Er jeg sippet?

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #11681
    Tanken
    Deltager

    Havde arrangeret surprise fødselsdagsfest i anledningen af min mands fødselsdag (herre frokost).
    Hele aftenen forløb rigtig godt. Min mand hyggede sig, der var mandehørm for alle pengene og her bagefter er der mange af vennerne der har tilkendegivet at det var en kanon fest.
    Det der er mit problem er, at jeg er ked af at min mand faktisk ikke har givet udtryk for om han var glad for overraskelsen eller ej. Dagen efter festen spurgte jeg ham, hvad han sagde til det og her var svaret “det var godt nok”!!!!!

    I den forbindelse tænkte jeg at han nok havde en lille smule tømmermænd og lige skulle have lov til at samle sig. Men nu er der gået en uge og han har ikke kommenteret noget yderlige (andet end at den ene og den anden ven nok drak lidt for meget osv).

    Det jeg nok bare gerne vil have er at han med ord siger “det var en dejlig overraskelse”. Overraskelsen var jo min ide og oprigtige ønske om at glæde ham, kan jeg så her bagefter tillade mig at være lidt trist over at han ikke har påskønnet det med ord (sagt tak). Er jeg sippet og anerkendelses hungrende?

    #11682
    Aries
    Deltager

    Nej jeg synes ikke du er sippet. Jeg synes din mand er et utaknemmeligt bæst. Nu kender jeg ham ikke, men mon ikke du har oplevet ham sådan før, eller er det nyt for dig. Gav han dig god sex efterfølgende, eller har du intet mærket på ham. Vi har forskellige kærlighedssprog.

    Jeg ville også været ked af den manglende
    tak

    Aries

    #11692
    Per
    Deltager

    Det er forståeligt at du gerne vil have at han i det mindste giver udtryk for at han er bevidst om din indsats, så du føler dig set og værdsat.

    Jeg spørger også som Aries, om du har oplevet denne adfærd før?
    Kommer han fra en baggrund hvor man ikke udtrykker sin taknemmelighed/følelser eller er han ikke i stand til at se når hans omgivelser har brug for anerkendelse?

    Hvis jeg var dig, ville jeg handle og sætte ord på det, ikke noget med en masse passiv-aggressiv surmulen hvorefter det hele eksploderer på et senere tidspunkt i en anden sammenhæng.

    Som Aries også siger, har vi forskellige kærlighedssprog, vi har forskellige behov for at vise andre at vi holder af dem og ligeledes forskellige behov omkring at modtage. Har I snakket om det og fået afklaret jeres forskelligheder mellem jer?

    Måske han kunne have godt af at modnes lidt på et følelsesmæssige og empatiske område?

    #11753
    Tanken
    Deltager

    Tak for jeres svar. Det er rigtig at han aldrig har været god til at give udtryk for sine følelser med ord. Han er rigtig god til fysisk berøring (kram, knus, ligge tæt) og tjenester (gør mange praktiske ting for mig). Men det store ordforråd og de anerkendende ord gemmer han inde i hovedet.

    Vi har af og til talt om det, og han øver sig hele tiden på at blive bedre til at sætte ord på – skal siges at han gerne selv vil blive bedre til det, men det kommer bare ikke naturligt for ham og det er ofte noget han skal ”opmuntres” til og så har det ikke samme anerkendende virkning for mig.

    Selv er jeg typen der er meget opmærksom på mine omgivelser, anerkender dem med ord og handlinger (og enkelte gange gaver). Dette gør jeg fordi jeg oprigtig taget gerne vil glæde andre. Jeg bliver glad når jeg ser at jeg glæder dem. MEN engang imellem så bliver jeg hende den lille pige der trodsigt står og stamper i jorden og siger ”jeg vil også ha’ opmærksomhed”. Ikke noget særlig flatterende træk, men ikke desto mindre så er det ærlig snak.

    Har her i weekenden fortalt ham, at jeg manglende at få at vide hvad han oprigtigt mente om overraskelsen med fødselsdagen, og her kom det fuldstændig bag på ham (igen) at jeg ikke kunne aflæse ud fra hans reaktion at han blev glad for det. Vi har IGEN talt om at han skal blive bedre til at sætte ord på, i stedet for at tro at jeg ved hvad han tænker…….og IGEN har jeg følelsen af at det er mig der er for anerkendelses hungrende. Ved bare ikke lige hvordan jeg skal komme ud af det/over det, og arbejde med det.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.