Jeg lever sammen med min mand på 12 år, min hobby er hunde og har altid været det, det vidste han da vi blev kærester, det var helt i orden, men jeg kan se at efterhånden som vi har været sammen i så mange år, så ændrer tingene sig, jeg bruger en masse tid på min hobby,han arbejder meget på alle tider af døgnet, så når han har fri, kan han sove en hel dag, så klarer jeg alt det der skal klares, med hund og barn på 10.han kæler ikke med hunden og syntes den er i vejen.når jeg ser han afviser hunden, bliver jeg helt kold og føler at han indirekte afviser mig, jeg bliver såret, fordi han ved det er noget der betyder meget for mig. Er det mig der er meget sårbar eller lægger jeg for meget i det.jeg kan bare mærke at det går mig på, og har ret tit følelsen af at jeg har lyst til at løbe fra det hele.