Er jeg for naiv eller er han en nar?

Forside Fora Brevkasse Er jeg for naiv eller er han en nar?

Dette emne indeholder 4 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af  lillehjerte 1 uge, 6 dage siden.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #26583

    simone_
    Deltager

    Hej alle.
    Jeg har en problemstilling ang en fyr jeg mødte for 4 måneder siden (slut december 2020). Jeg ved ikke om jeg overtænker eller om jeg burde se på de facts jeg har. Jeg prøver at gøre det kort:
    Jeg er 21 år og han er 22.
    Vi matchede på tinder og skrev sammen og havde god kemi. Vi rykkede samtalen over på snapchat og aftalte af mødes. Vi var dog enige om, at vi ikke forventede sex, men gerne ville have en hyggelig aften (selvom vi nok begge var mest ude efter sex). vi mødtes, og vi snakkede utroligt godt sammen og jeg fik et godt udtryk af ham, og tænkte at han umiddelbart var ret interessant. Vi tog hjem til ham og så film og fik et par øl. Vi endte med at have sex og det var helt utroligt godt. Han kom dog ikke. Efter jeg var taget hjem skrev han ikke til mig – først da jeg havde skrevet til ham, og han så spurgte om jeg var kommet godt hjem (måske overtænker jeg bare). Vi skrev sammen i en uge, og jeg skrev at jeg gerne ville ses med ham igen. Der gik en måned med næsten ingen kontakt og han skrev til mig at han gerne ville ses. Jeg ville normalt synes at der var gået for lang tid, men han havde fortalt mig at han begyndte på studie og skulle arbejde ekstra for at få det til at hænge sammen økonomisk. Så det var den undskyldning jeg fortalte mig selv. Jeg tog hjem til ham, men det var helt anderledes. han sagde ikke noget til mig (som i slet ikke) ud over når han svarede på mine spørgsmål. Det gjorde mig ret ked af det og jeg følte mig i “overset”. Vi havde sex to gange. Denne gang kom han, og mine tanker går på om han har været meget nervøs den første gang? Måske.
    Anyways, jeg konfronterede ham med det, og han skrev at han var virkelig ked af at jeg var blevet ked af det, fordi det var slet ikke hans mening, og at han synes vi havde haft en god aften, men at han var meget træt. Vi skrev til sammen omkring det. Jeg er typen der altid tror på det bedste i mennesker, og jeg tænkte at han nok åbner op en dag og så vil alt blive godt… Mit indtryk var, at han oprigtigt var ked af det.

    Der gik endnu en måned og han skrev til mig igen. Han var fuld og spurgte om jeg ikke kom hjem til ham. Jeg skulle til en fest så det kunne jeg ikke. Vi skrev i lang tid den aften om alt muligt inden jeg skulle afsted, og jeg gav klart udtryk for at jeg ikke havde lyst til at have sex med ham. Det var helt i orden med ham.

    Der gik 2 uger før han skrev til mig igen og jeg havde i mellemtiden bestemt mig for at jeg ikke gad bruge mere tid på ham. Han har ikke givet mig én eneste kompliment og jeg har lidt følt mig som en dukke. Jeg har ikke taget noget af det personligt. Jeg synes bare det er en ekstrem mærkelig opførelse og det gør mig ret forvirret, da jeg jo egenligt godt kunne se et forhold med ham. Men ja, han skrev til mig og jeg svarede at jeg ikke havde lyst til at ses med ham. Jeg prøvede at få ham til at fortælle om han var interesseret i mig eller om han bare ville have sex, men det eneste svar jeg fik ud af ham, var at han bare gerne ville have en hyggelig aften. Han blev ved med at prøve at overtale mig, og vi skrev faktisk i 4 timer. Her var der heller ingen komplimenter eller indikation på reel interesse. Han skrev blandt andet ”jeg ved du har lyst til mig”, hvilket gjorde mig sur og skrev han nu skulle han famnde holde op. men han blev ved med at presse på. Jeg holdt dog fast i et nej og han skrev at han ikke ville give op. Han forklarede at jeg var den han følte sig tryg hos og at han godt kunne lide mit selskab. Jeg skrev at han måtte finde en anden. Han skrev så at hans kæreste havde været ham utro 3 gange og at han derfor har svært ved at knytte sig til folk – og det kan jeg godt følge ham i. Jeg kan dog ikke finde ud af med mig selv, om det er en dårlig undskyldning eller om jeg forsat skal tro på det bedste i ham. Jeg tænker , at han vel må være interesseret i mig siden han bliver ved i så mange timer. Han skrev også at han var ensom (han bor alene). Det endte med at han ringede til mig og vi snakkede sammen i 20 min, og jeg spurgte ham om det var en joke eftersom han var så vedholdende, og han blev ved med at sige at han bare gerne ville ses med mig og have en hyggelig aften.
    Jeg tog hjem til ham, fordi jeg tænkte at det ikke skadede og at jeg altid kunne gå min vej… Jeg var der to timer, vi så bare film, han havde tømmermænd og gik tidligt i seng fordi han skulle op kl 5. Vi snakkede dog godt sammen og blev mere personlige.

    Han er meget kærlig og vil gerne ligge tæt, men han skriver jo slet ikke til mig og ses næsten ikke. Det er to modsatte ting han giver udtryk for.

    Jeg kan ikke få det til at hænge sammen, at vi ikke rigtigt har nogen kontakt og at vi ses på lidt og så “upersonligt” i en periode på 4 måneder, men at han lige pludselig bliver så vedholdende i mange timer. Måske fordi han er ved at “miste” mig og det rammer hans ego?
    jeg kan ikke finde ud af om jeg er naiv eftersom min dumme hjerne bliver ved med at tro på det bedste i ham. Jeg føler mig fanget af ham, og kan næsten ikke sige nej til ham, fordi jeg tænker at det kunne jo være vi en dag blev kærester.

    Jeg kunne godt bruge nogle synspunkter på det her. Jeg har svært ved at vurdere ham.

    Hilsen mig

    • Dette emne blev ændret 2 uger, 1 dag siden af  simone_.
    • Dette emne blev ændret 2 uger, 1 dag siden af  simone_.
    • Dette emne blev ændret 2 uger, 1 dag siden af  simone_.
    #26588

    Per
    Deltager

    Hvis en mand er tilstrækkelig interesseret i en kvinde, vil han altid forsøge at trække hende til sig.
    og
    Hvis en kvinde er tilstrækkeligt interesseret i en mand, vil hun altid forsøge at trække ham til sig.
    Med andre ord: Er du i tvivl, så er du jo ikke i tvivl.

    Hold fokus på mandens handlinger, uanset hvor lækker han er – eller hvad han siger.
    Handling vejer tungere end al den honning han kan hælde i øret på dig.

    Hvis han lover alverden, men ikke ringer eller skriver, ja, så er du jo ikke i tvivl.
    Handling afslører altid en persons intentioner (eller mangel på samme).

    Kom videre og finde en anden.

    Og lær at afslutte et forhold uden fremtid. Hvad end det er I har gang i, har det varet længe nok.

    #26590

    lillehjerte
    Deltager

    Du skriver han har en utro kæreste?

    #26591

    simone_
    Deltager

    Jeg mener self eks kæreste 🙂

    #26595

    lillehjerte
    Deltager

    Ok. Uanset hvad så lad dig ikke nøjes med sådan en nar som du selv kalder ham.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.