom i familien. Det er også vigtig for din søn ikke at ignorer sygdom og død – det er en del af livet, selv om det er uendelig svært og ofte et stort tabu – det er ikke noget der skal puttes væk.
I mine øjne er du slet ikke egoistisk – du har også et liv der skal leves.Hvad med at spørge om faren til jeres søn kunne tage din søn med på weekendtur i sommerhus eller lignende hvor de har far og søn tid? Hvis lillebror har været stabil længe burde det jo godt kunne lade sig gøre at han tog lidt væk med jeres søn.
Alternativt må din søn da være i den alder hvor man gerne vil overnatte hos venner og holde netflix aften eller gamerhygge hos hinanden. Du må få ham til at komme i gang med det sociale hvis ikke allerede den del er godt i gang.Kære alle.
Tak for input. I dag kom den værst tænkelige besked. Min bonussøn kom igår på Hospice. Min eksmand ringede og sagde at Bonusbror ikke har langt igen. Jeg trækker selvfølgelig alle mine egne behov til side nu, men nu ved jeg også hvad der rører sig og at al behandling er stoppet. Min søn får beskeden i aften, han er lige startet i 1. G, puha, det her bliver ikke sjovt, hvis nogen har gode links til hvordan man takler sådan en sorg, så vil jeg blive taknemmelig for det. Og tak fordi i lod mig have følelser også i en urimelig svær situation <3
Aries
Børn, unge og sorg
Jeg har hørt noget om at ventelisten til grupper hos børn unge og sorg er lang. Så god ide at skrive sig op nu. Ellers er der sorglinjen, som er fra frivillige der har mistet til dem som lige har mistet. Nogle har også stor mening i at tale med en præst. Man behøver ikke at være religiøs. Man kan godt bare have behov for en eksistentiel samtale.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.